Danske erhvervsledere har i flere omgange opfordret politikerne til at stille klare, ambitiøse klimakrav, der gør det til en konkurrencefordel at producere bæredygtigt.

Den tankegang får nu stærk støtte fra forskerne bag en helt ny, opsigtsvækkende FN-rapport, som gør status på verdensmålene – og lige så interessant ordinerer den medicin, der skal til for at nå i mål med dem.

Spørgsmålet er dog, om virksomhederne vil værdsætte opbakningen til mere regulering.

FN’s Global Sustainable Development Report 2019 ordinerer nemlig en dramatisk økonomisk, social og klimamæssig hestekur, som over de kommende år kan forudses at føre til et gennemgribende udskilningsløb i erhvervslivet og afviklingen af miljøskadelige virksomheder for billioner af dollars. Så er linjen lagt.

Det lyder barskt. Ikke desto mindre er det en af konsekvenserne, hvis det skal lykkes at indfri de verdensmål, der afgør vores muligheder for at leve i en bæredygtig verden, lyder konklusionen.

Kan sætte dagsorden på topmøde

Bag FN-rapporten står 15 uafhængige, internationale forskere, herunder professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet. Deres konklusion er lige så klar, som den er ubehagelig:

Verden halter så langt bagefter, at det er tvivlsomt, om det overhovedet er muligt at indfri målene i 2030. 

“Den meget begrænsede opfyldelse af 2030-målene burde ikke alene vække bekymring, men få alarmklokkerne til at ringe for hele verdenssamfundet. Vores eneste håb er at omstille verdens økonomiske og sociale system,” fastslår forskerne i rapporten, der netop er sendt til høring blandt medlemslandene.

Herefter skal rapporten drøftes og forventeligt vedtages på det politiske topmøde, som FN’s generalsekretær har indkaldt til i New York til september. Dermed kommer den til at udstikke de retningslinjer, alle lande skal forfølge, hvis verdensmålene skal blive til andet og mere end fine hensigter.

Gennemgribende forandring på seks områder

Rapportens retningslinjer er dramatiske og ordinerer en gennemgribende omstillingsproces, der blandt andet indeholder så voldsomme investeringer, at øgede skatter og afgifter bliver uundgåelige, kombineret med en række offentlige reguleringer af produktionsformer, omlægning af subsidier med mere.

Men det er ifølge forskerne betingelserne for at forhindre voldsomme klimakatastrofer og miljømæssige, sociale og økonomisk sammenbrud.

Til gengæld kan den grønne hestekur føre til en ny bæredygtig, livskraftig samfundsmodel, der både skaber bedre livsvilkår, social stabilitet og åbner nye markeder og skaber nye job m.m. 

Udfordringen kan sammenlignes med at gennemføre et hurtigt og omfattende turnaround i en hårdt presset virksomhed. Erhvervslitteraturen er fyldt med eksempler på, hvordan det har skabt nye forretningssucceser. Det kunne også blive tilfældet med verdensmålene.

Forskerne har prioriteret seks områder, hvor en gennemgribende transformation og nytænkning er påkrævet. Det er:

1. Styrkelse af menneskers livskvalitet og personlige egenskaber 
2. Omlægning til bæredygtige og socialt afbalancerede økonomier
3. Udvikling af bæredygtige fødevaresystemer og sunde ernæringsformer
4. Udvikling af fossilfrie energiformer og fri adgang til at udnytte dem
5. Fremme bæredygtig byudvikling
6. Sikre de fælles miljømæssige ressourcer (herunder biodiversiteten).

Det er lige så meget et budskab til politikere som til virksomhedsledere.

En af de største problemstillinger, som de i fællesskab skal løse, og som udfordrer enhver nation, bliver at finansiere omstillingen til et bæredygtigt samfund. Det kan ikke ske uden at gennemføre en radikal omlægning af de økonomiske incitamenter, herunder en markant ændret afgiftsstruktur og skatteomlægninger.

Som udgangspunkt konstaterer rapporten, at regningen for at nå verdensmålene i 2030 vil koste de rige lande ti tusinde milliarder dollar årligt og udviklingslandene to et halvt tusinde milliarder dollars årligt.

Finansieringen af den indsats skal primært ske gennem offentlige investeringer, mener forskerne, og sekundært via den finansielle sektor. Men det forudsætter indgreb og reguleringer, der tvinger eller motiverer såvel virksomheder som borgere til henholdsvis at producere og forbruge markant anderledes.

Morgendagens tabere

Forskerne forudser her et frontalt opgør med en af verdens stærkeste industrimagter, nemlig de lande og koncerner, der lever af fossile brændstoffer. De omfatter 10 af verdens 30 mægtigste økonomier – lande som virksomheder – og modtager årligt direkte og indirekte subsidier for 5.000 milliarder dollars, mens vedvarende energi må nøjes med 140 milliarder dollars.

Men hvis klimaet skal reddes, og temperaturen ikke skal løbe løbsk, må industrierne afvikles over de næste 30 år, og det efterlader verdenssamfundet med, hvad der betegnes som stranded assets eller urentable virksomheder for et beløb svarende til 10.000 milliarder dollars.

Ifølge rapporten bliver det først og fremmest en politisk opgave at starte afviklingen af den fossile industri gennem højere priser på CO₂, tætte reguleringer, nye skatter og afgifter, stærkere kapitalkrav m.m. Den fossile industri skal med andre ord kvæles systematisk – antagelig i et tæt samspil med den finansielle sektor og de investorer, der også er tæt bundet op i den fossile industri og derfor har en stor egeninteresse i en hurtig omstilling.

Men ikke kun olie-, kul- og gasindustrien bliver udfordret. Enhver sektor og enhver virksomhed, der belaster miljø og klima, kan forudses at komme på samfundets og investorernes observationsliste og blive underlagt restriktioner, der motiverer eller tvinger dem til at ændre forretningsmodeller. Dermed lægger rapporten også op til et nødvendigt udskilningsløb i det internationale erhvervsliv inden for de næste årtier.

Morgendagens vindere

Men et udskilningsløb skaber også en række vindere.

Ifølge analysen ’Better Business Better World’, der blev lanceret i 2017 i World Economic Forum af et internationalt ekspertpanel, åbner verdensmålene nye markedsmuligheder for 12 billioner dollars, altså tolv tusinde milliarder dollars, årligt over de næste 5-10 år.

Det sker i øvrigt på områder, hvor Danmark har særlige kompetencer, nemlig indenfor landbrug og fødevarer, energi, sundhed og byudvikling.

Hermed er der sat store tal på, hvordan verdensmålene kan udløse erhvervshistoriens hidtil største opgør og mest skelsættende omlægning, et opgør om afvikling af virksomheder for 10 billioner dollars over for udvikling af nye markeder for 12 billioner dollars om året.

Det konfronterer enhver virksomhedsleder med lige så skelsættende og eksistentielle valg, nemlig valg af forretningsmodeller og markeder.

Ét er sikkert: At vælge business as usual er at tabe. Det er det meget entydige budskab fra såvel de 15 forskere som eksperterne fra World Economic Forum.

Verdensmålene har bevæget sig fra det abstrakte til det konkrete; til en drejebog for afvikling eller udvikling. Den nye FN-rapport ordinerer en svær og kompleks proces og vil udfordre en række hævdvundne holdninger, herunder accept af og forståelse for, at selv stramme reguleringer og omfattende ændringer af skatte- og afgiftssystemer kan være nødvendige og ovenikøbet befordrende for udvikling af nye markeder og forretningsmuligheder.

Med andre ord: At score verdensmål er ikke for sarte virksomhedsledere. Det kræver stærke nerver, et køligt overblik og mod til at tænke bredt og langsigtet. Verdensmålene skal opfattes og forstås som noget andet og meget vigtigere end et overordnet FN-projekt.

De udtrykker og sammenfatter et mindset og en virkelighed, der fastlægger de vilkår og de rammer, der bliver gældende for udviklingen af morgendagens samfund – og dermed også for, hvad virksomhederne skal leve af.