Det er tegn på et sundt interessevaretagelsessystem.

Wiebke Marie Junk
Adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Da coronakrisens omfang begyndte at gå op for samfundets store organisationer i marts, indledtes en intens kamp om politikernes opmærksomhed. 

Historien om den periode har indtil nu handlet om en statsminister, der centraliserede alle beslutninger i en snæver kreds af socialdemokrater.  

Men et nyt studie fra Københavns Universitet, University of Amsterdam og Trinity College Dublin fortæller en anden og mere positiv historie om det samarbejdende folkestyre under coronakrisens første bølge.

44 procent af de danske organisationer, der følte sig direkte påvirket af coronakrisen, fik øget adgang til regeringen under første bølge. Til gengæld blev adgangen kun øget for 13 procent af de organisationer, som selv vurderede, at de var lige så eller mindre påvirkede af krisen end andre organisationer.

”Det er tegn på et sundt interessevaretagelsessystem,” siger Wiebke Marie Junk, adjunkt ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab og en af forskerne bag undersøgelsen, hvor 304 danske organisationer har besvaret spørgsmål om deres erfaringer med samarbejdet med politikere og myndigheder under coronakrisens første bølge. 

Resultaterne viser, at politikerne sorterede lobbyisternes adgang efter behov, da krisen ramte. De grupper, der følte sig mest påvirket af krisen, følte sig mest inddraget – uanset hvor ofte de selv opsøgte kontakt til politikere eller embedsværk.  

”Regeringen har været bedre til at inddrage flere aktører, end vi ellers har hørt,” vurderer Wiebke Marie Junk og fortæller, at inddragelsen var drevet af politikernes efterspørgsel.  

Den grønne dagsorden tabte terræn 

Erhvervsorganisationerne har både før og efter coronakrisen haft den tætteste kontakt til regeringen og embedsmænd. Men under krisen er de faglige organisationer rykket nærmere magten. 

Mona Striib, forbundsformand i FOA, er en af dem, som har haft glæde af de åbne døre. Hun har med egne ord haft “omkring 80 procent mere kontakt end normalt.” 

”Det har været intenst, men nødvendigt. Vi havde ikke andet valg end at tage fat i den fælles udfordring,” siger hun. 

Billedet af en ekstraordinært aktiv fagbevægelse under coronakrisen kan Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder for Greenpeace, godt genkende. Hun oplevede forårets aktørinddragelse overvejende positivt, men fandt også, at “den regressive del af fagbevægelsen” nød disproportionalt stor indflydelse. 

”Politikerne lod os komme og præsentere, men det var nok mere sådan en tjekliste, så de kunne sige, at nu havde de lyttet til de grønne.” 

Bekymringen for, at grønne hensyn er kommet i baggrunden under coronakrisen deler Wiebke Marie Junk. Hendes undersøgelse viser, at de grønne ngo’er var blandt de grupper, der tabte mest terræn i krisens første bølge. 

Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, er dog mindre bekymret. Hun henviser til klimaaftalen fra juni og boligaftalen fra maj som eksempler på, at det grønne momentum er intakt. 

”Jeg synes, vi har gjort mange ting for at holde hånden under økonomien på en grøn måde,” siger hun.