Fra både opposition og erhvervsliv – og selv fra egne rækker – bliver regeringen kritiseret for, at dens stort anlagte kickstart ikke har haft nogen effekt på den recessionstruede danske økonomi. Og nu bakkes kritikken op af de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der banker luften ud af regeringens hidtidige optimisme: Hvis regeringens mål om 0,9 pct. vækst i år skal blive til virkelighed, er der behov for et massivt turnaround med langt højere investeringer, end det er tilfældet nu.

Det er der intet, der tyder på skulle være realistisk. Tværtimod. Danmark bevæger sig på kanten af en recession, hvor alle kurver udvikler sig skidt: BNP faldt med 0,5 pct. i andet kvartal. Beskæftigelsen er faldet med 0,1 pct. Og danskernes private forbrug falder med 0,9 pct. De ekstra investeringer, som regeringen forudså skulle give en kickstart, er udeblevet, og regeringen nedjusterer endnu engang sin forventning for 2012 – nu til 7,5 pct. mod de 13,9 pct., som var regeringens forventning før nytår.

Et lige så centralt element i regeringens forsøg på at fyre op under væksten er det såkaldte investeringsvindue, der gør det fordelagtigt for private virksomheder at fremrykke investeringer til i år. Det ser heller ikke ud til at få effekt. Kun få virksomheder vil bruge vinduet, og flertallet af disse vil kun fremrykke de helt nødvendige og i forvejen planlagte investeringer. Imens viger de globale virksomheder fortsat bort fra at investere i Danmark. Det negative investeringsgab er vokset til 390 mia. kr., og behovet for at hælde benzin på den maskine, det kniber med at kickstarte, vokser betydeligt.

Kritikken af regeringens kickstart for at have manglet gnisten er kommet fra mange sider. I begyndelsen af august kom den endda fra egne rækker. Da trådte den tidligere radikale leder og økonomiminister under Nyrup-regeringen, Marianne Jelved, pludselig frem på den politiske scene med en temmelig kontroversiel bemærkning om, at regeringens kickstart ikke havde haft den ønskede effekt.

"Den kickstart, som vi satte i gang, har ikke båret frugt endnu," lød det fra den tidligere økonomiminister, der dermed sluttede sig til kritikken fra Venstre og Konservative. I mandags trak Jelved – også overraskende – pludselig sin kommentar tilbage.

Men det har Dansk Industri ikke gjort. Tværtimod gentager DI nu kritikken med ny styrke: "Det kan godt være tilfældet, at kickstart-initiativerne virker, men i så fald tyder noget på, at det halter med de øvrige offentlige investeringer, der skulle have været i gang i år," siger Morten Granzau, der er chefkonsulent i DI.

Og de nye tal viser, at Jelved nok alligevel havde belæg for sin bemærkning om den manglende effekt.

"Det tyder på, at de offentlige investeringer ikke kommer op på det niveau, regeringen havde håbet på. Der skal en markant stigning til i andet halvår, hvis man skal op på skønnet i Økonomisk Redegørelse og tallene fra Danmarks Statistik står til troende," siger chefkonsulent Morten Granzau fra DI.

At det kniber med den ønskede effekt, ligger i tråd med erfaringerne fra tidligere regeringers forsøg på at stimulere økonomien ved at fremrykke offentlige investeringer. Analyser foretaget af DI af den økonomiske kickstart helt tilbage i begyndelsen af 1990’erne og af de seneste fremrykninger af offentlige investeringer vedtaget under den tidligere regering i 2009, viser, at det i praksis har været meget svært at få planlægningen af investeringerne til at passe ind i den økonomiske virkelighed.

Corydons optimisme ikke kuet

I Finansministeriet ser man dog knap så sort på tingene. I en pressemeddelelse lyder det fra finansminister Bjarne Corydon:

"De offentlige investeringer er steget kraftigt i 2. kvartal blandt andet som følge af regeringens fremrykning af offentlige investeringer i kickstarten. Det holder hånden under beskæftigelsen og bidrager til at skabe arbejdspladser, som vi ellers ikke ville have haft. Fremadrettet kommer så virkningerne af forsommerens aftaler om blandt andet skattereform og investeringsvindue."

Corydon har altså bl.a. forhåbninger til investeringsvinduet, men også her tvivler flere på, at den ønskede effekt kommer i hus. Vinduet blev vedtaget i juni og giver private virksomheder mulighed for at afskrive nyanskaffelser i 2012 og 2013 med 115 pct. Formålet er at booste beskæftigelsen med 7.500 personer i år og næste år. Spørgsmålet er bare, om det er så attraktivt? For en virksomhed som Arla Foods, der løbende har mange investeringer i Danmark på grund sine mejerier, betyder investeringsvinduet eksempelvis ikke særlig meget.

"Investeringsvinduet hjælper med akutte likviditetsproblemer, og det er typisk en god ting for mindre virksomheder. Vi tænker mere langsigtet og strukturelt," siger executive vice president Jais Valeur, der er ansvarlig for investeringer og produktion i Arla Foods.

Virksomheder holder på pengene

Meget tyder også på, at investeringsvinduet, hvis det bliver brugt, hovedsagelig tjener til at fremrykke planlagte investeringer. Dansk Erhverv foretog i juni en rundspørge til sine medlemmer og fik 626 svar. Resultatet var, at 10 pct. af virksomhederne ville gøre brug af investeringsvinduet, men kun 3 pct. forventede at foretage helt nye investeringer, mens resten ville fremrykke allerede planlagte investeringer i virksomheden.

"Hvis der for alvor skulle skrues op for det redskab, skulle man bl.a. se på straksafskrivninger, men så ville modellen også blive en del dyrere," siger cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Erhverv, der også henviser til, at virksomheder med negativt resultat på bundlinjen er helt ude af billedet, fordi de ikke kan drage nytte af gevinsten. 

Også DI vurderer, at investeringsvinduet kun vil have en begrænset effekt.

"Investeringerne i virksomhederne er på et virkelig lavt niveau. Der skal investeres, og det bliver der også, men jeg kan være tvivlende over for størrelsen af den positive effekt. Der vil formentlig i høj grad blive tale om fremrykninger fra eksempelvis 2014 til 2013," siger Morten Granzau og fremhæver de manglende investeringer i Danmark i et længere perspektiv:

"Den virkelige udfordring – at gøre det attraktivt at investere i Danmark – er stadig ikke adresseret," siger Morten Granzau.

Netop den forsinkede effekt eller ligefrem manglende effekt ærgrer økonomer, der havde håbet på oplivning i den ringe økonomiske situation, der præger hele Europa. Pessimismen sender dønninger af tilbageholdenhed ud over alle. De private husholdninger sparer op. Og med udsigten til en nulvækst i Europa i år, som Eksportrådet spår, er der endnu mindre grund til for virksomhederne at kaste sig ud i nye investeringer.

Globale investeringer går uden om Danmark

Meget tyder derfor også på, at der er akut brug for andre elementer end regeringens kickstart-initiativer – og at der er brug for mere brændstof på den motor, som regeringen forsøger at kickstarte. For ganske vist lapper regeringen en smule på de danske sår efter krisen med vækstpakker, kickstart og andre akutte politiske initiativer, men realiteten er, at danske virksomheder er i en global konkurrence, hvor de er stadig ringere positioneret. I øjeblikket investerer danske virksomheder for 390 mia. kr. mere, end udenlandske virksomheder investerer i Danmark. Det viser beregninger fra Copenhagen Economics. Se figur 3. Det skyldes ikke krisen, men er en udvikling bygget op over de seneste 5-7 år. Når de globale virksomheder, der er repræsenteret i Danmark, investerer i nye produktionslinjer, sker det over hele verden og der, hvor det bedst betaler sig. Det er åbenbart ikke i Danmark for øjeblikket, lyder det fra Morten Granzau fra DI.

[graph title="Investeringsgabet vokser" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/d609b-arb_fig3_gab_mellem_investeringer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/edb1d-arb_fig3_gab_mellem_investeringer.png" text="Danmark investerer langt mere i aktiviteter og arbejdspladser i udlandet, end udlandet investerer i Danmark."]Kilde: Copenhagen Economics: ”Investeringskrisen og fremtidens danske jobs”, juni 2012. [/graph]

"Problemet er kommet, fordi det er for dyrt at drive virksomhed i Danmark og vi ikke længere er foran de andre. Vi har en knalddygtig medarbejderstab, men den skal være endnu dygtigere. Og andre lande er desværre bedre til at sikre samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv, hvilket er helt centralt for virksomhederne. Og så er der naturligvis de høje omkostninger. Det er sådanne knapper, vi skal trykke på, for at vi får opmærksomheden," siger Morten Granzau.

Alt tyder på, at der er behov for en langsigtet indsats, snarere end en kortsigtet kickstart, hvis beskæftigelsen skal op. Det arbejde er imidlertid fortsat skudt til hjørne af erhvervsminister Ole Sohn i de såkaldte vækstteams, som først leverer deres konkrete anbefalinger i slutningen af året.

Regeringen kan dog allerede nu begynde at rydde op i afgifter og miljøgodkendelser, vurderer Jais Valeur fra Arla Foods.

"Vi er nødt til at forholde os til, hvordan det ser ud i vores nabolande, og i Tyskland er det langt billigere at producere. Der er en stribe afgifter, der isoleret set ikke er et problem, men summen og totaliteten gør det svært," siger han.

Kilder:

Økonomisk Redegørelse, december 2011

Økonomisk Redegørelse, maj 2012

Økonomisk Redegørelse, august 2012

DI: Tiden er rykket fra fremrykning af offentlige investeringer

DI: Få investeringer i Danmark

Læs mere om Danmarks problemer med at følge med i globaliseringen i Mandag Morgen Navigation på mandag.