Claus Juhl holdt en ekstra lang pause og tog så en dyb indånding. Det næste budskab i rækken af forenklingsforslag skulle tydeligvis leveres med fingerspitzengefühl.

Lokalet hos Væksthus København på Østerbro var stuvende fuldt af særinteressenter og journalister, da Claus Juhl som formand for regeringens Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme i begyndelsen af april præsenterede det sæt af anbefalinger, som han og det øvrige udvalg, der primært bestod af virksomhedsledere, i trekvart år havde arbejdet på.

“Betyder vores anbefalinger så, at man skal lukke sit erhvervsråd og fyre sin erhvervschef?” sagde han direkte henvendt til de tilstedeværende repræsentanter fra kommunerne, idet han skuede ud over forsamlingen:

”Nej. Vi foreslår, at den del af erhvervssekretariatet, der leverer ydelser og rådgivning til virksomheder, lægges op i den nye struktur, så det bliver lidt mere entydigt.”

Allerede fra morgenstunden, forud for præsentationen, var vreden og ord som centralisering og københavneri så småt begyndt at sive ud fra borgmesterkontorerne rundt om i landet.

Her havde man smugkigget i rapporten med anbefalinger, og nu reagerede man bl.a. på udvalgets anbefaling om, at ‘de erhvervsserviceopgaver, der i dag leveres og finansieres i kommunerne, fremover skal varetages’ i et af fem såkaldte erhvervshuse i Danmark, og at det ‘bør fastlægges ved lov for at undgå overlappende indsatser.’ Se figur 1.

Nu er der så gået en måned, siden Claus Juhl præsenterede udvalgets 26 anbefalinger til et nyt erhvervsfremmesystem. Rundt om i landet har borgmesterrevolten over den tilsyneladende nedskæring af de kommunale erhvervsserviceydelser været massiv. Erhvervsservice er hjerteblod for kommunerne, har det bl.a. lydt i debatindlæg og artikler. Kritikken fra borgmestrene var dog ikke så overraskende – vi taler immervæk om aktører, der står til at miste væsentlige opgaver.

Til gengæld er det tankevækkende, at flere af de virksomheder, som det nye system var tiltænkt som en velment gave til, har reageret negativt og offentligt er gået i clinch med ikke bare udvalget men også deres egne erhvervsorganisationer, der ellers har været positivt stemt over for forenklingsudvalgets arbejde.

“Jeg frygter, at man overser ting, der skaber langt mere værdi, end man egentlig er klar over,” siger Flemming Paasch, adm. direktør for Easyfood i Kolding, om anbefalingerne.

Og formanden for Maritime Network Frederikshavn, Lars Henrik Hejlesen, der til daglig er senior manager hos MAN Diesel & Turbo, er også bekymret over fraværet af det regionale og lokale islæt.

“Jeg har en dyb forståelse for, at der skal effektiviseres. Danmark er geografisk et ufattelig lille land, men der er enorme mentalitetsskift undervejs på turen fra Frederikshavn til København,” siger han.

I sidste uge indledte Brian Mikkelsen (K) så de egentlige politiske forhandlinger. I erhvervskredse runger særligt et spørgsmål derfor lige nu: Hvor tæt vil regeringen og aftaleparterne lægge sig på udvalgets anbefalinger? Og vil der blive blødt op i formuleringerne, så det lokale og regionale niveau får mere spillerum?

Noget tyder på, at tingene er begyndt at rykke sig. Det kommer vi tilbage til.

Forenkling eller centralisering

Kritikken af forenklingsudvalgets anbefalinger har i høj grad gået på det principielle spørgsmål, om der er tale om forenkling eller centralisering. Ud over at fjerne erhvervsopgaver fra kommunerne skal de decentrale erhvervsstrategier ifølge forenklingsudvalget udfærdiges i et centralt og nyt organ kaldet Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Og de 60 offentligt finansierede klyngeorganisationer og innovationsnetværk skal koges ned til et pr. styrkeposition, samlet set et sted mellem 10 og 12. Begge dele er en forenkling, men det kan let anskues som centralisering. Se tekstboks.

Flemming Paasch fra Easyfood er bl.a. bekymret over, at anbefalingerne ser ud til at fjerne et lokalt ben, den kommunale erhvervsservice. Kolding Kommunes erhvervsorganisation, Business Kolding, har ifølge den adm. direktør haft stor betydning for, at Easyfood har udviklet sig til en global spiller på markedet for såkaldte convenience-produkter.

Easyfood leverer kager, pølsehorn, rugsnacks og meget mere til store, globale kæder som Starbucks, Costa Coffee, Tchibo og McCafe. Sidste år rundede omsætningen 297 mio. kr., og resultatet efter skat landede på 14,2 mio. kr. Alene herhjemme solgte Easyfood i 2017 mere end 60 mio. pølsehorn.

Succesen skyldes i høj grad, at Business Kolding har haft tæt kontakt og kendskab til Flemming Paasch og virksomheden undervejs. Det, frygter han, vil forsvinde i det nye erhvervsfremmesystem, hvis forenklingsudvalgets anbefalinger bliver til lov. Og det vil være et kæmpe tab, mener han.

“I løbet af vores snart 18-årige levetid har vi fået meget hjælp fra Business Kolding, både som iværksættervirksomhed, hvor vi blev hjulpet ind i de rigtige netværk, og senere, hvor Business Kolding har set nogle muligheder, som vi ikke selv kunne se. Business Kolding har nærmest været på forkant med vores udvikling,” siger Flemming Paasch.

Og det har kun kunnet lade sig gøre på grund af det tætte kendskab. Easyfood er nemlig ikke bare en traditionel producent af fødevarer. En af hemmelighederne bag succesen er, at virksomheden også benytter elementer fra design- og modeverdenen i sin strategi.

“Vi gør meget ud af det, der ligger uden om produktet. F.eks. spørger vi typisk ikke vores kunder, hvad de vil have, men observerer i stedet kundernes kunder og får dermed viden om deres usete behov,” siger han.

Skæve vinkler går tabt

Af den grund er Easyfoods tætte kontakt til Designskolen i Kolding faktisk mere værdifuld end en kontakt til en fødevareklynge. Når der har været aktiviteter på designskolen, har kommunen derfor også hevet fat i Flemming Paasch og inddraget virksomheden.

“At være på markedet for convenience-produkter kan sammenlignes med modeverden, hvor det handler om hele tiden at have nye kollektioner,” siger han.

Og derfor giver det god mening, at den lokale erhvervsservice i kommunen har fingeren på pulsen i både uddannelsesmiljøet, i netværkene og i de enkelte virksomheder og deler den viden.

“På den måde bidrager kommunen med at fremme vores differentiering, som måske gør, at vi får succes. Og det er de lidt mere skæve vinkler på virksomhedernes udfordringer og behov, som vi har nydt godt af, som jeg har svært ved at se, at man kan have, hvis man centraliserer erhvervsservicen i fem store centre,” siger han.

Fraværet af det regionale og lokale fokus i anbefalingerne er også årsagen til, at Lars Henrik Hejlesen, senior manager hos MAN Turbo og Diesel Frederikshavn og formand for det lokale netværk af maritime virksomheder, har valgt at blande sig i debatten. Sammen med lignende netværk i Nordjylland trækker netværket i Frederikshavn på ydelser fra den regionale klyngeorganisation MARCOD, som er offentligt støttet.

Hver gang det private erhvervsliv skyder en krone ind, bidrager det offentlige system med en krone. Og det fungerer godt, mener Lars Henrik Hejlesen. MARCOD hører imidlertid til en af de lukningstruede klynger, når der lægges op til, at der fremover kun skal være én maritim klynge i Danmark.

“Jeg er bekymret. For hvis MARCOD ikke fandtes, ville vi ikke have kræfterne til at drive de netværksaktiviteter, der egentlig skaber værdien,” siger han.

Netop nu er virksomhederne, der bruger MARCOD, ved at få kortlagt styrkerne ved netværket. I netværket mødes virksomhederne på kryds og tværs og går bl.a. sammen i mindre konsortier, der kan byde ind på større opgaver. Ifølge Lars Henrik Hejlesen bidrager netværket til at give de små virksomheder større slagkraft.

“Vi har bl.a. etableret erfa-grupper, hvor der diskuteres marketing og kommunikation, salg, indkøb og HR inden for netop vores branche. Sagen er, at mange af virksomhederne ikke har en størrelse, der gør det muligt at etablere og drive f.eks. efteruddannelse inden for salg og kommunikation,” siger han og fortsætter:

“Vi har netop lavet en afdækning af netværkets styrker og svagheder, og det, som virksomhederne lægger mest vægt på, er faktisk det sociale element. Det kan være arrangementer, hvor man hører om den nye GDPR-ordning, eller foredrag om udfordringerne med Generation Z. Kan det styres fra København? Jeg tror det ikke. Det handler om at have en finger på pulsen lokalt og vide, hvad folk vil høre om,” siger Lars Henrik Hejlesen.

Hvor går grænsen?

Spørgsmålet er derfor, om den seneste måneds kritik fra kommuner, regioner, virksomheder og klynger har vundet gehør? En del tyder på, at de verbale skudsalver har ramt et eller andet. Nogle af de mest overbeviste fortalere for Forenklingsudvalgets anbefalinger lader nu til at trække i land på spørgsmålet om, hvor meget erhvervsservice kommunerne fremover må bedrive.

For at kunne zoome ind på den forskydning er det værd at spole tilbage i Forenklingsudvalgets anbefalinger om den kommunale opgavefordeling. Her var der lagt op til en tydelig og klar arbejdsdeling. Et mere effektivt og overskueligt erhvervsfremmesystem vil ifølge udvalget kræve, at der skal skabes, som det hedder, ’en klar ramme for kommunernes erhvervsfremmeopgaver i lovgivningen’, og ’herunder bør det fastlægges, at erhvervsservice skal udbydes i erhvervshusene’.

Det er lige præcis disse ord, som virksomheder såvel som kommuner har tolket sådan, at erhvervsservice ikke længere skal være en del af de enkelte kommuners erhvervstilbud. Siden har bl.a. erhvervsorganisationen DI været ude og forsikre alle parter om, at kommunerne skam stadigvæk skal spille en nøglerolle. Men trods forsikringerne er det svært at se en præcis afgrænsning i de anbefalinger, som nu danner grundlag for de politiske forhandlinger, mener f.eks. Flemming Paasch fra Easyfood.

“Jeg kan ikke finde nogen steder, hvor det konkret bliver beskrevet, hvilke opgaver udvalget vil tage fra f.eks. de lokale erhvervsråd, og hvad disse får lov til at beholde. Alt er i meget generelle vendinger. Dansk Industri siger, at det er der taget højde for, men jeg har bare ikke kunnet finde det,” konstaterer Easyfood-direktøren.

Minister: Kritik skudt ved siden af

I sidste uge blev omverdenen så en smule klogere på, hvordan erhvervsminister Brian Mikkelsen ser på sagen, og han synes at være en smule mildere stemt end ordlyden i anbefalingerne.

“For at sige det, som det er, så tror jeg, det bygger på nogle erhvervschefer, som har hidset deres borgmestre op,” sagde Brian Mikkelsen til Børsen og betegnede kritikken som ”skudt ved siden af”.

I et forsøg på at skabe klarhed i debatten skrev han i et debatindlæg i samme avis, at specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling bør håndteres af erhvervshuse, som kommunerne samarbejder om at drive på tværs af kommunegrænser, mens de virksomhedsrettede myndighedsopgaver i forhold til f.eks. beskæftigelse, fysisk planlægning, miljø og byggetilladelser skal forblive hos kommunerne. Det var ny viden i forhold til anbefalingerne.

I DI, hvor man fra start har erklæret fuld opbakning til anbefalingerne, har man også været på banen med en fortolkning, der synes noget mildere end udvalgets oprindelige. I et indlæg i erhvervsmediet DI Business gav direktør Kent Damsgaard sammen med Henrik Hansen, formand for Dansk Erhvervsfremme, sit bud på, hvordan forenklingsudvalgets anbefalinger bør tolkes. De lægger op til, at der vil være et klart skel mellem ”specialiseret rådgivning”, der skal lægges i erhvervshusene, og den mere ”behovsafklarende”, som skal forblive ude i kommunerne.

Trods forsøgene på en opklaring er det stadig uvist, hvordan opgaverne konkret og præcist skal fordeles, og hvad der defineres som ”behovsafklarende” og ”specialiseret rådgivning”. Og det kan være fornuftigt rent politisk ikke at skrive kommunerne helt ud af ligningen, eftersom hverken DF, Venstre, Radikale Venstre eller Socialdemokratiet er parat til helt at fjerne erhvervsrådgivningsopgaverne fra kommunerne.

Lokale styrker overses

Det store spørgsmål i de politiske forhandlinger bliver nok nærmere, om de regionale indsatser, som MAN Turbo & Diesel Frederikshavn peger på vigtigheden af, vil få en forankring i det nye system. Det niveau er også vigtigt, mener Flemming Paasch fra Easyfood.

“Styrken i dansk erhvervsliv er, som jeg ser det, alt det, der bliver overset i Forenklingsudvalgets katalog. Det handler om sammenholdet herude i provinsen, hvor der er en stor værdi i et tæt samspil mellem vidensinstitutioner, erhvervsfremmeindsats og virksomheder lokalt og regionalt,” siger han.

Det regionale element er også en af de ting, som Radikale Venstre tager med ind i forhandlingerne:

“Det, at man tager regionerne helt ud af arbejdet, mener vi er en voldsom centralisering. Der er mange initiativer, der er skabt af lokale og regionale kræfter ved, at man har bragt virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner sammen. Hvis det hele skal køres fra København, taber vi velfungerende ting på gulvet,” siger erhvervsordfører Ida Auken (R).

Et andet stort spørgsmål bliver varigheden af de politiske forhandlinger. Brian Mikkelsen har over for de øvrige politiske partier indikeret, at det ikke bør tage lang tid at få sagen lukket. Og det kan der set fra hans stol være en fordel i.

Hvis det går hurtigt, vil en aftale om et nyt erhvervsfremmesystem kunne blive en del af forhandlingerne om kommunernes økonomi senere i maj.

Men der er for meget hastværk i processen, mener Socialdemokratiet. Alene det faktum, at flere virksomheder frygter konsekvenserne af forenklingsudvalgets anbefalinger, bør tages alvorligt, ligesom det også ser ud til at være uklart, om den digitale platform kan nå at blive klar i tide.

“Vi lægger op til at tage farten af Brian Mikkelsens godstog og få inddraget flere aktører i arbejdet. Debatten viser, at der er behov for det,” siger Benny Engelbrecht (S), der opfordrer Brian Mikkelsen til at melde klart ud, hvilken model regeringen egentlig sigter imod:

“Lige nu er det lidt som at forhandle med en blind makker,” siger han.

Flemming Paasch fra Easyfood håber, at kritikken bliver hørt, inden en politisk aftale lukkes:

“Det handler ikke om tilskud og penge. Erhvervsfremme handler for mig mere om, at der er nogen, der har et reelt overblik over, hvordan erhvervslivet i lokalområdet fungerer, og kan sætte mennesker sammen på kryds og tværs af brancher.”

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen.