Nyt job: Carsten Toft Boesen skal lære at lede på den offentlige måde
Adm. direktør i NIRAS, Carsten Toft Boesen, er fra december også bestyrelsesformand for RUC. Men ledelse i offentlig regi adskiller sig fra det private erhvervsliv, og det skal Boesen vænne sig til. En stor opgave med at fremtidssikre universitet venter forude.
Laura Ellemann-Jensen
JournalistHvem?
Carsten Toft Boesen
Hvilket job?
Bestyrelsesformand, RUC, fra 1. december 2020
Hvorfra?
Administrerende direktør i Niras
Baggrund
2000-: Administrerende direktør, Niras
2008-: Medlem af Dansk Industris Forsknings- og Uddannelsespolitisk Udvalg, formand siden 2015
2011: Executive MBA, Change Implementation, Henley Business School, University of Reading
1985: Cand.scient. i geologi, kemisk sedimentologi, KU.
Største udfordring?
RUC’s underskud blev sidste år på mere end 20 millioner kroner, og man kunne derfor forledes til at tro, at netop økonomien bliver den største udfordring for universitetets nye bestyrelsesformand, Carsten Toft Boesen, når han starter 1. december.
Men det er nu ikke sikkert, at det lige er budgetterne, der får ham til at føle sig helt særligt udfordret. Det er nok nærmere ledelsen af en politisk reguleret organisation.
Carsten Boesen har de seneste tyve år været administrerende direktør for konsulenthuset Niras – direktørjobbet beholder han oven i bestyrelseskarrieren – og han er altså i høj grad vant til en mere erhvervsrettet tilgang til ledelse, end den man finder på et universitet.
De videregående uddannelsesinstitutioner ledes rigtignok af en bestyrelse og af rektor, men der ligger ikke de samme ledelsesbeføjelser hos ledelsen på et universitet som hos ledelsen i en virksomhed. Styringen af en offentlig institution er selvsagt politisk, og derfor er opgaven som bestyrelsesformand mindst lige så meget at udvise politisk tæft, som det er et spørgsmål om organisatorisk forståelse og strategisk blik.
Et enkelt eksempel på dét er de rammekontrakter, der skal indgås mellem minister og bestyrelse. Dermed er en væsentlig del af bestyrelsesformandens opgave at sætte væsentlige strategiske mål for kerneopgaven – betinget af ministerens accept.
Den nye formand kommer også til at skulle arbejde med fremtidssikringen af RUC. Det skal gøres tydeligt i offentligheden, hvad samfundet faktisk får for pengene. Det spørgsmål bør alle ledere stille sig selv, og det er ikke anderledes på RUC. Men RUC’s identitet er aldrig helt blevet cementeret som akademisk højborg, tværtimod hviler forne tiders image som marxistisk legeplads fortsat tungt over institutionen.
Den position blandt danske universiteter bliver en nødvendighed at ændre, hvis RUC skal kunne fungere som dansk universitet de næste mange år.