Nyt mål for behandling: Patienter skal evaluere resultatet

29 af landets fremmeste sundhedseksperter anbefaler i en ny rapport, at sundhedsvæsenet skal måles på patienternes egne oplevelser af behandlingens resultat. Sundhedsministeren vil sætte skub i udviklingen. Danske Regioner håber, at det nye fokus kan være på plads på alle sygehuse om bare tre år.

Efter syv indlæggelser på bare to måneder har Ditte oplevet konsekvenserne på sin egen krop. Hun bliver indlagt i maj til behandling for hjerteproblemer, får medicin, der begynder at virke, og bliver udskrevet til den kommunale genoptræning. Alt synes at gå godt. Men ikke længe.

Den 82-årige Ditte har ud over problemer med hjertet også en nyrelidelse og epilepsi. Ditte er dermed en af de såkaldt multisyge danskere. En patientgruppe, der bliver stadig flere af. Efter en af udskrivelserne bliver hun svimmel, forvirret og mister flere gange bevidstheden. Hun falder enkelte gange om på gulvet og kan ikke selv rejse sig op. Med sin nyresygdom kan hun ikke tåle den medicin, hjertelægerne har givet hende.

I de mange skift fra sygehus til kommune og tilbage igen følger informationer om hendes behandling ikke med hende. Det får alvorlige følger. Som hendes datter, Pia Daubjerg Andresen, der er uddannet sygeplejerske, fortæller:

Udvidet kvalitet i sundhed – patienter evaluerer behandling

Figur 1 | Forstør   Luk

Fremover skal patienter evaluere resultatet af den behandling, de har modtaget fra sygehuse, læger og kommuner. Der er tale om Patient Reported Outcome (PRO). De indsamles i dag kun inden for enkelte patientgrupper og kun efter behandling på et sygehus. I dag indsamles de ikke efter sammensatte forløb, hvor også praktiserende læger og kommuner bidrager.

Note: LUP står for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, som udgives årligt. Langt de fleste årsrapporter fra de kliniske kvalitetsdatabaser kan findes hos Databasernes Fællessekretariat.
Kilde: Mandag Morgen.

”Hvis nu der havde været mere dialog mellem sygehus og kommune, så kunne man hurtigere have fundet ud af, hvad det her drejede sig om. Det skete bare ikke. Efterhånden som min mor bliver indlagt, udskrevet og indlagt igen, mister hun orienteringen, og så ender det med, at jeg og mine to søstre må stå for koordineringen mellem alle de aktører, der er involveret i hendes behandling.”

Dittes oplevelser er et eksempel på en af de helt store udfordringer med kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Behandling på den enkelte afdeling kan være af høj kvalitet. Men lige så snart det handler om samarbejde på tværs af specialer og sektorer, halter det. Selv om vi hvert år bruger over 100 milliarder kr. på sundhed i Danmark og vi har nogle af verdens bedst uddannede læger, bliver patienterne kun i få tilfælde spurgt, om behandlingerne har hjulpet på deres problemer.

Det skal nu være slut.

En gruppe af landets 29 fremmeste eksperter har brugt det seneste halvandet år på at udvikle en guide til, hvordan patienternes egne vurderinger af deres helbredstilstand og livskvalitet kan bruges til at gøre behandlingen bedre og øge kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Det kaldes PRO – Patient Reported Outcome. Og selv om det umiddelbart lyder enkelt at spørge patienterne, om behandlingen nytter, er det en dybt kompliceret og svær proces at sætte i system. Det handler reelt om at inddrage patienterne langt mere i behandlingen end i dag, hvordan man møder patienten i klinikken, og hvordan man bruger patientens egne oplevelser til at prioritere og tilrettelægge behandlingen bedre og langt mere effektivt på tværs af sektorer. Se figur 1.

Om Program Pro

”Vi skal vende hele systemet om, så vi ikke måler på institutionerne og deres aktiviteter, men på om behandlingen skaber værdi for patienten. Det eneste, vi ved, er, om patienten overlever behandlingen eller måske dør undervejs. Nu skal vi også vide, om behandlingen skaber mere livskvalitet,” siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter.

Arbejdet er sat i gang af TrygFonden og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, Vibis, der er tilknyttet Danske Patienter. Rapporten offentliggøres den 28. september på en konference fra Christiansborg. Se tekstboks.

Danmark som foregangsland

Lykkes det at lave et slags nationalt program for PRO, vil Danmark være et foregangsland i verden på området.

Formanden for ekspertgruppen, speciallæge og professor Mogens Hørder fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, mener, at guiden fra de 29 eksperter for første gang gør det muligt at skabe et sundhedsvæsen på tværs af alle sektorer med patienten i centrum. Et mantra, der ellers er gået igen hos skiftende sundhedsministre gennem de seneste snart 20 år.

”Der har været mange rigtig gode intentioner om at skabe et sundhedsvæsen med patienten i centrum. Vores guide er det første konkrete forslag til, hvordan det kan blive til i virkeligheden,” siger han.

Allerede i dag findes der en lang række forskellige PRO-projekter og løsninger spredt rundt omkring i sundhedsvæsenet på de enkelte sygehuse, regioner og praktiserende læger. Og flere er på vej. Dertil kommer, at regeringen og Danske Regioner har aftalt, at alle regioner fra i år gradvist skal gå i gang med at anvende PRO-data for epilepsi, prostatakræft og kemoterapi for patienter med brystkræft. Se tekstboks.

Men foreløbig har arbejdet mest haft præg af at lade de 1.000 blomster blomstre uden at sætte dem i system. Som Mogens Hørder forklarer:

”Ude i verden arbejder mange dygtige folk med forskellige måder at spørge patienten til nytten af behandlingen. Det skal vi bygge videre på og ikke skabe en topstyret version, sådan som vi har set det i England. Vi skal skabe en dansk version, hvor vi binder de 1.000 blomster fra projekterne rundt omkring sammen i en smuk buket. Det vil være en god dansk model,” siger Mogens Hørder.

Minister er optimist

Som sundhedsvæsenet er indrettet i dag, styres kvaliteten ved at måle på f.eks. patienternes tilfredshed med ventetider og maden på sygehusene, på dødeligheden og om den lægefaglige kvalitet er i orden. Sygehusene kan ned til mindste detalje gøre rede for, hvor mange behandlinger de foretager. Og oven i det hele bliver de løbende målt på, om de øger produktiviteten. Se figur 2.

Når 1.000 blomster blomstrer

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er i alt 127 PRO-projekter i gang 32 undervejs på sygehusene.

Kilde: Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet.

Men vi spørger ikke patienten om behandlingen nu også har løst det problem, der i første omgang fik hende til at opsøge sin egen læge? Og vi måler heller ikke, om hun har fået det liv tilbage, hun ønskede sig.

Formanden for Danske Regioner, regionsrådsformand Bent Hansen (S), forudser, at PRO er rullet ud i hele sygehusvæsenet om allerede tre år.

”Vi er nødt til at vende pyramiden om. Den, som ved mest om sin egen situation, er patienten selv. Derfor er det mit håb, at når vi kommer frem til 2019, så er det en del af standarden i ethvert forløb på enhver afdeling, at vi indhenter referencer fra patienterne både før, under og efter indlæggelsen,” siger han.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) er også meget tilfreds med anbefalingerne fra ekspertgruppen.

”Vi skal i sundhedsvæsenet blive bedre til at lytte til patienterne og tage dem med på råd. For de kan i bogstaveligste forstand føle på egen krop, hvordan de har det, og er eksperter i eget liv. Derfor ønsker vi i regeringen at skubbe på den udvikling, der allerede er i gang, og der er sat et tocifret millionbeløb af til at udbrede brugen af såkaldte patientrapporterede oplysninger i sundhedsvæsenet,” siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.

Regeringen har afsat 90 millioner kr. på finansloven til at udbrede PRO de kommende år og er ved at opbygge et helt nyt sekretariat, der kommer til at ligge i Sundhedsdatastyrelsen. Se figur 3.

90 millioner til PRO

Figur 3 | Forstør   Luk

Der er afsat 90 millioner kr. de kommende år til at udbrede PRO nationalt i Danmark.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.

Sundhedsministeriet har også allerede så småt adopteret anbefalingerne fra de 29 eksperter. Ministeriet har åbnet for ansøgningerne til en ny pulje om PRO på 8 millioner kr. og bedt ansøgerne om at begrunde, hvordan eksperternes anbefalinger bliver tænkt ind i deres projekt, hvis det skal have del i millionerne.

”Grundlæggende handler det om at inddrage patienten i beslutninger om egen behandling og spørge vedkommende, hvordan han eller hun selv vurderer sin sygdom og sin sygdomssituation. Det handler om at bruge patientens egne oplysninger til i højere grad at tilrettelægge behandlingen efter den enkeltes behov og ønsker,” siger Sophie Løhde.

Forbedrer kvalitet i behandling

Mogens Hørder og hans ekspertgruppes anbefaling nummer 1 handler om at skabe et sundhedsvæsen med klart og tydeligt fokus på, om behandlingen skaber værdi og nytte for patienten. I praksis kan det betyde, at patienter kun indkaldes til kontrol, når de har brug for det, og ikke efter en på forhånd fastlagt plan. Det er f.eks. tilfældet i Region Midtjyllands arbejde med patientrapporterede oplysninger i en række af de såkaldte Ambuflex-projekter.

Her er målet at udvikle fleksible kontrolforløb med udgangspunkt i PRO. Det har indtil nu ført til, at kontrolbesøg først og fremmest sker, når patienterne har brug for det, og færre gange, fordi kontrolbesøget ”bare” står i en kalender. På denne måde undgår folk at spilde tid og kræfter på at tage ind på sygehuset, og sygehuset sparer både dyr ambulatorietid og mandetimer.

Også udenlandske erfaringer tyder på, at brugen af patientrapporterede oplysninger kan fokusere behandlingen og øge livskvaliteten for patienterne. Senest har et opsigtsvækkende fransk studie vist, at de mest syge lungekræftpatienter typisk har forlænget overlevelsen med 8-9 måneder ved løbende hver uge at rapportere om deres eget helbred og symptomer.

Køreplan til et nyt sundhedsvæsen

Figur 4 | Forstør   Luk

Kilde: TrygFonden og Vibis.

”Hvis patienter hele tiden fortæller om deres behandling nytter, så kan det få meget, meget store konsekvenser for hele sundhedsvæsenet. Man vil kunne mærke det helt ned i den enkelte samtale mellem for eksempel en læge og en patient. Patientens rapportering kommer til at sætte dagsordenen for mødet,” siger Mogens Hørder.

Tolv trin til et nyt sundhedsvæsen

Det hører til undtagelserne, at en ekspertgruppe ikke bare fremsætter et sæt anbefalinger, men også kommer med en guide til, hvordan anbefalingerne kan føres ud i praksis.

”Vi kunne jo have holdt os til at udarbejde vores anbefalinger, men vi ville gerne aflevere meget konkrete forslag til, hvad der skal til for at ændre praksis. Her stiller vi ikke krav til, hvad man skal gøre for at arbejde med PRO-data, men vi har en guide på 12 punkter til, hvordan man kan gøre det,” siger Mogens Hørder.

Når de 29 eksperter går et ekstra skridt videre og også stiller forslag til, hvordan vejen fra anbefaling til implementering kan banes, sker det bl.a. for at undgå, at anbefalingerne ender på en hylde på en kontorchefs reol.

”Jeg har været med til at implementere nye forslag og anbefalinger mange, mange gange. I det arbejde kan det være godt at kunne blive inspireret af en guide,” siger han.

Guiden handler i meget høj grad om, hvordan samarbejdet mellem alle involverede parter kan tilrettelægges for at indsamle og bruge oplysningerne fra patienterne. Se figur 4.

Der er således ikke tale om en one-size-fits-all-model, men om et værktøj, aktørerne fra læge til patient og fra region til kommune kan bruge, når de skal arbejde med PRO-data.

Data i klinikken

Mogens Hørder og de øvrige eksperters anbefalinger og guide kommer på et tidspunkt, hvor læger, sygeplejersker og andre fagprofessionelle stønner over indsamling og registrering af alle mulige data. Samtidig overvældes de fleste af os som privatpersoner med anmodninger om at evaluere restaurationen, hotellet eller en anden service, vi har modtaget.

Den situation stiller særlige krav til indsamling af og brug af PRO-data.

”Man kan ikke samle de her data ind, hvis ikke både lægen og patienten får noget ud af det. Derfor bliver vi nødt til at bygge oven på den kliniske praksis, hvis det skal fungere,” siger Morten Freil fra Danske Patienter.

Allerede i dag bruger sygehusenes gigtlæger i stort omfang patienternes egne oplysninger i den kliniske praksis. Leddegigt er sammen med ryglidelser og lungecancer de største sygdomsområder på sygehusenes topscorerliste over anvendelse af PRO. Se figur 5.

Når gigtpatienterne møder op til en konsultation, skal de først taste sig gennem en række spørgsmål for at tydeliggøre, hvordan de oplever deres smerter, i hvilket omfang gigten hæmmer deres funktionsniveau, og hvordan gigten påvirker deres generelle livskvalitet. Når patienten lige bagefter mødes med sin læge, tager samtalen udgangspunkt i svarene. Den praksis gentager sig, hver eneste gang en patient skal til kontrol eller samtale. Derfor kan både læge og patient hele tiden følge med i, om behandlingen fører til de ønskede resultater, eller om den skal justeres.

Leddegigt er topscorer

Figur 5 | Forstør   Luk

24 sygehuse har PRO-projekter om ledegigt.

Note: Data er indsamlet primo 2016. Kortlægningen er ikke fuldstændig.
Kilde: Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet.

Samtidig opsamles patienternes mange svar i en fælles database, der gør, at læger eller andre eksperter kan bruge data til udvikling af kvalitet i behandlingen.

Morten Freil vil gerne bygge videre på måden at arbejde på og udvide den, så lægerne ikke blot indsamler data om deres egen behandling, men om hele det forløb, patienter mange gange skal igennem.

Tillid til sundhedsvæsenet

Der er to grunde til, at flere og flere patienter har kontakt med stadig flere eksperter i løbet af et behandlingsforløb. Den ene er, at flere og flere patienter, nøjagtig som 82-årige Ditte, lider af flere sygdomme på én gang. Den anden er, at specialiseringen f.eks. betyder, at en kræftpatient ofte har kontakt med tre eller fire specialister i sit behandlingsforløb. Og sammensatte forløb bliver mere og mere almindelige for patienterne.

”Vi ønsker, at alle aktører i sundhedsvæsenet forholder sig til forløb og ikke bare til behandlinger. Man skal udvikle forløb sammen og bagefter skal man høre patienterne, om resultaterne hjælper dem i deres liv,” siger Morten Freil.

Det er bl.a. derfor, at guiden hele tiden fremhæver, at alle aktører på tværs af sektorer skal involveres i udviklingen af den måde, PRO-data kan indgå i behandlingen på. Kommunerne ser da også gerne et nationalt program udbredelse af PRO. Afdelingschef Christian Harsløf fra Kommunernes Landsforening siger:

”Vi oplever inden for f.eks. rehabilitering, at undersøgelser ender med at blive gentaget, når patienter skifter fra sygehus til kommune. Man laver udredninger ad flere omgange, da man ikke er enige om, hvad man skal spørge patienten om. Det er jo spild. Derfor er de gode råd fra ekspertgruppen meget værdifulde. Det stiller krav til, at vi gør det på en standardiseret måde, og derfor er der brug for en form for nationalt program for at få udbredt PRO på tværs af sektorer,” siger Christian Harsløf.

Det er nærmest en selvfølge, at regioner og sygehuse indgår i diskussionerne af, hvordan kvaliteten i sundhedsvæsenet udvikles. Men de 29 eksperter fremhæver igen og igen, at behandling oftest sker i forløb, og at regioner og kommuner skal samarbejde helt ned i detaljen om, hvordan hver enkelt patients forløb kan levere en god kvalitet og ikke føre til så mange indlæggelser og genindlæggelser, som det var tilfældet med 82-årige Ditte.

Som regionernes formand, Bent Hansen, konkluderer:

”Borgerne har en anden tilgang til sundhedsvæsenet end for bare 10-15 år siden. Patienterne forventer at blive inddraget og lyttet til på anden måde i dag. Det er helt afgørende, hvis deres tillid til sundhedsvæsenet skal fastholdes.”

LÆS OGSÅ: Professor: Potentialet er grænseløst

Forrige artikel Professor: Potentialet ved patientinddragelse er grænseløst Professor: Potentialet ved patientinddragelse er grænseløst Næste artikel Rusland fører informationskrig mod Vesten Rusland fører informationskrig mod Vesten
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.