Nyt mål for behandling: Patienter skal evaluere resultatet

29 af landets fremmeste sundhedseksperter anbefaler i en ny rapport, at sundhedsvæsenet skal måles på patienternes egne oplevelser af behandlingens resultat. Sundhedsministeren vil sætte skub i udviklingen. Danske Regioner håber, at det nye fokus kan være på plads på alle sygehuse om bare tre år.

Efter syv indlæggelser på bare to måneder har Ditte oplevet konsekvenserne på sin egen krop. Hun bliver indlagt i maj til behandling for hjerteproblemer, får medicin, der begynder at virke, og bliver udskrevet til den kommunale genoptræning. Alt synes at gå godt. Men ikke længe.

Den 82-årige Ditte har ud over problemer med hjertet også en nyrelidelse og epilepsi. Ditte er dermed en af de såkaldt multisyge danskere. En patientgruppe, der bliver stadig flere af. Efter en af udskrivelserne bliver hun svimmel, forvirret og mister flere gange bevidstheden. Hun falder enkelte gange om på gulvet og kan ikke selv rejse sig op. Med sin nyresygdom kan hun ikke tåle den medicin, hjertelægerne har givet hende.

I de mange skift fra sygehus til kommune og tilbage igen følger informationer om hendes behandling ikke med hende. Det får alvorlige følger. Som hendes datter, Pia Daubjerg Andresen, der er uddannet sygeplejerske, fortæller:

Udvidet kvalitet i sundhed – patienter evaluerer behandling

Figur 1 | Forstør   Luk

Fremover skal patienter evaluere resultatet af den behandling, de har modtaget fra sygehuse, læger og kommuner. Der er tale om Patient Reported Outcome (PRO). De indsamles i dag kun inden for enkelte patientgrupper og kun efter behandling på et sygehus. I dag indsamles de ikke efter sammensatte forløb, hvor også praktiserende læger og kommuner bidrager.

Note: LUP står for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, som udgives årligt. Langt de fleste årsrapporter fra de kliniske kvalitetsdatabaser kan findes hos Databasernes Fællessekretariat.
Kilde: Mandag Morgen.

”Hvis nu der havde været mere dialog mellem sygehus og kommune, så kunne man hurtigere have fundet ud af, hvad det her drejede sig om. Det skete bare ikke. Efterhånden som min mor bliver indlagt, udskrevet og indlagt igen, mister hun orienteringen, og så ender det med, at jeg og mine to søstre må stå for koordineringen mellem alle de aktører, der er involveret i hendes behandling.”

Dittes oplevelser er et eksempel på en af de helt store udfordringer med kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Behandling på den enkelte afdeling kan være af høj kvalitet. Men lige så snart det handler om samarbejde på tværs af specialer og sektorer, halter det. Selv om vi hvert år bruger over 100 milliarder kr. på sundhed i Danmark og vi har nogle af verdens bedst uddannede læger, bliver patienterne kun i få tilfælde spurgt, om behandlingerne har hjulpet på deres problemer.

Det skal nu være slut.

En gruppe af landets 29 fremmeste eksperter har brugt det seneste halvandet år på at udvikle en guide til, hvordan patienternes egne vurderinger af deres helbredstilstand og livskvalitet kan bruges til at gøre behandlingen bedre og øge kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Det kaldes PRO – Patient Reported Outcome. Og selv om det umiddelbart lyder enkelt at spørge patienterne, om behandlingen nytter, er det en dybt kompliceret og svær proces at sætte i system. Det handler reelt om at inddrage patienterne langt mere i behandlingen end i dag, hvordan man møder patienten i klinikken, og hvordan man bruger patientens egne oplevelser til at prioritere og tilrettelægge behandlingen bedre og langt mere effektivt på tværs af sektorer. Se figur 1.

Om Program Pro

”Vi skal vende hele systemet om, så vi ikke måler på institutionerne og deres aktiviteter, men på om behandlingen skaber værdi for patienten. Det eneste, vi ved, er, om patienten overlever behandlingen eller måske dør undervejs. Nu skal vi også vide, om behandlingen skaber mere livskvalitet,” siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter.

Arbejdet er sat i gang af TrygFonden og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, Vibis, der er tilknyttet Danske Patienter. Rapporten offentliggøres den 28. september på en konference fra Christiansborg. Se tekstboks.

Danmark som foregangsland

Lykkes det at lave et slags nationalt program for PRO, vil Danmark være et foregangsland i verden på området.

Formanden for ekspertgruppen, speciallæge og professor Mogens Hørder fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, mener, at guiden fra de 29 eksperter for første gang gør det muligt at skabe et sundhedsvæsen på tværs af alle sektorer med patienten i centrum. Et mantra, der ellers er gået igen hos skiftende sundhedsministre gennem de seneste snart 20 år.

”Der har været mange rigtig gode intentioner om at skabe et sundhedsvæsen med patienten i centrum. Vores guide er det første konkrete forslag til, hvordan det kan blive til i virkeligheden,” siger han.

Allerede i dag findes der en lang række forskellige PRO-projekter og løsninger spredt rundt omkring i sundhedsvæsenet på de enkelte sygehuse, regioner og praktiserende læger. Og flere er på vej. Dertil kommer, at regeringen og Danske Regioner har aftalt, at alle regioner fra i år gradvist skal gå i gang med at anvende PRO-data for epilepsi, prostatakræft og kemoterapi for patienter med brystkræft. Se tekstboks.

Men foreløbig har arbejdet mest haft præg af at lade de 1.000 blomster blomstre uden at sætte dem i system. Som Mogens Hørder forklarer:

”Ude i verden arbejder mange dygtige folk med forskellige måder at spørge patienten til nytten af behandlingen. Det skal vi bygge videre på og ikke skabe en topstyret version, sådan som vi har set det i England. Vi skal skabe en dansk version, hvor vi binder de 1.000 blomster fra projekterne rundt omkring sammen i en smuk buket. Det vil være en god dansk model,” siger Mogens Hørder.

Minister er optimist

Som sundhedsvæsenet er indrettet i dag, styres kvaliteten ved at måle på f.eks. patienternes tilfredshed med ventetider og maden på sygehusene, på dødeligheden og om den lægefaglige kvalitet er i orden. Sygehusene kan ned til mindste detalje gøre rede for, hvor mange behandlinger de foretager. Og oven i det hele bliver de løbende målt på, om de øger produktiviteten. Se figur 2.

Når 1.000 blomster blomstrer

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er i alt 127 PRO-projekter i gang 32 undervejs på sygehusene.

Kilde: Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet.

Men vi spørger ikke patienten om behandlingen nu også har løst det problem, der i første omgang fik hende til at opsøge sin egen læge? Og vi måler heller ikke, om hun har fået det liv tilbage, hun ønskede sig.

Formanden for Danske Regioner, regionsrådsformand Bent Hansen (S), forudser, at PRO er rullet ud i hele sygehusvæsenet om allerede tre år.

”Vi er nødt til at vende pyramiden om. Den, som ved mest om sin egen situation, er patienten selv. Derfor er det mit håb, at når vi kommer frem til 2019, så er det en del af standarden i ethvert forløb på enhver afdeling, at vi indhenter referencer fra patienterne både før, under og efter indlæggelsen,” siger han.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) er også meget tilfreds med anbefalingerne fra ekspertgruppen.

”Vi skal i sundhedsvæsenet blive bedre til at lytte til patienterne og tage dem med på råd. For de kan i bogstaveligste forstand føle på egen krop, hvordan de har det, og er eksperter i eget liv. Derfor ønsker vi i regeringen at skubbe på den udvikling, der allerede er i gang, og der er sat et tocifret millionbeløb af til at udbrede brugen af såkaldte patientrapporterede oplysninger i sundhedsvæsenet,” siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.

Regeringen har afsat 90 millioner kr. på finansloven til at udbrede PRO de kommende år og er ved at opbygge et helt nyt sekretariat, der kommer til at ligge i Sundhedsdatastyrelsen. Se figur 3.

90 millioner til PRO

Figur 3 | Forstør   Luk

Der er afsat 90 millioner kr. de kommende år til at udbrede PRO nationalt i Danmark.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.

Sundhedsministeriet har også allerede så småt adopteret anbefalingerne fra de 29 eksperter. Ministeriet har åbnet for ansøgningerne til en ny pulje om PRO på 8 millioner kr. og bedt ansøgerne om at begrunde, hvordan eksperternes anbefalinger bliver tænkt ind i deres projekt, hvis det skal have del i millionerne.

”Grundlæggende handler det om at inddrage patienten i beslutninger om egen behandling og spørge vedkommende, hvordan han eller hun selv vurderer sin sygdom og sin sygdomssituation. Det handler om at bruge patientens egne oplysninger til i højere grad at tilrettelægge behandlingen efter den enkeltes behov og ønsker,” siger Sophie Løhde.

Forbedrer kvalitet i behandling

Mogens Hørder og hans ekspertgruppes anbefaling nummer 1 handler om at skabe et sundhedsvæsen med klart og tydeligt fokus på, om behandlingen skaber værdi og nytte for patienten. I praksis kan det betyde, at patienter kun indkaldes til kontrol, når de har brug for det, og ikke efter en på forhånd fastlagt plan. Det er f.eks. tilfældet i Region Midtjyllands arbejde med patientrapporterede oplysninger i en række af de såkaldte Ambuflex-projekter.

Her er målet at udvikle fleksible kontrolforløb med udgangspunkt i PRO. Det har indtil nu ført til, at kontrolbesøg først og fremmest sker, når patienterne har brug for det, og færre gange, fordi kontrolbesøget ”bare” står i en kalender. På denne måde undgår folk at spilde tid og kræfter på at tage ind på sygehuset, og sygehuset sparer både dyr ambulatorietid og mandetimer.

Også udenlandske erfaringer tyder på, at brugen af patientrapporterede oplysninger kan fokusere behandlingen og øge livskvaliteten for patienterne. Senest har et opsigtsvækkende fransk studie vist, at de mest syge lungekræftpatienter typisk har forlænget overlevelsen med 8-9 måneder ved løbende hver uge at rapportere om deres eget helbred og symptomer.

Køreplan til et nyt sundhedsvæsen

Figur 4 | Forstør   Luk

Kilde: TrygFonden og Vibis.

”Hvis patienter hele tiden fortæller om deres behandling nytter, så kan det få meget, meget store konsekvenser for hele sundhedsvæsenet. Man vil kunne mærke det helt ned i den enkelte samtale mellem for eksempel en læge og en patient. Patientens rapportering kommer til at sætte dagsordenen for mødet,” siger Mogens Hørder.

Tolv trin til et nyt sundhedsvæsen

Det hører til undtagelserne, at en ekspertgruppe ikke bare fremsætter et sæt anbefalinger, men også kommer med en guide til, hvordan anbefalingerne kan føres ud i praksis.

”Vi kunne jo have holdt os til at udarbejde vores anbefalinger, men vi ville gerne aflevere meget konkrete forslag til, hvad der skal til for at ændre praksis. Her stiller vi ikke krav til, hvad man skal gøre for at arbejde med PRO-data, men vi har en guide på 12 punkter til, hvordan man kan gøre det,” siger Mogens Hørder.

Når de 29 eksperter går et ekstra skridt videre og også stiller forslag til, hvordan vejen fra anbefaling til implementering kan banes, sker det bl.a. for at undgå, at anbefalingerne ender på en hylde på en kontorchefs reol.

”Jeg har været med til at implementere nye forslag og anbefalinger mange, mange gange. I det arbejde kan det være godt at kunne blive inspireret af en guide,” siger han.

Guiden handler i meget høj grad om, hvordan samarbejdet mellem alle involverede parter kan tilrettelægges for at indsamle og bruge oplysningerne fra patienterne. Se figur 4.

Der er således ikke tale om en one-size-fits-all-model, men om et værktøj, aktørerne fra læge til patient og fra region til kommune kan bruge, når de skal arbejde med PRO-data.

Data i klinikken

Mogens Hørder og de øvrige eksperters anbefalinger og guide kommer på et tidspunkt, hvor læger, sygeplejersker og andre fagprofessionelle stønner over indsamling og registrering af alle mulige data. Samtidig overvældes de fleste af os som privatpersoner med anmodninger om at evaluere restaurationen, hotellet eller en anden service, vi har modtaget.

Den situation stiller særlige krav til indsamling af og brug af PRO-data.

”Man kan ikke samle de her data ind, hvis ikke både lægen og patienten får noget ud af det. Derfor bliver vi nødt til at bygge oven på den kliniske praksis, hvis det skal fungere,” siger Morten Freil fra Danske Patienter.

Allerede i dag bruger sygehusenes gigtlæger i stort omfang patienternes egne oplysninger i den kliniske praksis. Leddegigt er sammen med ryglidelser og lungecancer de største sygdomsområder på sygehusenes topscorerliste over anvendelse af PRO. Se figur 5.

Når gigtpatienterne møder op til en konsultation, skal de først taste sig gennem en række spørgsmål for at tydeliggøre, hvordan de oplever deres smerter, i hvilket omfang gigten hæmmer deres funktionsniveau, og hvordan gigten påvirker deres generelle livskvalitet. Når patienten lige bagefter mødes med sin læge, tager samtalen udgangspunkt i svarene. Den praksis gentager sig, hver eneste gang en patient skal til kontrol eller samtale. Derfor kan både læge og patient hele tiden følge med i, om behandlingen fører til de ønskede resultater, eller om den skal justeres.

Leddegigt er topscorer

Figur 5 | Forstør   Luk

24 sygehuse har PRO-projekter om ledegigt.

Note: Data er indsamlet primo 2016. Kortlægningen er ikke fuldstændig.
Kilde: Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet.

Samtidig opsamles patienternes mange svar i en fælles database, der gør, at læger eller andre eksperter kan bruge data til udvikling af kvalitet i behandlingen.

Morten Freil vil gerne bygge videre på måden at arbejde på og udvide den, så lægerne ikke blot indsamler data om deres egen behandling, men om hele det forløb, patienter mange gange skal igennem.

Tillid til sundhedsvæsenet

Der er to grunde til, at flere og flere patienter har kontakt med stadig flere eksperter i løbet af et behandlingsforløb. Den ene er, at flere og flere patienter, nøjagtig som 82-årige Ditte, lider af flere sygdomme på én gang. Den anden er, at specialiseringen f.eks. betyder, at en kræftpatient ofte har kontakt med tre eller fire specialister i sit behandlingsforløb. Og sammensatte forløb bliver mere og mere almindelige for patienterne.

”Vi ønsker, at alle aktører i sundhedsvæsenet forholder sig til forløb og ikke bare til behandlinger. Man skal udvikle forløb sammen og bagefter skal man høre patienterne, om resultaterne hjælper dem i deres liv,” siger Morten Freil.

Det er bl.a. derfor, at guiden hele tiden fremhæver, at alle aktører på tværs af sektorer skal involveres i udviklingen af den måde, PRO-data kan indgå i behandlingen på. Kommunerne ser da også gerne et nationalt program udbredelse af PRO. Afdelingschef Christian Harsløf fra Kommunernes Landsforening siger:

”Vi oplever inden for f.eks. rehabilitering, at undersøgelser ender med at blive gentaget, når patienter skifter fra sygehus til kommune. Man laver udredninger ad flere omgange, da man ikke er enige om, hvad man skal spørge patienten om. Det er jo spild. Derfor er de gode råd fra ekspertgruppen meget værdifulde. Det stiller krav til, at vi gør det på en standardiseret måde, og derfor er der brug for en form for nationalt program for at få udbredt PRO på tværs af sektorer,” siger Christian Harsløf.

Det er nærmest en selvfølge, at regioner og sygehuse indgår i diskussionerne af, hvordan kvaliteten i sundhedsvæsenet udvikles. Men de 29 eksperter fremhæver igen og igen, at behandling oftest sker i forløb, og at regioner og kommuner skal samarbejde helt ned i detaljen om, hvordan hver enkelt patients forløb kan levere en god kvalitet og ikke føre til så mange indlæggelser og genindlæggelser, som det var tilfældet med 82-årige Ditte.

Som regionernes formand, Bent Hansen, konkluderer:

”Borgerne har en anden tilgang til sundhedsvæsenet end for bare 10-15 år siden. Patienterne forventer at blive inddraget og lyttet til på anden måde i dag. Det er helt afgørende, hvis deres tillid til sundhedsvæsenet skal fastholdes.”

LÆS OGSÅ: Professor: Potentialet er grænseløst

,

Forrige artikel Professor: Potentialet ved patientinddragelse er grænseløst Professor: Potentialet ved patientinddragelse er grænseløst Næste artikel Rusland fører informationskrig mod Vesten Rusland fører informationskrig mod Vesten

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.