Nyt visionsoplæg: Danmark som innovativ frontløber

Sjældent har behovet for innovation været større og mere presserende end i dag. Den langvarige økonomiske og finansielle krise, der har ramt hele den vestlige verden, truer med at lægge en kraftig dæmper på væksten i mange år frem. Samtidig vil de globale udfordringer fra klimaforandringer, ressourcemangel, stigende sundhedsomkostninger og demografiske ændringer lægge et hårdt pres på samfundene for at udvikle nye løsninger, der også på langt sigt er bæredygtige.

Kun de mest agile og omstillingsduelige samfund vil være i stand til at vende disse risici til nye muligheder. Vi skal arbejde smartere og udvikle mere intelligente løsninger på samfundets største udfordringer i de kommende år. Det kræver mere innovation på alle niveauer af samfundet, og det forudsætter en ny og moderne forståelse af innovation.

Download hele oplægget

Det er ikke en enkel opgave. Ingen lande har endnu udviklet én færdig og skræddersyet model. Danmark skal med udgangspunkt i sine egne styrkepositioner og kompetencer udvikle en ny innovationsstrategi, der kan give et bæredygtigt og tidssvarende svar på de store udfordringer, som vi står over for.

Dette visionsoplæg tegner konturerne af de principper, værdier og organisationsformer, der kan forløse innovationskraften i det danske samfund.

Mandag Morgen har gennemgået af en lang række danske og internationale rapporter, eksempler og cases, og talt med en række internationale eksperter. På den baggrund har vi identificeret syv overgribende tendenser, der kendetegner den nye innovationstænkning, som bør forme en innovationspolitik version 2.0.

  1. Innovation som svaret på verdens problemer
  2. Innovation på alle niveauer
  3. Udbuds- og efterspørgselsdrevet innovationspolitik
  4. Innovation skal skabe value for money
  5. Innovation som co-creation
  6. Uddannelse som vigtig innovationsdriver
  7. Innovation på nye testplatforme

Danmark har gode forudsætninger at udvikle en moderne innovationspolitik, der flugter med disse trends. En række danske virksomheder har allerede en stærk position på det globale cleantech-marked, og de er i gang med at udvikle innovative løsninger på klimaforandringerne. Ligeledes er der lovende tegn på, at Danmark med udgangspunkt i en stærk medicinalindustri og en veludviklet sundhedssektor kan levere nye løsninger på det voksende internationale marked for velfærdsteknologi.

Men den næste generation af løsninger kræver også, at innovationsprocessen bredes ud og involverer flere aktører. Det er ikke nok blot at innovere inden for de enkelte virksomheder. Det globale marked vil i stigende grad efterspørge komplekse og sammensatte systemløsninger, som involverer mange forskellige produkter og processer. Det øger behovet for at samarbejde på tværs og at tænke ud af boksen.

Ny pick the problem-tilgang

De flade hierarkier, den høje tillid, den stærke samarbejdskultur, de veluddannede medarbejdere og de mange innovationsparate institutioner styrker Danmarks muligheder for at blive en international frontløber i det internationale kapløb. Samtidig kan den offentlige sektor være med til at tidligt at stimulere efterspørgslen efter nogle af de nye innovative løsninger på de områder, hvor der viser sig at være et stort vækstpotentiale på det globale marked. Det handler ikke om at vende tilbage til en gammeldags pick the winner-politik, men mere om at identificere de største globale udfordringer: en pick the problem-tilgang.

Der kan også gøres meget mere for at styrke borgernes innovative kompetencer. I uddannelsessystemet - fra daginstitutioner til universiteter - kan vi blive bedre til at dyrke og styrke innovationskraften og iværksætterånden. Ingen lande har endnu formået at integrere deres uddannelsespolitik med innovations- og erhvervspolitikken, men Danmark har relativt gode muligheder for at blive en international frontløber. Enkelte institutioner, bl.a. Handelsgymnasiet i Vejle og DTU, er således langt fremme i bestræbelserne på at gøre nogle af visionerne til praksis, og der er et stort potentiale for at bygge videre på disse erfaringer.

Der er også kommet nye muligheder for at engagere en bredere kreds af aktører i innovationsprocessen. De nye teknologier og sociale medier på internettet åbner således op for, at man kan inddrage brugerne og borgerne i langt større skala end tidligere, så de involveres som aktive deltagere i udviklingen af nye produkter og processer. En række danske kommuner og institutioner er allerede begyndt at udnytte mulighederne, og Idéklinikken i Aalborg er et glimrende eksempel på, at det nytter. Danske borgere er flittige brugere på internettet, og engageres de som partnere i nye innovationsalliancer, kan de blive en vigtig ressource i omstillingen af den offentlige sektor og virksomhederne. Dybest set handler det om at opbygge en ny og bredere funderet innovationskultur og -parathed i samfundet.

Innovationen bliver bredere og global

Det sker bl.a. ved at gøre processen langt mere åben, involverende og brugerorienteret end tidligere. I mange år har innovation været forstået som en lukket proces i laboratoriet. Men fremover vil og skal den åbne sig mere mod samfundet og kulturen. I det 21. århundrede vil innovationsprocessen og -politikken ikke fokusere så snævert på teknologi og teknologiske kompetencer. Den vil også i høj grad betone en række ”bløde” og humanistiske kompetencer såsom kulturel forståelse, interaktion og kommunikation. I stedet for at give automatisk forrang til forskere og teknologieksperter vil succesfulde innovationer i stigende grad kræve, at man forstår at medtænke andre fagligheder, som bl.a. antropologer, etnografer, designere, humanister og servicemedarbejdere. Forskellige industrier og sektorer vil også kunne samarbejde tættere om at bringe nye produkter og processer hele vejen fra de første forskningsresultater til markedet.

Innovationen bliver samtidig mere global. Flere og flere virksomheder satser allerede målrettet på at udvikle nye modeller for globale innovationspartnerskaber, hvor videnmedarbejdere og andre nøgleaktører innoverer på tværs af landegrænserne. Globaliseringen af innovationsprocessen giver adgang til en langt større kreativ talentmasse, og samtidig kan virksomhederne trække på ny markedsviden om markedernes reelle behov, også i bunden af den globale pyramide. Grundfos og Novozymes er nogle af de danske virksomheder, der søger at drage fordel af det.

Muligheden for at teste løsningerne af i praksis bliver stadig vigtigere. Det handler ikke bare om at teste om ny teknologi virker eller ej, men også om adgang til at observere, hvordan forskellige brugere agerer i forhold til forskellige løsninger. Danmark har gode muligheder for at blive et globalt testland, hvor man i realtid kan teste avancerede og komplekse løsninger blandt krævende og vidende borgere og forbrugere.

Ny dansk innovationskultur

Bornholm og Samsø er eksempler på danske øsamfund, der har forstået mulighederne i at lave testplatforme i realtid. Og når Odense Universitetshospital efter et offentlig-privat innovationssamarbejde har testet sin såkaldte patientkuffert i stor skala, er det et succesfuldt eksempel på, hvordan Danmark kan vise lederskab inden for udviklingen af nye digitale sundhedsløsninger. Det vil være interessant for andre lande og udenlandske virksomheder at prøve nye løsninger af på sådanne testplatforme, og det kan bidrage til at styrke Danmarks position som innovativt samfund mange år frem.  Kan Danmark etablere stærke testplatforme, hvor virksomheder og andre aktører deltager i udviklingen af nye innovative løsninger på de allerstørste samfundsmæssige og globale udfordringer, har Danmark en unik mulighed for at placere sig som en frontløber i innovationskapløbet.

Den offentlige sektor kan spille en proaktiv rolle i udviklingen af en ny innovationskultur i Danmark.  Ikke bare i form af høje krav, regler og skatteincitamenter, men også ved at stimulere efterspørgslen efter mere innovative løsninger i forbindelse med udbudsrunder og offentlige indkøb. Krav til innovation kan f.eks. indgå i det offentlige udbudsmateriale på linje med krav til priser, miljøhensyn og social ansvarlighed.  Samtidig kan politikerne tænke innovationen ind i alle fremtidige lovforslag for dermed at presse virksomheder og institutioner til at forny sig og speede processen op.

Danmark mangler endnu en samlet national innovationspolitik og en systematisk og sammenhængende strategi for de mange forskellige innovationsinitiativer og cases, der har bredt sig i hele landet. Men lykkes det at samle alle trådene og udvikle en ny og bredt funderet innovationskultur, vil Danmark stå langt stærkere i den internationale konkurrence.

Forrige artikel Overmodet er Løkkes største fjende Næste artikel Verdenshistoriens største vækst venter forude

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.