Nyt visionsoplæg: Danmark som innovativ frontløber

Sjældent har behovet for innovation været større og mere presserende end i dag. Den langvarige økonomiske og finansielle krise, der har ramt hele den vestlige verden, truer med at lægge en kraftig dæmper på væksten i mange år frem. Samtidig vil de globale udfordringer fra klimaforandringer, ressourcemangel, stigende sundhedsomkostninger og demografiske ændringer lægge et hårdt pres på samfundene for at udvikle nye løsninger, der også på langt sigt er bæredygtige.

Kun de mest agile og omstillingsduelige samfund vil være i stand til at vende disse risici til nye muligheder. Vi skal arbejde smartere og udvikle mere intelligente løsninger på samfundets største udfordringer i de kommende år. Det kræver mere innovation på alle niveauer af samfundet, og det forudsætter en ny og moderne forståelse af innovation.

Download hele oplægget

Det er ikke en enkel opgave. Ingen lande har endnu udviklet én færdig og skræddersyet model. Danmark skal med udgangspunkt i sine egne styrkepositioner og kompetencer udvikle en ny innovationsstrategi, der kan give et bæredygtigt og tidssvarende svar på de store udfordringer, som vi står over for.

Dette visionsoplæg tegner konturerne af de principper, værdier og organisationsformer, der kan forløse innovationskraften i det danske samfund.

Mandag Morgen har gennemgået af en lang række danske og internationale rapporter, eksempler og cases, og talt med en række internationale eksperter. På den baggrund har vi identificeret syv overgribende tendenser, der kendetegner den nye innovationstænkning, som bør forme en innovationspolitik version 2.0.

  1. Innovation som svaret på verdens problemer
  2. Innovation på alle niveauer
  3. Udbuds- og efterspørgselsdrevet innovationspolitik
  4. Innovation skal skabe value for money
  5. Innovation som co-creation
  6. Uddannelse som vigtig innovationsdriver
  7. Innovation på nye testplatforme

Danmark har gode forudsætninger at udvikle en moderne innovationspolitik, der flugter med disse trends. En række danske virksomheder har allerede en stærk position på det globale cleantech-marked, og de er i gang med at udvikle innovative løsninger på klimaforandringerne. Ligeledes er der lovende tegn på, at Danmark med udgangspunkt i en stærk medicinalindustri og en veludviklet sundhedssektor kan levere nye løsninger på det voksende internationale marked for velfærdsteknologi.

Men den næste generation af løsninger kræver også, at innovationsprocessen bredes ud og involverer flere aktører. Det er ikke nok blot at innovere inden for de enkelte virksomheder. Det globale marked vil i stigende grad efterspørge komplekse og sammensatte systemløsninger, som involverer mange forskellige produkter og processer. Det øger behovet for at samarbejde på tværs og at tænke ud af boksen.

Ny pick the problem-tilgang

De flade hierarkier, den høje tillid, den stærke samarbejdskultur, de veluddannede medarbejdere og de mange innovationsparate institutioner styrker Danmarks muligheder for at blive en international frontløber i det internationale kapløb. Samtidig kan den offentlige sektor være med til at tidligt at stimulere efterspørgslen efter nogle af de nye innovative løsninger på de områder, hvor der viser sig at være et stort vækstpotentiale på det globale marked. Det handler ikke om at vende tilbage til en gammeldags pick the winner-politik, men mere om at identificere de største globale udfordringer: en pick the problem-tilgang.

Der kan også gøres meget mere for at styrke borgernes innovative kompetencer. I uddannelsessystemet - fra daginstitutioner til universiteter - kan vi blive bedre til at dyrke og styrke innovationskraften og iværksætterånden. Ingen lande har endnu formået at integrere deres uddannelsespolitik med innovations- og erhvervspolitikken, men Danmark har relativt gode muligheder for at blive en international frontløber. Enkelte institutioner, bl.a. Handelsgymnasiet i Vejle og DTU, er således langt fremme i bestræbelserne på at gøre nogle af visionerne til praksis, og der er et stort potentiale for at bygge videre på disse erfaringer.

Der er også kommet nye muligheder for at engagere en bredere kreds af aktører i innovationsprocessen. De nye teknologier og sociale medier på internettet åbner således op for, at man kan inddrage brugerne og borgerne i langt større skala end tidligere, så de involveres som aktive deltagere i udviklingen af nye produkter og processer. En række danske kommuner og institutioner er allerede begyndt at udnytte mulighederne, og Idéklinikken i Aalborg er et glimrende eksempel på, at det nytter. Danske borgere er flittige brugere på internettet, og engageres de som partnere i nye innovationsalliancer, kan de blive en vigtig ressource i omstillingen af den offentlige sektor og virksomhederne. Dybest set handler det om at opbygge en ny og bredere funderet innovationskultur og -parathed i samfundet.

Innovationen bliver bredere og global

Det sker bl.a. ved at gøre processen langt mere åben, involverende og brugerorienteret end tidligere. I mange år har innovation været forstået som en lukket proces i laboratoriet. Men fremover vil og skal den åbne sig mere mod samfundet og kulturen. I det 21. århundrede vil innovationsprocessen og -politikken ikke fokusere så snævert på teknologi og teknologiske kompetencer. Den vil også i høj grad betone en række ”bløde” og humanistiske kompetencer såsom kulturel forståelse, interaktion og kommunikation. I stedet for at give automatisk forrang til forskere og teknologieksperter vil succesfulde innovationer i stigende grad kræve, at man forstår at medtænke andre fagligheder, som bl.a. antropologer, etnografer, designere, humanister og servicemedarbejdere. Forskellige industrier og sektorer vil også kunne samarbejde tættere om at bringe nye produkter og processer hele vejen fra de første forskningsresultater til markedet.

Innovationen bliver samtidig mere global. Flere og flere virksomheder satser allerede målrettet på at udvikle nye modeller for globale innovationspartnerskaber, hvor videnmedarbejdere og andre nøgleaktører innoverer på tværs af landegrænserne. Globaliseringen af innovationsprocessen giver adgang til en langt større kreativ talentmasse, og samtidig kan virksomhederne trække på ny markedsviden om markedernes reelle behov, også i bunden af den globale pyramide. Grundfos og Novozymes er nogle af de danske virksomheder, der søger at drage fordel af det.

Muligheden for at teste løsningerne af i praksis bliver stadig vigtigere. Det handler ikke bare om at teste om ny teknologi virker eller ej, men også om adgang til at observere, hvordan forskellige brugere agerer i forhold til forskellige løsninger. Danmark har gode muligheder for at blive et globalt testland, hvor man i realtid kan teste avancerede og komplekse løsninger blandt krævende og vidende borgere og forbrugere.

Ny dansk innovationskultur

Bornholm og Samsø er eksempler på danske øsamfund, der har forstået mulighederne i at lave testplatforme i realtid. Og når Odense Universitetshospital efter et offentlig-privat innovationssamarbejde har testet sin såkaldte patientkuffert i stor skala, er det et succesfuldt eksempel på, hvordan Danmark kan vise lederskab inden for udviklingen af nye digitale sundhedsløsninger. Det vil være interessant for andre lande og udenlandske virksomheder at prøve nye løsninger af på sådanne testplatforme, og det kan bidrage til at styrke Danmarks position som innovativt samfund mange år frem.  Kan Danmark etablere stærke testplatforme, hvor virksomheder og andre aktører deltager i udviklingen af nye innovative løsninger på de allerstørste samfundsmæssige og globale udfordringer, har Danmark en unik mulighed for at placere sig som en frontløber i innovationskapløbet.

Den offentlige sektor kan spille en proaktiv rolle i udviklingen af en ny innovationskultur i Danmark.  Ikke bare i form af høje krav, regler og skatteincitamenter, men også ved at stimulere efterspørgslen efter mere innovative løsninger i forbindelse med udbudsrunder og offentlige indkøb. Krav til innovation kan f.eks. indgå i det offentlige udbudsmateriale på linje med krav til priser, miljøhensyn og social ansvarlighed.  Samtidig kan politikerne tænke innovationen ind i alle fremtidige lovforslag for dermed at presse virksomheder og institutioner til at forny sig og speede processen op.

Danmark mangler endnu en samlet national innovationspolitik og en systematisk og sammenhængende strategi for de mange forskellige innovationsinitiativer og cases, der har bredt sig i hele landet. Men lykkes det at samle alle trådene og udvikle en ny og bredt funderet innovationskultur, vil Danmark stå langt stærkere i den internationale konkurrence.

Forrige artikel Overmodet er Løkkes største fjende Næste artikel Verdenshistoriens største vækst venter forude

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.