Nyt visionsoplæg: Danmark som innovativ frontløber

Sjældent har behovet for innovation været større og mere presserende end i dag. Den langvarige økonomiske og finansielle krise, der har ramt hele den vestlige verden, truer med at lægge en kraftig dæmper på væksten i mange år frem. Samtidig vil de globale udfordringer fra klimaforandringer, ressourcemangel, stigende sundhedsomkostninger og demografiske ændringer lægge et hårdt pres på samfundene for at udvikle nye løsninger, der også på langt sigt er bæredygtige.

Kun de mest agile og omstillingsduelige samfund vil være i stand til at vende disse risici til nye muligheder. Vi skal arbejde smartere og udvikle mere intelligente løsninger på samfundets største udfordringer i de kommende år. Det kræver mere innovation på alle niveauer af samfundet, og det forudsætter en ny og moderne forståelse af innovation.

Download hele oplægget

Det er ikke en enkel opgave. Ingen lande har endnu udviklet én færdig og skræddersyet model. Danmark skal med udgangspunkt i sine egne styrkepositioner og kompetencer udvikle en ny innovationsstrategi, der kan give et bæredygtigt og tidssvarende svar på de store udfordringer, som vi står over for.

Dette visionsoplæg tegner konturerne af de principper, værdier og organisationsformer, der kan forløse innovationskraften i det danske samfund.

Mandag Morgen har gennemgået af en lang række danske og internationale rapporter, eksempler og cases, og talt med en række internationale eksperter. På den baggrund har vi identificeret syv overgribende tendenser, der kendetegner den nye innovationstænkning, som bør forme en innovationspolitik version 2.0.

  1. Innovation som svaret på verdens problemer
  2. Innovation på alle niveauer
  3. Udbuds- og efterspørgselsdrevet innovationspolitik
  4. Innovation skal skabe value for money
  5. Innovation som co-creation
  6. Uddannelse som vigtig innovationsdriver
  7. Innovation på nye testplatforme

Danmark har gode forudsætninger at udvikle en moderne innovationspolitik, der flugter med disse trends. En række danske virksomheder har allerede en stærk position på det globale cleantech-marked, og de er i gang med at udvikle innovative løsninger på klimaforandringerne. Ligeledes er der lovende tegn på, at Danmark med udgangspunkt i en stærk medicinalindustri og en veludviklet sundhedssektor kan levere nye løsninger på det voksende internationale marked for velfærdsteknologi.

Men den næste generation af løsninger kræver også, at innovationsprocessen bredes ud og involverer flere aktører. Det er ikke nok blot at innovere inden for de enkelte virksomheder. Det globale marked vil i stigende grad efterspørge komplekse og sammensatte systemløsninger, som involverer mange forskellige produkter og processer. Det øger behovet for at samarbejde på tværs og at tænke ud af boksen.

Ny pick the problem-tilgang

De flade hierarkier, den høje tillid, den stærke samarbejdskultur, de veluddannede medarbejdere og de mange innovationsparate institutioner styrker Danmarks muligheder for at blive en international frontløber i det internationale kapløb. Samtidig kan den offentlige sektor være med til at tidligt at stimulere efterspørgslen efter nogle af de nye innovative løsninger på de områder, hvor der viser sig at være et stort vækstpotentiale på det globale marked. Det handler ikke om at vende tilbage til en gammeldags pick the winner-politik, men mere om at identificere de største globale udfordringer: en pick the problem-tilgang.

Der kan også gøres meget mere for at styrke borgernes innovative kompetencer. I uddannelsessystemet - fra daginstitutioner til universiteter - kan vi blive bedre til at dyrke og styrke innovationskraften og iværksætterånden. Ingen lande har endnu formået at integrere deres uddannelsespolitik med innovations- og erhvervspolitikken, men Danmark har relativt gode muligheder for at blive en international frontløber. Enkelte institutioner, bl.a. Handelsgymnasiet i Vejle og DTU, er således langt fremme i bestræbelserne på at gøre nogle af visionerne til praksis, og der er et stort potentiale for at bygge videre på disse erfaringer.

Der er også kommet nye muligheder for at engagere en bredere kreds af aktører i innovationsprocessen. De nye teknologier og sociale medier på internettet åbner således op for, at man kan inddrage brugerne og borgerne i langt større skala end tidligere, så de involveres som aktive deltagere i udviklingen af nye produkter og processer. En række danske kommuner og institutioner er allerede begyndt at udnytte mulighederne, og Idéklinikken i Aalborg er et glimrende eksempel på, at det nytter. Danske borgere er flittige brugere på internettet, og engageres de som partnere i nye innovationsalliancer, kan de blive en vigtig ressource i omstillingen af den offentlige sektor og virksomhederne. Dybest set handler det om at opbygge en ny og bredere funderet innovationskultur og -parathed i samfundet.

Innovationen bliver bredere og global

Det sker bl.a. ved at gøre processen langt mere åben, involverende og brugerorienteret end tidligere. I mange år har innovation været forstået som en lukket proces i laboratoriet. Men fremover vil og skal den åbne sig mere mod samfundet og kulturen. I det 21. århundrede vil innovationsprocessen og -politikken ikke fokusere så snævert på teknologi og teknologiske kompetencer. Den vil også i høj grad betone en række ”bløde” og humanistiske kompetencer såsom kulturel forståelse, interaktion og kommunikation. I stedet for at give automatisk forrang til forskere og teknologieksperter vil succesfulde innovationer i stigende grad kræve, at man forstår at medtænke andre fagligheder, som bl.a. antropologer, etnografer, designere, humanister og servicemedarbejdere. Forskellige industrier og sektorer vil også kunne samarbejde tættere om at bringe nye produkter og processer hele vejen fra de første forskningsresultater til markedet.

Innovationen bliver samtidig mere global. Flere og flere virksomheder satser allerede målrettet på at udvikle nye modeller for globale innovationspartnerskaber, hvor videnmedarbejdere og andre nøgleaktører innoverer på tværs af landegrænserne. Globaliseringen af innovationsprocessen giver adgang til en langt større kreativ talentmasse, og samtidig kan virksomhederne trække på ny markedsviden om markedernes reelle behov, også i bunden af den globale pyramide. Grundfos og Novozymes er nogle af de danske virksomheder, der søger at drage fordel af det.

Muligheden for at teste løsningerne af i praksis bliver stadig vigtigere. Det handler ikke bare om at teste om ny teknologi virker eller ej, men også om adgang til at observere, hvordan forskellige brugere agerer i forhold til forskellige løsninger. Danmark har gode muligheder for at blive et globalt testland, hvor man i realtid kan teste avancerede og komplekse løsninger blandt krævende og vidende borgere og forbrugere.

Ny dansk innovationskultur

Bornholm og Samsø er eksempler på danske øsamfund, der har forstået mulighederne i at lave testplatforme i realtid. Og når Odense Universitetshospital efter et offentlig-privat innovationssamarbejde har testet sin såkaldte patientkuffert i stor skala, er det et succesfuldt eksempel på, hvordan Danmark kan vise lederskab inden for udviklingen af nye digitale sundhedsløsninger. Det vil være interessant for andre lande og udenlandske virksomheder at prøve nye løsninger af på sådanne testplatforme, og det kan bidrage til at styrke Danmarks position som innovativt samfund mange år frem.  Kan Danmark etablere stærke testplatforme, hvor virksomheder og andre aktører deltager i udviklingen af nye innovative løsninger på de allerstørste samfundsmæssige og globale udfordringer, har Danmark en unik mulighed for at placere sig som en frontløber i innovationskapløbet.

Den offentlige sektor kan spille en proaktiv rolle i udviklingen af en ny innovationskultur i Danmark.  Ikke bare i form af høje krav, regler og skatteincitamenter, men også ved at stimulere efterspørgslen efter mere innovative løsninger i forbindelse med udbudsrunder og offentlige indkøb. Krav til innovation kan f.eks. indgå i det offentlige udbudsmateriale på linje med krav til priser, miljøhensyn og social ansvarlighed.  Samtidig kan politikerne tænke innovationen ind i alle fremtidige lovforslag for dermed at presse virksomheder og institutioner til at forny sig og speede processen op.

Danmark mangler endnu en samlet national innovationspolitik og en systematisk og sammenhængende strategi for de mange forskellige innovationsinitiativer og cases, der har bredt sig i hele landet. Men lykkes det at samle alle trådene og udvikle en ny og bredt funderet innovationskultur, vil Danmark stå langt stærkere i den internationale konkurrence.

Forrige artikel Overmodet er Løkkes største fjende Næste artikel Verdenshistoriens største vækst venter forude