Det er en bekostelig affære for samfundet, når dimittender forlader deres uddannelser og går direkte ud i arbejdsløshed.

De nyuddannede ledige vil koste det danske samfund 11 milliarder kroner i tabt værditilvækst over de næste 10 år. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udført for Mandag Morgen.

En anden undersøgelse blandt forbundets medlemmer viser, at halvdelen af dem, der står til at falde ud af dagpengesystemet er dimittender, der aldrig har været i arbejde.

Selvom flere af AE’s foregående analyser har vist, at der er sket en opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede, så viser tendensen sig ikke for kandidaterne fra de lange videregående uddannelser. Der er andelen af længerevarende ledige stadig stigende.

”Det nye er, at mange højtuddannede er hårdere ramt end for eksempel faglærte og nogle specialarbejdere. Og det er nyt. Det hænger sammen med, at krisen senere rammer den offentlige sektor, der er storforbruger af højtuddannet arbejdskraft. Der er gennemført store fyringsrunder, og de unge kommer ikke ind,” siger Flemming Ibsen.

Brug for nye tiltag

Nok har akademikerne sværere ved at komme i arbejde, men de har en højere tilbagebetaling til samfundet over tid. Samfundet får 15 millioner kr. tilbage, hver gang en akademiker uddannes. Det tal falder dog, alt efter hvor længe dimittenderne er ledige. Se figur 3.

Derfor er det ifølge Jakob Brandt, vicedirektør for Akademikerne, netop tvingende nødvendigt at se på, hvor hurtigt vi får akademikerne i arbejde. For samfundets og ikke mindst de lediges skyld. Men der er efterhånden ophobet alt for mange ledige akademikere, og deres fremtidsudsigter er ringe – så der er brug for helt nye tiltag og ikke blot et økonomisk opsving. I stedet for udelukkende at fokusere på udbuddet af arbejdskraft ved at dimensionere uddannelserne, bør man se på efterspørgselen, og hvordan vi får akademikere i arbejde, mener han.

[graph title="Akademikerne er stadig en god forretning" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/3fa56-rume_fig03_akademikerne-er-stadig-en-god-forretni.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/491f9-rume_fig03_akademikerne-er-stadig-en-god-forretni.png" text="Selv hvis akademikere skulle gå ledig 5 år i træk efter endt uddannelse, er det stadig en overskudsforretning for samfundet. En gennemsnitlig akademiker betaler over 15 millioner kr. tilbage til samfundet gennem et livsforløb. Efter 5 års ledighed er beløbet 13 millioner kr."]Kilde: AE, 2015. [/graph]

”Regeringen har investeret milliarder i at løfte uddannelsesniveauet, derfor er det beskæmmende, at der ikke er initiativer, der forsøger at få akademikerne i job,” siger Jakob Brandt.

Ifølge ham burde man i langt højere grad fokusere på aftagersiden ved at etablere en bedre kontakt til erhvervslivet.

”Vi kan konstatere, at mange virksomheder ikke kender til værdien af akademisk arbejdskraft og derfor ikke efterspørger den. Derfor skaber udbuddet ikke sin egen efterspørgsel. Det er en markedsfejl, som staten bør gå ind og rette op på. Og det gør man ikke med den nuværende beskæftigelsesindsats,” siger han og påpeger, at det ikke er blevet bedre, efter at den nye beskæftigelsesreform blev vedtaget. Her flyttede partierne bag reformen 116 millioner kroner, der blev anvendt til at styrke ledige med lange uddannelsers muligheder for at komme i job, til fordel for dem med ingen eller korte uddannelser.

Lars Munck, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF, er enig. Der skal investeres mere i at få de ledige i arbejde.

”Beskæftigelsesindsatsen har været for uambitiøs. Der har været brugt for få penge. Hvis man stiller det samfundsøkonomiske regnestykke op, så ville det være en yderst fornuftig investering at satse noget mere på den,” siger han og påpeger, at private løntilskudsjob har en høj effekt, men at man i den nye reform har valgt at nedprioritere indsatsen.

”Og alligevel har man ikke prioriteret at satse på det værktøj, som er langt det mest effektive. Og det er jo fuldstændigt dumt,” siger han.

Samarbejde virker

Hvis ikke konjunkturerne skal blive til strukturer, skal man ifølge DJØF, Akademikerne og AE i langt højere grad satse på at skabe jobs og kontakt til virksomhederne frem for at bruge værktøjer som dimensionering af uddannelserne og videreuddannelse af de ledige.

De peger samstemmende på, at det er ordninger som den nu lukkede Videnpilot og vækstpilotordningen, der skaber arbejde og behov hos virksomhederne. Det centrale er, at der bliver skabt en kontakt mellem ledige akademikere og arbejdspladserne.

”Man burde i langt højere grad dyrke virksomhederne mere intenst og prøve at matche og lave nogle analyse af, hvilke behov virksomhederne har. Der er en kløft og en del barrierer, som man kan overvinde i mødet,” siger Lars Munck.

Både AE, Akademikerne og DJØF peger på, at akademikerne skal ind og lave forretningsudvikling, økonomistyring og markedsføring i de små og mellemstore virksomheder.

”Man gjorde det i halvfemserne. Man gav tilskud til at ansætte højtuddannede. Og det var en isbryder. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke gør det i dag,” siger Jakob Brandt.

Mie Dalskov Pihl fra AE er i høj grad enig:

”Det her er mennesker, der skal have et job. Og hvis de ikke kan det, skal man fra beskæftigelsespolitikkens side hurtigt hjælpe dem i gang med løntilskud eller på anden vis få dem ud på virksomhederne. Det er der, de får netværket og erfaringerne".

Lige som AE peger Akademikerne og DJØF, på, at relevant erhvervsarbejde under uddannelsen har en gavnlig effekt for dimittendledigheden. Men her har det seneste uddannelsespolitiske tiltag, Fremdriftsreformen – der gør, at de studerende skal læse deres uddannelser på normeret tid – ifølge ham lagt et benspænd ind.

”Den er et selvmål af dimensioner. Den skærer i fritidsjobbene og praktikken, og det er, selvom vi ved, at det er dem, der har haft relevant erhvervserfaring og praktik, der nemmest kommer i arbejde,” siger Jakob Brandt.