Oddsene er stadig imod et Brexit

En skilsmisse mellem EU og Storbritannien er usandsynlig og ville blive alt andet end venskabelig eller hurtig.

Den aftale, som Storbritanniens premierminister, David Cameron, og EU’s ledere indgik i sidste øjeblik den 19. februar, havde til formål at overtale Cameron, hans regering og de konservatives ledere om at forblive del af EU i den afstemning, som er sat til den 23. juni. Vil det lykkes?

Næsten helt sikkert, ja. Den byrde, der påhviler dem, der foretrækker et britisk exit (Brexit), består i at sandsynliggøre, at livet uden for EU vil være bedre end livet som EU-medlem på denne nye aftales vilkår – en vanskelig udfordring. De fleste skotske, walisiske og måske endda nordirske vælgere foretrækker sandsynligvis EU-medlemskabet, hvilket overlader afgørelsen om at trække hele Storbritannien ud af EU til de talmæssigt stærkere engelske vælgere.

Hvis det skulle ske, ville skotske (og muligvis andre) nationalister gribe chancen for at kræve en ny afstemning om, hvorvidt de skulle forblive del af Storbritannien eller bryde ud og søge medlemskab af EU som et nyt selvstændigt land. Et udfald til fordel for Storbritanniens udtrædelse kunne således forårsage en række af afstemninger, som ville opsplitte Storbritannien selv og resultere i et Lille England.

Stort set alle større ikkeeuropæiske økonomier – særligt USA og Kina – har gjort det meget klart, at de foretrækker, at Storbritannien bliver i EU, og det er dermed uklart, hvilke naturlige økonomiske og politiske partnere Storbritannien ville have uden for EU. Mange nye markeder er for øjeblikket hårdt økonomiske pressede og vil kun vanskeligt kunne udgøre det grundlag, som fremtidige britiske internationale økonomiske forbindelser og velstand skulle baseres på.

Forlader Storbritannien EU, vil de næppe heller kunne forvente nogen blid behandling fra unionens side. EU’s håndtering af Grækenland og euroen tjener som eksempel for andre vaklende medlemmer og stiller hårde konsekvenser i udsigt for dem, der kunne finde på at forlade unionen. En skilsmisse ville blive alt andet end venskabelig eller hurtig, hvilket ville sætte videre økonomiske relationer og City of Londons mulighed for at forblive Europas ubestridte økonomiske centrum på spil.

Markedets magt

Hvad der yderligere bidrager til presset på Storbritannien for at forblive medlem, er en udtrykkelig selvdestruktionsmekanisme i aftalen med Cameron, hvor det hedder, at "hvis resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige skulle blive, at det forlader Den Europæiske Union, vil de arrangementer, der er omhandlet i punkt 2 ovenfor [dvs. hele aftalen], ophøre med at eksistere".

Dette punkt fratager Camerons modstandere et vægtigt, om end uærligt, argument – påstanden om (a la Donald Trump), at de ville kunne få en bedre aftale efter et nej, eller at et sådant udfald ville være risikofrit. Udelukkelsen af en plan B i tilfælde af et Brexit indebærer, at de økonomiske markeder, dersom meningsmålingerne viser jævnbyrdig tilslutning, efterhånden som afstemningen nærmer sig, vil reagere negativt på usikkerheden. Der vil ikke være særlig mange investorer, som har nogen interesse i et Lille England.

Som det var tilfældet i den skotske afstemning i 2014, kan markedets omskiftelighed være en stærk overtalende faktor for mange af de vælgere, som er sene til at bestemme sig, eller som er risikouvillige. Ja-siden kan nok prøve at føre en positiv kampagne for at blive i EU, men finansmarkederne vil højst sandsynligt gøre frygtargumentet gældende for dem. Storbritannien må, når alt kommer til alt, finansiere det for øjeblikket andet største underskud blandt udviklede økonomier, et underskud på 4,3 pct. af BNP i 2016.

Det vil blive vanskeligere, når Storbritannien er uden for EU. Udenlandske investeringer, som tilføres Storbritannien for at dække hele det europæiske marked, ville med sikkerhed falde drastisk. Ville Bank of England gribe ind, hvis markedet pludselig gribes af turbulens? Eller ville den lade markedskræfterne udfolde sig frit og acceptere et mindre tab af økonomisk aktivitet på kort sigt for derved at slå omkostningerne ved et Brexit fast? Ville Mark Carney, direktøren for Bank of England, blive ringet op af sin arbejdsgiver i finansministeriet, som ville bede ham lade markedet tale for sig selv og vise vælgerne de fulde konsekvenser af et Brexit?

Besynderlige Boris

De konservative er som altid splittet over Europa, men nej-sigerne lader til at begrænse sig til 7 ud af 28 regeringsmedlemmer. Både Labour og Liberal Democrats taler for at blive i EU, og UK Independence Party (UKIP), anføreren blandt EU-modstanderne, synes at have toppet i popularitet. Nej-siden er således en broget skare af nuværende og forhenværende politikere fra det yderste højre og det yderste venstre, som grundlæggende ikke har andet til fælles end deres had til Bruxelles. Som Catalonien for nylig har vist i Spanien, er denne type nationalistisk koalition end ikke med en sejr i stand til at frembyde noget levedygtigt alternativ.

Med en bizar drejning, som kunne opildne Brexit-kræfterne, har den afgående borgmester i London, Boris Johnson, tilsluttet sig nej-siden, på trods af at City of London nyder særdeles godt af EU-medlemskabet. På et grundlag af nationalistiske argumenter hævder Johnson, at Storbritannien er nødt til at genvinde sin suverænitet fra et stadig mere udemokratisk EU. Politiske ambitioner har utvivlsomt været en afgørende faktor i denne beslutning.

Til forskel fra andre Brexit-fortalere i Camerons regering har han ikke nogen længere historie som EU-skeptiker, men har tværtimod ofte talt om fordelene ved EU-medlemskab. Det er imidlertid usandsynligt, at han vil kunne true Camerons kronprins, finansminister George Osborne, hvad partilederposten angår (Cameron stiller ikke op til det næste britiske valg i 2020), medmindre han bidrager til at gennemføre et oprør over Brexit mod hele det konservative etablissement. Det er dog ikke klart, om andre fremtrædende medlemmer fra nej-siden blot vil lade Johnson gøre brug af Brexit til sine egne politiske formål; så selv hans støtte vil altså næppe dæmpe de interne skænderier på nej-siden.

Money talks

Nu hvor valgkampen er ved at begynde, kan London-baserede britiske og multinationale selskaber ikke længere krybe udenom. De bliver nødt til at vælge side, selv med risiko for at støde en del af deres kunder fra sig. Et markant flertal vil sandsynligvis vælge at blive i EU, modsat den af uforklarlige grunde antieuropæiske britiske presse. Med den irreversible og for Storbritannien afgørende vigtige afstemningen den 23. juni vil vage nationalistiske argumenter om, at "Storbritannien skal genvinde kontrollen" og genoprette national suverænitet, alt i alt næppe have nogen chance, i hvad der vil være en højst ustabil økonomisk situation op til afstemningen.

Uklare holdninger imod det politiske system og globaliseringen i almenhed vil næppe heller have nogen videre overtalelseskraft, når markedet går tilbage forud for afstemningen. Et flertal af risikouvillige vælgere vil sandsynligvis lytte til deres populære og nyligt genvalgte premierminister, David Cameron, og hans pragmatisk konservative argumentation for et ændret forhold til EU for at bibeholde det, stort set som det er.

Faktisk er der, nu hvor David Cameron for nylig er genvalgt, og udsigten til en simpel "protest imod regeringen-afstemning" således er begrænset, nok kun en strategi, som kunne føre til modstandernes sejr, nemlig hvis det lykkes dem at ændre vælgernes opfattelse af, hvad afstemningen virkelig handler om. Ved afstemninger om komplekse forhold er der altid en risiko for, at folk ender med at stemme om noget helt andet end det, der står på stemmesedlen, for at give udtryk for deres utilfredshed med et eller andet andet abstrakt, urelateret anliggende.

Migrant-kortet

Hvis det i løbet af de kommende måneder lykkes modstanderne at give vælgerkorpset den opfattelse, at 23. juni er en de facto-afstemning om indvandring i Storbritannien, ville de kunne vinde, eftersom vælgerne måske ville acceptere økonomiske modgang, hvis de tror, det vil redde deres land fra at blive invaderet af migranter. Trods dens åbenlyse uholdbarhed kunne påstanden om, at et udfald til nej-siden kunne gøre det muligt for Storbritannien at "genvinde kontrollen" over sine egne grænser, vise sig at være tilstrækkeligt besnærende for vælgerne her midt i Europas generelle immigrationskrise i 2016.

For at imødegå en sådan mulighed burde Cameron og EU minde britiske vælgere om, at det er de franske myndigheder, som bevogter deres grænser. Den franske regering kunne advare om, at Frankrig er parat til at annullere den bilaterale grænseaftale med Storbritannien, som omfatter kontrol med migranter en række steder, inklusive lejren i Calais, hvis Storbritannien forlader EU.

Og hvis det ikke virker, kan Paris sende sit gendarmeri i Calais hjem en enkelt weekend forud for valget sidst i maj og derved gøre det muligt for lejrbeboerne at udvandre gennem tunnellen. Synet af tusindvis af migranter, som strømmer ind i Sydengland, kunne måske minde britiske vælgere om fordelene ved at opretholde status quo for bevogtningen af grænser inden for EU.

Forrige artikel Verdensborgerskab og empati er en del af den nye dannelse Næste artikel Danmarks elite bør lytte til Wolfgang Schäuble – ikke Boris Johnson

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.