Offentlige ledere: Mindre velfærd til de rige

Et stort flertal af ledere i børnehaver, på skoler, rådhuse og sygehuse er klar til at fortsætte med reformer af velfærden. Selv om reform har fulgt reform, er det store flertal af de offentlige ledere ikke kørt trætte. Tværtimod er de mange reformer kun indledningen til en markant omlægning af velfærdsydelserne, der vil fortsætte helt frem mod 2020.

Færre offentlige ydelser til rige" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ce63c-jre_fig2_mest_offentlig_hjaelp_til_borgere_med_lave_indkomster.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0ac07-jre_fig2_mest_offentlig_hjaelp_til_borgere_med_lave_indkomster.png | Forstør   Luk

De bedststillede borgere kan se frem til færre offentlige ydelser, hvis det går, som de offentlige ledere forventer. Hele 85 pct. forventer således, at den kommunale rengøringshjælp bliver afhængig af borgerens indkomst.

Note: 1 N = 1.268., Kilde: MM-survey til Mandag Morgens panel af velfærdsledere. [/graph]

Det vurderer lederne i en nyt rundspørge om udviklingen i den offentlige velfærd, som bygger på svar fra 1.200 overvejende offentlige ledere i Mandag Morgens Velfærdspanel. Hele 8 ud af 10 af lederne mener ifølge analysen, at velfærden fremover skal målrettes til de borgere, der har det største behov. Se figur 1.

Formanden for kommunaldirektørforeningen, Bjarne Pedersen, ser prioriteringsdiskussionen som en naturlig, og i nogle tilfælde positiv, konsekvens af den nye økonomiske virkelighed, som har ført til en voldsom opbremsning i kommunernes forbrug.

”Vi er meget fokuserede på, at den offentlige service skal målrettes til dem, der har behov for det. Jeg tror helt grundlæggende, at vi opfatter det som noget af det vigtigste for at bevare velfærdssamfundet. Det er åbenlyst for enhver, at de, der modtager velfærd, også skal være de, der har behov for velfærd. Der er ikke nogen kommunalt ansatte, som synes, det er en god ide, at der ydes velfærd til nogen, som ikke har behovet,” siger Bjarne Pedersen.

Han karakteriserer samtidig tidligere tiders velfærdservice som ”rundhåndet”.

Med deres entydige budskab støtter de offentlige ledere Velfærdsdanmarks politiske top i kommuner, regioner og på Christiansborg.

Tre toppolitikere – socialdemokraterne Bent Hansen fra Danske Regioner og Erik Nielsen formand for Kommunernes Landsforening (KL) samt den radikale økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager – har tidligere slået til lyd for netop at målrette velfærdsydelserne. I en fælles kronik i Politiken i november stillede de tre bl.a. spørgsmålet, om pensionister helt automatisk skal have rabat i svømmehaller og til offentlig transport, når fakta viser, at ældre medborgeres personlige indkomst er steget med ikke mindre end 50 pct. i løbet af de seneste 10 år.

Velfærdens Innovationsdag

”Vi er lige nu ved at ændre meget grundlæggende på vores opfattelse af velfærd. Jeg kan godt huske mine taler om vækst i den offentlige sektor og om at skaffe plads til udvidelser. Den slags taler må vi pakke væk, og finde plads til at løse nye opgaver og udfordringer inden for en fastlåst økonomisk ramme,” siger Bent Hansen, der erklærer sig ”overrasket” over, at hele 81 pct. af de offentlige ledere har taget prioriteringsdiskussionen til sig.

I det perspektiv er pensionisternes rabat i svømmehallerne kun et eksempel, men det fortæller historien om en offentlig sektor, der skal endevende hver eneste udgiftspost.

”Velfærdsledernes opbakning er større, end jeg havde regnet med, men de fleste ved også godt, at der ikke længere ligger guld på gaderne,” siger Bent Hansen.

Nulvækst bestemmer forventninger

Et blik i den økonomiske krystalkugle fortæller regionernes formand, at de hårde prioriteringer ikke bare er på dagsordenen lige nu, men vil præge de kommende års udvikling.

”Danmarks økonomi vokser stort set ikke, og når der kommer mere vækst, skal udvidelsen først og fremmest ske i den private sektor. Vi ved godt, at konkurrenceevnen er presset, så der bliver ikke mange promiller vækst tilbage til den offentlige sektor i de næste mange år,” siger han.

Tilbage står det tydelige behov for at turde prioritere. En erkendelse, den ”røde” Bent Hansen deler med sin "blå" kollega, Venstre-borgmesteren Lars Krarup fra Herning.

”Vi kan ikke bare tage det som en selvfølge, at samfundet løser alle de udfordringer, vi møder i vores liv. Jeg tror, målingen fortæller os, at lederne er fuldstændig klar over den problemstilling og er klar til at tænke nyt. I den debat er målretningen af ydelser til borgere med størst behov et af de temaer, der skal belyses nærmere,” siger Lars Krarup.

Netop den diskussion forventer administrerende direktør i KL, Kristian Wendelboe, vil tage fart.

”I mange år har vi udvidet velfærden, og nogle gange på bekostning af det personlige ansvar. Nu har vi ikke økonomi til at fortsætte den udvikling og må gå velfærden efter med en lup og diskutere, om vi kan flytte noget tilbage til borgerne,” siger Kristian Wendelboe.

I dag tæller indkomsten ikke med, når kommuner visiterer deres borgere til praktisk hjælp som f.eks. rengøring. Men sådan kommer det ikke til at fortsætte. Et stort flertal af analysens godt 1.200 ledere forventer, at kommunerne fremover kun vil tildele hjælp til rengøring, hvis ikke borgerne selv har mulighed for at betale. Se figur 2.

[graph title="Mest offentlig hjælp til borgere med lave indkomster" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 N =1.268., Kilde: MM-survey til Mandag Morgens panel af velfærdsledere. 

”Skal hjælp til rengøring være afhængig af indkomsten? Det rejser jo en diskussion om, hvad der er det offentliges kerneopgaver. Hjælp til rengøring ligger måske i kanten, og her kan visitationen måske blive skarpere,” siger Kristian Wendelboe.

Bare diskussionen er kontroversiel, fordi hjælpen til de rigeste borgere så kan blive indstillet.

”Lederne erkender, at vi skal vende hver en sten i de kommende år, men om det så betyder, at kernevelfærdsydelser skal afhænge af indtægten, det er det for tidligt at sige noget om,” siger Lars Krarup.

Nu er netop den praktiske hjælp til rengøring, ligesom pensionisternes rabat til svømmehallen, ikke den helt store post på de kommunale budgetter. En række kommuner tilbyder kun praktisk hjælp til rengøring en gang hver tredje uge.

Vælgerne vil have prioriteringer

Mens Velfærdsdanmarks aktører oplever et holdningsskifte og ser en mere fokuseret velfærd foran sig, trækker professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen linjerne bagud.

”Det er højt, når 81 pct. af lederne er enig i, at ydelser skal målrettes. Men der er tradition for, at vælgerne siger ja til at prioritere velfærdsydelser. På de konkrete spørgsmål svarer de imidlertid modsat. Undtagen på børnepenge og praktisk hjælp til ældre. Lederne er klart mere villige til at målrette, end borgerne er, men man ser også det samme mønster hos lederne: Det er nogle få, bestemte områder, de tænker på,” siger Goul Andersen.

Mandag Morgens velfærdsanalyse viser da også markant lavere forventninger blandt de offentlige ledere til, at indkomsten skal have betydning, når borgerne søger læge eller må en tur på skadestuen.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt det vil være en god forretning for kommunerne at lade ydelser afhænge af indkomst.

”I dag betaler forældre allerede en del af udgifterne til at få passet deres børn. Hvis en kommune sætter prisen op, kan det skubbe familier ud af kommunen, og hvis alle kommuner gør det, kan det skubbe folk ud af landet i lige så høj grad som skatten, for det er de unge, der er mobile,” siger Jørgen Goul Andersen.

Regeringens skattereform fra sidste år viser, at princippet om, at ydelser skal målrettes til borgere med særlige behov, vinder indpas.

Som følge af sidste års skattereform bliver børnechecken f.eks. aftrappet for borgere med en indkomst på mere end 700.000 kr.

Heller ikke pensionister med høje indkomster gik ram forbi. Som følge af skattereformen reguleres folkepensionens grundbeløb ikke i samme takt som hidtil. Det kommer folkepensionister med de laveste indkomster ikke til at mærke, fordi de får udbetalt et ekstra tillæg til deres grundbeløb, et tillæg, som pensionister med højere indkomster ikke modtager.

Når Velfærdsdanmark målretter ydelser til de borgere, der har størst behov, sker det med stor opbakning fra de ledere i det offentlige, som skal gennemføre reformerne.

”Vores ledere er fantastisk loyale. Mandag Morgens analyse viser, at der er basis for at gennemføre omstillingen,” siger Bent Hansen.

Forrige artikel Partnerskaber skal fremtidssikre Grønland Næste artikel Ny rapport: Fra innovation til radikale effekter Ny rapport: Fra innovation til radikale effekter

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.