Offentlige ledere: Mindre velfærd til de rige

Et stort flertal af ledere i børnehaver, på skoler, rådhuse og sygehuse er klar til at fortsætte med reformer af velfærden. Selv om reform har fulgt reform, er det store flertal af de offentlige ledere ikke kørt trætte. Tværtimod er de mange reformer kun indledningen til en markant omlægning af velfærdsydelserne, der vil fortsætte helt frem mod 2020.

Færre offentlige ydelser til rige" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ce63c-jre_fig2_mest_offentlig_hjaelp_til_borgere_med_lave_indkomster.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0ac07-jre_fig2_mest_offentlig_hjaelp_til_borgere_med_lave_indkomster.png | Forstør   Luk

De bedststillede borgere kan se frem til færre offentlige ydelser, hvis det går, som de offentlige ledere forventer. Hele 85 pct. forventer således, at den kommunale rengøringshjælp bliver afhængig af borgerens indkomst.

Note: 1 N = 1.268., Kilde: MM-survey til Mandag Morgens panel af velfærdsledere. [/graph]

Det vurderer lederne i en nyt rundspørge om udviklingen i den offentlige velfærd, som bygger på svar fra 1.200 overvejende offentlige ledere i Mandag Morgens Velfærdspanel. Hele 8 ud af 10 af lederne mener ifølge analysen, at velfærden fremover skal målrettes til de borgere, der har det største behov. Se figur 1.

Formanden for kommunaldirektørforeningen, Bjarne Pedersen, ser prioriteringsdiskussionen som en naturlig, og i nogle tilfælde positiv, konsekvens af den nye økonomiske virkelighed, som har ført til en voldsom opbremsning i kommunernes forbrug.

”Vi er meget fokuserede på, at den offentlige service skal målrettes til dem, der har behov for det. Jeg tror helt grundlæggende, at vi opfatter det som noget af det vigtigste for at bevare velfærdssamfundet. Det er åbenlyst for enhver, at de, der modtager velfærd, også skal være de, der har behov for velfærd. Der er ikke nogen kommunalt ansatte, som synes, det er en god ide, at der ydes velfærd til nogen, som ikke har behovet,” siger Bjarne Pedersen.

Han karakteriserer samtidig tidligere tiders velfærdservice som ”rundhåndet”.

Med deres entydige budskab støtter de offentlige ledere Velfærdsdanmarks politiske top i kommuner, regioner og på Christiansborg.

Tre toppolitikere – socialdemokraterne Bent Hansen fra Danske Regioner og Erik Nielsen formand for Kommunernes Landsforening (KL) samt den radikale økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager – har tidligere slået til lyd for netop at målrette velfærdsydelserne. I en fælles kronik i Politiken i november stillede de tre bl.a. spørgsmålet, om pensionister helt automatisk skal have rabat i svømmehaller og til offentlig transport, når fakta viser, at ældre medborgeres personlige indkomst er steget med ikke mindre end 50 pct. i løbet af de seneste 10 år.

Velfærdens Innovationsdag

”Vi er lige nu ved at ændre meget grundlæggende på vores opfattelse af velfærd. Jeg kan godt huske mine taler om vækst i den offentlige sektor og om at skaffe plads til udvidelser. Den slags taler må vi pakke væk, og finde plads til at løse nye opgaver og udfordringer inden for en fastlåst økonomisk ramme,” siger Bent Hansen, der erklærer sig ”overrasket” over, at hele 81 pct. af de offentlige ledere har taget prioriteringsdiskussionen til sig.

I det perspektiv er pensionisternes rabat i svømmehallerne kun et eksempel, men det fortæller historien om en offentlig sektor, der skal endevende hver eneste udgiftspost.

”Velfærdsledernes opbakning er større, end jeg havde regnet med, men de fleste ved også godt, at der ikke længere ligger guld på gaderne,” siger Bent Hansen.

Nulvækst bestemmer forventninger

Et blik i den økonomiske krystalkugle fortæller regionernes formand, at de hårde prioriteringer ikke bare er på dagsordenen lige nu, men vil præge de kommende års udvikling.

”Danmarks økonomi vokser stort set ikke, og når der kommer mere vækst, skal udvidelsen først og fremmest ske i den private sektor. Vi ved godt, at konkurrenceevnen er presset, så der bliver ikke mange promiller vækst tilbage til den offentlige sektor i de næste mange år,” siger han.

Tilbage står det tydelige behov for at turde prioritere. En erkendelse, den ”røde” Bent Hansen deler med sin "blå" kollega, Venstre-borgmesteren Lars Krarup fra Herning.

”Vi kan ikke bare tage det som en selvfølge, at samfundet løser alle de udfordringer, vi møder i vores liv. Jeg tror, målingen fortæller os, at lederne er fuldstændig klar over den problemstilling og er klar til at tænke nyt. I den debat er målretningen af ydelser til borgere med størst behov et af de temaer, der skal belyses nærmere,” siger Lars Krarup.

Netop den diskussion forventer administrerende direktør i KL, Kristian Wendelboe, vil tage fart.

”I mange år har vi udvidet velfærden, og nogle gange på bekostning af det personlige ansvar. Nu har vi ikke økonomi til at fortsætte den udvikling og må gå velfærden efter med en lup og diskutere, om vi kan flytte noget tilbage til borgerne,” siger Kristian Wendelboe.

I dag tæller indkomsten ikke med, når kommuner visiterer deres borgere til praktisk hjælp som f.eks. rengøring. Men sådan kommer det ikke til at fortsætte. Et stort flertal af analysens godt 1.200 ledere forventer, at kommunerne fremover kun vil tildele hjælp til rengøring, hvis ikke borgerne selv har mulighed for at betale. Se figur 2.

[graph title="Mest offentlig hjælp til borgere med lave indkomster" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 N =1.268., Kilde: MM-survey til Mandag Morgens panel af velfærdsledere. 

”Skal hjælp til rengøring være afhængig af indkomsten? Det rejser jo en diskussion om, hvad der er det offentliges kerneopgaver. Hjælp til rengøring ligger måske i kanten, og her kan visitationen måske blive skarpere,” siger Kristian Wendelboe.

Bare diskussionen er kontroversiel, fordi hjælpen til de rigeste borgere så kan blive indstillet.

”Lederne erkender, at vi skal vende hver en sten i de kommende år, men om det så betyder, at kernevelfærdsydelser skal afhænge af indtægten, det er det for tidligt at sige noget om,” siger Lars Krarup.

Nu er netop den praktiske hjælp til rengøring, ligesom pensionisternes rabat til svømmehallen, ikke den helt store post på de kommunale budgetter. En række kommuner tilbyder kun praktisk hjælp til rengøring en gang hver tredje uge.

Vælgerne vil have prioriteringer

Mens Velfærdsdanmarks aktører oplever et holdningsskifte og ser en mere fokuseret velfærd foran sig, trækker professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen linjerne bagud.

”Det er højt, når 81 pct. af lederne er enig i, at ydelser skal målrettes. Men der er tradition for, at vælgerne siger ja til at prioritere velfærdsydelser. På de konkrete spørgsmål svarer de imidlertid modsat. Undtagen på børnepenge og praktisk hjælp til ældre. Lederne er klart mere villige til at målrette, end borgerne er, men man ser også det samme mønster hos lederne: Det er nogle få, bestemte områder, de tænker på,” siger Goul Andersen.

Mandag Morgens velfærdsanalyse viser da også markant lavere forventninger blandt de offentlige ledere til, at indkomsten skal have betydning, når borgerne søger læge eller må en tur på skadestuen.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt det vil være en god forretning for kommunerne at lade ydelser afhænge af indkomst.

”I dag betaler forældre allerede en del af udgifterne til at få passet deres børn. Hvis en kommune sætter prisen op, kan det skubbe familier ud af kommunen, og hvis alle kommuner gør det, kan det skubbe folk ud af landet i lige så høj grad som skatten, for det er de unge, der er mobile,” siger Jørgen Goul Andersen.

Regeringens skattereform fra sidste år viser, at princippet om, at ydelser skal målrettes til borgere med særlige behov, vinder indpas.

Som følge af sidste års skattereform bliver børnechecken f.eks. aftrappet for borgere med en indkomst på mere end 700.000 kr.

Heller ikke pensionister med høje indkomster gik ram forbi. Som følge af skattereformen reguleres folkepensionens grundbeløb ikke i samme takt som hidtil. Det kommer folkepensionister med de laveste indkomster ikke til at mærke, fordi de får udbetalt et ekstra tillæg til deres grundbeløb, et tillæg, som pensionister med højere indkomster ikke modtager.

Når Velfærdsdanmark målretter ydelser til de borgere, der har størst behov, sker det med stor opbakning fra de ledere i det offentlige, som skal gennemføre reformerne.

”Vores ledere er fantastisk loyale. Mandag Morgens analyse viser, at der er basis for at gennemføre omstillingen,” siger Bent Hansen.

Forrige artikel Partnerskaber skal fremtidssikre Grønland Næste artikel Ny rapport: Fra innovation til radikale effekter Ny rapport: Fra innovation til radikale effekter

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.