Offentlige ledere: Mindre velfærd til de rige

Et stort flertal af ledere i børnehaver, på skoler, rådhuse og sygehuse er klar til at fortsætte med reformer af velfærden. Selv om reform har fulgt reform, er det store flertal af de offentlige ledere ikke kørt trætte. Tværtimod er de mange reformer kun indledningen til en markant omlægning af velfærdsydelserne, der vil fortsætte helt frem mod 2020.

Færre offentlige ydelser til rige" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ce63c-jre_fig2_mest_offentlig_hjaelp_til_borgere_med_lave_indkomster.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0ac07-jre_fig2_mest_offentlig_hjaelp_til_borgere_med_lave_indkomster.png | Forstør   Luk

De bedststillede borgere kan se frem til færre offentlige ydelser, hvis det går, som de offentlige ledere forventer. Hele 85 pct. forventer således, at den kommunale rengøringshjælp bliver afhængig af borgerens indkomst.

Note: 1 N = 1.268., Kilde: MM-survey til Mandag Morgens panel af velfærdsledere. [/graph]

Det vurderer lederne i en nyt rundspørge om udviklingen i den offentlige velfærd, som bygger på svar fra 1.200 overvejende offentlige ledere i Mandag Morgens Velfærdspanel. Hele 8 ud af 10 af lederne mener ifølge analysen, at velfærden fremover skal målrettes til de borgere, der har det største behov. Se figur 1.

Formanden for kommunaldirektørforeningen, Bjarne Pedersen, ser prioriteringsdiskussionen som en naturlig, og i nogle tilfælde positiv, konsekvens af den nye økonomiske virkelighed, som har ført til en voldsom opbremsning i kommunernes forbrug.

”Vi er meget fokuserede på, at den offentlige service skal målrettes til dem, der har behov for det. Jeg tror helt grundlæggende, at vi opfatter det som noget af det vigtigste for at bevare velfærdssamfundet. Det er åbenlyst for enhver, at de, der modtager velfærd, også skal være de, der har behov for velfærd. Der er ikke nogen kommunalt ansatte, som synes, det er en god ide, at der ydes velfærd til nogen, som ikke har behovet,” siger Bjarne Pedersen.

Han karakteriserer samtidig tidligere tiders velfærdservice som ”rundhåndet”.

Med deres entydige budskab støtter de offentlige ledere Velfærdsdanmarks politiske top i kommuner, regioner og på Christiansborg.

Tre toppolitikere – socialdemokraterne Bent Hansen fra Danske Regioner og Erik Nielsen formand for Kommunernes Landsforening (KL) samt den radikale økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager – har tidligere slået til lyd for netop at målrette velfærdsydelserne. I en fælles kronik i Politiken i november stillede de tre bl.a. spørgsmålet, om pensionister helt automatisk skal have rabat i svømmehaller og til offentlig transport, når fakta viser, at ældre medborgeres personlige indkomst er steget med ikke mindre end 50 pct. i løbet af de seneste 10 år.

Velfærdens Innovationsdag

”Vi er lige nu ved at ændre meget grundlæggende på vores opfattelse af velfærd. Jeg kan godt huske mine taler om vækst i den offentlige sektor og om at skaffe plads til udvidelser. Den slags taler må vi pakke væk, og finde plads til at løse nye opgaver og udfordringer inden for en fastlåst økonomisk ramme,” siger Bent Hansen, der erklærer sig ”overrasket” over, at hele 81 pct. af de offentlige ledere har taget prioriteringsdiskussionen til sig.

I det perspektiv er pensionisternes rabat i svømmehallerne kun et eksempel, men det fortæller historien om en offentlig sektor, der skal endevende hver eneste udgiftspost.

”Velfærdsledernes opbakning er større, end jeg havde regnet med, men de fleste ved også godt, at der ikke længere ligger guld på gaderne,” siger Bent Hansen.

Nulvækst bestemmer forventninger

Et blik i den økonomiske krystalkugle fortæller regionernes formand, at de hårde prioriteringer ikke bare er på dagsordenen lige nu, men vil præge de kommende års udvikling.

”Danmarks økonomi vokser stort set ikke, og når der kommer mere vækst, skal udvidelsen først og fremmest ske i den private sektor. Vi ved godt, at konkurrenceevnen er presset, så der bliver ikke mange promiller vækst tilbage til den offentlige sektor i de næste mange år,” siger han.

Tilbage står det tydelige behov for at turde prioritere. En erkendelse, den ”røde” Bent Hansen deler med sin "blå" kollega, Venstre-borgmesteren Lars Krarup fra Herning.

”Vi kan ikke bare tage det som en selvfølge, at samfundet løser alle de udfordringer, vi møder i vores liv. Jeg tror, målingen fortæller os, at lederne er fuldstændig klar over den problemstilling og er klar til at tænke nyt. I den debat er målretningen af ydelser til borgere med størst behov et af de temaer, der skal belyses nærmere,” siger Lars Krarup.

Netop den diskussion forventer administrerende direktør i KL, Kristian Wendelboe, vil tage fart.

”I mange år har vi udvidet velfærden, og nogle gange på bekostning af det personlige ansvar. Nu har vi ikke økonomi til at fortsætte den udvikling og må gå velfærden efter med en lup og diskutere, om vi kan flytte noget tilbage til borgerne,” siger Kristian Wendelboe.

I dag tæller indkomsten ikke med, når kommuner visiterer deres borgere til praktisk hjælp som f.eks. rengøring. Men sådan kommer det ikke til at fortsætte. Et stort flertal af analysens godt 1.200 ledere forventer, at kommunerne fremover kun vil tildele hjælp til rengøring, hvis ikke borgerne selv har mulighed for at betale. Se figur 2.

[graph title="Mest offentlig hjælp til borgere med lave indkomster" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 N =1.268., Kilde: MM-survey til Mandag Morgens panel af velfærdsledere. 

”Skal hjælp til rengøring være afhængig af indkomsten? Det rejser jo en diskussion om, hvad der er det offentliges kerneopgaver. Hjælp til rengøring ligger måske i kanten, og her kan visitationen måske blive skarpere,” siger Kristian Wendelboe.

Bare diskussionen er kontroversiel, fordi hjælpen til de rigeste borgere så kan blive indstillet.

”Lederne erkender, at vi skal vende hver en sten i de kommende år, men om det så betyder, at kernevelfærdsydelser skal afhænge af indtægten, det er det for tidligt at sige noget om,” siger Lars Krarup.

Nu er netop den praktiske hjælp til rengøring, ligesom pensionisternes rabat til svømmehallen, ikke den helt store post på de kommunale budgetter. En række kommuner tilbyder kun praktisk hjælp til rengøring en gang hver tredje uge.

Vælgerne vil have prioriteringer

Mens Velfærdsdanmarks aktører oplever et holdningsskifte og ser en mere fokuseret velfærd foran sig, trækker professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen linjerne bagud.

”Det er højt, når 81 pct. af lederne er enig i, at ydelser skal målrettes. Men der er tradition for, at vælgerne siger ja til at prioritere velfærdsydelser. På de konkrete spørgsmål svarer de imidlertid modsat. Undtagen på børnepenge og praktisk hjælp til ældre. Lederne er klart mere villige til at målrette, end borgerne er, men man ser også det samme mønster hos lederne: Det er nogle få, bestemte områder, de tænker på,” siger Goul Andersen.

Mandag Morgens velfærdsanalyse viser da også markant lavere forventninger blandt de offentlige ledere til, at indkomsten skal have betydning, når borgerne søger læge eller må en tur på skadestuen.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt det vil være en god forretning for kommunerne at lade ydelser afhænge af indkomst.

”I dag betaler forældre allerede en del af udgifterne til at få passet deres børn. Hvis en kommune sætter prisen op, kan det skubbe familier ud af kommunen, og hvis alle kommuner gør det, kan det skubbe folk ud af landet i lige så høj grad som skatten, for det er de unge, der er mobile,” siger Jørgen Goul Andersen.

Regeringens skattereform fra sidste år viser, at princippet om, at ydelser skal målrettes til borgere med særlige behov, vinder indpas.

Som følge af sidste års skattereform bliver børnechecken f.eks. aftrappet for borgere med en indkomst på mere end 700.000 kr.

Heller ikke pensionister med høje indkomster gik ram forbi. Som følge af skattereformen reguleres folkepensionens grundbeløb ikke i samme takt som hidtil. Det kommer folkepensionister med de laveste indkomster ikke til at mærke, fordi de får udbetalt et ekstra tillæg til deres grundbeløb, et tillæg, som pensionister med højere indkomster ikke modtager.

Når Velfærdsdanmark målretter ydelser til de borgere, der har størst behov, sker det med stor opbakning fra de ledere i det offentlige, som skal gennemføre reformerne.

”Vores ledere er fantastisk loyale. Mandag Morgens analyse viser, at der er basis for at gennemføre omstillingen,” siger Bent Hansen.

Forrige artikel Partnerskaber skal fremtidssikre Grønland Næste artikel Ny rapport: Fra innovation til radikale effekter Ny rapport: Fra innovation til radikale effekter

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.