De nålestribede pengemænd har sikkert både bandet, koldsvedt og fået flere grå hår i hovedbunden af at betragte de drastisk faldende værdier i virksomheder, som er fedtet ind i olieprisens udvikling.

Men deres prøvelser er først lige begyndt. For en endnu dybere krise venter for verdens producenter af fossile brændstoffer. Det gælder både i Danmark og globalt, hvor risikoen stiger for de af verdens virksomheder, som er i olie-, gas- og kulindustrien, samt for de banker, som har lånt ud til dem.

På kort sigt gør den lave oliepris ondt. Men i horisonten­­ venter en større omvæltning med overgangen til grøn energi, som kan sætte olieverdenens aktiver under et så stort pres, at verdens banker med lån til olieindustrien også risikerer at få problemer. I alt har europæiske pensionsselskaber, banker og forsikringsselskaber en svimlende eksponering på 7.900 mia. kr. på området.

Tallene og advarslerne kommer fra European Systemic Risk Board, en gruppe af Europas ypperste eksperter, som er ansat af EU til at holde øje med den finansielle stabilitet. Her advarer man nu om, at det kan blive en hård landing for producenterne af fossile brændstoffer, hvilket vil sætte europæiske finansinstitutioner under pres.

Der er ifølge rapporten ”Too late, too sudden: Transition to a low-carbon economy” to scenarier. Det ene er en mild overgang, hvor ændringerne sker gradvist, og hvor den nyopståede risiko kan styres af finanssektoren og myndighederne. Men der er også et grimmere scenarie, hvor der opstår uro og store tab i olieindustrien, som også rammer makroøkonomi, banker og finansverden.

”Der er en betydelig usikkerhed om, hvorvidt overgangen til en CO₂-fattig økonomi vil ske langsomt, gradvist og ordentligt, eller om den vil komme sent, pludseligt og blive dyr,” skriver Boardet i rapporten.

Det kan gå ud over EU-landenes økonomiske vækst, hvis ændringerne kommer så hurtigt, at det vil føre til kraftige prisstigninger på alternative energiformer, fordi der opstår mangel på fossilenergi i en periode.

Blød eller hård landing

Der kan også opstå en situation, hvor værdier, aktier og lån til olieindustrien kollapser, hvilket vil udgøre en risiko for hele det finansielle system i Europa. Sammenlagt har finanssektoren i Europa en eksponering på omkring 7.900 mia. kr. til CO₂-tunge virksomheder. Estimatet er, at værdier for 2.600 til 3.000 mia. kr. vil gå tabt ved en blød landing. I det grimme scenarie bliver det endnu værre.

”I et hård-landing-scenarie kan markederne pludselig revurdere værdien af virksomhedernes aktiver og fremtidige overskud. Det kan resultere i et fald i markedsværdi på 50 pct. for olie- og gasselskaber, herunder øge risikoen for dårlige lån og reducere efterspørgslen. Markedernes aktuelle prissætning af disse aktiver kan afspejle manglende kendskab til de udfordringer, som klimaændringerne vil medføre, og usikkerhed om politikernes retning,” lyder advarslen i rapporten.

Ifølge European Systemic Risk Board bør banker og finansinstitutioner dog kunne absorbere et sådant chok. Men det vil ramme markedet for virksomhedsobligationer og andre dele af lånesystemet hårdt. Og det kan også udløse en negativ spiral for systemet, hvis de mest gældsatte finanskoncerner får tab. De europæiske eksperter anbefaler, at man forsøger at skabe klarhed over, hvor meget CO₂-tunge virksomheder fylder i bankernes balancer for på den måde at kunne regne sig frem til risikoen for systemet. Allerede nu er både virksomheder og finansverden under et betydeligt pres pga. faldet i olieprisen. I Danmark har CO₂-tunge DONG Energy rystet markederne ved i januar at nedskrive 16 mia. kr. på sine olie- og gasaktiviteter. Næsten synkront valgte A.P. Møller – Mærsk at nedskrive for 17 mia. kr. på sin olieforretning.

Også de offentlige finanser er ramt. Finansministeriet peger i et notat på, at den faldende oliepris får stor betydning for den danske stats økonomi. Staten vil i 2020 tjene fem milliarder mindre end forventet i ministeriets vurdering fra september 2015. Det skyldes, at Finansministeriet har ændret den forventede oliepris pr. tønde dansk produceret råolie i 2020 fra 100 til nu 70 dollar. Selv den nedjusterede pris er dog stadig langt højere end den aktuelle oliepris på knap 40 dollar pr. tønde.

Der er dermed tale om et fald i det finanspolitiske råderum fra 15 mia. til 10 mia. kr., og det vil få betydning for eksempelvis vækst på velfærdsområder og skattelettelser på arbejde.

Sydbank: Ikke udsigt til ny finanskrise

Olieprisen har dog på det seneste rettet sig en smule fra 30 dollar pr. tønde først på året til nu knap 40 dollar pr. tønde. Men det er stadig meget alvorligt for olieindustrien, forklarer aktieanalysechef Jakob Pedersen fra Sydbank:

”Det er klart, at bankernes udlån til olieindustrien er berørt af faldet i oliepriserne. Men det vil komme bag på os i Sydbank, hvis det ender med at skabe en ny finanskrise. Men det er værd at være opmærksom på, for prisfaldet efterlader meget skrøbelige aktiver. Olieindustrien er gået fra at have en langsigtet udfordring til også at have et kortsigtet stort problem,” siger han.

Bank of England advarede allerede sidste år om massive risici for finanssektoren, som har finansieret investeringer for milliarder i jagten på at hente gas og olie op fra undergrunden. Men pga. klimaændringerne er der en risiko for, at meget af olien og gassen må blive, hvor den er. Ifølge et studie fra McGlade og Elkins fra 2015 må ca. 35 pct. af oliereserverne og 50 pct. af gasreserverne blive under jorden, hvis man skal overholde COP21-aftalen fra Paris fra december om en temperaturstigning på under 2 grader.

Olieanalytiker Thina Saltvedt fra Nordea Markets påpeger, at massive tab på olierelaterede aktiver kan ramme bankerne, før de tror.

”Der er bestemt en risiko for, at den her ændring kan komme hurtigere, end vi forventer, og hvor velforberedt er man egentlig på det hos olieselskaber og kreditvurderingsbureauer? Sker det meget hurtigt, risikerer de, at bankerne ikke længere vil låne dem penge. Så er der en fare for, at banker og finansinstitutioner kan gå ned,” siger Thina Saltvedt.

Mulig disruption

Håbet er nu, at oliepriserne snart vil rette sig, så man kan få en mere balanceret udvikling, hvor det igen kan betale sig at udvinde olie.

Det rammer i Danmark primært fremtidige investeringer. For med den nuværende oliepris vil det ofte ikke længere være rentabelt at hente olien op fra undergrunden i Nordsøen. Mærsk og Shell har netop trukket sig fra en udbudsrunde, hvor der søges efter olie i Nordsøen.

I Norge er man endnu mere mærket af situationen. Ifølge Thina Saltvedt har 30.000 medarbejdere i den norske olieindustri allerede forladt sektoren.

”Investeringerne fra den norske olieindustri er faldet med 70 pct., og det sker meget hurtigt. Vi havde håbet på et mindre chok, men på en måde havde vi brug for en overgang fra olien til noget andet, så på den måde er det heldigt,” siger hun.

Ifølge Thina Saltvedt er store dele af den norske olie ikke længere konkurrencedygtig med den i Mellemøsten, netop fordi den er betydelig dyrere at hente op.

Den lave oliepris medfører også, at den teknologiske omvæltning inden for transportsektoren bliver bremset her og nu, fordi grøn energi ikke længere prismæssigt er konkurrencedygtig over for fossile brændstoffer. Det er dog ikke nok til at bremse den teknologiske udvikling på længere sigt.

”Udviklingen kommer an på, hvor længe oliepriserne bliver ved med at være lave. Men investeringerne i grøn energi vil ikke stoppe pga. olieprisen, de vil vokse uanset hvad. Vi har endnu ikke set den fulde effekt af, at nye teknologier kommer ind på markedet fra aktører som Tesla, Apple og Google,” siger hun.

Men hvad sker der, hvis ny teknologi pludselig får fat? Så kan der opstå en disruption af olieindustrien, mener Thina Saltvedt:

”Vi har kun set begyndelsen. Jeg tror, at det vil ske meget hurtigt, og det er markedet ikke opmærksomt på. Vi så det samme med mobiltelefonerne, da smartphones kom på markedet. Efterspørgslen på olie vil ændre sig. Den nye udvikling inden for 3D-printere vil også betyde mindre behov for varetransport. Det her kan ske meget hurtigt, og så vil vi måske opleve, at efterspørgslen efter olie vil toppe i slutningen af næste årti.”

ATP: Investeringer skal være globale

Netop den slags tendenser har Danmarks største investor, pensionspengetanken ATP, fokus på. For ny disruptiv teknologi kan på lang sigt gøre store virksomheder overflødige og investeringer i dem værdiløse. Det er noget af det, som ATP’s chef for globale direkte investeringer, Ulrik Dan Weuder, undersøger. ATP har kun begrænsede investeringer i olie- og kulsektoren, men omvendt er man ikke så engageret i at købe op i vindmøller og solceller lige nu:

”Vi synes, at vindmølleparker er meget dyre, og det er solcelleanlæg også. Hvis man starter fra scratch, kan det måske stadig være en god forretning at udvikle en vindmøllepark, men der er også politiske risici. Ser vi f.eks. fem år frem i tiden, kan en investering ændre sig, fordi lovgivning og subsidier ændrer sig,” siger han.

I stedet forsøger ATP at finde lommer i markedet, hvor der med fordel kan investeres. Men kravet er, at investeringen bygger på en global tendens, som ikke kan spoleres af det politiske klima i et enkelt land.

”Det skal være investeringer, som ikke spiller ind i et enkelt lands politik, men i en global udvikling, hvor man kan tage et koncept fra ét land og overføre det til et andet. Det gælder f.eks. DONG, som mestrer udvikling af havvindmølleparker til noget nær perfektionisme.”

Andre bud på investeringer, som ATP mener vil være upåvirkede af teknologiskift inden for brændstof, er f.eks. selskabets nylige investering i leasingfirmaet Leaseplan. For investeringen vil bestå, uanset om det er elbiler eller benzin- og dieselbiler, man leaser ud til kunderne.

Ulrik Dan Weuder vil ikke udelukke, at der kommer en pludselig disruptiv bølge, som giver elbilerne en konkurrencefordel. Men det er ikke det mest sandsynlige scenarie, fordi der nok vil ske en gradvis udfasning af benzin- og dieselbiler, i takt med at disse forældes, og elbilteknologien og batteriteknologien bliver billigere og mere tilgængelig.

EU har som mål at reducere CO₂-emissioner med mindst 50 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og 60 pct. i 2050. Derfor er der ifølge rapporten fra European Systemic Risk Board en risiko for, at EU bliver nødt til at stramme disse krav. Risikoen er størst, hvis det ikke lykkes at lave en gradvis udfasning af den CO₂-tunge industri, fordi det så pludselig skal gå stærkt. Og så opstår der en reel risiko for en nedsmeltning af værdierne.