Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

Af Camilla Sløk
Forsker og ph.d. i ledelse og værdier på CBS

Det er risikabelt at tage ansvar. Har du ansvaret, får du som regel også skylden, når der sker ting, vi ikke bryder os om.

Mens samfundet gradvist genåbnes, og danskerne forsigtigt bevæger sig ud for at nyde forårssolen – med behørig afstand – begynder også den store evaluering af nedlukningen, herunder af statsminister Mette Frederiksen.

Ikke fordi hun var Mette Frederiksen, men fordi hun i kraft af sin rolle har stået med et historisk stort ansvar, både i forhold til de potentielt syge, døde, men også over for landets økonomi.

Klogeåger vil stille sig op og sige, at de hele tiden har vidst det, man først kunne vide bagefter. Der vil blive placeret ansvar og skyld i evalueringen af de forskelige tiltag, nedlukninger og gradvise genåbninger.

Efter at have forsket i ansvar og skyld i ledelse gennem otte år er min erfaring, at der grundlæggende er tre måder, hvorpå ansvar bliver forbundet med skyld, når det kommer til ledelse:

  1. En leder kan få skylden, hvis han/hun ikke tager ansvar i tide
  2. En leder kan tage ansvar, men hvis andre er uenige, får han/hun skylden
  3. En leder kan blive syndebuk for begivenheder, han/hun slet ikke har indflydelse på.

Et ofte nævnt eksempel på den første kategori er Brønderslevsagen (også kaldet Serritslevsagen).

Ifølge Jyllands-Posten var Brønderslev Kommune informeret af Skanderborg Kommune om familiens problemer, allerede da familien flyttede til Brønderslev.

Da skandalen kom frem i pressen, gik det efterfølgende ud over den daværende borgmester, som blev kritiseret for ikke at tage ansvar i sagen.

Senere blev kommunens børne-, og familiechef fyret, men dette var han rasende over:

”Det er ikke rimeligt, at ansvaret for de fejl, der er begået i Serritslev-sagen, havner hos mig. Det er min opfattelse, at ansvaret for Serritslev-sagen skal placeres på et højere niveau i kommunen."

De fleste ledere opfatter kriser, som fører til deres afskedigelse, som tilhørende tredje kategori, syndebukskategorien, mens omgivelserne vil mene, at lederen ikke tog ansvar i tide.

Et eksempel på den anden kategori er skolereformen. Her tog KL, Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen ansvar for at indføre en række forandringer på folkeskoleområdet. Problemet var bare, at lærerne ikke var enige.

Efterfølgende gav Danmarks Lærerforening så KL og Undervisningsministeriet skylden for en forkert reform med, ifølge dem, mange skadevirkninger. Blandt andet at børnene skulle være mere i skole.

Et eksempel på den sidste kategori, syndebukken, er en gymnastiksal, hvor taget faldt ned i en weekend. Efterfølgende var borgerne rasende over, hvordan det var muligt. Lederen af gymnastiksalen måtte stå skoleret i ugevis på grund af det nedfaldne tag, som ingen vidste var i dårlig stand.

Mette Frederiksens valg

Mette Frederiksen har i sine taler og handlemåder primært forholdt sig til den første kategori: Hellere gå et skridt for langt end et skridt for kort, som hun har sagt flere gange.

Det betyder, at Mette Frederiksen først og fremmest er gået efter ikke at få skylden for at lade stå til. Hun har taget ansvar i tide. Derfor vil vi formentlig se de to andre kategorier dukke op i forskellige variationer.

Stemmer, der udtrykker uenighed med statsministerens valg – kategori to – har allerede meldt sig. Blandt andet på baggrund af opgørelser af prisen på hvert reddet liv baseret på erhvervslivets samlede økonomiske tab.

Berlingske bragte 20. marts en artikel med budskabet, at for hvert sparet menneskeliv under coronakrisen kunne man bygge et nyt supersygehus. Cepos præsenterede 28. marts en beregning, som viste, at vi har betalt fem gange så meget for et vundet leveår per coronapatient, som vi almindeligvis er villige til at betale.

DR Detektor undersøgte i øvrigt efterfølgende tallene og fandt frem til, at prisen for nedlukningen lige så vel kan være lav som høj, og at det fuldstændig afhænger af de antagelser, der ligger bag beregningerne.

Journalist Henrik Qvortrup spurgte ved et pressemøde 7. maj, om prisen på et liv kunne blive for høj. Statsminister Mette Frederiksen gentog, hvad hun allerede fra begyndelsen havde meldt ud: at det slet ikke er et regnestykke, hun vil begive sig ud i.

Churchills skæbne

Kategori tre-scenariet er, at Mette Frederiksen bliver syndebuk for coronakrisen og de økonomiske konsekvenser af nedlukningen.

Statsministeren har sammen med sine rådgivere forsøgt at imødegå denne syndebukkategori ved på forhånd at sige, at man helt sikkert vil komme til at begå fejl. Hvilket må siges at være en helt rimelig udmelding.

Opbakningen til Socialdemokratiet er da også stor lige nu, men når alle tal er gjort op, og vi senere står ved valgurnerne, vil det vise sig, om Mette Frederiksen huskes for rettidig omhu – eller om der pludseligt bliver meget travlt ved håndvasken i forhold til at undsige sin tidligere opbakning til regeringens beslutninger i coronakrisen.

At have taget ansvar i tide er ingen garanti for langsigtet popularitet, heller ikke selv om det i sidste ende går godt.

Som bekendt blev Winston Churchill ikke genvalgt efter Anden Verdenskrig. Ikke fordi han havde været en skidt premierminister. Tværtimod. Men befolkningen havde brug for at se noget nyt, og Churchill røg ud. Han var blevet symbolet på Anden Verdenskrig.

Knobe-effekten

I sidste ende er man sjældent herre over dommen. Inden for juridisk forskning taler man om Knobe-effekten, baseret på forskeren Joshua Knobes indsigt i psykologien omkring domsfældelse.

Knobe fandt frem til, at nævninge ved en domstol i højere grad dømmer en anklaget på resultatet af deres handlinger end på selve handlingen. Søren Kierkegaard sagde det på denne måde: ”Livet leves forlæns, men forstås baglæns”. Således også, når skylden skal placeres.

Eftertiden vil diskutere regeringens ansvar, og vi vil få at se, om man vil huske på, at da vi i marts 2020 stod med en coronavirus på hastig fremmarch, vidste ingen med klarhed, hvilken form for trussel, der var tale om.

Mest sandsynligt er det, at risikobilledet om en potentiel massedød vil blive visket helt bort som tegninger i sandet, når vi efter coronakrisen står med den endelige regning, og at Mette Frederiksen vil blive syndebuk. For bagefter ved man jo alting.

Du kan mindske risikoen for skyld

Mange ledere genkender Mette Frederiksens situation i en eller anden udgave. Man kan ikke undgå risikoen for at blive syndebuk. Det er umuligt. Men man kan tage ansvar i tide.

Den dygtige leder genkendes på evnen til at erkende og handle på fejl i egen organisation. Hvis man har medarbejdere, der handler i ond tro, har man ansvar for at stoppe medarbejderne. Hvis der begås fejl, som ikke er nogens intention, har man ansvar for at rette op på skaderne og undskylde over for den skadelidte.

Og så er der de uventede og urimelige situationer, som ingen har ønsket, eller har medvirket til at skabe. Her kan den dygtige leder endvidere identificeres ud fra evnen til at genkende potentielle trusler i forhold til organisationens interesse og handle på dem.

Det handler om:

  1. at skabe alliancer, som imødegår truslen
  2. i tide at kommunikere om, hvad man gør og ikke gør
  3. selv at holde overblik over, hvordan man som leder har handlet og ageret i en given sag.

Det er ikke ualmindeligt, at embedsmænd, som ved, at de sidder med et område, som er på kanten af det lovlige, skriver en daglig logbog for sig selv, for at holde styr på alle de forskellige aktører og positioner i en krise.

Hvis det skulle komme for en domstol, kan man hive fat i logbogen og tydeligt fortælle, hvad der foregik i forløbet. Det forhindrer også det utroværdige udsagn: ”Det kan jeg ikke huske” og ”Det erindrer jeg ikke noget om”, som altid klinger hult, når man sidder på et vist ledelsesniveau.

Peter Loft måtte i 2012 ud i flere af den slags vendinger, da han ikke kunne huske, hvorfra han havde fået et notat om Stephen Kinnock.

Denne sag førte som bekendt ud i en retssag om, hvordan fortrolige oplysninger om Kinnocks skatteforhold overhovedet kunne komme frem til offentligheden, og Peter Loft og Troels Lund-Poulsens andel, eller mangel på samme, i sagen. Men ingen kunne huske noget.

Nu er det svært at dømme nogen for ikke at kunne huske noget. Men har man rent mel i posen, er det desto mere smart og praktisk at føre logbog, når krisen raser. Både i forhold til et eventuelt juridisk efterspil og i forhold til folkedomstolen, der kan være lige så hård som den juridiske.

Ansvar og skyld er de to evige følgesvende til magten. Man har ikke magt uden også at have ansvar. Man har ikke ansvar uden risiko for kritik og bebrejdelser for svigt af ansvar.

Det er ansvar, der driver verden fremad. Er man afklaret på denne dans med magten, står man bedre, when the shit hits the fan, som det hedder så poetisk i krisekommunikation.

 

* Opdateret 19. maj med en uddybning af debatten om ansvar i Brønderslevsagen.

 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Sundhedsfaglighed på prøve Sundhedsfaglighed på prøve Næste artikel Kunne en robotjurist have reddet Støjberg? Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.