Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

Af Camilla Sløk
Forsker og ph.d. i ledelse og værdier på CBS

Det er risikabelt at tage ansvar. Har du ansvaret, får du som regel også skylden, når der sker ting, vi ikke bryder os om.

Mens samfundet gradvist genåbnes, og danskerne forsigtigt bevæger sig ud for at nyde forårssolen – med behørig afstand – begynder også den store evaluering af nedlukningen, herunder af statsminister Mette Frederiksen.

Ikke fordi hun var Mette Frederiksen, men fordi hun i kraft af sin rolle har stået med et historisk stort ansvar, både i forhold til de potentielt syge, døde, men også over for landets økonomi.

Klogeåger vil stille sig op og sige, at de hele tiden har vidst det, man først kunne vide bagefter. Der vil blive placeret ansvar og skyld i evalueringen af de forskelige tiltag, nedlukninger og gradvise genåbninger.

Efter at have forsket i ansvar og skyld i ledelse gennem otte år er min erfaring, at der grundlæggende er tre måder, hvorpå ansvar bliver forbundet med skyld, når det kommer til ledelse:

  1. En leder kan få skylden, hvis han/hun ikke tager ansvar i tide
  2. En leder kan tage ansvar, men hvis andre er uenige, får han/hun skylden
  3. En leder kan blive syndebuk for begivenheder, han/hun slet ikke har indflydelse på.

Et ofte nævnt eksempel på den første kategori er Brønderslevsagen (også kaldet Serritslevsagen).

Ifølge Jyllands-Posten var Brønderslev Kommune informeret af Skanderborg Kommune om familiens problemer, allerede da familien flyttede til Brønderslev.

Da skandalen kom frem i pressen, gik det efterfølgende ud over den daværende borgmester, som blev kritiseret for ikke at tage ansvar i sagen.

Senere blev kommunens børne-, og familiechef fyret, men dette var han rasende over:

”Det er ikke rimeligt, at ansvaret for de fejl, der er begået i Serritslev-sagen, havner hos mig. Det er min opfattelse, at ansvaret for Serritslev-sagen skal placeres på et højere niveau i kommunen."

De fleste ledere opfatter kriser, som fører til deres afskedigelse, som tilhørende tredje kategori, syndebukskategorien, mens omgivelserne vil mene, at lederen ikke tog ansvar i tide.

Et eksempel på den anden kategori er skolereformen. Her tog KL, Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen ansvar for at indføre en række forandringer på folkeskoleområdet. Problemet var bare, at lærerne ikke var enige.

Efterfølgende gav Danmarks Lærerforening så KL og Undervisningsministeriet skylden for en forkert reform med, ifølge dem, mange skadevirkninger. Blandt andet at børnene skulle være mere i skole.

Et eksempel på den sidste kategori, syndebukken, er en gymnastiksal, hvor taget faldt ned i en weekend. Efterfølgende var borgerne rasende over, hvordan det var muligt. Lederen af gymnastiksalen måtte stå skoleret i ugevis på grund af det nedfaldne tag, som ingen vidste var i dårlig stand.

Mette Frederiksens valg

Mette Frederiksen har i sine taler og handlemåder primært forholdt sig til den første kategori: Hellere gå et skridt for langt end et skridt for kort, som hun har sagt flere gange.

Det betyder, at Mette Frederiksen først og fremmest er gået efter ikke at få skylden for at lade stå til. Hun har taget ansvar i tide. Derfor vil vi formentlig se de to andre kategorier dukke op i forskellige variationer.

Stemmer, der udtrykker uenighed med statsministerens valg – kategori to – har allerede meldt sig. Blandt andet på baggrund af opgørelser af prisen på hvert reddet liv baseret på erhvervslivets samlede økonomiske tab.

Berlingske bragte 20. marts en artikel med budskabet, at for hvert sparet menneskeliv under coronakrisen kunne man bygge et nyt supersygehus. Cepos præsenterede 28. marts en beregning, som viste, at vi har betalt fem gange så meget for et vundet leveår per coronapatient, som vi almindeligvis er villige til at betale.

DR Detektor undersøgte i øvrigt efterfølgende tallene og fandt frem til, at prisen for nedlukningen lige så vel kan være lav som høj, og at det fuldstændig afhænger af de antagelser, der ligger bag beregningerne.

Journalist Henrik Qvortrup spurgte ved et pressemøde 7. maj, om prisen på et liv kunne blive for høj. Statsminister Mette Frederiksen gentog, hvad hun allerede fra begyndelsen havde meldt ud: at det slet ikke er et regnestykke, hun vil begive sig ud i.

Churchills skæbne

Kategori tre-scenariet er, at Mette Frederiksen bliver syndebuk for coronakrisen og de økonomiske konsekvenser af nedlukningen.

Statsministeren har sammen med sine rådgivere forsøgt at imødegå denne syndebukkategori ved på forhånd at sige, at man helt sikkert vil komme til at begå fejl. Hvilket må siges at være en helt rimelig udmelding.

Opbakningen til Socialdemokratiet er da også stor lige nu, men når alle tal er gjort op, og vi senere står ved valgurnerne, vil det vise sig, om Mette Frederiksen huskes for rettidig omhu – eller om der pludseligt bliver meget travlt ved håndvasken i forhold til at undsige sin tidligere opbakning til regeringens beslutninger i coronakrisen.

At have taget ansvar i tide er ingen garanti for langsigtet popularitet, heller ikke selv om det i sidste ende går godt.

Som bekendt blev Winston Churchill ikke genvalgt efter Anden Verdenskrig. Ikke fordi han havde været en skidt premierminister. Tværtimod. Men befolkningen havde brug for at se noget nyt, og Churchill røg ud. Han var blevet symbolet på Anden Verdenskrig.

Knobe-effekten

I sidste ende er man sjældent herre over dommen. Inden for juridisk forskning taler man om Knobe-effekten, baseret på forskeren Joshua Knobes indsigt i psykologien omkring domsfældelse.

Knobe fandt frem til, at nævninge ved en domstol i højere grad dømmer en anklaget på resultatet af deres handlinger end på selve handlingen. Søren Kierkegaard sagde det på denne måde: ”Livet leves forlæns, men forstås baglæns”. Således også, når skylden skal placeres.

Eftertiden vil diskutere regeringens ansvar, og vi vil få at se, om man vil huske på, at da vi i marts 2020 stod med en coronavirus på hastig fremmarch, vidste ingen med klarhed, hvilken form for trussel, der var tale om.

Mest sandsynligt er det, at risikobilledet om en potentiel massedød vil blive visket helt bort som tegninger i sandet, når vi efter coronakrisen står med den endelige regning, og at Mette Frederiksen vil blive syndebuk. For bagefter ved man jo alting.

Du kan mindske risikoen for skyld

Mange ledere genkender Mette Frederiksens situation i en eller anden udgave. Man kan ikke undgå risikoen for at blive syndebuk. Det er umuligt. Men man kan tage ansvar i tide.

Den dygtige leder genkendes på evnen til at erkende og handle på fejl i egen organisation. Hvis man har medarbejdere, der handler i ond tro, har man ansvar for at stoppe medarbejderne. Hvis der begås fejl, som ikke er nogens intention, har man ansvar for at rette op på skaderne og undskylde over for den skadelidte.

Og så er der de uventede og urimelige situationer, som ingen har ønsket, eller har medvirket til at skabe. Her kan den dygtige leder endvidere identificeres ud fra evnen til at genkende potentielle trusler i forhold til organisationens interesse og handle på dem.

Det handler om:

  1. at skabe alliancer, som imødegår truslen
  2. i tide at kommunikere om, hvad man gør og ikke gør
  3. selv at holde overblik over, hvordan man som leder har handlet og ageret i en given sag.

Det er ikke ualmindeligt, at embedsmænd, som ved, at de sidder med et område, som er på kanten af det lovlige, skriver en daglig logbog for sig selv, for at holde styr på alle de forskellige aktører og positioner i en krise.

Hvis det skulle komme for en domstol, kan man hive fat i logbogen og tydeligt fortælle, hvad der foregik i forløbet. Det forhindrer også det utroværdige udsagn: ”Det kan jeg ikke huske” og ”Det erindrer jeg ikke noget om”, som altid klinger hult, når man sidder på et vist ledelsesniveau.

Peter Loft måtte i 2012 ud i flere af den slags vendinger, da han ikke kunne huske, hvorfra han havde fået et notat om Stephen Kinnock.

Denne sag førte som bekendt ud i en retssag om, hvordan fortrolige oplysninger om Kinnocks skatteforhold overhovedet kunne komme frem til offentligheden, og Peter Loft og Troels Lund-Poulsens andel, eller mangel på samme, i sagen. Men ingen kunne huske noget.

Nu er det svært at dømme nogen for ikke at kunne huske noget. Men har man rent mel i posen, er det desto mere smart og praktisk at føre logbog, når krisen raser. Både i forhold til et eventuelt juridisk efterspil og i forhold til folkedomstolen, der kan være lige så hård som den juridiske.

Ansvar og skyld er de to evige følgesvende til magten. Man har ikke magt uden også at have ansvar. Man har ikke ansvar uden risiko for kritik og bebrejdelser for svigt af ansvar.

Det er ansvar, der driver verden fremad. Er man afklaret på denne dans med magten, står man bedre, when the shit hits the fan, som det hedder så poetisk i krisekommunikation.

 

* Opdateret 19. maj med en uddybning af debatten om ansvar i Brønderslevsagen.

 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Sundhedsfaglighed på prøve Sundhedsfaglighed på prøve Næste artikel Kunne en robotjurist have reddet Støjberg? Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet.