Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

Af Camilla Sløk
Forsker og ph.d. i ledelse og værdier på CBS

Det er risikabelt at tage ansvar. Har du ansvaret, får du som regel også skylden, når der sker ting, vi ikke bryder os om.

Mens samfundet gradvist genåbnes, og danskerne forsigtigt bevæger sig ud for at nyde forårssolen – med behørig afstand – begynder også den store evaluering af nedlukningen, herunder af statsminister Mette Frederiksen.

Ikke fordi hun var Mette Frederiksen, men fordi hun i kraft af sin rolle har stået med et historisk stort ansvar, både i forhold til de potentielt syge, døde, men også over for landets økonomi.

Klogeåger vil stille sig op og sige, at de hele tiden har vidst det, man først kunne vide bagefter. Der vil blive placeret ansvar og skyld i evalueringen af de forskelige tiltag, nedlukninger og gradvise genåbninger.

Efter at have forsket i ansvar og skyld i ledelse gennem otte år er min erfaring, at der grundlæggende er tre måder, hvorpå ansvar bliver forbundet med skyld, når det kommer til ledelse:

  1. En leder kan få skylden, hvis han/hun ikke tager ansvar i tide
  2. En leder kan tage ansvar, men hvis andre er uenige, får han/hun skylden
  3. En leder kan blive syndebuk for begivenheder, han/hun slet ikke har indflydelse på.

Et ofte nævnt eksempel på den første kategori er Brønderslevsagen (også kaldet Serritslevsagen).

Ifølge Jyllands-Posten var Brønderslev Kommune informeret af Skanderborg Kommune om familiens problemer, allerede da familien flyttede til Brønderslev.

Da skandalen kom frem i pressen, gik det efterfølgende ud over den daværende borgmester, som blev kritiseret for ikke at tage ansvar i sagen.

Senere blev kommunens børne-, og familiechef fyret, men dette var han rasende over:

”Det er ikke rimeligt, at ansvaret for de fejl, der er begået i Serritslev-sagen, havner hos mig. Det er min opfattelse, at ansvaret for Serritslev-sagen skal placeres på et højere niveau i kommunen."

De fleste ledere opfatter kriser, som fører til deres afskedigelse, som tilhørende tredje kategori, syndebukskategorien, mens omgivelserne vil mene, at lederen ikke tog ansvar i tide.

Et eksempel på den anden kategori er skolereformen. Her tog KL, Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen ansvar for at indføre en række forandringer på folkeskoleområdet. Problemet var bare, at lærerne ikke var enige.

Efterfølgende gav Danmarks Lærerforening så KL og Undervisningsministeriet skylden for en forkert reform med, ifølge dem, mange skadevirkninger. Blandt andet at børnene skulle være mere i skole.

Et eksempel på den sidste kategori, syndebukken, er en gymnastiksal, hvor taget faldt ned i en weekend. Efterfølgende var borgerne rasende over, hvordan det var muligt. Lederen af gymnastiksalen måtte stå skoleret i ugevis på grund af det nedfaldne tag, som ingen vidste var i dårlig stand.

Mette Frederiksens valg

Mette Frederiksen har i sine taler og handlemåder primært forholdt sig til den første kategori: Hellere gå et skridt for langt end et skridt for kort, som hun har sagt flere gange.

Det betyder, at Mette Frederiksen først og fremmest er gået efter ikke at få skylden for at lade stå til. Hun har taget ansvar i tide. Derfor vil vi formentlig se de to andre kategorier dukke op i forskellige variationer.

Stemmer, der udtrykker uenighed med statsministerens valg – kategori to – har allerede meldt sig. Blandt andet på baggrund af opgørelser af prisen på hvert reddet liv baseret på erhvervslivets samlede økonomiske tab.

Berlingske bragte 20. marts en artikel med budskabet, at for hvert sparet menneskeliv under coronakrisen kunne man bygge et nyt supersygehus. Cepos præsenterede 28. marts en beregning, som viste, at vi har betalt fem gange så meget for et vundet leveår per coronapatient, som vi almindeligvis er villige til at betale.

DR Detektor undersøgte i øvrigt efterfølgende tallene og fandt frem til, at prisen for nedlukningen lige så vel kan være lav som høj, og at det fuldstændig afhænger af de antagelser, der ligger bag beregningerne.

Journalist Henrik Qvortrup spurgte ved et pressemøde 7. maj, om prisen på et liv kunne blive for høj. Statsminister Mette Frederiksen gentog, hvad hun allerede fra begyndelsen havde meldt ud: at det slet ikke er et regnestykke, hun vil begive sig ud i.

Churchills skæbne

Kategori tre-scenariet er, at Mette Frederiksen bliver syndebuk for coronakrisen og de økonomiske konsekvenser af nedlukningen.

Statsministeren har sammen med sine rådgivere forsøgt at imødegå denne syndebukkategori ved på forhånd at sige, at man helt sikkert vil komme til at begå fejl. Hvilket må siges at være en helt rimelig udmelding.

Opbakningen til Socialdemokratiet er da også stor lige nu, men når alle tal er gjort op, og vi senere står ved valgurnerne, vil det vise sig, om Mette Frederiksen huskes for rettidig omhu – eller om der pludseligt bliver meget travlt ved håndvasken i forhold til at undsige sin tidligere opbakning til regeringens beslutninger i coronakrisen.

At have taget ansvar i tide er ingen garanti for langsigtet popularitet, heller ikke selv om det i sidste ende går godt.

Som bekendt blev Winston Churchill ikke genvalgt efter Anden Verdenskrig. Ikke fordi han havde været en skidt premierminister. Tværtimod. Men befolkningen havde brug for at se noget nyt, og Churchill røg ud. Han var blevet symbolet på Anden Verdenskrig.

Knobe-effekten

I sidste ende er man sjældent herre over dommen. Inden for juridisk forskning taler man om Knobe-effekten, baseret på forskeren Joshua Knobes indsigt i psykologien omkring domsfældelse.

Knobe fandt frem til, at nævninge ved en domstol i højere grad dømmer en anklaget på resultatet af deres handlinger end på selve handlingen. Søren Kierkegaard sagde det på denne måde: ”Livet leves forlæns, men forstås baglæns”. Således også, når skylden skal placeres.

Eftertiden vil diskutere regeringens ansvar, og vi vil få at se, om man vil huske på, at da vi i marts 2020 stod med en coronavirus på hastig fremmarch, vidste ingen med klarhed, hvilken form for trussel, der var tale om.

Mest sandsynligt er det, at risikobilledet om en potentiel massedød vil blive visket helt bort som tegninger i sandet, når vi efter coronakrisen står med den endelige regning, og at Mette Frederiksen vil blive syndebuk. For bagefter ved man jo alting.

Du kan mindske risikoen for skyld

Mange ledere genkender Mette Frederiksens situation i en eller anden udgave. Man kan ikke undgå risikoen for at blive syndebuk. Det er umuligt. Men man kan tage ansvar i tide.

Den dygtige leder genkendes på evnen til at erkende og handle på fejl i egen organisation. Hvis man har medarbejdere, der handler i ond tro, har man ansvar for at stoppe medarbejderne. Hvis der begås fejl, som ikke er nogens intention, har man ansvar for at rette op på skaderne og undskylde over for den skadelidte.

Og så er der de uventede og urimelige situationer, som ingen har ønsket, eller har medvirket til at skabe. Her kan den dygtige leder endvidere identificeres ud fra evnen til at genkende potentielle trusler i forhold til organisationens interesse og handle på dem.

Det handler om:

  1. at skabe alliancer, som imødegår truslen
  2. i tide at kommunikere om, hvad man gør og ikke gør
  3. selv at holde overblik over, hvordan man som leder har handlet og ageret i en given sag.

Det er ikke ualmindeligt, at embedsmænd, som ved, at de sidder med et område, som er på kanten af det lovlige, skriver en daglig logbog for sig selv, for at holde styr på alle de forskellige aktører og positioner i en krise.

Hvis det skulle komme for en domstol, kan man hive fat i logbogen og tydeligt fortælle, hvad der foregik i forløbet. Det forhindrer også det utroværdige udsagn: ”Det kan jeg ikke huske” og ”Det erindrer jeg ikke noget om”, som altid klinger hult, når man sidder på et vist ledelsesniveau.

Peter Loft måtte i 2012 ud i flere af den slags vendinger, da han ikke kunne huske, hvorfra han havde fået et notat om Stephen Kinnock.

Denne sag førte som bekendt ud i en retssag om, hvordan fortrolige oplysninger om Kinnocks skatteforhold overhovedet kunne komme frem til offentligheden, og Peter Loft og Troels Lund-Poulsens andel, eller mangel på samme, i sagen. Men ingen kunne huske noget.

Nu er det svært at dømme nogen for ikke at kunne huske noget. Men har man rent mel i posen, er det desto mere smart og praktisk at føre logbog, når krisen raser. Både i forhold til et eventuelt juridisk efterspil og i forhold til folkedomstolen, der kan være lige så hård som den juridiske.

Ansvar og skyld er de to evige følgesvende til magten. Man har ikke magt uden også at have ansvar. Man har ikke ansvar uden risiko for kritik og bebrejdelser for svigt af ansvar.

Det er ansvar, der driver verden fremad. Er man afklaret på denne dans med magten, står man bedre, when the shit hits the fan, som det hedder så poetisk i krisekommunikation.

 

* Opdateret 19. maj med en uddybning af debatten om ansvar i Brønderslevsagen.

 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Sundhedsfaglighed på prøve Sundhedsfaglighed på prøve Næste artikel Kunne en robotjurist have reddet Støjberg? Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.