Op og ned i blockchain-bonanzaen

Blockchain er muligvis en revolution. Men det betyder ikke, at det er svaret på alle problemer, og de første erfaringer med teknologien tegner et billede af begyndervanskeligheder. Vi dykker ned i en af tidens mest hypede teknologier.

MM Special: Har du brug for en blockchain?

På it-konferencen Comdex i 1994 gav stifteren af Microsoft, Bill Gates, udtryk for sin skepsis over det, der dengang var et fænomen for de få, nemlig internettet. 

”Jeg ser kun et lille kommercielt potentiale for internettet i løbet af de næste 10 år,” lød det fra ham på scenen.

Allerede i 1995 vendte han dog på en tallerken og skrev et berømt notat til alle Microsoft-ansatte med titlen The Internet Tidal Wave.

Selv for de fremmeste, dygtigste og mest vidende – dem, der er tættest på den teknologiske udvikling – kan potentialet i spirende nye teknologier være forvirrende og svært at begribe.

Det samme gør sig nu ifølge flere eksperter gældende for blockchain-teknologien. Den befinder sig på et stadie, som minder om, hvor internettet befandt sig midt i 1990’erne. Der er et kæmpe potentiale. Så langt er de fleste enige.

Men potentialet i teknologien bliver lige nu også oversolgt. Manglende viden kan føre til fejlinvesteringer, som vi så det frem mod, at dotcom-boblen bristede, advarer eksperter.

”Lige nu virker det overdrevet, hvad nogle mener, at teknologien kan bruges til. Det er, som om den kan løse en million problemer,” siger Peter Sestoft, professor og leder af Institut for Datalogi ved ITU.

Men det betyder ikke, at teknologien er en døgnflue, understreger han.

”Det er en teknologi, der har nogle anvendelsesområder, som vil ændre radikalt på forståelsen af forretning,” siger han.

Gert Læssøe Mikkelsen, der er ph.d. i kryptografi og leder af Security Lab på Alexandra Instituttet, hvor de har dyb viden om teknologien og blandt andet arbejder med teknologien i forskellige projekter, mener ligeledes, at der lige nu sættes gang i for mange projekter, bare fordi ordet blockchain er involveret.

”Der er ærgerligt, for så bliver der brændt penge af, uden at man finder en løsning. Jeg siger dermed ikke, at blockchain ikke bliver til noget. Men man kan godt tage den lidt med ro og lade være med at gå i panik, hvis man ikke har fået blockchain,” siger han.

Mandag Morgen dykker i denne uge ned i, hvad vi egentlig ved om teknologien. Hvor ligger mulighederne? Og hvor er de ikke? De første spæde eksempler på brug begynder nemlig at give nogle pejlemærker.

Blockchain kort og godt

Lad det være sagt med det samme: Ingen vil hævde, at det er nemt at forstå blockchain-teknologien. Men ifølge professor Peter Sestoft er det som minimum vigtigt at forstå grundprincipperne for at undgå misforståelser. Det gælder især, hvis man sidder som beslutningstager, mener han.

”Teknologien bliver lige nu oversolgt, fordi der er meget lidt viden om den,” siger Peter Sestoft.

Så lad os derfor tage den korte version. En blockchain er basalt set en database – om end en lidt særlig slags. Databasen ligger nemlig ikke placeret et centralt sted, hos f.eks. en myndighed eller en bank, men findes i kopier spredt ud på mange computere. Det er altså med et lidt teknisk udtryk en distribueret database.  

Tilføjelser til blockchain-databasen, f.eks. en bitcoin-transaktion, kan kun ske, hvis et flertal af computere i netværket godkender nye data, f.eks. ved at tjekke, at der er dækning på ’kontoen’, og at en bitcoin ikke anvendes to steder på én gang.

Med faste intervaller bliver nye tilføjelser i databasen samlet i små blokke og ’stemplet’ ved hjælp af kryptografiske teknikker. Disse blokke udgør med tiden en lang kæde, som indeholder hele netværkets historik: En blockchain.

De mange kopier af historikken i et blockchain-netværk gør, at det nærmest er umuligt at fifle med data, når først de er låst i et vist antal blokke. Alt kan naturligvis lade sig gøre, men det vil i de største blockchain-netværk kræve uforholdsvis store ressourcer at tage kontrol over netværket for at ændre i data.

Og det er her, det giver mening med prædikatet revolution: Når netværket har sin egen justits over korrektheden af data, er der ikke længere brug for en betroet tredjepart til at opbevare data. Dette tredjepartsled – det kan være banker eller myndigheder – bliver simpelthen skåret ud af ligningen.

Det gør det teoretisk set muligt, at konkurrenter går sammen om en fælles platform til udveksling af data, hvilket der allerede eksperimenteres med på livet løs i transportbranchen og ikke mindst hos A.P. Møller - Mærsk og IBM.

LÆS OGSÅ: Det blå Danmark satser på blockchain

”Det minder lidt om open source-bevægelsen bag Linux. Ganske vist har Linus Torvalds, der opfandt Linux, stadigvæk kontrollen over systemet, men han vil aldrig kunne lukke Linux. Det medvirker til, at der i dag er open source-software installeret i meget af den teknologi, vi kender – lige fra wi-fi-routere over Android-telefoner til servere. Alle har tillid til, at der ikke lige kommer en ekstra regning for licenser, eller at Linux-koden en dag ikke er tilgængelig mere ,” siger Peter Sestoft fra ITU.

Det er således muligheden for at eliminere den betroede tredjepart, der gør blockchain-teknologien interessant. Men det er faktisk også det, der gør den mindre interessant i mange sammenhænge. En blockchain-database er nemlig et tungt system på grund af det distribuerede computernetværk. Og hvis der allerede findes en tredjepart, man stoler på, kan fordelene let overskygges af ulemperne. Se tekstboks under artiklen.

Dansk tillid mindsker behovet

Tinglysning af ejendomsret har været et af de tidlige eksempler på, hvor en blockchain teoretisk set er interessant. I Danmark har vi imidlertid allerede dyb tillid til myndighederne og de sikkerhedssystemer, der omgærder den danske tinglysningsdatabase.

Derfor vil en blockchain næppe give mening som en ny underliggende teknologi for tinglysning, vurderer professor i datalogi, Peter Sestoft.

”I 350 år har staten stået for tinglysning af ejendomme. Vi stoler på systemet og regner ikke med, at vi kan bestikke nogen til at overtage naboens hus ved at forfalske tinglysningen,” siger Peter Sestoft.

Men sådan er det ikke i alle lande, påpeger han. I lande uden et velfungerende bureaukrati eller med udbredt korruption kan der være anderledes god grund til at indføre blockchain-løsninger.

”I Grækenland kan det godt være, at det giver mening med en mere blockchain-registreret tingbog,” siger han.

Potentialet i teknologien er med andre ord størst, når der er brug for at løse et problem med mistillid.

”Det giver mening i lande med lav tillid til tredjepart, men det skal også være et land, der i høj grad er digitaliseret allerede. De lande er der ikke mange af, måske med undtagelse af et land som Ukraine,” siger Peter Sestoft.

Nedtonede visioner

Fundamentet for den aktuelle blockchain-hype blev lagt allerede i 2008, da en person eller en gruppe – man ved det faktisk ikke – under navnet Satoshi Nakamoto udsendte hvidbogen ’Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System’ på en mailingliste for kryptografi.

I dag er der som bekendt minimum en, og ofte flere, banker og betalingstjenester inde over alle elektroniske pengetransaktioner. Med Bitcoin var målet at skabe en betalingsløsning til internetverdenen, som kunne skabe en sikkerhed for transaktionen på niveau med traditionelle systemer, men uden fordyrende banker eller censurerende mellemmænd.

LÆS OGSÅ: Erhvervsguru: Blockchain er vores opgør med mellemmændene

Det er først i de senere år, at blockchain-teknologiens muligheder er blevet opdaget af en bredere kreds uden for kryptovaluta-miljøet. De fleste af de blockchain-projekter, vi hører om, er derfor stadig i en fase, hvor det er visioner og potentiale der dominerer. Teknologien er ganske enkelt for ny og uprøvet til, at det kan være anderledes.

I takt med at flere eksperimenter skrider frem, er blockchain-skrapbogen da også langsomt begyndt at rumme flere historier om, at teknologien måske ikke helt lever op til forventningerne.

I den milde ende er der historierne om ambitioner, der skrues ned. A.P. Møller - Mærsk lancerede i januar store planer om sammen med IBM at skabe et enkelt, globalt blockchain-baseret it-system, som alle i branchen skulle benytte for at komme en masse unødigt papirarbejde til livs. 

Men selv om tredjeparten her er en blockchain – og Mærsk og IBM ikke er eneherskere over data – er det indtil videre ikke lykkedes at få de helt store konkurrenter med på platformen TradeLens, som den blev døbt i august. Til gengæld ser det ud til, at konkurrenter sideløbende vil skabe andre platforme.

Et andet eksempel på neddroslede ambitioner finder vi i Honduras, hvor blockchain-teknologien med brask og bram blev set som netop løsningen på ejendomsretlige problemer. Siden er projektet gået i stå, fordi nøgleaktørerne har opdaget, at ejendomsret er en kompliceret størrelse. En ny teknologi ikke er en mirakelkur, skriver organisationen Cadasta, der arbejder med at sikre bedre ejendomsrettigheder til især fattige befolkninger.  

Der er også de helt fejlslagne eller overdrevne historier. Tidligere på året forlød det, at Sierra Leone havde afviklet verdens første blockchain-baserede valg ved at bruge software fra den schweiziske startup Agora.

Ifølge The Economist gik valgmyndighederne efterfølgende på Twitter og pointerede, at valget kørte på en database, der på ingen måde brugte blockchain. Virksomheden Agora havde i stedet været en form for valgobservatør, og dens databaser havde intet med de officielle optællinger at gøre.

Nye muligheder – nye risici

Der er også historierne, hvor de vilde ambitioner ikke holdt stik, men hvor det samtidig er tydeligt, at der alligevel er nogle potentialer. 

Ethereum er en blockchain-baseret platform, som ud over økonomiske transaktioner gør det muligt at afvikle basal computerkode på et meget grundlæggede niveau. Netværket udgør således en primitiv decentral computer, der teoretisk set ikke kan slukkes for.

The DAO (Decentralized Autonomous Organisation) var et af de første projekter, der blev lanceret på Ethereum-netværket, og bestod af et stykke kode – en ’smart kontrakt’ – der styret af samtlige bidragsydere til The DAO skulle agere decentral venturefond. Uden om advokater, myndigheder og andre autoriteter.

Men visionen holdt kun kort. Den 17. juni 2016 lykkedes det en gruppe personer at trække kryptovaluta for 60 mio. dollar ud af DAO-kontrakten ved at udnytte et overset smuthul i kontraktkoden.

Hvad gør man så, når hele tilliden er lagt i softwaren, og ’koden er lov’? I dette tilfælde endte det med, at et flertal støttede op om at rulle de ondsindede transaktioner tilbage på en ny version af netværket. Dermed brød man med blockchainens ubrydelighed. En mindre gruppe, som var imod den beslutning, driver i dag det originale netværk videre under navnet Ethereum Classic.

”Eksemplet viste, at der også vil være behov for at løse den slags tvister i en blockchain-virkelighed,” siger Alexandra Instituttets Gert Læssøe Mikkelsen.

”En smart kontrakt er et stykke software, og vi ved alle sammen, at software sjældent er fejlfrit fra begyndelsen. Problemet med at lave fejlfrit software er en svær disciplin, som ikke er løst med en blockchain,” siger Alexandra Instituttets Gert Læssøe Mikkelsen.

Omvendt viser eksemplet ifølge Peter Sestoft fra ITU også, at de såkaldte smarte kontrakter kan have en værdi.

”En del af visionen bag smarte kontrakter er fornuftig nok, fordi meget, som foregår håndholdt i dag, kan automatiseres. Men visionen om helt at undvære jurister og et retssystem virker naiv. Vi ved, at der vil opstå fejltagelser og misforståelser, og hvordan finder man så en løsning?” siger han.

Der vil altid være fusk

Og så er vi i virkeligheden tilbage ved kernen. En blockchain er ikke meget mere end en database. Det betyder også, at systemets data om omverdenen ikke er mere pålidelige end de personer, der tilføjer dem. Det kan være banalt at pointere, men det er et ofte overset element.

Som forskerne Karl Wüst fra Department of Computer Science ETH Zurich og Arthur Gervais fra Imperial College i London illustrativt peger på i deres notat ’Do you need a Blockchain?’, kan en blockchain umiddelbart bruges til at dokumentere temperaturen på kølekrævende varer, der transporteres fra A til B.

Men hvis en skrupelløs person beslutter sig for at snyde, f.eks. for at spare penge på strøm og udstyr, kan man forstille sig vedkommende putte temperaturmåleren, der føder data til blockchainen, ind i en lille køleboks i varebilen, mens varerne, der skulle overvåges, står i et mere tvivlsomt miljø. Se figur 1. 

”Hvis folk vil snyde, kan de det. Der gør blockchain hverken fra eller til,” siger Gert Læssøe Mikkelsen fra Alexandra Instituttet.

Meldingerne fra investorkredse lyder, at blockchain-teknologiens begrænsninger er ved at sive ind, og at der er en vis blockchain-udmattelse. Det ændrer dog ikke ved, at bølgen af investeringer stadig vokser.

Ifølge Crunchbase, der overvåger, hvordan venturekapitalister og andre investorer sætter deres penge, var der på bare de første fem måneder af 2018 investeret mere kapital i blockchain-relaterede virksomheder globalt end i hele 2017. Det samlede beløb var i maj på 1,3 mia. dollar. 

Pengene finder altså vej til blockchain-startups i voldsom hast lige nu. Ser man på de store virksomheder, lader det imidlertid ikke til, at blockchain er særlig udbredt – endnu.

Kun én procent af it-direktørerne globalt har ifølge it-analysehuset Gartner en eller anden form for blockchain implementeret i deres organisationer, og kun otte procent har inden for en kortere tidshorisont planer om at eksperimentere med blockchain.

Alligevel er det på dagsordenen i toplederkredse, og der er også indikationer på, at det på direktionsgangene er omgærdet af en vis hype. En analyse fra Deloitte viser, at 41 procent af de øverste ledere i virksomheder i en række vestlige lande regner med at bringe en eller anden form for blockchain-udvikling i produktion i løbet af det næste år.

Omvendt viser undersøgelsen også, at blot 20 procent af respondenterne har en overbevisende case for brugen af blockchain-teknologien indtil videre.

Grund til omtanke

Når den risikovillige kapital flyder i så stride strømme, og et teknologisk hot tema er på agendaen hos toplederne, er det nogle vigtige tegn på, at man lige skal tænke sig om.

”Før dotcom-boblen bristede for snart 20 år siden, var der ingen grænser for, hvad world wide web ville kunne. Der er elementer fra dengang, der minder om blockchain i dag,” siger Gert Læssøe Mikkelsen. 

Problemet er, mener han, at hypen alene kan få nogle til at tænke, at de bare må have en blockchain, fordi det lyder godt. Peter Sestoft fra ITU er enig.

”Der er behov for mere viden om emnet hos beslutningstagerne,” siger Peter Sestoft.

Professoren bliver jævnlig konfronteret med fantasifulde bud på, hvordan teknologien kan hjælpe på alverdens problemer. Det ser han som en god grund til at tænde advarselslamperne.  

”Hypen lige nu består i, at man ikke ved, hvad blockchain reelt er. Man risikerer at få bundet eller andet på ærmet af konsulenter, der lover, at en blockchain kan løse et problem, som det viser sig, at man allerede har løst,” siger han.

De tyske forskere bag forskningsrapporten ’Do you need a blockchain?’ har med samme ambition – et forsøg på at skære igennem hypen – lavet et flowchart, der viser, hvornår en blockchain giver mening eller ej. Se figur 2.

Early days

Selv om blockchain-teknologien byder på bristede drømme, og at man i virkeligheden stadig mangler at se en velfungerende og stabil anvendelsesmodel ud over bitcoin og andre kryptovalutaer, er blockchain ikke en døgnflue, fremhæver Peter Sestoft.

På den måde minder teknologien stadig om world wide web i de glade 90’ere.

”Det har nogle anvendelsesområder, hvor blockchain radikalt ændrer forståelsen af forretning, netop fordi man kan skille sig af med tredjeparten,” siger han.

”Vi har migranter i Danmark, der sender penge hjem, men som betaler adskillige procent for alene at sende pengene. Det er fuldkommen absurd. Det vil kunne reduceres til ingenting med blockchain-teknologien,” siger han.

Inden for finansindustrien og transportbranchen er der altså nogle oplagte anvendelsesmuligheder, fordi den nye teknologi kan lappe på nogle af de huller, der har været i de eksisterende systemer i mange år.

Og der vil også være en del af de blockchain-eksperimenter, som spirer lige nu, som vil vokse videre. Men langt fra alle, vurderer Gert Læssøe Mikkelsen.

”Om ti år vil der stadig være virksomheder, der arbejder med blockchain, men vi vil også se mange af de nuværende eksempler, der ikke findes om 10 år,” siger Gert Læssøe Mikkelsen.

Præcis de samme ord kunne have været sagt om internettet midt i 1990’erne – eller i forbindelse med de spæde stadier for mange andre teknologiske landvindinger.

I teknologikredse er en tommelfingerregel – kendt som Amaras lov – at vi på den korte bane har det med at overvurdere nye teknologiers påvirkning, mens vi undervurderer påvirkningen på den lange bane.

Det kunne meget vel også komme til at gælde for blockchain-teknologien.

En blockchain er ikke bare en blockchain

Blockchains som Bitcoin og Ethereum er åbne i den forstand, at alle har skriveadgang og kan tilføje transaktioner og data til dem, eller blot verificere data med en computer. I fagsprog kaldes det også en permissionless blockchain, idet man ikke skal have lov af nogen.

De blockchain-projekter, der søsættes af Mærsk, IBM og andre virksomheder og konsortier er typisk ‘lukkede’ blockchainløsninger – på fagsprog permissioned blockchain. Her skal man godkendes af en central instans, før man kan tilføje data, og antallet af bidragsydere er således begrænset.

Herudover kan data på blockchains være enten offentlige eller private. Åbne blockchains (Bitcoin, Ethereum osv.) er pr. definition offentlige, omend visse projekter som f.eks. Zcash eller Monero tilbyder fuld anonymisering af balancer og transaktioner via avancerede krypteringsteknikker.

Lukkede blockchains kan være offentlige, således at data kan tjekkes af enhver, men de kan også, f.eks. af hensyn til forretningshemmeligheder, være private, så data kun kan læses af folk med de rette rettigheder. De lukkede eller private blockchains er således en slags hybrid mellem den åbne, meget decentraliserede blockchain og den traditionelle database.

Den løsning, man vælger at bruge, kræver en afvejning af, hvad der er vigtigt for de data, man vil lagre. Som hovedregel giver mere decentralisering bedre modstand mod censur og manipulation, men lavere hastighed og mindre kontrol med data.

DECENTRALISERINGENS DILEMMAER

Åben blockchain (permissonless)

Lukket blockchain (permissioned)

Alm. database

Hastighed/kapacitet

Lav

Mellem/høj

Meget høj

Decentralisering

Høj*

Mellem/lav

Lav

Modstandsevne mod censur og manipulation (f.eks. af ejere eller statslige aktører)

Høj*

Nogen

Lav

* For netværk, der har opnået en vis størrelse, herunder Bitcoin og Ethereum.

Forrige artikel Danmarkspremiere: Sociale obligationer skal hjælpe psykisk sårbare i job Danmarkspremiere: Sociale obligationer skal hjælpe psykisk sårbare i job Næste artikel Blockchain-udsatte brancher ser lyst på den digitale fremtid Blockchain-udsatte brancher ser lyst på den digitale fremtid

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.