Opråb til forskerne

Stop den politiske gidseltagning af forskningen. Hav modet til at sige fra over for manipulation, misbrug af forskning og udeladelse af vigtige nuancer. Mandag Morgen lægger gerne spalter til den kampplads.

Mens politikerne og medierne desværre for længst har mistet tillid og troværdighed i befolkningen og endnu ikke har fundet formlen til at gøre noget ved det, så tyder meget på, at videnskaben og forskerne er på vej i samme beklagelige retning. På vej til at miste autoriteten og integriteten. Den udbredte skepsis over for medierne og politikerne er også ved at ramme de såkaldte eksperter. Det har fire årsager.

Den ene handler om fænomenet ’elitemobning’, som dyrkes af populismens politikere, der tror, man kan vinde folkets gunst ved at skabe et politisk modsætningsforhold til alle autoriteter, benægte dokumenteret viden og latterliggøre faglige kompetencer for så i stedet at fremhæve den folkelige sunde sans, den berømte mavefornemmelse, jordforbindelsen til det rette virkelighed og snusfornuften over alt andet. Et velfungerende demokrati bruger ikke sin elite som prygelknabe men som en uundværlig ressource til at træffe de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag og med de videnskabelige forbehold, som hører til. Et velfungerende demokrati skaber ikke kløfter, men bygger broer af gensidig respekt.

Den anden årsag handler om misbruget af videnskaben, forskningen, analyserne og dokumentationen til via et selektivt udvalg lige præcis at fremme et bestemt politisk synspunkt, som man gerne vil have til at se bedre ud, ved at låne autoritet fra forskningen. Det er ikke usædvanligt at se to politikere bruge hver deres fortolkning af en tilgængelig forskning eller tilgængelige taldokumentationer til at smykke hver deres politiske initiativ. I et selektivt udvalg og uden de forskningsmæssige forbehold og tvivlsspørgsmål, som ofte ryger af i svinget, så er videnskaben blevet en del af den politiske kampplads, som professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet Mikkel Thorup meget præcist formulerer det i dette nummer af Mandag Morgen. Det er ikke fakta, der betvivles i den politiske proces. Det er andres fakta.

Den tredje årsag er den journalistiske formidling, som helt bevidstløst jagter konfrontationen mellem to synspunkter uden at holde udsagnenes tyngde og værdi op imod hinanden. Det er et signal til befolkningen om, at alle oplysninger og synspunkter er lige værdifulde, sande og troværdige. Hvad de ikke er. Det bidrager ikke til at højne folkeoplysningen, men snarere til at øge forvirringen. Men konfrontationen er bedre tv, end at journalisten skal påtage sig rollen og ansvaret for at efterprøve udsagnene.

Det må være mediernes opgave at prøve at skabe klarhed over, hvad vi rent faktisk ved, og hvem der har den bedste dokumentation. Det er en del af vores samfundsopgave som fri presse og ikke noget, vi bare kan overlade til seerne, læserne og brugerne selv. Journalistisk neutralitet og objektivitet handler ikke om at fralægge sig ansvaret for sandheden, bare alle synspunkter er blevet ligeligt og fair repræsenteret. Den journalistiske kvalitet kommer af at gå ind i substansen og tage ansvaret for sandheden, nuancerne og forbeholdene.

Den fjerde årsag handler om forskningen selv, som lader sig misbruge til at være kanonføde i den nye politiske virkelighed og den nye mediemæssige virkelighed. Eksperterne indkaldes her og der og alle vegne til at tolke ting og begivenheder, vi ikke forstår eller gerne vil have et perspektiv på, der ligner en videnskabelig tolkning. Men meget ofte deltager forskerne og eksperterne i indslag og nyheder, hvor det i højere grad er personlige tolkninger og erfaringer af mere generel karakter end eksakt viden, der bygges på.

Selvfølgelig skal forskerne leve op til deres forpligtelser til forskningsformidling, men det må suppleres med en forpligtelse til også at gendrive og være på vagt over for politiske og mediemæssige manipulationer med videnskabens resultater. Selv om vi taler meget om ’fake news’ og falske nyheder efter bl.a. den amerikanske valgkamp, så er det ikke det, vi ser mest af her på de hjemlige breddegrader endnu. Det er i langt højere grad manipulationer med tal og videnskabelige rapporter til at underbygge og trumfe et politisk synspunkt igennem med en større værdi, end det måske lige fortjener.

Sundhedsstyrelsen har lige lært det på den hårde måde med HPV-vaccinen, at autoriteter står for fald. Det samme gælder forskning og statistisk dokumentation på mange andre områder. Vi vil som borgere ikke længere belæres og patroniseres. Vi vil oplyses og vælge selv. Vi googler os til vores egen mening om alting. Vi udnytter mediernes jagt på konflikt og konfrontationer til at tænde for den sunde skepsis og den helt reelle oplevelse af, at eksperterne er forvirrende og uenige også. Så hører vi det, vi har lyst til, og lytter snarere til naboers og venners råd end videnskabens.

Det postfaktuelle, antividenskabelige samfund, hvor vi skaber hver vores egne virkelighedsopfattelser og vælger vores egne fakta, har nogle store omkostninger. Et demokrati, der ikke bygger på forskellige politiske ideer og ideologier, men på at politikerne vælger hver deres udsnit af videnskaben og forskningen til at fremme deres enkeltsager, tager videnskaben som gidsel. Det er på ingen måde acceptabelt.

Derfor et opråb til forskerne og det videnskabelige miljø: Hav modet til at sige fra over for manipulation, misbrug af forskning og udeladelse af vigtige nuancer. Mandag Morgen har inviteret det videnskabelige miljø til at bidrage til debatten og indholdet på vores TjekDet-side, hvor vi gerne lægger spalter til at få afsløret politisk og journalistisk gidseltagning af forskningen.

LÆS OGSÅ:

Videnskabens autoritet er under pres

“Politikerne er de allerværste”

“Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Forrige artikel Googles seniordesigner: Fremtiden vindes på brugeroplevelser og nytteværdi Googles seniordesigner: Fremtiden vindes på brugeroplevelser og nytteværdi Næste artikel Realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån Realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.