Opråb til forskerne

Stop den politiske gidseltagning af forskningen. Hav modet til at sige fra over for manipulation, misbrug af forskning og udeladelse af vigtige nuancer. Mandag Morgen lægger gerne spalter til den kampplads.

Mens politikerne og medierne desværre for længst har mistet tillid og troværdighed i befolkningen og endnu ikke har fundet formlen til at gøre noget ved det, så tyder meget på, at videnskaben og forskerne er på vej i samme beklagelige retning. På vej til at miste autoriteten og integriteten. Den udbredte skepsis over for medierne og politikerne er også ved at ramme de såkaldte eksperter. Det har fire årsager.

Den ene handler om fænomenet ’elitemobning’, som dyrkes af populismens politikere, der tror, man kan vinde folkets gunst ved at skabe et politisk modsætningsforhold til alle autoriteter, benægte dokumenteret viden og latterliggøre faglige kompetencer for så i stedet at fremhæve den folkelige sunde sans, den berømte mavefornemmelse, jordforbindelsen til det rette virkelighed og snusfornuften over alt andet. Et velfungerende demokrati bruger ikke sin elite som prygelknabe men som en uundværlig ressource til at træffe de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag og med de videnskabelige forbehold, som hører til. Et velfungerende demokrati skaber ikke kløfter, men bygger broer af gensidig respekt.

Den anden årsag handler om misbruget af videnskaben, forskningen, analyserne og dokumentationen til via et selektivt udvalg lige præcis at fremme et bestemt politisk synspunkt, som man gerne vil have til at se bedre ud, ved at låne autoritet fra forskningen. Det er ikke usædvanligt at se to politikere bruge hver deres fortolkning af en tilgængelig forskning eller tilgængelige taldokumentationer til at smykke hver deres politiske initiativ. I et selektivt udvalg og uden de forskningsmæssige forbehold og tvivlsspørgsmål, som ofte ryger af i svinget, så er videnskaben blevet en del af den politiske kampplads, som professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet Mikkel Thorup meget præcist formulerer det i dette nummer af Mandag Morgen. Det er ikke fakta, der betvivles i den politiske proces. Det er andres fakta.

Den tredje årsag er den journalistiske formidling, som helt bevidstløst jagter konfrontationen mellem to synspunkter uden at holde udsagnenes tyngde og værdi op imod hinanden. Det er et signal til befolkningen om, at alle oplysninger og synspunkter er lige værdifulde, sande og troværdige. Hvad de ikke er. Det bidrager ikke til at højne folkeoplysningen, men snarere til at øge forvirringen. Men konfrontationen er bedre tv, end at journalisten skal påtage sig rollen og ansvaret for at efterprøve udsagnene.

Det må være mediernes opgave at prøve at skabe klarhed over, hvad vi rent faktisk ved, og hvem der har den bedste dokumentation. Det er en del af vores samfundsopgave som fri presse og ikke noget, vi bare kan overlade til seerne, læserne og brugerne selv. Journalistisk neutralitet og objektivitet handler ikke om at fralægge sig ansvaret for sandheden, bare alle synspunkter er blevet ligeligt og fair repræsenteret. Den journalistiske kvalitet kommer af at gå ind i substansen og tage ansvaret for sandheden, nuancerne og forbeholdene.

Den fjerde årsag handler om forskningen selv, som lader sig misbruge til at være kanonføde i den nye politiske virkelighed og den nye mediemæssige virkelighed. Eksperterne indkaldes her og der og alle vegne til at tolke ting og begivenheder, vi ikke forstår eller gerne vil have et perspektiv på, der ligner en videnskabelig tolkning. Men meget ofte deltager forskerne og eksperterne i indslag og nyheder, hvor det i højere grad er personlige tolkninger og erfaringer af mere generel karakter end eksakt viden, der bygges på.

Selvfølgelig skal forskerne leve op til deres forpligtelser til forskningsformidling, men det må suppleres med en forpligtelse til også at gendrive og være på vagt over for politiske og mediemæssige manipulationer med videnskabens resultater. Selv om vi taler meget om ’fake news’ og falske nyheder efter bl.a. den amerikanske valgkamp, så er det ikke det, vi ser mest af her på de hjemlige breddegrader endnu. Det er i langt højere grad manipulationer med tal og videnskabelige rapporter til at underbygge og trumfe et politisk synspunkt igennem med en større værdi, end det måske lige fortjener.

Sundhedsstyrelsen har lige lært det på den hårde måde med HPV-vaccinen, at autoriteter står for fald. Det samme gælder forskning og statistisk dokumentation på mange andre områder. Vi vil som borgere ikke længere belæres og patroniseres. Vi vil oplyses og vælge selv. Vi googler os til vores egen mening om alting. Vi udnytter mediernes jagt på konflikt og konfrontationer til at tænde for den sunde skepsis og den helt reelle oplevelse af, at eksperterne er forvirrende og uenige også. Så hører vi det, vi har lyst til, og lytter snarere til naboers og venners råd end videnskabens.

Det postfaktuelle, antividenskabelige samfund, hvor vi skaber hver vores egne virkelighedsopfattelser og vælger vores egne fakta, har nogle store omkostninger. Et demokrati, der ikke bygger på forskellige politiske ideer og ideologier, men på at politikerne vælger hver deres udsnit af videnskaben og forskningen til at fremme deres enkeltsager, tager videnskaben som gidsel. Det er på ingen måde acceptabelt.

Derfor et opråb til forskerne og det videnskabelige miljø: Hav modet til at sige fra over for manipulation, misbrug af forskning og udeladelse af vigtige nuancer. Mandag Morgen har inviteret det videnskabelige miljø til at bidrage til debatten og indholdet på vores TjekDet-side, hvor vi gerne lægger spalter til at få afsløret politisk og journalistisk gidseltagning af forskningen.

LÆS OGSÅ:

Videnskabens autoritet er under pres

“Politikerne er de allerværste”

“Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Forrige artikel Googles seniordesigner: Fremtiden vindes på brugeroplevelser og nytteværdi Googles seniordesigner: Fremtiden vindes på brugeroplevelser og nytteværdi Næste artikel Realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån Realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.