Orange er det nye sort inden for cleantech

Pisk eller gulerod? Orange er blevet det nye sort inden for cleantech, efterhånden som guleroden har erstattet pisken. I ugens Globalt udsyn skriver John Elkington om det store potentiale i cleantech. Hvis regeringschefer verden over vil vinde den globale konkurrence, bør de få øjnene op for, at cleantech skal tages alvorligt.

Erhvervsledere bliver motiveret af mangt og meget, men risikofaktorer overtrumfer fortsat mulighederne inden for det bæredygtige felt. Lykkeligvis er fokus ved at skifte fra risiko til mulighed. Orange er i den grad blevet det nye sort inden for cleantech, efterhånden som guleroden har erstattet pisken. Nye markeder ser dagens lys, og kun få hurtigere end markederne for cleantech. Netop derfor er Global Cleantech Innovation Index 2014, som Cleantech Group og WWF står bag, interessant læsning.

[quote align="right" author=""]Lykkeligvis er fokus ved at skifte fra risiko til mulighed. Orange er i den grad blevet det nye sort inden for cleantech, efterhånden som guleroden har erstattet pisken.[/quote]

Engang blev cleantech betragtet som en niche for venturekapitalinvestorer, men det er nu godt på vej til at blive mainstream. Cleantech har f.eks. indflydelse på industrier som informations- og kommunikationsteknologi, sundhed, fødevarer, elektronik, kemi og handel. Længe har cleantech været forbundet med energi, men det retter sig i stigende grad mod udfordringer som adgangen til rent vand, bæredygtig fødevareproduktion, jord- og luftforurening og nedbringelse af kulstofforureningen.

Sandt er det, at hovedparten af den venturekapital, som investeres i cleantech, går til energirelaterede teknologier – 51 pct. i 2013, hvilket dog er noget lavere end de 77 pct. i 2010. Samtidig fokuseres der mere på effektivitet end på fornyelse. Dette skyldes delvist, at andre sektorer inden for cleantech har succes, men det afspejler også markedet for vedvarende energi (særligt solenergi), som det ser ud efter krisen, hvor mange investorer har trukket sig, efter at stimulusinvesteringerne toppede.

Globalt udsyn

Mandag Morgens internationale klumme Globalt Udsyn skrives på skift af Richard Branson, stifter af Virgin Group og superserieiværksætter, Paul Krugman, økonom og nobelprisvinder, samt John Elkington, stifter af Volans og SustainAbility. John Elkington er stifter af tænketanken Volans og medstifter af SustainAbility. Han skriver primært om bæredygtighed.

En anden forklaring på en lavere ventureinvestering i vedvarende energi er, at de er blevet ”voksne”. Produktionsomkostningerne er faldet til et hidtil uset niveau, hvilket gør økonomisk konkurrencedygtighed uden offentligt tilskud til en reel mulighed for en række lande. 19 lande har allerede opnået, at de alternative energikilder er konkurrencedygtige. Så måske ville statistikken over den faktiske anvendelse være et bedre mål for vækstkurven for vedvarende energi. Eksempelvis tegnede vedvarende energi sig for over halvdelen af ??den nye elproduktionskapacitet på globalt plan i 2012. Og i 2021 forventes kapaciteten i installerede solcelleanlæg at overstige 700 GW, altså syv gange så meget som kapaciteten i dag.

Ligesom elektronikindustrien trykker sol- og vindenergiselskaber priserne kraftigt nedad, hvorved de bidrager til at gøre traditionelle brændstoffer betydeligt mindre attraktive i fremtiden. Som følge heraf ventes den globale årlige investering af projektmidler i vedvarende energi at nå mellem 400 og 500 milliarder dollar i 2020.

For et årti siden var cleantech hovedsageligt små nystartede virksomheder. Mens disse markeder har haft deres op- og nedture, og et stigende antal firmanavne og selskaber satser nu på at sætte sig i en dominerende stilling – herunder Tesla (elektrisk bil), Hanergy (vand-, sol- og vindenergi) og Suzlon (vindkraftturbiner). Det bør ikke komme som en overraskelse. Salget af cleantech-produkter forventes at blive en konkurrent for markedet for olie- og gasudrustning/-udstyr i 2015, hvor markedet forventes at være mellem 330 og 390 milliarder dollar værd.

Store virksomheder, som tiltrækkes af de betydelige muligheder, er nu ved at opkøbe de mindre. Samsung købte Novaled, udvikleren af organiske lysdioder og organiske solceller. Google købte Nest, som fremstiller intelligente termostater. Og LG Chem overtog NanoH2O, udvikleren af afsaltningsteknologi.

Israel fører

Så kan du gætte, hvilket land der fører? Interessant nok ikke USA, men derimod Israel, som topper på 2014 Global Cleantech Innovation Index. En vigtig faktor var, at landet havde flere nystartede virksomheder per indbygger end noget andet. Undersøgelsens forfattere bemærker, at landet har den kultur, uddannelse og dristighed, der skal til for at avle innovation, kombineret med behovet for at overleve i en ressourceknap geografi.

Finland følger lige efter, og USA indtager tredjepladsen, fordi landets cleantech start-ups tiltrækker mange investorer. Men i de seneste par år er der blevet oprettet flere cleantech-fonde til investering i Kina, end for nogen anden del af verden, og med en kapitalindstrømning, som i de kommende år forventes at kunne måle sig med USA’s.

Mens den øverste gruppe omfatter en blanding af både små (f.eks. Finland og Irland) og store økonomier (f.eks. USA og Tyskland), er der i gennemsnit en markant kløft i indekset mellem cleantech-innovatører og dem, der sakker bagud, når det gælder landenes indkomst. Den øverste halvdel af indekset har i gennemsnit det dobbelte BNP i forhold til den nederste halvdel. Dette understreger sammenhængen mellem større rigdom og udvikling af innovative investeringer i cleantech-sektoren.

Enkelte vækstøkonomier har klaret sig bedre end andre, for eksempel indtog Kina en 19. plads i år på grund af landets høje tilgængelighed af ekspansionskapital og dets omfattende salg af solceller og andre cleantech-produkter. Også Brasilien kom i top 25 og opnåede både en høj score på muligheder for entreprenører og et højt forbrug af vedvarende energi i forhold til det samlede energiforbrug.

Vækstmotor

Korea, som blev nummer 13 på indekset, har identificeret cleantech som den "næste motor for vækst" og har forpligtet sig til ambitiøse 2030-mål. Disse omfatter et mål for vedvarende energi på 20 procent, et krav om 1 million nye grønne job, og en 24 milliarder dollar-plan om at etablere et landsdækkende intelligent elnet. Landet kan som et resultat heraf ryge op i top 10 inden længe.

Når det gælder dårlige performere, viste Rusland sig som den svageste inden for cleantech-innovation. Og Saudi-Arabien forbliver blandt de nederste fem, om end landets 100 milliarder dollar-plan om at købe solenergiprojekter på i alt 41.000 MW i løbet af de næste to årtier vil kunne bidrage til at ændre landets position betydeligt.

Så hvordan kan ambitiøse regeringer forbedre deres landes placering? Først må de øge deres investeringer i forskning. Mindre end tre procent af de samlede globale omkostninger til forskning og udvikling går til cleantech. For det andet må de implementere kulstoffattige løsninger i det omfang, som kræves for at bekæmpe klimaændringer.

Aktuelle skøn tyder på, at det vil være nødvendigt med ekstra investeringer på 480 milliarder dollar årligt frem til 2030 for at undgå en temperaturstigning på over 2 grader celsius. For det tredje bør de forny den forældede energiinfrastruktur, så den kan rumme nye teknologier. Og for det fjerde bør de sikre, at den rigtige uddannelse og oplæring er tilgængelig for morgendagens iværksættere.

Disse udfordringer er ikke små, men alle fire vil være stadig mere afgørende for økonomier, der ønsker at kæmpe imod morgendagens bundlinje.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu