Osteklokkevalget 2015

Flygtningestrømmen sætter verdensrekord med næsten 60 millioner mennesker, der på globalt plan er på flugt fra konflikter, tortur og personlig forfølgelse. Nye, stærke terrorbevægelser som Islamisk Stat udfordrer og lammer internationale institutioner. En græsk statsbankerot truer med at underminere den økonomiske stabilitet i Europa. Og accelererende klimaforandringer og ressourcemangel vil uundgåeligt ændre livsvilkårene for store dele af verdens befolkning.

[quote align="right" author=""]I den osteklokke, som medier og politikere i fællesskab havde bygget, udfoldedes et virkelighedsfjernt politisk drama om marginaler og promiller.[/quote]

Det er blot enkelte eksempler fra den virkelighed, Danmark er en del af. Verden befinder sig midt i et dramatisk socialt, økonomisk og værdidrevet paradigmeskifte, der stiller voldsomme krav til politisk lederskab og internationalt samarbejde. Ikke siden Anden Verdenskrig har udfordringerne været så store, så komplekse og kaldt på så mange nye løsninger som netop nu. En afgørende betingelse for at håndtere udfordringerne er en ny, global solidaritet – en solidaritet, der ikke mindst skal etableres imellem de lande, der har overskuddet og ressourcerne til at tænke og handle langsigtet.

Den solidaritet handler ikke om nationers størrelse, men om holdninger. Her kan små lande gøre store forskelle og blive rollemodeller for internationale gennembrud. Som et af verdens mest velstående og velorganiserede lande med status af økonomisk og social supermodel er Danmark et logisk og indlysende eksempel på en af de rollemodeller, verdenssamfundet drømmer om.

Men mange af den slags drømme blev brutalt slukket under den netop overståede valgkamp, som blev ført i ly af en tæt forseglet osteklokke, klinisk renset for en række af de udfordringer, som både vi og den øvrige verden konfronteres med, og som vil påvirke både denne men især næste generations livsvilkår.
 

I DEN OSTEKLOKKE, som medier og politikere i fællesskab havde bygget, udfoldedes et virkelighedsfjernt politisk drama om marginaler og promiller. I den tilbagevendende debat om den offentlige sektors størrelse drejede uenigheden mellem statsministerkandidaterne sig om bare 6 promille af statsbudgettet. Påstanden om, at det ikke kan betale sig at gå på arbejde på grund af kontanthjælpen, handlede primært om 1.800 danskere – eller 11 promiller af alle kontakthjælpsmodtagere – der får mindre end 1.000 kr. ekstra ud af at arbejde. På spørgsmålet om, hvem der gør mest for sundheden, var det ca. 200 millioner kr. om året, der skilte parterne, ud af et samlet forbrug på sundhedsvæsenet på 105 milliarder – igen en kamp om promiller.

[quote align="left" author=""]At de borgerliges sparede bistandsmilliarder i stedet skal bruges på at udbygge den hjemlige velfærd, sætter vores sociale medansvarlighed i et tankevækkende relief.[/quote]

Men helt centralt stod debatten om flygtninge og indvandrere. Den udviklede sig til en bizar opvisning i ansvarsforflygtigelse og national selvtilstrækkelighed og blev på ubehagelig vis et sindbillede på et land, der er sig selv nok. Længe før det officielle startskud på valgkampen kappedes politikerne om at være de største strammere på udlændingeområdet og opbygge det stærkeste Fort Danmark over for mennesker i nød.

SR-regeringen blev hårdt anklaget for at lade asylpolitikken sejle og for at åbne en ladeport for flygtninge. Det var en uretfærdig kritik, fordi Danmark for det første også under den tidligere regering var blandt de mest attraktive flygtningedestinationer i EU. Og for det andet fordi de internationale flygtningestrømme aldrig har været større og derfor automatisk vil øge presset på enhver vestlig nation. Det kan små justeringer i modtagelsesvilkårene ikke ændre på.

For at sætte tal og proportioner på, hvad der er opfattet som Danmarks største udfordring – set i valgkampens perspektiv – så drejer det sig om tilstrømningen af 14.800 asylsøgere i 2014, hvoraf godt 25 pct. dog blev sendt videre til andre EU-lande, mens 6.100 fik asyl. Det er godt nok det højeste antal asylsøgere i 20 år, men det er stadig markant lavere end i adskillige af vore nabolande. Det er også brøkdele af, hvad de fattigste lande har måttet huse. Et tilbagevendende argument har været, at vi i stedet burde hjælpe flygtningene i nærområderne. Men sådan hjælpes omkring 90 pct. af verdens flygtninge allerede. Eksempelvis hjælper Dansk Flygtningehjælp årligt 2,5 millioner fordrevne mennesker i nærområderne, og derfor er det et selvmodsigende forslag, når de samme partier sideløbende ønsker at skære i ulandsbistanden og dermed i muligheden for at hjælpe yderligere i nærområderne. At de borgerliges sparede bistandsmilliarder i stedet skal bruges på at udbygge den hjemlige velfærd, sætter vores sociale medansvarlighed i et tankevækkende relief.

Dette udpluk af den danske valgkamp tegner billedet af en lukket og navlepillende politisk kultur – en kultur, der domineres af kortsigtede, populistiske temaer, og hvor det eneste formål er at sikre sig magten på bekostning af modet til at tage de opgør, som er nødvendige for at omstille samfundet til markant ændrede vilkår. Her må vi desværre konstatere en uhellig alliance mellem indforståede politikere og indforståede medier.

Ikke mindst de afsluttende tv-debatter og dueller kunne have fået et langt mere spændende og udfordrende forløb, hvis journalisterne på de elektroniske medier også havde valgt emner, der rakte længere end den snævre hverdag, og forholdt sig til, hvilke visioner og idéer toppolitikerne havde gjort sig om morgendagens samfund. Visioner om Danmarks rolle og ansvar i en stadig mere globaliseret verden var urovækkende langt væk. I stedet cyklede debatterne rundt i de samme efterhånden fortærskede emner, og vi blev præsenteret for de samme argumenter igen og igen: kontanthjælpsloft, asylpolitik, sundhed, nulvækst etc. 

 

MAN VÆRGER SIG VED AT TRO, at Danmark ikke har større og vigtigere udfordringer end at drøfte, om nogle få tusinde asylansøgere skal ind eller ud af Danmark, hvordan promiller af sociale milliarder skal omfordeles, eller om den offentlige sektor skal have nulvækst eller vokse med 0,6 pct. Det har vi selvfølgelig også, og derfor er det forstemmende, at en lang valgkamp – for den er i realiteten startet for mange måneder siden – kulminerede på et så lavt og intetsigende debatniveau. Det efterlader den danske befolkning med en række ubesvarede spørgsmål om, hvad landets toppolitikere egentlig vil stille op med de reelle udfordringer, Danmark konfronteres med de kommende år.

Enten er det, fordi de ikke ved det, eller også er det, fordi de er bange for at skræmme vælgerne. Begge forklaringer er lige dårlige og lige uacceptable. Politisk lederskab bliver en af de vigtigste nationale konkurrencefaktorer de kommende år. Der bliver brug for et lederskab, der både imødegår udfordringernes omfang og karakter og rummer modet til at tage de nødvendige beslutninger for at løse dem. Vurderet ud fra valgkampen må vi desværre konstatere, at ingen af  landets førende politikere har bestået prøven i politisk lederskab. Det gælder såvel toppen i rød som i blå blok.

Nu tiltræder en ny regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse. Indtil et regeringsgrundlag er udarbejdet, kan man jo håbe på, at han trods sit eget partis modgang kan udvise dette stærkt efterspurgte lederskab. Det kræver, at de udmeldinger og den retorik, som har præget valgkampen, ikke omsættes direkte til politisk virkelighed. Ambitioner og visioner må kunne række noget længere. Hvis ikke, så er skrækscenariet, at Danmark starter en nationalistisk epoke, hvor vi i forhold til EU-samarbejdet, deltagelsen i internationale aftaler – herunder for at løse flygtningeproblemerne – samt i tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft isolerer os stadig mere og opstiller skræmmebilleder om sociale unioner, åbne grænser etc.

I så fald vil valget 2015 stå tilbage som en af de mest skelsættende begivenheder i den nyere danmarkshistorie og aktualisere, hvad Jeppe Aakjær skrev i 1916 om Danmarks passive rolle under Første Verdenskrig:

”Du Puslingeland, som hygger sig i Smug, medens hele Verden brænder om din Vugge.”

Forrige artikel Positiv presse til Vestager i magtfuldt embede Næste artikel Danmarks største erhvervsorganisationer: Fortsæt reformer, og luk op for udlændinge, Løkke!

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.