Osteklokkevalget 2015

Flygtningestrømmen sætter verdensrekord med næsten 60 millioner mennesker, der på globalt plan er på flugt fra konflikter, tortur og personlig forfølgelse. Nye, stærke terrorbevægelser som Islamisk Stat udfordrer og lammer internationale institutioner. En græsk statsbankerot truer med at underminere den økonomiske stabilitet i Europa. Og accelererende klimaforandringer og ressourcemangel vil uundgåeligt ændre livsvilkårene for store dele af verdens befolkning.

[quote align="right" author=""]I den osteklokke, som medier og politikere i fællesskab havde bygget, udfoldedes et virkelighedsfjernt politisk drama om marginaler og promiller.[/quote]

Det er blot enkelte eksempler fra den virkelighed, Danmark er en del af. Verden befinder sig midt i et dramatisk socialt, økonomisk og værdidrevet paradigmeskifte, der stiller voldsomme krav til politisk lederskab og internationalt samarbejde. Ikke siden Anden Verdenskrig har udfordringerne været så store, så komplekse og kaldt på så mange nye løsninger som netop nu. En afgørende betingelse for at håndtere udfordringerne er en ny, global solidaritet – en solidaritet, der ikke mindst skal etableres imellem de lande, der har overskuddet og ressourcerne til at tænke og handle langsigtet.

Den solidaritet handler ikke om nationers størrelse, men om holdninger. Her kan små lande gøre store forskelle og blive rollemodeller for internationale gennembrud. Som et af verdens mest velstående og velorganiserede lande med status af økonomisk og social supermodel er Danmark et logisk og indlysende eksempel på en af de rollemodeller, verdenssamfundet drømmer om.

Men mange af den slags drømme blev brutalt slukket under den netop overståede valgkamp, som blev ført i ly af en tæt forseglet osteklokke, klinisk renset for en række af de udfordringer, som både vi og den øvrige verden konfronteres med, og som vil påvirke både denne men især næste generations livsvilkår.
 

I DEN OSTEKLOKKE, som medier og politikere i fællesskab havde bygget, udfoldedes et virkelighedsfjernt politisk drama om marginaler og promiller. I den tilbagevendende debat om den offentlige sektors størrelse drejede uenigheden mellem statsministerkandidaterne sig om bare 6 promille af statsbudgettet. Påstanden om, at det ikke kan betale sig at gå på arbejde på grund af kontanthjælpen, handlede primært om 1.800 danskere – eller 11 promiller af alle kontakthjælpsmodtagere – der får mindre end 1.000 kr. ekstra ud af at arbejde. På spørgsmålet om, hvem der gør mest for sundheden, var det ca. 200 millioner kr. om året, der skilte parterne, ud af et samlet forbrug på sundhedsvæsenet på 105 milliarder – igen en kamp om promiller.

[quote align="left" author=""]At de borgerliges sparede bistandsmilliarder i stedet skal bruges på at udbygge den hjemlige velfærd, sætter vores sociale medansvarlighed i et tankevækkende relief.[/quote]

Men helt centralt stod debatten om flygtninge og indvandrere. Den udviklede sig til en bizar opvisning i ansvarsforflygtigelse og national selvtilstrækkelighed og blev på ubehagelig vis et sindbillede på et land, der er sig selv nok. Længe før det officielle startskud på valgkampen kappedes politikerne om at være de største strammere på udlændingeområdet og opbygge det stærkeste Fort Danmark over for mennesker i nød.

SR-regeringen blev hårdt anklaget for at lade asylpolitikken sejle og for at åbne en ladeport for flygtninge. Det var en uretfærdig kritik, fordi Danmark for det første også under den tidligere regering var blandt de mest attraktive flygtningedestinationer i EU. Og for det andet fordi de internationale flygtningestrømme aldrig har været større og derfor automatisk vil øge presset på enhver vestlig nation. Det kan små justeringer i modtagelsesvilkårene ikke ændre på.

For at sætte tal og proportioner på, hvad der er opfattet som Danmarks største udfordring – set i valgkampens perspektiv – så drejer det sig om tilstrømningen af 14.800 asylsøgere i 2014, hvoraf godt 25 pct. dog blev sendt videre til andre EU-lande, mens 6.100 fik asyl. Det er godt nok det højeste antal asylsøgere i 20 år, men det er stadig markant lavere end i adskillige af vore nabolande. Det er også brøkdele af, hvad de fattigste lande har måttet huse. Et tilbagevendende argument har været, at vi i stedet burde hjælpe flygtningene i nærområderne. Men sådan hjælpes omkring 90 pct. af verdens flygtninge allerede. Eksempelvis hjælper Dansk Flygtningehjælp årligt 2,5 millioner fordrevne mennesker i nærområderne, og derfor er det et selvmodsigende forslag, når de samme partier sideløbende ønsker at skære i ulandsbistanden og dermed i muligheden for at hjælpe yderligere i nærområderne. At de borgerliges sparede bistandsmilliarder i stedet skal bruges på at udbygge den hjemlige velfærd, sætter vores sociale medansvarlighed i et tankevækkende relief.

Dette udpluk af den danske valgkamp tegner billedet af en lukket og navlepillende politisk kultur – en kultur, der domineres af kortsigtede, populistiske temaer, og hvor det eneste formål er at sikre sig magten på bekostning af modet til at tage de opgør, som er nødvendige for at omstille samfundet til markant ændrede vilkår. Her må vi desværre konstatere en uhellig alliance mellem indforståede politikere og indforståede medier.

Ikke mindst de afsluttende tv-debatter og dueller kunne have fået et langt mere spændende og udfordrende forløb, hvis journalisterne på de elektroniske medier også havde valgt emner, der rakte længere end den snævre hverdag, og forholdt sig til, hvilke visioner og idéer toppolitikerne havde gjort sig om morgendagens samfund. Visioner om Danmarks rolle og ansvar i en stadig mere globaliseret verden var urovækkende langt væk. I stedet cyklede debatterne rundt i de samme efterhånden fortærskede emner, og vi blev præsenteret for de samme argumenter igen og igen: kontanthjælpsloft, asylpolitik, sundhed, nulvækst etc. 

 

MAN VÆRGER SIG VED AT TRO, at Danmark ikke har større og vigtigere udfordringer end at drøfte, om nogle få tusinde asylansøgere skal ind eller ud af Danmark, hvordan promiller af sociale milliarder skal omfordeles, eller om den offentlige sektor skal have nulvækst eller vokse med 0,6 pct. Det har vi selvfølgelig også, og derfor er det forstemmende, at en lang valgkamp – for den er i realiteten startet for mange måneder siden – kulminerede på et så lavt og intetsigende debatniveau. Det efterlader den danske befolkning med en række ubesvarede spørgsmål om, hvad landets toppolitikere egentlig vil stille op med de reelle udfordringer, Danmark konfronteres med de kommende år.

Enten er det, fordi de ikke ved det, eller også er det, fordi de er bange for at skræmme vælgerne. Begge forklaringer er lige dårlige og lige uacceptable. Politisk lederskab bliver en af de vigtigste nationale konkurrencefaktorer de kommende år. Der bliver brug for et lederskab, der både imødegår udfordringernes omfang og karakter og rummer modet til at tage de nødvendige beslutninger for at løse dem. Vurderet ud fra valgkampen må vi desværre konstatere, at ingen af  landets førende politikere har bestået prøven i politisk lederskab. Det gælder såvel toppen i rød som i blå blok.

Nu tiltræder en ny regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse. Indtil et regeringsgrundlag er udarbejdet, kan man jo håbe på, at han trods sit eget partis modgang kan udvise dette stærkt efterspurgte lederskab. Det kræver, at de udmeldinger og den retorik, som har præget valgkampen, ikke omsættes direkte til politisk virkelighed. Ambitioner og visioner må kunne række noget længere. Hvis ikke, så er skrækscenariet, at Danmark starter en nationalistisk epoke, hvor vi i forhold til EU-samarbejdet, deltagelsen i internationale aftaler – herunder for at løse flygtningeproblemerne – samt i tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft isolerer os stadig mere og opstiller skræmmebilleder om sociale unioner, åbne grænser etc.

I så fald vil valget 2015 stå tilbage som en af de mest skelsættende begivenheder i den nyere danmarkshistorie og aktualisere, hvad Jeppe Aakjær skrev i 1916 om Danmarks passive rolle under Første Verdenskrig:

”Du Puslingeland, som hygger sig i Smug, medens hele Verden brænder om din Vugge.”

Forrige artikel Positiv presse til Vestager i magtfuldt embede Næste artikel Danmarks største erhvervsorganisationer: Fortsæt reformer, og luk op for udlændinge, Løkke!
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.