Osteklokkevalget 2015

Flygtningestrømmen sætter verdensrekord med næsten 60 millioner mennesker, der på globalt plan er på flugt fra konflikter, tortur og personlig forfølgelse. Nye, stærke terrorbevægelser som Islamisk Stat udfordrer og lammer internationale institutioner. En græsk statsbankerot truer med at underminere den økonomiske stabilitet i Europa. Og accelererende klimaforandringer og ressourcemangel vil uundgåeligt ændre livsvilkårene for store dele af verdens befolkning.

[quote align="right" author=""]I den osteklokke, som medier og politikere i fællesskab havde bygget, udfoldedes et virkelighedsfjernt politisk drama om marginaler og promiller.[/quote]

Det er blot enkelte eksempler fra den virkelighed, Danmark er en del af. Verden befinder sig midt i et dramatisk socialt, økonomisk og værdidrevet paradigmeskifte, der stiller voldsomme krav til politisk lederskab og internationalt samarbejde. Ikke siden Anden Verdenskrig har udfordringerne været så store, så komplekse og kaldt på så mange nye løsninger som netop nu. En afgørende betingelse for at håndtere udfordringerne er en ny, global solidaritet – en solidaritet, der ikke mindst skal etableres imellem de lande, der har overskuddet og ressourcerne til at tænke og handle langsigtet.

Den solidaritet handler ikke om nationers størrelse, men om holdninger. Her kan små lande gøre store forskelle og blive rollemodeller for internationale gennembrud. Som et af verdens mest velstående og velorganiserede lande med status af økonomisk og social supermodel er Danmark et logisk og indlysende eksempel på en af de rollemodeller, verdenssamfundet drømmer om.

Men mange af den slags drømme blev brutalt slukket under den netop overståede valgkamp, som blev ført i ly af en tæt forseglet osteklokke, klinisk renset for en række af de udfordringer, som både vi og den øvrige verden konfronteres med, og som vil påvirke både denne men især næste generations livsvilkår.
 

I DEN OSTEKLOKKE, som medier og politikere i fællesskab havde bygget, udfoldedes et virkelighedsfjernt politisk drama om marginaler og promiller. I den tilbagevendende debat om den offentlige sektors størrelse drejede uenigheden mellem statsministerkandidaterne sig om bare 6 promille af statsbudgettet. Påstanden om, at det ikke kan betale sig at gå på arbejde på grund af kontanthjælpen, handlede primært om 1.800 danskere – eller 11 promiller af alle kontakthjælpsmodtagere – der får mindre end 1.000 kr. ekstra ud af at arbejde. På spørgsmålet om, hvem der gør mest for sundheden, var det ca. 200 millioner kr. om året, der skilte parterne, ud af et samlet forbrug på sundhedsvæsenet på 105 milliarder – igen en kamp om promiller.

[quote align="left" author=""]At de borgerliges sparede bistandsmilliarder i stedet skal bruges på at udbygge den hjemlige velfærd, sætter vores sociale medansvarlighed i et tankevækkende relief.[/quote]

Men helt centralt stod debatten om flygtninge og indvandrere. Den udviklede sig til en bizar opvisning i ansvarsforflygtigelse og national selvtilstrækkelighed og blev på ubehagelig vis et sindbillede på et land, der er sig selv nok. Længe før det officielle startskud på valgkampen kappedes politikerne om at være de største strammere på udlændingeområdet og opbygge det stærkeste Fort Danmark over for mennesker i nød.

SR-regeringen blev hårdt anklaget for at lade asylpolitikken sejle og for at åbne en ladeport for flygtninge. Det var en uretfærdig kritik, fordi Danmark for det første også under den tidligere regering var blandt de mest attraktive flygtningedestinationer i EU. Og for det andet fordi de internationale flygtningestrømme aldrig har været større og derfor automatisk vil øge presset på enhver vestlig nation. Det kan små justeringer i modtagelsesvilkårene ikke ændre på.

For at sætte tal og proportioner på, hvad der er opfattet som Danmarks største udfordring – set i valgkampens perspektiv – så drejer det sig om tilstrømningen af 14.800 asylsøgere i 2014, hvoraf godt 25 pct. dog blev sendt videre til andre EU-lande, mens 6.100 fik asyl. Det er godt nok det højeste antal asylsøgere i 20 år, men det er stadig markant lavere end i adskillige af vore nabolande. Det er også brøkdele af, hvad de fattigste lande har måttet huse. Et tilbagevendende argument har været, at vi i stedet burde hjælpe flygtningene i nærområderne. Men sådan hjælpes omkring 90 pct. af verdens flygtninge allerede. Eksempelvis hjælper Dansk Flygtningehjælp årligt 2,5 millioner fordrevne mennesker i nærområderne, og derfor er det et selvmodsigende forslag, når de samme partier sideløbende ønsker at skære i ulandsbistanden og dermed i muligheden for at hjælpe yderligere i nærområderne. At de borgerliges sparede bistandsmilliarder i stedet skal bruges på at udbygge den hjemlige velfærd, sætter vores sociale medansvarlighed i et tankevækkende relief.

Dette udpluk af den danske valgkamp tegner billedet af en lukket og navlepillende politisk kultur – en kultur, der domineres af kortsigtede, populistiske temaer, og hvor det eneste formål er at sikre sig magten på bekostning af modet til at tage de opgør, som er nødvendige for at omstille samfundet til markant ændrede vilkår. Her må vi desværre konstatere en uhellig alliance mellem indforståede politikere og indforståede medier.

Ikke mindst de afsluttende tv-debatter og dueller kunne have fået et langt mere spændende og udfordrende forløb, hvis journalisterne på de elektroniske medier også havde valgt emner, der rakte længere end den snævre hverdag, og forholdt sig til, hvilke visioner og idéer toppolitikerne havde gjort sig om morgendagens samfund. Visioner om Danmarks rolle og ansvar i en stadig mere globaliseret verden var urovækkende langt væk. I stedet cyklede debatterne rundt i de samme efterhånden fortærskede emner, og vi blev præsenteret for de samme argumenter igen og igen: kontanthjælpsloft, asylpolitik, sundhed, nulvækst etc. 

 

MAN VÆRGER SIG VED AT TRO, at Danmark ikke har større og vigtigere udfordringer end at drøfte, om nogle få tusinde asylansøgere skal ind eller ud af Danmark, hvordan promiller af sociale milliarder skal omfordeles, eller om den offentlige sektor skal have nulvækst eller vokse med 0,6 pct. Det har vi selvfølgelig også, og derfor er det forstemmende, at en lang valgkamp – for den er i realiteten startet for mange måneder siden – kulminerede på et så lavt og intetsigende debatniveau. Det efterlader den danske befolkning med en række ubesvarede spørgsmål om, hvad landets toppolitikere egentlig vil stille op med de reelle udfordringer, Danmark konfronteres med de kommende år.

Enten er det, fordi de ikke ved det, eller også er det, fordi de er bange for at skræmme vælgerne. Begge forklaringer er lige dårlige og lige uacceptable. Politisk lederskab bliver en af de vigtigste nationale konkurrencefaktorer de kommende år. Der bliver brug for et lederskab, der både imødegår udfordringernes omfang og karakter og rummer modet til at tage de nødvendige beslutninger for at løse dem. Vurderet ud fra valgkampen må vi desværre konstatere, at ingen af  landets førende politikere har bestået prøven i politisk lederskab. Det gælder såvel toppen i rød som i blå blok.

Nu tiltræder en ny regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse. Indtil et regeringsgrundlag er udarbejdet, kan man jo håbe på, at han trods sit eget partis modgang kan udvise dette stærkt efterspurgte lederskab. Det kræver, at de udmeldinger og den retorik, som har præget valgkampen, ikke omsættes direkte til politisk virkelighed. Ambitioner og visioner må kunne række noget længere. Hvis ikke, så er skrækscenariet, at Danmark starter en nationalistisk epoke, hvor vi i forhold til EU-samarbejdet, deltagelsen i internationale aftaler – herunder for at løse flygtningeproblemerne – samt i tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft isolerer os stadig mere og opstiller skræmmebilleder om sociale unioner, åbne grænser etc.

I så fald vil valget 2015 stå tilbage som en af de mest skelsættende begivenheder i den nyere danmarkshistorie og aktualisere, hvad Jeppe Aakjær skrev i 1916 om Danmarks passive rolle under Første Verdenskrig:

”Du Puslingeland, som hygger sig i Smug, medens hele Verden brænder om din Vugge.”

Forrige artikel Positiv presse til Vestager i magtfuldt embede Næste artikel Danmarks største erhvervsorganisationer: Fortsæt reformer, og luk op for udlændinge, Løkke!

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.