Otte ting der kendetegner den succesfulde deleøkonomiske startup

Deleøkonomi handler lige så meget om at sælge oplevelser, som det handler om at sælge produkter eller service, og det forstår succesfulde startups at implementere i deres forretningsmodel.

Det er blevet yderst populært at starte digitale, deleøkonomiske virksomheder, og jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde sammen med bl.a. GoMore om deres spændende forretning og mission. Det er interessant, at selv om den digitale deleøkonomi er relativt ny, så begynder der allerede at tegne sig en klar evidens for, hvorfor nogle iværksættere lykkes med denne type forretninger, mens andre fejler.

Jeg har ved at studere hundredvis af danske og internationale eksempler identificeret i hvert fald otte karakteristika, som de mest succesfulde alle har forstået og implementeret i praksis. Dem vil jeg gerne dele med dig, der måtte drømme om at kunne leve af deleøkonomien:

1. Tidlige test, som folk elsker

Ligesom med de fleste andre produkter og serviceydelser er det umuligt at vide på forhånd, hvorvidt en given løsning kommer til at få succes eller ej. Du kan naturligvis spørge mere erfarne folk i branchen, men det er ingen garanti.

Det gælder for mange af de nye deleøkonomiske startups, som lykkes, at de er ekstremt tidligt ude at teste deres løsning på forbrugerne. De arbejder ikke med et såkaldt MVP (minimal viable product), men nærmere med et MLP (minimal lovable product), hvor de på én og samme tid tester en idé sammen med kunderne og opbygger en følgerskare af idéfans, som siden bidrager til udbredelsen af konceptet, når det er færdigt og flyveklart. En MVP er den mindste prøveudgave af et produkt, man overvejer at producere og sende på markedet. Dvs. at man laver en MVP for at teste responsen, inden man investerer i det. En MLP er den samme tanke, men her bygger man noget kærlighed ind i det, så folk får et bedre udgangspunkt for at vurdere og give kvalificeret feedback.

Det hele handler om, at de kommende kunder virkelig skal føle sig hørt og inddraget, så de reelt bliver ambassadører og elsker jer, og ikke blot er en nem og billig marketingkanal i fremtiden. Husk at deleøkonomi først og fremmest handler om mennesker.

2. Fokus på løbende omsætning

Digitale forbrugerkoncepter er som regel afhængige af, at der er løbende efterspørgsel på produkterne. Sælger du eksempelvis juletræer, er dit årlige salgsspænd meget kort, hvilket gør det vanskeligt at skabe en bæredygtig forretningsmodel.

De mest succesfulde deleøkonomiske virksomheder fokuserer derfor på enten at finde områder, hvor der er løbende behov (mad, transport, rengøring etc.), eller tænker i mersalg og services, der supplerer hinanden og øger potentialet for løbende omsætning, recurring revenue, mest muligt.

3. Indbygget viralitet / distribution

Inden for deleøkonomi er det oplagt at tænke i indbygget viralitet og distribution. For at bruge et eksempel uden for deleøkonomien, så er Skype en god case, fordi virksomhedens produkt i sig selv giver mange fordele, men kun hvis du kobler dig op med dine venner. Det giver et indbygget incitament for forbrugeren til at dele produktet, og på den måde sparer virksomheden millioner og atter millioner på markedsføring og ’køb’ af kunder til løsningen.

4. Nødvendig knowhow

Talentfulde medarbejdere er næsten en selvfølge at nævne, men særligt inden for deleøkonomiske virksomheder findes ganske få personer, der rent faktisk har gjort, hvad de taler om.

Danske Reshopper er et godt eksempel på en startup, der som led i dens vækst og internationalisering har hentet en ny CEO til forretningen, som tidligere var nordisk ansvarlig hos Airbnb. På den måde tilfører man sin organisation viden og erfaring, der er uvurderlig i forhold til at lykkes – ikke mindst på den internationale scene.

5. Simplicitet og brugervenlighed

Det kan i nogle tilfælde være en fordel at være de første inden for en deleøkonomisk niche, men langt oftere er det de virksomheder med den største grad af simplicitet og brugervenlighed i deres produkt, som vinder.

Inden for sociale medier kender du det fra Facebook, der var social network nummer 22 i verden, men fuldstændig satte konkurrenter som Friendster og MySpace til vægs, fordi der var en uovertruffen brugerforståelse og en lækker simplicitet i alt fra like-knappen til lyden, når man interagerer m.v.

6. Stamina

Det tager tid at opbygge en succes. Iværksætteri er ikke en sprint, men et maraton, og for førnævnte GoMore tog det over fem år, før stifteren, Matias, og hans team reelt kunne leve af ideen. Derfor er det vigtigt, at I fra begyndelsen finder en strategi for, hvordan virksomheden kan udvikle sig og overleve, uanset om det tager tre måneder eller tre år, før omsætningen for alvor slår igennem.

I skal naturligvis hele tiden til en vis grad være utålmodige, for ellers har I ikke det nødvendige tempo og determination, men på samme tid er det nærmere reglen end undtagelsen, at de optimistiske excel-ark ikke holder vand. Så stamina gælder også inden for deleøkonomi.

7. Balance mellem risiko og belønning

Deleøkonomi er et spørgsmål om tillid. Som mennesker er vi mere villige til at udlåne vores hus end vores bil, viser de internationale tal. I begge tilfælde er der risiko for, at tingene bliver ødelagt, men i tilfældet med huset er sandsynligheden for en stor profit væsentligt større.
Det er altså afgørende, at din forretningsmodel skaber en fornuftig balance imellem den risiko, begge parter løber, og den belønning, reward, de får ud af det.

8. Menneskelige drivere

Overordnet set holder vi af deleøkonomiske forretningsmodeller af fire årsager:


  • Den sociale (for at møde nye mennesker)

  • Den økonomiske (for at spare/tjene penge)

  • Den praktiske (for at spare tid/ressourcer)

  • Den bæredygtige (for at beskytte planeten).


Når du bygger din forretning, så husk på ovenstående menneskelige motiver, og læg dertil, at du som deleøkonomisk virksomhed i mange tilfælde sælger oplevelser lige så meget, som du sælger produkter.

Forrige artikel Skalér ned for at få værdien op Næste artikel Hvordan bygger man en innovationsmaskine uden penge?

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.