Otte ting der kendetegner den succesfulde deleøkonomiske startup

Deleøkonomi handler lige så meget om at sælge oplevelser, som det handler om at sælge produkter eller service, og det forstår succesfulde startups at implementere i deres forretningsmodel.

Det er blevet yderst populært at starte digitale, deleøkonomiske virksomheder, og jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde sammen med bl.a. GoMore om deres spændende forretning og mission. Det er interessant, at selv om den digitale deleøkonomi er relativt ny, så begynder der allerede at tegne sig en klar evidens for, hvorfor nogle iværksættere lykkes med denne type forretninger, mens andre fejler.

Jeg har ved at studere hundredvis af danske og internationale eksempler identificeret i hvert fald otte karakteristika, som de mest succesfulde alle har forstået og implementeret i praksis. Dem vil jeg gerne dele med dig, der måtte drømme om at kunne leve af deleøkonomien:

1. Tidlige test, som folk elsker

Ligesom med de fleste andre produkter og serviceydelser er det umuligt at vide på forhånd, hvorvidt en given løsning kommer til at få succes eller ej. Du kan naturligvis spørge mere erfarne folk i branchen, men det er ingen garanti.

Det gælder for mange af de nye deleøkonomiske startups, som lykkes, at de er ekstremt tidligt ude at teste deres løsning på forbrugerne. De arbejder ikke med et såkaldt MVP (minimal viable product), men nærmere med et MLP (minimal lovable product), hvor de på én og samme tid tester en idé sammen med kunderne og opbygger en følgerskare af idéfans, som siden bidrager til udbredelsen af konceptet, når det er færdigt og flyveklart. En MVP er den mindste prøveudgave af et produkt, man overvejer at producere og sende på markedet. Dvs. at man laver en MVP for at teste responsen, inden man investerer i det. En MLP er den samme tanke, men her bygger man noget kærlighed ind i det, så folk får et bedre udgangspunkt for at vurdere og give kvalificeret feedback.

Det hele handler om, at de kommende kunder virkelig skal føle sig hørt og inddraget, så de reelt bliver ambassadører og elsker jer, og ikke blot er en nem og billig marketingkanal i fremtiden. Husk at deleøkonomi først og fremmest handler om mennesker.

2. Fokus på løbende omsætning

Digitale forbrugerkoncepter er som regel afhængige af, at der er løbende efterspørgsel på produkterne. Sælger du eksempelvis juletræer, er dit årlige salgsspænd meget kort, hvilket gør det vanskeligt at skabe en bæredygtig forretningsmodel.

De mest succesfulde deleøkonomiske virksomheder fokuserer derfor på enten at finde områder, hvor der er løbende behov (mad, transport, rengøring etc.), eller tænker i mersalg og services, der supplerer hinanden og øger potentialet for løbende omsætning, recurring revenue, mest muligt.

3. Indbygget viralitet / distribution

Inden for deleøkonomi er det oplagt at tænke i indbygget viralitet og distribution. For at bruge et eksempel uden for deleøkonomien, så er Skype en god case, fordi virksomhedens produkt i sig selv giver mange fordele, men kun hvis du kobler dig op med dine venner. Det giver et indbygget incitament for forbrugeren til at dele produktet, og på den måde sparer virksomheden millioner og atter millioner på markedsføring og ’køb’ af kunder til løsningen.

4. Nødvendig knowhow

Talentfulde medarbejdere er næsten en selvfølge at nævne, men særligt inden for deleøkonomiske virksomheder findes ganske få personer, der rent faktisk har gjort, hvad de taler om.

Danske Reshopper er et godt eksempel på en startup, der som led i dens vækst og internationalisering har hentet en ny CEO til forretningen, som tidligere var nordisk ansvarlig hos Airbnb. På den måde tilfører man sin organisation viden og erfaring, der er uvurderlig i forhold til at lykkes – ikke mindst på den internationale scene.

5. Simplicitet og brugervenlighed

Det kan i nogle tilfælde være en fordel at være de første inden for en deleøkonomisk niche, men langt oftere er det de virksomheder med den største grad af simplicitet og brugervenlighed i deres produkt, som vinder.

Inden for sociale medier kender du det fra Facebook, der var social network nummer 22 i verden, men fuldstændig satte konkurrenter som Friendster og MySpace til vægs, fordi der var en uovertruffen brugerforståelse og en lækker simplicitet i alt fra like-knappen til lyden, når man interagerer m.v.

6. Stamina

Det tager tid at opbygge en succes. Iværksætteri er ikke en sprint, men et maraton, og for førnævnte GoMore tog det over fem år, før stifteren, Matias, og hans team reelt kunne leve af ideen. Derfor er det vigtigt, at I fra begyndelsen finder en strategi for, hvordan virksomheden kan udvikle sig og overleve, uanset om det tager tre måneder eller tre år, før omsætningen for alvor slår igennem.

I skal naturligvis hele tiden til en vis grad være utålmodige, for ellers har I ikke det nødvendige tempo og determination, men på samme tid er det nærmere reglen end undtagelsen, at de optimistiske excel-ark ikke holder vand. Så stamina gælder også inden for deleøkonomi.

7. Balance mellem risiko og belønning

Deleøkonomi er et spørgsmål om tillid. Som mennesker er vi mere villige til at udlåne vores hus end vores bil, viser de internationale tal. I begge tilfælde er der risiko for, at tingene bliver ødelagt, men i tilfældet med huset er sandsynligheden for en stor profit væsentligt større.
Det er altså afgørende, at din forretningsmodel skaber en fornuftig balance imellem den risiko, begge parter løber, og den belønning, reward, de får ud af det.

8. Menneskelige drivere

Overordnet set holder vi af deleøkonomiske forretningsmodeller af fire årsager:


  • Den sociale (for at møde nye mennesker)

  • Den økonomiske (for at spare/tjene penge)

  • Den praktiske (for at spare tid/ressourcer)

  • Den bæredygtige (for at beskytte planeten).


Når du bygger din forretning, så husk på ovenstående menneskelige motiver, og læg dertil, at du som deleøkonomisk virksomhed i mange tilfælde sælger oplevelser lige så meget, som du sælger produkter.

Forrige artikel Skalér ned for at få værdien op Næste artikel Hvordan bygger man en innovationsmaskine uden penge?

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.