Ove K. Pedersen: Konkurrencestaten skal reformeres

Der bliver fokuseret for meget på at gøre selv psykisk udsatte til konkurrencestatens fodsoldater, siger professor Ove K. Pedersen, der står bag den omdiskuterede bog ’Konkurrencestaten’ fra 2011. Nu er han klar med en ny og mere selvkritisk opfølger, hvor han opfordrer til reform af konkurrencestaten.

Den danske konkurrencestat skal reformeres og have et mere menneskeligt ansigt. Det mener manden, der selv lancerede begrebet i 2011 i bogen ’Konkurrencestaten’, der siden har skabt heftig debat.

I sin nye bog ’Reaktionens tid’, der udkommer i slutningen af august, indrømmer Ove K. Pedersen, at han har været upræcis på en række punkter i sin gamle bog, og at han har lært meget af den debat, der især blussede op, da tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) i et interview i 2013 bekendte sig til konkurrencestaten.

Over for Mandag Morgen fastholder den tidligere CBS-professor dog, at udviklingen af konkurrencestaten i Danmark altovervejende har været en kæmpe succes, men at det også har haft utilsigtede bivirkninger, der kræver justeringer og – endnu vigtigere – en værdimæssig begrundelse for konkurrencestaten, der i sig selv ifølge Ove K. Pedersen er ’ideologisk nøgen’.

“En stat har brug for legitimitet, respekt og accept fra sine borgere for at være holdbar. Men konkurrencestaten er skabt uden den accept og respekt, uden at der er givet en historisk begrundelse for den, uden at der er skabt værdier for den, ja og så står konkurrencestaten afklædt. Nøgen. Men hvis man bare kasserer den og den reformisme, der ligger bag, så er hele det danske velfærdsprojekt truet,” siger Ove K. Pedersen.

Politikere, mand jer op

Derfor opfordrer han de danske politikere til at mande sig op og formulere formål og ideer med konkurrencestaten i stedet for at kritisere den sønder og sammen. Han mener, at det er absurd at give konkurrencestaten skylden for alskens psykiske og socialpsykologiske samfundsproblemer, der f.eks. kommer til udtryk ved stress, sygefravær og tidens store præstationspres på unge, som kritikere lige fra psykologiprofessor Svend Brinkmann over skolelærerformand Anders Bondo til S-formand Mette Frederiksen har fremført.

Men Ove K. Pedersen indrømmer alligevel, at der er negative bivirkninger ved konkurrencestaten, som derfor skal reformeres.

“Der er brug for at adressere de negative konsekvenser, konkurrencestaten har – f.eks. i form af en beskyttelse af de mest udsatte fra ekstraordinære og umenneskelige krav i kontanthjælpssystemet og dagpengesystemet,” siger han.

“Det er nogle af de steder, hvor der har været fokuseret overdrevent på at gøre alle til konkurrencestatens fodsoldater, og hvor vi har opbygget et urimeligt bureaukratisk apparat til at håndtere noget, som ikke kan håndteres. For der er mennesker, som fysisk og mentalt ikke kan arbejde, og så nytter det jo ikke noget at tvinge dem til det. Så skal de i stedet have hjælp til at leve et godt liv,” siger han.

Men Ove K. Pedersen peger også på, at statistikkerne over, hvor historisk mange der i dag er i beskæftigelse frem for på offentlig forsørgelse, samtidig viser, at den danske samfundsmodel trods bivirkninger altovervejende er en succes. Det samme viser et utal af internationale ranglister om alt fra vækst over uddannelsesniveau til livskvalitet og lykke i befolkningen, mener han.

”Danmark er som konkurrencestat blevet en verdensstjerne, men der er ved Gud også uønskede og negative konsekvenser. Problemet er bare, at kritikerne har fokuseret overdrevent på det negative, så kritikken er kommet helt ud af balance,” siger han.

S: Idealet er forkert

En af de kritikere er Socialdemokratiets næstformand, Dan Jørgensen, der i sin nye bog ’Staunings arv – Vejen til et lykkeligt Danmark’, kritiserer konkurrencestaten for at være et borgerligt projekt, der skaber utryghed og medvirker til, at mange unge har det svært i dag. Han giver ikke meget for Ove K. Pedersens opfordring til at reformere konkurrencestaten.

”Det er hele ideen om konkurrencestaten som ideal, der er forkert. Staten skal selvsagt være effektiv og konkurrencedygtig, men det opnås ikke ved hovedløst at piske dem, der har det sværest,” siger han.

”I stedet skal vi møde fremtiden og globaliseringen med de værdier, velfærdsstaten bygger på: tillid, lighed og tryghed,” siger Dan Jørgensen.

Ove K. Pedersens konkurrencestat såvel som forslaget om en reform får derimod opbakning fra en lidt uventet kant.

”Jeg tror på, at konkurrencestaten er den bedste måde at få mest mulig borgernær velfærd på,” siger Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører fra Dansk Folkeparti, der dog understreger, at han er lidt ligeglad med, om man kalder det en velfærdsstat eller konkurrencestat.

Han er enig med Dan Jørgensen og Ove K. Pedersen i, at der findes eksempler på, at folk er blevet presset for meget til at komme i arbejde, selv om de ikke kan. Men det betyder ikke, at man skal opgive ambitionen om at få flest muligt væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.

”Vi vil ikke stresse folk, men vi vil heller ikke betale dem for bevidst at gå hjemme, når de godt kan yde. Det er en balancegang,” siger Hans Kristian Skibby.

LÆS OGSÅ: "Konkurrencestaten står ideologisk nøgen"

Forrige artikel Ove K. Pedersen: Ove K. Pedersen: "Konkurrencestaten står ideologisk nøgen" Næste artikel Ro på: Vi skal ikke alle være mini-ingeniører Ro på: Vi skal ikke alle være mini-ingeniører
  • Anmeld

    Niels Gjern Johansen

    Sindslidendes vilkår

    Jeg laver frivilligt arbejde på et netmagasin, hvor sindslidende fortæller om deres liv og erfaringer, og der er rigtig mange, som kritiserer, at der er så meget fokus på, at de skal i arbejde. Allerede, når de bliver udskrevet efter behandling på en psykiatrisk afdeling, går sagsbehandlere i gang med at få dem i praktik og så videre, og det er alt, alt for tidligt i et behandlingsforløb at gøre det, og det ligger et stort pres på disse mennesker. Det er lidt ligesom at begynde at lave uddannelses- og jobplaner for et barn i anden klasse. Det er slet ikke relevant, og der kommer intet godt ud af det.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    På tide.

    KAJ OVE PEDERSEN nåede at lave nogen ravage med sin beskrivelse af Konkurrencestaten.
    Det interessante i hans nye opdagelser af, at denne type stat er livsfarlig for nogle af dens medlemmer kommer noget sent og minder meget om at reservere en plads ved håndvasken, og den rejser det dilemma, at når forskere ønsker berømmelse ved IKKE at forholde sig til det værdimæssige aspekt, der i realiteten er baggrunden for fejltagelsen, så bliver det ekstra farligt.
    KOP kunne åbent have gjort rede for, at hans udgangspunkt var et libertært kapitalistisk system var baggrunden for hans påstande. Det ville have skabt den fornødne klarhed og ikke bare de illusionsløse resultater, der har slået folk ihjel.
    Der er grund til at takke Dan Jørgensen for, at han ikke hopper på limpinden. Problemet her er dog, at Corydon hoppede på den, og Mette Frederiksen udførte den som beskæftigelsesminister.
    Det må siges at være det største svigt i nyere tid!


Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.