Ove K. Pedersen: Konkurrencestaten skal reformeres

Der bliver fokuseret for meget på at gøre selv psykisk udsatte til konkurrencestatens fodsoldater, siger professor Ove K. Pedersen, der står bag den omdiskuterede bog ’Konkurrencestaten’ fra 2011. Nu er han klar med en ny og mere selvkritisk opfølger, hvor han opfordrer til reform af konkurrencestaten.

Den danske konkurrencestat skal reformeres og have et mere menneskeligt ansigt. Det mener manden, der selv lancerede begrebet i 2011 i bogen ’Konkurrencestaten’, der siden har skabt heftig debat.

I sin nye bog ’Reaktionens tid’, der udkommer i slutningen af august, indrømmer Ove K. Pedersen, at han har været upræcis på en række punkter i sin gamle bog, og at han har lært meget af den debat, der især blussede op, da tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) i et interview i 2013 bekendte sig til konkurrencestaten.

Over for Mandag Morgen fastholder den tidligere CBS-professor dog, at udviklingen af konkurrencestaten i Danmark altovervejende har været en kæmpe succes, men at det også har haft utilsigtede bivirkninger, der kræver justeringer og – endnu vigtigere – en værdimæssig begrundelse for konkurrencestaten, der i sig selv ifølge Ove K. Pedersen er ’ideologisk nøgen’.

“En stat har brug for legitimitet, respekt og accept fra sine borgere for at være holdbar. Men konkurrencestaten er skabt uden den accept og respekt, uden at der er givet en historisk begrundelse for den, uden at der er skabt værdier for den, ja og så står konkurrencestaten afklædt. Nøgen. Men hvis man bare kasserer den og den reformisme, der ligger bag, så er hele det danske velfærdsprojekt truet,” siger Ove K. Pedersen.

Politikere, mand jer op

Derfor opfordrer han de danske politikere til at mande sig op og formulere formål og ideer med konkurrencestaten i stedet for at kritisere den sønder og sammen. Han mener, at det er absurd at give konkurrencestaten skylden for alskens psykiske og socialpsykologiske samfundsproblemer, der f.eks. kommer til udtryk ved stress, sygefravær og tidens store præstationspres på unge, som kritikere lige fra psykologiprofessor Svend Brinkmann over skolelærerformand Anders Bondo til S-formand Mette Frederiksen har fremført.

Men Ove K. Pedersen indrømmer alligevel, at der er negative bivirkninger ved konkurrencestaten, som derfor skal reformeres.

“Der er brug for at adressere de negative konsekvenser, konkurrencestaten har – f.eks. i form af en beskyttelse af de mest udsatte fra ekstraordinære og umenneskelige krav i kontanthjælpssystemet og dagpengesystemet,” siger han.

“Det er nogle af de steder, hvor der har været fokuseret overdrevent på at gøre alle til konkurrencestatens fodsoldater, og hvor vi har opbygget et urimeligt bureaukratisk apparat til at håndtere noget, som ikke kan håndteres. For der er mennesker, som fysisk og mentalt ikke kan arbejde, og så nytter det jo ikke noget at tvinge dem til det. Så skal de i stedet have hjælp til at leve et godt liv,” siger han.

Men Ove K. Pedersen peger også på, at statistikkerne over, hvor historisk mange der i dag er i beskæftigelse frem for på offentlig forsørgelse, samtidig viser, at den danske samfundsmodel trods bivirkninger altovervejende er en succes. Det samme viser et utal af internationale ranglister om alt fra vækst over uddannelsesniveau til livskvalitet og lykke i befolkningen, mener han.

”Danmark er som konkurrencestat blevet en verdensstjerne, men der er ved Gud også uønskede og negative konsekvenser. Problemet er bare, at kritikerne har fokuseret overdrevent på det negative, så kritikken er kommet helt ud af balance,” siger han.

S: Idealet er forkert

En af de kritikere er Socialdemokratiets næstformand, Dan Jørgensen, der i sin nye bog ’Staunings arv – Vejen til et lykkeligt Danmark’, kritiserer konkurrencestaten for at være et borgerligt projekt, der skaber utryghed og medvirker til, at mange unge har det svært i dag. Han giver ikke meget for Ove K. Pedersens opfordring til at reformere konkurrencestaten.

”Det er hele ideen om konkurrencestaten som ideal, der er forkert. Staten skal selvsagt være effektiv og konkurrencedygtig, men det opnås ikke ved hovedløst at piske dem, der har det sværest,” siger han.

”I stedet skal vi møde fremtiden og globaliseringen med de værdier, velfærdsstaten bygger på: tillid, lighed og tryghed,” siger Dan Jørgensen.

Ove K. Pedersens konkurrencestat såvel som forslaget om en reform får derimod opbakning fra en lidt uventet kant.

”Jeg tror på, at konkurrencestaten er den bedste måde at få mest mulig borgernær velfærd på,” siger Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører fra Dansk Folkeparti, der dog understreger, at han er lidt ligeglad med, om man kalder det en velfærdsstat eller konkurrencestat.

Han er enig med Dan Jørgensen og Ove K. Pedersen i, at der findes eksempler på, at folk er blevet presset for meget til at komme i arbejde, selv om de ikke kan. Men det betyder ikke, at man skal opgive ambitionen om at få flest muligt væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.

”Vi vil ikke stresse folk, men vi vil heller ikke betale dem for bevidst at gå hjemme, når de godt kan yde. Det er en balancegang,” siger Hans Kristian Skibby.

LÆS OGSÅ: "Konkurrencestaten står ideologisk nøgen"

Forrige artikel Ove K. Pedersen: Ove K. Pedersen: "Konkurrencestaten står ideologisk nøgen" Næste artikel Ro på: Vi skal ikke alle være mini-ingeniører Ro på: Vi skal ikke alle være mini-ingeniører
  • Anmeld

    Niels Gjern Johansen

    Sindslidendes vilkår

    Jeg laver frivilligt arbejde på et netmagasin, hvor sindslidende fortæller om deres liv og erfaringer, og der er rigtig mange, som kritiserer, at der er så meget fokus på, at de skal i arbejde. Allerede, når de bliver udskrevet efter behandling på en psykiatrisk afdeling, går sagsbehandlere i gang med at få dem i praktik og så videre, og det er alt, alt for tidligt i et behandlingsforløb at gøre det, og det ligger et stort pres på disse mennesker. Det er lidt ligesom at begynde at lave uddannelses- og jobplaner for et barn i anden klasse. Det er slet ikke relevant, og der kommer intet godt ud af det.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    På tide.

    KAJ OVE PEDERSEN nåede at lave nogen ravage med sin beskrivelse af Konkurrencestaten.
    Det interessante i hans nye opdagelser af, at denne type stat er livsfarlig for nogle af dens medlemmer kommer noget sent og minder meget om at reservere en plads ved håndvasken, og den rejser det dilemma, at når forskere ønsker berømmelse ved IKKE at forholde sig til det værdimæssige aspekt, der i realiteten er baggrunden for fejltagelsen, så bliver det ekstra farligt.
    KOP kunne åbent have gjort rede for, at hans udgangspunkt var et libertært kapitalistisk system var baggrunden for hans påstande. Det ville have skabt den fornødne klarhed og ikke bare de illusionsløse resultater, der har slået folk ihjel.
    Der er grund til at takke Dan Jørgensen for, at han ikke hopper på limpinden. Problemet her er dog, at Corydon hoppede på den, og Mette Frederiksen udførte den som beskæftigelsesminister.
    Det må siges at være det største svigt i nyere tid!


Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.