Politibetjente i hele landet er bekymrede for deres faglighed. De frygter for politiets anseelse og den store tillid, politiet historisk har nydt i befolkningen.

Meldingen er nærmest enslydende på tværs af de 12 danske politikredse: ”Det er ikke en ide, der er groet i vores baghave.”

Det viser en rundringning til alle formændene i de lokale politiforeninger, som Ugebrevet Mandag Morgen har gennemført i den forgangne uge.

Men ideen er nu blevet til virkelighed, og den står sort på hvidt på næste års finanslov. Den går ud på at lynuddanne såkaldte politikadetter til bl.a. grænsekontrol, bevogtning og fangetransport, så de almindelige politibetjene kan blive aflastet. Den 1. marts begynder 125 kadetter i alderen fra 18 år og opefter på et uddannelsesforløb på seks måneder, så de den 1. september 2017 kan trække i uniform og tage i tjeneste med peberspray, politistav og pistol i bæltet.

Hvad det får af konsekvenser for politiets faglighed og anseelse i befolkningen, er det helt store samtaleemne i frokoststuerne på politistationerne landet over. Holdningen til de nye politikadetter er mildest talt lunken. Der er godt nok forståelse for, at kadetordningen er ment som en politisk håndsrækning for at aflaste det hårdt pressede danske politi, der tilsammen har opsparet over en million overarbejdstimer det seneste år på grund af de politiske krav om grænsekontrol og bevogtning af potentielle terrormål. Men bekymringerne over kadetordningen er langt større. Og det er dem, der fylder mest lige nu.

Bliver politikadetterne starten på opdelingen af det danske politi i et A- og B-korps? Er det en skjult spareøvelse? Social dumping? Eller er det bare endnu en devaluering af politiets uddannelsesforløb efter sidste års upopulære nedbarbering af politiuddannelsen fra 3 til 2 år? Overalt i landet er danske politibetjente ifølge deres lokalformænd i politiforeningerne bekymrede for at tabe prestige, tillid og anerkendelse af deres faglighed på grund af bl.a. kadetordningen.

Til det svarer justitsminister Søren Pind (V) i en skriftlig kommentar, at politikadetterne skal frigøre politibetjente fra opgaver ved grænsen og med bevogtning: ”Det vil betyde, at flere betjente kan komme tilbage til politikredsene, og det vil styrke politiet som helhed.”

Bekymringerne rækker bare længere end det.

”Vi køber præmissen om, at der mangler folk her og nu, og at kadetordningen kan hjælpe på det. Men det er vigtigt at holde en linje, hvor både det etiske perspektiv og politiets faglighed ikke lider under det. Vi skal ikke sende folk ud på opgaver, som de ikke er klar til. Det giver dårlige løsninger, dårlige relationer til borgerne, et dårligt image hos de nye politikadetter. Og det påvirker jo alt sammen befolkningens samlede anseelse af politiet. Det er den bekymring, vi har,” siger Jørgen Fisker, der er formand for Midt- og Vestjyllands Politiforening med hovedsæde i Holstebro.

I den anden ende af landet giver formand for politiforeningen for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udtryk for lignende bekymringer:

”Der er mange af mine kolleger, der deler den samme bekymring om, hvad det er for en forandring af dansk politi, der er i gang. Vi har jo oplevet en devaluering af vores basisuddannelse, samtidig med at der er kommet nye medarbejdergrupper ind, uden at vi har fået mindre travlt af den grund. I kombination med det er den her kadetuddannelse endnu et skridt på en lang tur ned ad bakke for dansk politi,” siger Kaj Rasmussen.

Sidste udvej

Samtidig er formanden for hele Politiforbundet, Claus Oxfeldt, havnet i et stormvejr på de indre linjer med beskyldninger om, at forbundet ikke har sagt tydeligt nok fra over for Rigspolitiets og Folketingets gradvise udhuling af politiuddannelsen og dermed grundlaget for politiets faglighed. På forbundets offentlige Facebookside truer talrige medlemmer med at melde sig ud i protest over håndteringen af politikadetuddannelsen, der tager kortere tid at gennemføre end en frisøruddannelse, som en betjent bemærker i en kommentar.

Selv har Claus Oxfeldt ikke tid til at kommentere sagen over for Mandag Morgen. Han har travlt med at forhandle med Rigspolitiet om indretningen af den nye kadetuddannelse, siger han. Hvor meget han kan ændre på nuværende tidspunkt, er dog uklart. I sidste uge offentliggjorde Rigspolitiet allerede et forholdsvist detaljeret jobopslag om den nye kadetordning, hvor man bl.a. oplyser, at aldersgrænsen for at blive optaget er sænket til kørekortniveau. Normalt skal man være 21 år for at blive politibetjent. Bortset fra at det heller ikke er et krav at have gennemført en gymnasial uddannelse, er optagelseskravene ellers de samme som til den almindelige politiuddannelse, oplyser Rigspolitiet. Se tekstboks.

På en sms anerkender Claus Oxfeldt kort sine kollegers bekymringer: ”Jeg kan da godt forstå ’frygten’. Den har jeg selv,” skriver han uden dog at ville uddybe årsagerne. Det vil mange af lokalformændene i Politiforbundets lokalforeninger imidlertid gerne. Kun 3 ud af de i alt 12 lokalformænd har ikke villet eller haft tid til at kommentere sagen over for Mandag Morgen. Men før bekymringerne får frit løb fra alle dele af landet, understreger politiforeningsformændene også – nærmest lidt pligtskyldigt – at man da er glad for at få ekstra ressourcer. Det sker bare alt for sent og på en helt forkert måde:

”Vi er bragt i en situation, hvor vi er nødt til at acceptere nogle uperfekte løsninger for at få hårdt tiltrængte ressourcer. Politiet har over en million overarbejdstimer, og folk er slidt ned til sokkeholderne og har ikke ordentlig tid til det, vi betegner som vores kerneopgaver – beredskab, efterforskning og forebyggelse. Det er nedprioriteret i en grad, vi aldrig har set før,” siger Mogens Heggelund, der er formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening i Roskilde.

Han understreger, at han og kollegerne vil gå positivt til kadetordningen fremadrettet og byde de nye politikadetter velkommen i politiet. Men han lægger ikke skjul på, at løsningen nærmest bliver presset ned i halsen som en sidste udvej – også fordi trusler om private vagtværn som alternativ har været luftet politisk. Derfor tager man imod politikernes håndsrækning, men ser det, som om selvsamme hånd først har skubbet korpset godt og grundigt omkuld. Eller som en anden lokalformand udtrykker det uden at ville lægge navn til citatet, så svarer det til at få skåret en koldbrandsramt fod af med en kniv ført af den samme mand, der tidligere har stjålet dine støvler. En lignende lunken taknemmelighed kommer fra politistationen i Odense:

”Politikerne vil så gerne hjælpe os. Men det er bare alt, alt, alt for sent. Nu er vi så der, hvor det er ved at være sidste løsning. Det er selvfølgelig pænt ment, men de må snart stoppe med at komme med flere gode ideer. For de her gode ideer har det med at gribe ind i en faglighed, som de dybest set ikke forstår. Der er ingen garanti for, at det her bliver veludført. Og det bekymrer mig,” siger Steffen Daugaard, der er formand for Fyns Politiforening.

Frygt for A- og B-korps

Den store frygt hos Politiforbundet har længe været en opsplitning af det danske politi i flere forskellige korps, sådan som man kender det fra Sydeuropa, hvor flere lande både har et nationalt og et lokalt politi samt eventuelt også et korps af gendarmer.

”I Sydeuropa misunder de os, at vi i de nordiske lande har et enhedspoliti. Det risikerer man at gå væk fra med det her, og det synes jeg ikke er særlig godt,” siger Michael Per Mortensen, der er formand for Bornholms Politiforening.

Et egentligt korps bliver de nye politikadetter dog ikke umiddelbart, og i Finansloven omtales de da også omhyggeligt som en ny ”medarbejdergruppe”, ikke som et korps. Alligevel frygter flere af politiforeningernes formænd stadig, at der de facto vil opstå en opdeling i A- og et B-politi, og det er også den hyppigste kritik fra menige politibetjente på Politiforbundets Facebookside, der har glødet af frustration og kritik siden offentliggørelsen af kadetordningen forrige fredag. Se figur 1.

”Det, man kan frygte, er, at kadetterne efterhånden sættes til en masse andre politimæssige opgaver, som de ikke er uddannet til, når der på et tidspunkt bliver mindre behov for grænsekontrol og bevogtning. Og de må altså ikke blive til en form for billig arbejdskraft i politiet,” siger Mogens Heggelund fra politistationen i Roskilde og understreger, at han dog ikke tror, det vil gå så galt. Men det frygter kollegaen fra Aalborg til gengæld.

”Om det kan forhindres, er nok tvivlsomt. For så får vi pludseligt løst arbejdsopgaverne til en langt billigere lønkrone. Og alene af den grund vil politikerne se fidusen ved at have A- og B-styrker, selv om de derved ser stort på kvaliteten i arbejdet,” siger Jens Jørgen Møller Nielsen, formand for Nordjyllands Politiforening.

Frygt for tab af tillid

Historisk har det danske politikorps nydt meget høj tillid fra den danske befolkning. De seneste tilgængelige tal fra Justitsministeriet viser, at Danmark i europæisk sammenhæng ligger helt i top, hvad angår tillid til politiet – kun akkurat overgået af Finland. Se figur 2.

Hvis den tillid skal bevares intakt, er det afgørende, at borgerne kan kende forskel på de nye politikadetter og de ’rigtige’ politibetjente, når de står over for dem, siger professor ved Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen, der i en lang årrække har forsket i tillid.”Det er afgørende, at de her kadetbetjente ikke bliver forvekslet med det almindelige politi. Der skal være en klar opgaveadskillelse, og så skal der være en eller anden form for fysisk kendetegn, så man kan se, at det ikke er en almindelig politibetjent, man står over for,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

Men der er ikke umiddelbart lagt op til at give politikadetterne særlige uniformer, der adskiller sig særligt meget fra politiets. Det ville jo være et skridt på vejen mod en opdeling i A- og B-korps. Og i stedet for bliver der en øget risiko for forveksling med de ’rigtige’ politifolk, hvilket er endnu en årsag til bekymring i politiforeningerne:

”Nu taler man jo om, at de skal have samme uniformering. Men hvad sker der så, hvis kadetterne befinder sig et sted, hvor der sker noget alvorligt, som de ikke må tage sig af? Hvordan vil det ikke blive oplevet af befolkningen, at politiet ikke reagerer? Det synes jeg ikke er særlig hensigtsmæssigt,” siger Michael Per Mortensen fra Bornholms Politiforening.

Bekymringerne går på, at sådanne uheldige oplevelser med kadetterne vil få betydning for borgernes tillid til hele politiet.

”Dansk politi har igennem mange år nydt en høj anseelse i befolkningen. Jeg frygter for, at det er nedadgående. Hvad det er for noget personale, borgerne møder, er jo afgørende for deres opfattelse af hele politikorpset. Og derfor er det rigtig vigtigt, at dem, der skal udøve politimyndighed, har en stor faglig ballast,” siger Kaj Rasmussen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening.

Justitsminister Søren Pind forsikrer om, at uddannelsen af kadetterne bliver solid, selv om den er kort: ”Politikadetterne vil på en række områder få samme kompetenceniveau som politibetjente.”

Ministeren oplyser, at en række moduler fra politiets basisuddannelse som skydning, magtanvendelse og bevogtning bliver samme standard: ”Kadetterne får også den samme vedligeholdelse af bl.a. deres skydekompetencer som politibetjente.”

Men befolkningens tillid til politiet handler ikke bare om at håndtere våben. Og det burde politikerne have in mente, når de justerer ved rammerne for politiets faglighed, fordi befolkningens tillid til politiet er institutionens vigtigste ressource, siger ekstern lektor i politistudier ved Aalborg Universitet, Adam Diderichsen.

”Befolkningens tillid til politiet er helt afgørende for politiets effektivitet. Det er vigtigere end at være god til at skyde eller køre hurtigt. Respekten omkring politiprofessionen er noget af det, der har bidraget til, at vi har et godt politi i Danmark. At vi kunne tiltrække de rigtige mennesker, og at der er en god politikultur, hvor man forvalter ansvaret på en god og ordentlig måde. Det synes jeg, vi skal passe meget på med at pille ved. Og der er jeg bekymret,” siger han.

Nordens dårligst uddannede politi

Da politiet sidste år forkortede politiuddannelsen fra 3 til 2 år og derved fjernede politiets akkreditering som en bacheloruddannelse og helt opgav af have den med i det offentlige akkrediteringssystem, betegnede Adam Diderichsen over for DR beslutningen som et skridt mod et ”discountpoliti”. Den betegnelse mener han kun er blevet endnu mere passende i dag med den nye 6-måneders kadetuddannelse.

”Man vil tydeligvis gerne have en masse mere politi, men man virker til at være ligeglad med kvaliteten. Da man droppede bacheloruddannelsen sidste år, var det et skridt mod et discountpoliti, og nu synes jeg, at man forstærker den udvikling,” siger han og tilføjer: ”Jeg er meget bekymret. Hvis det ikke var discount sidste år, så bliver det da i hvert fald nu.”

Det afviser det største parti bag beslutningen om at indføre den nye kadetuddannelse, Dansk Folkeparti.

”Jeg deltager ikke i at kalde nogle politibetjente for et discountpoliti. Vi ønsker os et langt stærkere politi i fremtiden, og det forudsætter bare, at vi får nogle flere politibetjente, og det er det, vi er gået i gang med, og som den her kadetordning skal bidrage til,” siger retsordfører Peter Kofod Poulsen og understreger, at kadetordningen kun er midlertidig:

”For os er det en midlertidig løsning, indtil man kan få givet folk den politiuddannelse, som de skal have.”

Politifolkene bryder sig heller ikke om ordet ’discountpoliti’. Men de bruger andre ord, der ikke er meget mere flatterende: semipoliti, B-politi, light-model, social dumping og billig arbejdskraft. Og bag ved alle ordene ligger først og fremmest en dyb frustration over, at kadetuddannelsen er endnu et tiltag, der risikerer at udhule politiets faglighed efter politiforbundet modvilligt accepterede nedgraderingen af bacheloruddannelsen med lovning om, at efteruddannelse ville opveje det tabte.

”Det er lige præcis den faglige stolthed, medlemmerne er bekymrede for. Den faglige stolthed, man har taget på sig med uddannelse, efteruddannelse og årelang erfaring, og så lige pludselig kommer der en light-model. Det optager mine kolleger,” siger Steffen Daugaard fra Fyns Politiforening og fortsætter:

”Hvis vi ikke gør det her ordentligt, så er jeg meget bekymret for politiets faglighed. Vi har jo også klagesager, og det kan da godt være, de får mere travlt oppe i Aarhus,” siger han med henvisning til sædet for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der varetager straffesager mod politiet. Seneste opgørelse over disciplinærsagerne viser, at der er flere alvorlige sager iblandt, og at politiet fortsat har udfordringer med brodne kar. Se tekstboks under artiklen.

”Der er da en risiko for, at man med en knap så god uddannelse ikke er helt klar på at håndtere konfliktsituationer i den menneskelige kontakt, som politikadetterne også skal have. Og vi ser desværre i forvejen for mange disciplinærsager,” anerkender også Michael Per Mortensen fra Bornholms Politiforening.

De bekymringer kan Adam Diderichsen godt forstå, og han deler dem med politiet både fra et borgerperspektiv og et forskningsmæssigt synspunkt, forklarer han.

”Vi ved fra politiforskningen, at en kombination af stor magt og lav anseelse er rigtig uheldigt. Det skal man undgå, for det fører til sager om brutalitet og magtmisbrug. Så vi skal sørge for, at politiets anseelse fortsat er høj. Og det er noget, jeg er bekymret for med den her udvikling,” siger Adam Diderichsen.

Han mener, at kadetuddannelsen kunne have været et godt supplement til politiets 3-årige bacheloruddannelse, hvis man havde beholdt den. Men begge dele på en gang gør ham skeptisk over for den politiske beslutning.

”Nu er der givet køb på alle kvalitetskrav til politiuddannelsen, og resultatet er, at det sejler. Og på den baggrund indfører man så en endnu kortere uddannelse. Det er noget amatøragtigt politisk håndværk, vi er vidne til for tiden, fordi man har de her hovsaløsninger og kursskift for uddannelsen af politiet,” siger Adam Diderichsen.

Han henviser til, at de andre nordiske lande enten allerede har eller er i gang med at gøre deres politiuddannelser til akkrediterede bacheloruddannelser. Men der går det i Danmark den forkerte vej.

”Det her betyder, at vi fremover vil stå med Nordeuropas dårligst uddannede politi. Her har dansk enegang, hvor vi sænker uddannelsesniveauet for vores politi på et tidspunkt, hvor alle andre hæver det,” siger Adam Diderichsen.