Lige nu uddanner universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner flere og flere studerende direkte til arbejdsløshed.

Det er blevet særlig tydeligt under coronakrisen, hvor ledigheden blandt nyuddannede i de fire store universitetsbyer nu ligger mellem 30 og 50 procent over niveauet på samme tidspunkt sidste år. Og niveauet sidste år var allerede højt.

På den baggrund forbereder uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) to tiltag, der skal vende udviklingen. Hensigten er, som Socialdemokratiet allerede sagde op til valget, at ”målet med en videregående uddannelse er at få et job”.

”Når op mod hver femte nyuddannede akademiker står i en arbejdsløshedskø, er det ikke bare et her-og-nu-problem, men også et strukturelt problem. I løbet af få måneder vil vi fremlægge et forslag til et partnerskab, der skal forbedre de studerendes overgang fra uddannelse til et job,” siger hun.

Derefter vil ministeren ”genbesøge” den dimensioneringsmodel, der siden 2015 har lagt loft over optaget af studerende på de uddannelser, hvor de nyuddannede har en høj ledighed.

”Den høje arbejdsløshed blandt dimittenderne er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at dimensionere uddannelserne rigtigt. Nu har modellen fungeret i fem år, og det skal vi lære af. På lidt længere sigt skal vi have genbesøgt dimensioneringsmodellen,” siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

”Ansvaret for ikke at uddanne til arbejdsløshed bliver kun endnu større nu, hvor vi står midt i en økonomisk krise.”

Selv om målet med de to redskaber, de nye partnerskaber og en mulig kommende justering af dimensioneringen, er det samme, nemlig at sikre en mere direkte vej fra uddannelse til job, er der store forskelle på, hvor hurtigt de virker.

Partnerskaberne kan formentlig ret hurtigt sætte gang i aktiviteter, der tuner de studerende ind på mulige jobåbninger efter endt uddannelse. Omvendt vil en dimensionering tidligst påvirke og også reducere optaget af studerende fra og med sommeren næste år. Den endelig effekt viser sig først, når de studerende afslutter deres uddannelse fem år senere.

Partnerskaber med de unge

De nye partnerskaber har været på tegnebrættet siden januar, fordi antallet af arbejdsløse kandidater fra universiteterne allerede på det tidspunkt var rekordhøjt.

Nu skal de kommende partnerskaber ifølge Ane Halsboe-Jørgensen også omfatte andre videregående uddannelser.

”Før coronakrisen var ledigheden først og fremmest høj blandt nyuddannede akademikere. Nu ser det ud til, at andre grupper af nyuddannede også har svært ved at finde sig et job. Derfor tror jeg, vi skal tænke bredere om vores partnerskaber,” siger hun.

I det kommende udspil – et samarbejde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard – lægger hun og regeringen op til, at repræsentanter fra de unge selv, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal samarbejde om en bedre overgang mellem uddannelse og job.

”Vi skal have fat i de unge selv, i dem, der sender de unge af sted, og i dem, der skal modtage de unge. Det skal være en del af uddannelserne, at de unge forbereder sig på det arbejdsmarked, der venter dem efter uddannelserne,” siger hun.

Og Ane Halsboe-Jørgensen vil altså lade partnerskaberne dække både universiteterne og andre videregående uddannelser. Men opgaverne bliver forskellige.

”Der er forskel på, hvor gode uddannelserne er til at forberede de unge til at komme ud på arbejdsmarkedet. Erhvervsakademierne og velfærdsuddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske har en meget tæt kobling til praksis. Derfor skal vi særligt klæde vores nyuddannede akademikere bedre på til arbejdsmarkedet. Her skal partnerskaberne være med til at løfte den opgave, så det er på plads, inden de studerende afslutter deres uddannelse,” siger hun.

Kommuner og jobcentre som partnere

De kommende partnerskaber vil på nationalt plan være en nyskabelse. Men rundtomkring i landet samarbejder jobcentre, uddannelsesinstitutioner og virksomheder allerede nu om at lette overgangen fra uddannelse til job.

Indtil nu indgår hverken kommuner eller jobcentre imidlertid i Ane Halsboe-Jørgensen og regeringens planer.

Thomas Kastrup-Lasen har som borgmester i Aalborg og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg sagt, at kommunerne og jobcentrene meget gerne vil deltage i de kommende partnerskaber.

Hvad siger du til at inddrage kommuner og jobcentre?

”Det er dejligt, at folk byder sig til, og at man også i kommunerne gerne vil tage ansvar for det her. Det er rigtig vigtigt. Præcis hvordan vi strikker det sammen, det bliver vi mere konkrete på,” siger Halsboe-Jørgensen.

Du siger, at uddannelserne skal være mere relevante for arbejdsmarkedet – hvad tænker du? Amerikanske universiteter har typisk en særskilt karriereservice, hvor de studerende kan få hjælp til at komme videre efter at have afsluttet eksamen? I en dansk sammenhæng kunne det være, at jobcentrene skulle have en plads på uddannelserne?

”Det kan være den type indsatser, men det er blandt andet det, partnerskaberne skal drøfte i fællesskab. Hvis jeg havde alle svarene, var der ikke brug for et partnerskab, men det synes jeg faktisk, der er,” siger ministeren.

Jobcenter samarbejder med universiteter

En række videregående uddannelser har afdelinger i København. Det gør kommunen til den absolut største universitetsby i Danmark. Kommunen har siden 2019 og frem til 2022 afsat penge til en særlig indsats, ”førdimittendindsatsen”, for at undgå, at færdige kandidater går lige ud i ledighed.

En evaluering fra slutningen af maj viser, at indsatsen indtil videre har været helt afhængig af den enkelte universitetslærers opbakning. Integrerer han eller hun plads til noget, der ligner en karriererådgivning i sit undervisningsforløb, så påvirker det de studerende. Det har langt mere betydning end mere formaliserede fælles events mellem universitetet og jobcentret.

”Jeg tror, vi taler om en kulturel problemstilling. På amerikanske universiteter er der især i det sidste år fokus på den karriere, de studerende skal i gang med, når de afslutter deres uddannelse. Der bliver hele tiden talt om karriere, og der er særlige centre for karriereservice. Her i København kan vi se, at det afhænger meget af enkeltpersoners indsats,” siger beskæftigelsesborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der selv har læst på et amerikansk universitet.

Hun oplever ikke, at universiteterne i Danmark har et tilsvarende fokus og efterlyser mere af det, hun betegner som en ”før-service”.

”Vi skal respektere den akademiske faglighed, men man kunne godt bygge noget mere karriererelateret ind i de studerendes forløb,” siger hun.

Det kunne være kompetencer lige fra it og basale jobsøgningskompetencer til viden om god mødeledelse. Hun mener også, at studerende kunne samarbejde med virksomheder om emnet for deres specialeafhandling.

Erfaringerne fra førdimittendindsatsen i København viser, at aktiviteter skal være endda meget målrettede mod den enkelte studerende. Der er blandt andet gode erfaringer med såkaldte erhvervssamtaler med hver enkelt studerende.

Jobcentret i København samarbejder med Aalborg Universitets afdelinger i København og arbejder nu på at etablere et tilsvarende samarbejde med KADK (Kunstakademiet) og Roskilde Universitet.