Regeringen lægger op til det, regionerne ønsker det, og lægernes organisationer presser på for at patienter inddrages mere i behandlingen på landets sygehuse. Alligevel sker det langt fra altid.

”De 41 pct. er et meget højt tal. Lægerne og sygeplejerskerne er nødt til meget tydeligt at signalere, at de er der for patienternes skyld,” siger Beth Lilja.

Men det oplever patienterne ifølge undersøgelsen ikke. Får de ikke talt med personalet, forklarer hele 80 pct. det med, at de oplever, at personalet har for travlt. En forklaring kan være, at patienterne ikke føler, de ved nok om deres sygdom og behandlingen, og at de derfor ikke får stillet spørgsmål eller talt om deres bekymringer. Se figur 2.

”Det er bekymrende, at patienterne oplever så mange barrierer, der forhindrer dem i at få talt med personalet. Både fordi man som patient bliver mere tryg og velinformeret om sin sygdom, når man får stillet spørgsmål. Men også fordi patienterne ofte har vigtig viden om f.eks. symptomer eller ønsker, som lægen kun kan handle på, hvis patienten kommer til orde,” siger Beth Lilja.

Formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, erkender problemet.

”Vi skal have et sundhedsvæsen, der er til for patienterne og det er trist, hvis patienterne oplever, at lægen står med hånden på håndtaget og er på vej ud af døren. Så mindskes lysten til at spørge,” siger han.

Helt lige som patienterne oplever barrierer, der forhindrer dem i at få talt med personalet, er der også barrierer, som forhindrer lægerne i at tage sig den nødvendige tid til at få talt med deres patienter.

”Det kan den enkelte læge ikke ændre. Det skal være også være en politisk dagsorden, så vi i fællesskab kan gøre det anderledes,” siger Mads Koch Hansen, der mener, at der ud over problemer med for få ressourcer også er et behov for at trimme hele organisationen.

”Der er et problem med bemandingen mange steder, men det er også vigtigt, at arbejdet organiseres smartere, så læger og sygeplejersker for eksempel ikke er nødt til at spørge en patient om det samme flere gange for at kunne give den bedste behandling,” siger Mads Koch Hansen.

Ny opmærksomhed på patienternes behov

Hos Danske Regioner erkender man også problemerne, og man er samtidig overrasket over den manglende dialog.

”Det overrasker mig, når hver fjerde patient ikke får talt ordentlige med personalet. Det er for mange. Jeg tror, vi skal huske på, at patienterne billedligt talt er i minus, når de indlægges, og det nytter ikke noget, hvis vi giver en teknisk og fagligt set god behandling, hvis ikke patienten forstår, hvad der sker,” siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Han mener, at det traditionelle fokus fremover skal suppleres med et tilsvarende fokus på kommunikationen med patienten.

”Vi skal kunne give patienten en behandling, der omfatter hele paletten. Får vi ikke talt bedre med vores patienter, så ved de måske heller ikke, hvad de skal holde øje med, når de bliver skrevet ud, og så får vi dem bare tilbage igen,” siger han.

Det indebærer f.eks., at god kvalitet ikke bare handler om den enkelte behandling, men om hele det forløb, en patient gennemgår helt hen til det øjeblik, hvor han eller hun er helbredt.

Fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed peger Beth Lilja på en indsats, der sætter ind på en række områder samtidig.

”Det handler både om den måde, vi har organiseret arbejdet på sygehusene og om den kultur, der ligger til grund for arbejdet på sygehusene,” siger hun.