Der er en reel risiko for at ende i social armod på lave offentlige ydelser, hvis man er så uheldig at miste sin erhvervsevne på grund af ulykke eller sygdom.

Skæbnen defineres langt hen ad vejen af, hvilken pensionskasse man er medlem af. For det er meget forskelligt, hvor godt selskaberne dækker. Nogle pensionskassers dækning er så ringe, at eksperter peger på klare behov for forbedringer.

Det gælder for hundredtusindvis af danske lønmodtagere i de klassiske arbejdsmarkedspensionskasser, der kan få mere end svært ved at opretholde deres levestandard, hvis de mister arbejdsevnen:

”Hvis du tror, at du er dækket ind, hvis du mister din arbejdsevne, så er svaret ’nej, det er du ikke’. Der er måske en lille ekstra ydelse oven i den offentlige førtidspension. Men det er ofte ikke nok til, at du kan blive boende i din bolig. Så man risikerer at skulle gå fra hus og hjem.”

Så kontant lyder dommen fra Gert A. Nielsen, partner og pensionsekspert i BEDSTPension, over dækningerne i de klassiske pensionskasser som PensionDanmark, PKA, Industriens Pension, Sampension, PBU og Pensam. 

Udfordringen er ønsket om meget lave omkostninger i flere af de største pensionskasser i forhold til de kommercielle selskaber som Velliv, Danica og PFA og akademikerpensionskasserne, der typisk har bedre, men også langt dyrere dækninger, hvilket ofte koster både selskaberne trecifrede millionbeløb i underskud og trækker på de øvrige opsparinger til alderdommen.

Det viser en stor rundspørge til pensionskasserne PKA, PensionDanmark, Industriens Pension, Pensam, DIP/JØP, Sampension, ISP, Lærernes Pension, Lægernes Pension, MP Pension og PBU om deres ordninger.

Et selskab skiller sig ud

Et centralt tema er, at man ofte er afhængig af at få tilkendt førtidspension fra det offentlige for overhovedet at være dækningsberettiget. Er det tilfældet, kan man komme i alvorlige problemer, for efter den seneste førtidspensionsreform fra 2013 er det blevet langt sværere at få tilkendt førtidspension. Og så kan man let falde i et hul.

Især hvis man er under 40 år, går der ofte mange år, måske helt op til 10 år, med ’ressourceforløb’ og forskellige offentlige tilbud. Det er svært for de fleste at klare en længere årrække på de lave ydelser på godt 10.000 kr. om måneden, selv om man ofte får et mindre beløb i invaliditetssum udbetalt efter en periode.

”Der er ikke særlig stor forskel på arbejdsmarkedspensionskasserne. De baserer sig på, at de offentlige ydelser er de bærende, og som udgangspunkt får du slet ikke tilkendt førtidspension, hvis du er under 40 år. Den beskedne supplerende dækning fra arbejdsmarkedskassen er svær at få tilkendt og er for manges vedkommende ikke nok,” fortsætter Gert A. Nielsen.

Af de adspurgte pensionskasser lægger langt størsteparten vægt på tilkendelse af førtidspension, før det kan komme på tale at få udbetalt sin pension. Det siger PensionDanmark, PBU, Lærernes Pension, Pensam og PKA.

Dog ser Lægernes Pension, ISP, MP, Pension, Industriens Pension og Pensionskassen for Farmakonomer selv på medlemmernes erhvervsevne, eller har egne læger tilknyttet. På den måde vil man undgå, at medlemmerne bliver fanget i de offentlige systemer, forklarer juridisk chef i Industriens Pension Mikkel Holmgren.

”Der er blevet længere og længere mellem tilkendelsen af førtidspension. Det viser tallene, og det var også meningen med reformen fra 2013. Desuden er der det problem, at det varierer meget fra kommune til kommune, om man får tildelt førtidspension. Derfor besluttede vi, at vi selv ville have styr på tilkendelsen af invalidepension. Det kan godt være, at man kan lave billigere forsikringsordninger, men for vores medlemmer har vi vurderet, at det er det rigtige at have egne vurderinger uafhængigt af det offentlige,” lyder det fra Mikkel Holmgren, der henviser til, at man typisk kan få tilkendt invalidepension efter bare tre måneder i Industriens Pension – markant hurtigere end hos det offentlige.

Kæmpe med svage dækninger

En af de spillere, der fremhæves som en af dem med en ret svag dækning, er PensionDanmark. Her er medlemmerne som oftest nødt til at få førtidspension for at få penge fra pensionskassen – dog bortset fra en mindre invaliditetssum, som typisk udbetales efter en periode. Og det kan være hårdt for mange, konstaterer pensionsekspert Søren Andersen fra FPension.

”PensionDanmark, PenSam, PKA med flere opfatter sig selv som et supplement til det offentlige. Det betyder, at man ikke får ret meget, før man får tilkendt førtidspension. Det er markant anderledes end hos de kommercielle spillere og akademikerkasserne, og det skal kunderne vide, for fem år på ressourceafklaring er hårdt for de fleste. Så PensionDanmarks produkt er efter min mening for skrabet og uden den dækning, de fleste har behov for,” siger Søren Andersen.

Tillige bruger pensionskasserne som argument, at man ikke ønsker at bruge medlemmernes penge, hvis de alligevel ender med at blive modregnet i de offentlige ydelser. Men det holder ikke, mener Søren Andersen:

”Naturligvis er det ærgerligt at bruge pensionspenge på at supportere statskassen, men det kan hr. Hansen, der bliver syg, jo ikke bruge det til noget. Han skal stadig leve for 10.000 kr. om måneden i stedet for 30.000 kr., og det kan han ikke. Så produktet dækker isoleret set ikke godt nok,” siger han.

COO Flemming Tovdal Schmidt hos PensionDanmark forklarer netop selskabets dækning med, at man ofte risikerer at skulle modregne pensionsudbetalinger i de offentlige ydelser, og så bliver det meget dyrt for selskabet, uden at kunderne får specielt meget ud af det:

”PensionDanmarks forsikringsdækning ved førtidspension skal være et supplement til de offentlige ydelser – ikke en erstatning. Det afspejles i det dækningsomfang, medlemmerne typisk vælger, hvor ydelserne er tilstrækkelig høje til at sikre en god dækningsgrad i forhold til den hidtidige indtægt, men hvor prisen samtidig er tilstrækkelig lav til at sikre en passende balance i forhold til, hvor stor en del af pensionsbidraget der ubeskåret går til opsparingen til alderspension,” siger han.

Flemming Tovdal Schmidt erkender, at det er blevet sværere at få førtidspension efter 2013, men påpeger samtidig, at det er på vej op igen, og man har også eksempler på medlemmer under 40 år, som har fået tilkendt førtidspension. Hos PensionDanmark er medlemmerne tillige relativt lavtlønnede, og derfor er der i sagens natur lavere forskel på indkomstniveauerne før og efter en eventuel førtidspension.

”PensionDanmarks medlemmer har typisk ikke høje lønninger, og her leverer den offentlige førtidspension en god grunddækning. Førtidspensionsdækningen giver et godt supplement, som sikrer en fornuftig dækningsgrad i forhold til den hidtidige indtægt. Opsparingssikringen er en væsentlig del af dækningen: Den sikrer, at medlemmerne har indkomster i folkepensionisttilværelsen på linje med de kolleger, der ikke var så uheldige at blive ramt af sygdom,” fortsætter Flemming Tovdal Schmidt med henvisning til, at PensionDanmark som andre betaler pensionsindbetalingerne i sygdomsperioden.

Heller ikke i PBU, pædagogernes pensionskasse, der også knytter sin dækning op på tilkendelsen af førtidspension, ønsker direktør Sune Schackenfeldt at pille ved tilkendelseskriterierne.

”Det er vores opfattelse, at matching af de kommercielle selskabers dækning ikke generelt vil indebære en bedre opfyldelse af pædagogernes samlede behov. Eksempelvis kan det anføres, at en forøgelse af dækningens størrelse vil føre til øget modregning i de offentlige ydelser, og den er derfor ikke nødvendigvis attraktiv for vores målgruppe,” siger PBU-direktøren, der ved årsskiftet hæver den skattefri invalidesum til 360.000 kr. i forbindelse med valg af den individuelt forhøjede invalidepension.

Løsning: Tilkøb af indtægtssikring

Men djævelen ligger igen i detaljen, for pensionskasserne har forskellig praksis, alt efter om kunden er midlertidig invalid eller på anden vis er i en mellemfase mellem at kunne komme tilbage på arbejde eller blive permanent parkeret på førtidspension.

En af de spillere, der ifølge Søren Andersen fra FPension har gjort op med de ret svage dækninger, der typisk gør sig gældende for arbejdsmarkedspensionskasser, er Sampension.

”Sampension er lige nu klassens duks. Det skyldes, at man også har udviklet produkter fra firmapensionsverdenen og gjort dem tilgængelige for overenskomstansatte. Man kan tilkøbe indtægtssikring, så man ikke behøver at ende i en situation, hvor man som i de andre selskaber er afhængig af offentlige ydelser ved tab af erhvervsevne,” siger han.

Selv oplyser Sampension, at man er meget tilfreds med, at man har udviklet produkter, der gør, at medlemmerne kan købe sig til dækninger, der omtrent matcher dem i de kommercielle pensionsselskaber og akademikerkasserne:

”De produkter, der tilbydes på firmapensionsordningerne, er også tilgængelige for kunder i arbejdsmarkedspensionsordninger, hvis der er interesse for det.  Sampension har for eksempel udviklet et nyt produkt kaldet indtægtssikring, som ved tab af erhvervsevne betyder, at medarbejderen bevarer en fast del af sin indtægt, uanset modregning af offentlige ydelser, og uanset hvilken fase mellem job og førtidspension man er i.”

Dog kræves det hos Sampension, at aftaleparterne beslutter sig for at tilbyde produktet til medlemmerne.

Akademikere har bedre dækninger

Alligevel er det meget langt fra niveauet i de pensionskasser, der har akademikere som medlemmer. For her er der markant bedre dækninger, og man er typisk ikke afhængig af det offentliges tilkendelser af førtidspension. Det gælder for Lægernes Pension, Pensionskassen for Farmakonomer, ISP, MP Pension og delvist for Lærernes Pension.

Selv om Lærernes Pension også bruger førtidspensionering som pejlemærke, så tager man hånd om modregningsproblematikken, så indkomstnedgangen ofte ender med at være meget begrænset.

Mister eksempelvis en enlig mor med to børn arbejdsevnen hos Lærernes Pension, så opnår hun en dækningsgrad på 106 pct. i forhold til lønnen førhen. Det skyldes, at man i pensionskassen benytter sig af ’børnepension’ på 43.000 kr. per år per barn, der er skattefrit, fordi det udnytter barnets frikort. Har medlemmet en lønindtægt på 415.000 kr. efter modregning af offentlig førtidspension (186.000 kr.), er dækningsgraden på 86 pct., og hvis personen er gift eller samlevende, ender han/hun på en dækningsgrad på 64 pct. beregnet ud fra en offentlig førtidspensionssats på 97.000 kr.

Hos Lærernes Pension risikerer man heller ikke at ’falde igennem systemet’, hvis man ikke får tilkendt førtidspension. I den situation får man midlertidig pension plus børnepension. Dog med det forbehold, at bliver den midlertidige pension modregnet 100 pct. i den offentlige ydelse (ressourceforløbsydelse), suspenderes den midlertidige pension. Medlemmets børn får dog børnepension, selv om den midlertidige pension er suspenderet.

”Du skal passe på med at forudsætte, at de kommercielle selskaber per automatik har bedre dækninger. For det første er der en klar sammenhæng mellem dækningsgrad og pris. Jo mere en pensionskunde skruer op for forsikringsdækninger, jo mindre går der til pension. Den balance har vi lagt for vores medlemsgruppe, så medlemmerne både har en god forsikringsdækning og indbetaler mest muligt til pension. Når der laves benchmarking på forsikringsdækninger, oplever vi meget ofte, at eksperterne glemmer nogle af de dækninger vores medlemmer får udbetalt ved sygdom,” lyder det fra Lærernes Pension i et skriftligt svar.

Rolls-Royce for højtuddannede

MP Pension har valgt en Rolls-Royce-model, hvor man ser på personens erhvervsevne ud fra den uddannelse eller det, som medlemmet hidtil har beskæftiget sig med. Det står i kontrast til de kommercielle selskaber, mange andre pensionskasser samt det offentlige, som først tilkender førtidspension/invalidepension, når der er tale om invaliditet inden for alle erhverv.

”Der er en kolossal forskel på, om man mister erhvervsevnen inden for sit fag eller erhvervsevnen generelt. For mister man erhvervsevnen generelt, risikerer man at skulle igennem det ene og det andet offentlige ressourceforløb og arbejdsprøvning, som er en motivationsdræber af rang. Vi har noget, der er unikt,” forklarer markeds- og kundechef Kenneth Petersen fra MP Pension, der også har børnepension tilknyttet.

Den udbetales til værgen og vil typisk være skattefri og fri for offentlig modregning. MP Pensions model er dog ikke mere unik, end at Lægernes Pension, DIP/JØP og ISP også opererer med lignende ordninger, der er knyttet op på specifikt tab af erhvervsevne snarere end det offentliges mere rigide tilgang.

Hos ISP havde direktør Karin Elbæk Nielsen tidligere et system, der baserede sig på tilkendelse af førtidspension. Men medlemmerne kom i klemme, da det offentlige som beskrevet skruede kraftigt ned for det område, så i dag tilkender man efter vurdering af erhvervsevnen som ingeniør, og erhvervsevnen skal være varigt nedsat med mindst to tredjedele.

”Vi holder løbende øje med, hvad andre selskaber og pensionskasser gør, og om ISP’s medlemmer er passende dækket. Vi ser også på, om vi som andre selskaber skal indføre en dækning, der topper op, hvis der sker en modregning i de offentlige ydelser. Senest har vi indført for medlemmer i en af vores ordninger, at de kan fastsætte invalidepensionen i procent af lønnen og derved opnå en højere dækning end standard, som er, at invalidepensionen har samme størrelse som den livsvarige alderspension,” siger hun.

ISP’s tilkendelsesprocedurer minder om dem i Lægernes Pension, hvor der tilkendes invalidepension, hvis det vurderes, at erhvervsevnen som læge er nedsat med to tredjedele eller mere, og at erhvervsevnen har været eller forventes at være nedsat i mindst seks måneder. Og med tilkendelsen ses der kun på, om lægen kan oppebære løn for lægeligt arbejde.

Også DIP og JØP har den model, at man anvender ’faginvaliditet’ som kriterium for invalidepensionen. Det vil sige, at man tager udgangspunkt i medlemmernes uddannelse og deres jobmuligheder inden for faget. Medlemmerne kan tilpasse størrelsen af deres invalidedækning, så den passer til deres behov. Man kan få dækket op til 80 pct. af lønnen og tilvælge børnepension.