Vindruebakker, cremetuber, yoghurtbøtter, plastikposer, sæbedispensere. Alt dét og meget mere har de mellem hænderne hos Dansk Affaldsminimering i Langå uden for Randers.

Virksomheden modtager plastik fra otte forskellige kommuners husholdninger, men har kontakt til i alt 42 og arbejder på at få flere med.

Kim Dalsgaard har som direktør og ejer været med fra begyndelsen i 2011.

"Da vi leverede skraldespande til sortering ude hos borgerne, spurgte de, hvad der egentlig sker med plastikken," siger han.

Det, der skete dengang, var, at de pressede plastikken sammen til firkantede paller for så at forsøge at sælge dem til udlandet, men det er ikke længere muligt, da mange lande, der tidligere har taget imod plastik, har lukket ned for den mulighed. Kina er et af de lande, der ikke vil aftage mere plastik.

Derfor ser processen og produktet en hel del anderledes ud i dag.

Får nyt liv i pilleform

Når plastikken kommer til Langå, bliver den først sorteret. Når sorteringsarbejdet er færdigt, bliver plastikken smeltet til flere hundrede kilo tunge plastikfirkanter i en lysegrå farve.

En gaffeltruck løfter firkanterne op i en stor kværn, som skiller plastikken ad i små stykker på størrelse med en fingernegl. Stykkerne bliver vasket og tørret for derefter at blive presset til små grå piller, som er det endelige salgsprodukt, der går ud til kunderne. Pillerne kan bruges til alverdens nye produkter, for eksempel kasser, propper og endda møbler.

"Alt efter, hvordan man vil have det, sælger vi pillerne til en pris på 3 til 6 kroner kiloet," siger Kim Dalsgaard og forklarer, at det er afhængigt af, hvor grov eller forfinet plastikken skal være, og hvad den skal bruges til. Derfor producerer virksomheden også kun på bestillinger, så de kan efterleve kundens behov. Det er dog ikke den nemmeste øvelse i verden.

Det uforudsigelige plastik

En udfordring med genanvendt plast er uforudsigeligheden. Når man producerer helt ny plastik, har man fuldstændig kontrol over materialets indholdsstoffer og egenskaber, men med genanvendt plast er den proces svær at styre, da forskellige typer plast med forskellige egenskaber blandes sammen.

Dansk Affaldsminimering arbejder med at mindske uforudsigeligheden og opnå et mere ensartet slutprodukt, blandt andet ved at blande plastik fra forskellige kommuner ud fra en nøgle baseret på statistik over kommunernes affald. Plastiksammensætningerne varierer ganske enkelt fra kommune til kommune, fordi husholdningerne i nogle kommuner for eksempel spiser meget creme fraiche, mens andre forbruger mere ketchup.

"På nuværende tidspunkt blander vi det hele, men det har vist sig ikke at være nok," siger Kim Dalsgaard.

For selvom plastikken bliver blandet, kan pillerne alligevel godt blive spyttet ud med forskellige egenskaber, herunder smeltepunkt, hvilket er afgørende for, hvad plastikken skal bruges til. Plastik med et meget højt smelteindeks er eksempelvis godt til at producere plastikposer, mens andre produktioner kræver andre egenskaber.

Han forklarer, at uforudsigeligheden er et problem, man ikke i samme grad har i udlandet, idet sorteringssystemerne typisk er langt mere nidkære i forhold til at holde forskellige plasttyper adskilt gennem hele processen – så eksempelvis sorte kødbakker og plastikposer kommer hver for sig.

Det er på nuværende tidspunkt ikke en mulighed i Danmark, hvilket blandt andet skyldes, at Danmark er et relativt lille "plastikmarked".

"Vi skal huske på, at Danmark er et lille land. Vi har ikke meget mere affald, end Hamborg har," siger han og påpeger, at vi i øvrigt har en tradition for at brænde affaldet af i vores fjernevarmesystem, hvilket mindsker incitamentet til at genanvende plastik, herunder investeringer i området.