Da Tim Cook den 12. september stod på scenen i Steve Jobs Theater i Apple Park med tre nye iPhones og en ny udgave af Apple Watch til endnu en global produktlancering, var det kronen på værket.

Apple-topchefen har bygget videre på forgængeren, ikonet Steve Jobs, tanker og skabt noget endnu større: Verdens mest værdifulde børsnoterede virksomhed. Men handelskrigen mellem USA og Kina kan få den sårbare forsyningskæde til at bryde sammen.

Under Jobs var det ofte ved at gå galt i forbindelse med produktlanceringerne – nogle gange var man lidt for tidligt ude – men under Tim Cook er der mere styr på tingene. Intet er overladt til tilfældighederne, alt er koreograferet ned til mindste detalje. Fuldstændig som med produktionen af Apples smartphones.

Med de tre nye modeller, iPhone XR, iPhone XS og iPhone XS Max, viser Apple endnu engang, at de formår at udvide tilbuddet til de kunder, der tørster efter nye smartphones.

Mest interessant i den sammenhæng er iPhone XR-modellen. Den kommer til at koste 6.699 kr. i Danmark og er dermed cirka 3.000 kr. billigere end iPhone X. Det bliver en hård konkurrent til både Samsung og Huawei, som er nummer et og to på det globale marked for smartphones.

Arvingens edderkoppespind

Da Steve Jobs døde i 2011, var der mange spekulationer om, hvorvidt Tim Cook var i stand til at løfte arven, men nu er der kommet endnu mere turbo på udviklingen i Apple. Det er svært at gå fra at stå i skyggen af en karismatisk chef til selv at overtage topposten.

Den store forskel på de to er, at Steve Jobs var iværksætteren og arkitekten bag Apple. Men han var samtidig en kropumulig leder, der fyrede medarbejdere for et godt ord, og som ikke altid opførte sig særlig pænt.

Tim Cook kom fra et job som COO, altså som den, der kørte virksomheden til daglig, mens Steve Jobs tegnede de store linjer. Der var derfor mange, der forventede, at Apple med Cook ved roret ville tabe flyvehøjde og i stedet bare blive endnu en anonym it-virksomhed. Det skete ikke. Apple er blevet endnu mere succesfuld under efterfølgeren.

Tilbage i 1980’erne var det Nokia, som svingede taktstokken inden for mobiltelefoner. Produktionen foregik i Salò, en lille by i Finland, men i 1990’erne skete der noget. Cisco og Dell begyndte at outsource produktionen til asiatiske underleverandører, fordi der her lå store besparelser, som kunne aflæses direkte på bundlinjen.

Det var den tendens, der fik Steve Jobs til at ansætte Tim Cook som supply chain-ekspert i sin tid. Cooks helt store fortjeneste er den magiske sætning: ’Designed by Apple in California, assembled in China’.

Tim Cook fik skabt et edderkoppespind af leverandører i ikke mindst Asien. Et tilsvarende mønster gælder også for konkurrenterne Samsung og Huawei. Hele forsyningskæden er stor og kompleks, hvilket betyder, at den samtidig er sårbar over for forsinkelser og nedbrud.

I flere asiatiske lande udgør produktionen af dele og komponenter til smartphones en stor del af eksporten. I Taiwan står leverancer til smartphoneproduktion for 33 pct. af den samlede eksport, mens den i Malaysia og Singapore udgør henholdsvis 17 og 16 pct.

Meget af det går direkte til Kina, hvor mange smartphones bliver samlet. 6 pct. af den samlede kinesiske eksport udgøres af smartphones.

Underleverandører under pres

Mens Apple tjener kassen, er det svært for underleverandørerne at få en større bid af kagen. Eksempelvis kommer Apples chips fra 13 forskellige underleverandører og har en overskudsgrad på kun 2 pct. Egenkapitalforrentningen er kun 9 pct., og indtjeningen har været uændret de sidste 5 år. 

Hvis regnestykket udvides til en stikprøve på 132 underleverandører til Apple, Samsung og Xiaomi, viser det sig, at indtjeningen er faldende hos underleverandørerne. Derfor er de voldsomt sårbare over for udviklingen i handelskrigen mellem USA og Kina.

Underleverandørerne har store faste omkostninger til fabrikker, lagre og finansiering. De er derfor pressede på alle områder. De, der scorer kassen, er ikke mindst Apple, mens de lavtlønnede produktionsmedarbejdere i de kinesiske fabrikker betaler prisen.

Samtidig medfører udviklingen, at Apple selv er meget sårbar over for nedbrud i den komplekse og globale forsyningskæde. Den samme udfordring står Samsung og Huawei også med. Derfor kan et nedbrud hos bare en af Apples nøgleunderleverandører få globale konsekvenser for millioner af job i Asien og være det, som udløser kursfald i både Asien og USA.

Handelskrigen mellem USA og Kina kan være det, der skubber de asiatiske underleverandører ud over kanten, og det kan ramme Apple hårdt. Ironisk nok kan Donald Trumps ønske om at trække arbejdspladser tilbage til USA dog også være det, der sikrer Apples deres position som en af verdens mest succesfulde virksomheder.

Godt nok er Apples forsyningskæde udsat for handelskrigens konsekvenser, men ved at benytte sig af amerikanske underleverandører vil man blive mindre sårbar og slippe udenom særtolden. Udfordringen er bare den, at der ikke er virksomheder, der står på spring for at overtage denne opgave.