Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvad de amerikanske præsidentkandidater egentlig mener, når deres udsagn hvirvles rundt i den amerikanske mediemølle. Så det er med at holde tungen lige i munden, for det får stor betydning både for amerikanerne og resten af verden, uanset hvem der den 20. januar 2017 vil fremsige the Oath of Office og indtage Det Hvide Hus. I landet, hvor alt siges at være muligt, er fattigdom, stigende ulighed og social mobilitet emner, der ligger mange amerikanere på sinde. I en række årlige målinger fra 2007 til 2015 har lidt over halvdelen af amerikanerne løbende givet udtryk for, at fattigdom efter deres mening bør have politisk topprioritet.

Det står i skærende kontrast til de politiske udmeldinger fra de republikanske præsidentkandidater, der slet ikke forholder sig til, hvordan man kan løse fattigdomsproblematikken. Deres (fattige) bud på en løsning er udelukkende at lade den økonomiske vækst klare problemet. Demokraterne ser derimod staten som problemløser.

Det viser en analyse foretaget af Ron Haskins, der er direktør i Centre on Children and Families på Brookings Institution. Via kandidaternes kampagnesider, valgmateriale og udtalelser i valgkampen har han undersøgt deres holdninger til emner som fattigdom og social mobilitet. Analysen fokuserer på kandidaternes udsagn om fattigdom på tre områder: ’Familie’, ’Arbejde og løn’ og ’Uddannelse’. Det skyldes, at både den centrumhøjre-orienterede tænketank American Enterprise Institute og Haskins egen arbejdsgiver, centrum-venstre tænketanken Brookings Institution, peger på, at netop de områder har størst indflydelse på fattigdom.

Aktuelt er der fire republikanske og to demokratiske præsidentkandidater tilbage i kapløbet, men reelt er det ifølge både kommentatorer og bookmakere kun interessant at kigge på fire af dem. Hos Demokraterne har det længe ligget fast, at valget kommer til at stå mellem Hillary Clinton og Bernie Sanders. På trods af at Sanders imod alle odds for nylig vandt i Michigan, er Clinton stadig så stor favorit, at bookmakerfirmaet Ladbrokes i sidste uge kun gav pengene 1,06 gange igen på en Clinton-sejr, mens man får 900 kr. for en satset hundredkrone, hvis Sanders vinder. Hos Republikanerne kommer det endelige opgør formentlig til at stå mellem Donald Trump og Ted Cruz. Her er Trump Ladbrokes soleklare favorit med en tilbagebetaling på 1,3 gange indsatsen, mens Ted Cruz aktuelt står til odds 5.

Demokraterne sætter deres lid til staten

Dykker man ned i Haskins analyse afslører den – surprise, surprise – at der er milevid forskel på, hvordan kandidaterne forholder sig til den stigende fattigdom i USA. Hvor demokraterne og specielt Bernie Sanders har en række forslag såsom ligeløn for lige arbejde og gratis videregående uddannelse, vil republikanerne ikke gøre noget direkte på området. Generelt støtter både Sanders og Clinton mange fattigdomsbekæmpende initiativer indenfor de tre områder. Det flugter med holdningerne hos mange demokratiske vælgere, idet 90 pct. af de demokratiske vælgere ifølge en måling fra 2014 ser det som centraladministrationens opgave at formindske uligheden mellem rig og fattig.

Den selvudnævnte demokratiske socialist Bernie Sanders har mere vidtrækkende forslag end Clinton, men mange af dem vil blive meget dyre at finansiere, og han har ikke fremlagt en præcis plan for, hvordan det skal ske. På familieområdet støtter begge for eksempel betalt orlov og lige løn for lige arbejde. På arbejdsmarkedsområdet vil de begge hæve minimumslønnen og styrke fagforeningerne. For at skabe flere job vil Sanders desuden investere i store anlægsprojekter, bredbånd i udkantsområder og lignende projekter. På uddannelsesområdet vil de begge have en universel grundskole og college til alle. Clinton fokuserer meget på netop dette område og vil give billigere lån til studerende og holde uddannelsesinstitutionerne ansvarlige for resultaterne af uddannelserne, mens Sanders har foreslået en hårdere beskatning store virksomheder og boligejere, der tjener mere end 3,5 millioner dollar.

Republikanernes tro på markedet

De republikanske kandidater støtter i modsætning til deres modstandere kun meget få forslag, der kan være med til at nedbringe fattigdom. Donald Trump har for eksempel slet ikke udtalt sig om området eller om tilsvarende emner som social ulighed, børnepasning og skoleprogrammer. Trump har dog fremhævet, at han vil reducere immigration, give lavere skatter og mindske konkurrencen fra arbejdere fra andre lande. Logikken er, at lavere skatter vil lede til mere økonomisk vækst, og den mindskede konkurrence udefra til flere job til amerikanske arbejdere. Ud fra det konkluderer Haskins, at Trump indirekte så at sige vil lade fattigdommen bekæmpe sig selv ved at flere forhåbentlig kommer i job. Ted Cruz har præcis samme forslag som Trump. Han vil lave skattereformer for at skabe flere job til højere lønninger og derigennem bekæmpe fattigdom.

Cruz peger f.eks. på, at en flad skat vil skabe en vækst i BNP på 14 pct. Han er imod statslig indblanding på skoleområdet og vil nedlægge Uddannelsesministeriet, så pengene i stedet kan gå direkte til delstaterne. Opgøret med den statslige indblanding ligger fint i forlængelse af en måling fra 2014, som viste, at kun 17 pct. af de konservative republikanere og 50 pct. af de moderate mener, det er en god ide at pålægge de rige flere skatter for at give til de fattige.

Kandidaterne giver det, vælgerne vil have

Lige nu findes der cirka 47 millioner fattige amerikanere. Det betyder, at 15 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Der er ikke sket nogen reduktion i fattigdommen i USA siden finanskrisen begyndte i 2007. Den sociale mobilitet, der inkarnerer den amerikanske drøm, hvor avisbuddet arbejder sig op til at blive mediemogul, har samtidig været stagnerende i de sidste årtier, og den ligger under, hvad der ses i andre vestlige lande. Det betyder blandt andet, at der er 43 pct. risiko for, at et barn født i den nederste femtedel af samfundet som voksen rent indkomstmæssigt vil forblive der.

Samtidig har uddannelsesniveauet stor indflydelse på, hvilke job man kan få fremover og dermed også, om man ender i fattigdom. Der er enighed blandt forskere om, at det amerikanske arbejdsmarked lige nu ikke giver gode job til dem, der ikke er uddannede over high school-niveau. Derfor har de demokratiske kandidater Clinton og Sanders i høj grad fokus på uddannelse. De har mange flere konkrete forslag på området, som skal skattefinansieres, mens Cruz for eksempel hellere vil lade det være op til delstaterne at stå for uddannelse.

En måling fra december 2015 viste, at 35 pct. flere demokrater end republikanere mener, at kampen mod fattigdom burde være et anliggende for staten. Når Trump og Cruz ikke har konkrete forslag på området, er der dermed fin overensstemmelse mellem, hvad mange af de republikanske vælgere ønsker. Omvendt passer Clintons og især Sanders mange konkrete skattefinansierede forslag fint med holdningerne blandt demokraterne. Dog mener omkring halvdelen af de republikanske vælgere rent faktisk, at regeringen skal gøre noget for at reducere fattigdommen. I målingen fremgik det imidlertid ikke præcis, hvad der skulle gøres, og i det lys kan skattereformer med lidt god vilje ses som et indirekte forsøg på fattigdomsbekæmpelse gennem økonomisk fremdrift.

Kilde: ”What are the Presidential Candidates saying about Poverty and Opportunity?”, Ron Haskins, ekspert i Brookings Institution, 2016