Produktivitet skal være en folkesag

Højere produktivitet er forudsætningen for vores velfærd og velstand i fremtiden. Derfor er det ikke nok, at produktiviteten bliver til en sag for politikere og virksomheder. Produktivitet skal være en sag for folket.

Produktivitet har som begreb mange odds imod sig, hvis det skal blive en folkesag. Det er ikke et særlig folkeligt ord, og mange har en lidt uklar forestilling om, hvad begrebet dækker. Nogle forbinder det med stopure og piske.

Alligevel mener jeg, at vi bør arbejde for at gøre produktivitet til en folkesag. For produktiviteten er i min forståelse et afgørende mål for, hvad vi får ud af vore anstrengelser, og dermed et mål for, hvor velstående et samfund vi kan blive.

Forskellen på et subsistenslandbrug, som findes i de fattigste udviklingslande og kun giver mad til husstanden selv, og et moderne dansk landbrug er ikke, at den danske landmand arbejder hårdere, men at der kommer langt mere ud af anstrengelserne. Den danske landmand anvender bedre teknologi, bedre arbejdstilrettelæggelse, mere viden og befinder sig i et samfund, der understøtter bedriften med infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft, sundhedsvæsen, kunder, leverandører og meget mere.

Den danske landmand er kort sagt mere produktiv, og det gælder stort set alle øvrige danske borgere, der er aktive i samfundets værdiproduktion i offentlig såvel som privat ansættelse.

Hvis vi ser på væksten i danskernes produktivitet og udviklingen i timelønnen siden Anden Verdenskrig, følges de nøje ad indtil årtusindskiftet, hvor lønnen løb fra udviklingen i produktiviteten.

Følg Lars B. Goldschmidt

Samtidig flytter verden sig med stadig større hast. Når dem, vi konkurrerer med, og dem, vi handler med, bliver dygtigere og mere produktive, så bliver vores produkter og serviceydelser på det globale marked relativt mindre værd. Hvis vi ikke også bliver tilsvarende mere produktive, bliver vi fattigere. Og hvis vi desuden ønsker vækst i velstand og velfærd, så stiller det yderligere krav til vores produktivitet.

Denne fare er imidlertid ikke nok til at skabe en fælles forståelse i befolkningen af, at vores fremtid afhænger af øget produktivitet. Det kræver også, at alle tror på, at væksten i produktivitet kan ske, uden at arbejdsdagen bliver til et stressende helvede.

Det er straks mere kompliceret. For vækst i produktivitet kan bl.a. ske, ved at vi arbejder mere og hårdere. Og vi kommer i hvert fald til at arbejde mere, for efterhånden som vi bliver ældre, er det nødvendigt, at vi er flere år på arbejdsmarkedet.

Høj produktivitet – stor arbejdsglæde

Hårdt arbejde er dog langtfra den vigtigste vej til at øge produktiviteten. Når vi er på arbejde, arbejder de fleste af os formentlig så hårdt, som vi kan, og som det er sundt for os. Den positive side af produktivitetsudviklingen er, at væksten i produktivitet over de sidste mange år først og fremmest er sket ved, at vi arbejder anderledes på grundlag af ny viden. Ny viden i form af ny teknologi, nye arbejdsgange og nye produkter med større værdi for kunderne etc. Det vil sige ændringer i arbejdet, der på ingen måde behøver at forringe arbejdslivet, hvis de bliver gennemført på en ordentlig måde.

[quote align="right" author=""]Som samfund lever vi med et grundvilkår, der lyder: Forny eller forsvind. Hver dag, hvor vi alle gør præcis det samme, som vi gjorde i går, gør vores samfund lidt fattigere.[/quote]

Faktisk viser de fleste af de undersøgelser, der laves af arbejdstilfredshed i forbindelse med introduktion af teknologi, der forbedrer produktiviteten, at der er en positiv sammenhæng mellem medarbejdernes oplevelse af at arbejde mere produktivt og deres oplevelse af arbejdssituationen. En sammenhæng, der bliver tydeligere, jo mere medarbejderne inddrages i at udvikle deres arbejde.

Det, der skal ende med at blive folkesagen eller -bevægelsen, er, at vi i det daglige tænker over, hvordan vi kan gøre vores arbejde lidt smartere. Vi skal alle være opmærksomme og komme med forslag til, hvordan den organisation, forvaltning eller virksomhed, vi arbejder i, kan løse sine opgaver med en bedre anvendelse af de menneskelige og materielle ressourcer, der er til rådighed.

Som samfund lever vi med et grundvilkår, der lyder: Forny eller forsvind. Hver dag, hvor vi alle gør præcis det samme, som vi gjorde i går, gør vores samfund lidt fattigere.

I de fleste virksomheder ved man, at forretningsmodeller, arbejdsprocesser, produkter og serviceydelser har begrænset levetid, så hver dag de blot gentager deres arbejde uden at udvikle sig, øger de deres risiko for at forsvinde ud af markedet.

Men også som enkeltindivider må vi se i øjnene, at jobsikkerhed ikke alene består i at løse vores nuværende opgaver godt, men også i at medvirke til de forandringer, der kommer til at definere fremtidens opgaver.

Konkurrence motiverer

Det er afgørende, at vi gør os flere positive erfaringer med, hvordan vækst i produktivitet kan gøres på en ordentlig måde. Jo klarere den enkelte ser sammenhængen mellem arbejdspladsens fortsatte eksistens og forbedringer i produktiviteten, jo mere opbakning kan vi mobilisere til at få produktiviteten på dagsordenen.

Det er selvfølgelig lettere i en virksomhed, der er i hård konkurrence på verdensmarkedet og ser konkurrenter dø, end i organisationer såsom hospitaler, der er sikre på at overleve. Men det er vigtigt i hver enkelt organisation at finde den fortælling, der sætter produktivitet positivt på dagsordenen.

På hospitalet er det nærliggende at tage udgangspunkt i, at behandlingsmuligheder og efterspørgslen efter hospitalets ydelser stiger langt hurtigere end hospitalets ressourcer. Hvis det skal håndteres på en rimelig måde, forudsætter det, at der findes nye måder at arbejde på, der er mere produktive. Det forudsætter desuden, at medarbejderne bringes i spil og kommer med ideer til, hvordan det kan gøres. Heldigvis er der mange eksempler på, at det finder sted.

Som leder er udfordringen den samme. Vi skal ikke blot have vores organisation til at arbejde mere produktivt, ved at vores medarbejdere bliver mere produktive. Vi skal selv finde ud af, hvordan vi kan ændre vores adfærd for at bidrage til organisationens produktivitet.

Skal vi eksempelvis blive bedre til at inddrage medarbejderne i forandringsprocesserne? Skal vi aktivt udfordre vores blinde pletter ved at få andre til at se på, hvordan vi arbejder? Skal vi udfordre os selv ved at måle os op imod de bedste i branchen?

Produktivitet bliver ikke en folkesag, medmindre alle kan se nødvendigheden af at blive mere produktive.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel iBeacon vinder slaget om fremtidens markedsføring Næste artikel 2014 bliver eksperimenternes år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.