Produktivitet skal være en folkesag

Højere produktivitet er forudsætningen for vores velfærd og velstand i fremtiden. Derfor er det ikke nok, at produktiviteten bliver til en sag for politikere og virksomheder. Produktivitet skal være en sag for folket.

Produktivitet har som begreb mange odds imod sig, hvis det skal blive en folkesag. Det er ikke et særlig folkeligt ord, og mange har en lidt uklar forestilling om, hvad begrebet dækker. Nogle forbinder det med stopure og piske.

Alligevel mener jeg, at vi bør arbejde for at gøre produktivitet til en folkesag. For produktiviteten er i min forståelse et afgørende mål for, hvad vi får ud af vore anstrengelser, og dermed et mål for, hvor velstående et samfund vi kan blive.

Forskellen på et subsistenslandbrug, som findes i de fattigste udviklingslande og kun giver mad til husstanden selv, og et moderne dansk landbrug er ikke, at den danske landmand arbejder hårdere, men at der kommer langt mere ud af anstrengelserne. Den danske landmand anvender bedre teknologi, bedre arbejdstilrettelæggelse, mere viden og befinder sig i et samfund, der understøtter bedriften med infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft, sundhedsvæsen, kunder, leverandører og meget mere.

Den danske landmand er kort sagt mere produktiv, og det gælder stort set alle øvrige danske borgere, der er aktive i samfundets værdiproduktion i offentlig såvel som privat ansættelse.

Hvis vi ser på væksten i danskernes produktivitet og udviklingen i timelønnen siden Anden Verdenskrig, følges de nøje ad indtil årtusindskiftet, hvor lønnen løb fra udviklingen i produktiviteten.

Følg Lars B. Goldschmidt

Samtidig flytter verden sig med stadig større hast. Når dem, vi konkurrerer med, og dem, vi handler med, bliver dygtigere og mere produktive, så bliver vores produkter og serviceydelser på det globale marked relativt mindre værd. Hvis vi ikke også bliver tilsvarende mere produktive, bliver vi fattigere. Og hvis vi desuden ønsker vækst i velstand og velfærd, så stiller det yderligere krav til vores produktivitet.

Denne fare er imidlertid ikke nok til at skabe en fælles forståelse i befolkningen af, at vores fremtid afhænger af øget produktivitet. Det kræver også, at alle tror på, at væksten i produktivitet kan ske, uden at arbejdsdagen bliver til et stressende helvede.

Det er straks mere kompliceret. For vækst i produktivitet kan bl.a. ske, ved at vi arbejder mere og hårdere. Og vi kommer i hvert fald til at arbejde mere, for efterhånden som vi bliver ældre, er det nødvendigt, at vi er flere år på arbejdsmarkedet.

Høj produktivitet – stor arbejdsglæde

Hårdt arbejde er dog langtfra den vigtigste vej til at øge produktiviteten. Når vi er på arbejde, arbejder de fleste af os formentlig så hårdt, som vi kan, og som det er sundt for os. Den positive side af produktivitetsudviklingen er, at væksten i produktivitet over de sidste mange år først og fremmest er sket ved, at vi arbejder anderledes på grundlag af ny viden. Ny viden i form af ny teknologi, nye arbejdsgange og nye produkter med større værdi for kunderne etc. Det vil sige ændringer i arbejdet, der på ingen måde behøver at forringe arbejdslivet, hvis de bliver gennemført på en ordentlig måde.

[quote align="right" author=""]Som samfund lever vi med et grundvilkår, der lyder: Forny eller forsvind. Hver dag, hvor vi alle gør præcis det samme, som vi gjorde i går, gør vores samfund lidt fattigere.[/quote]

Faktisk viser de fleste af de undersøgelser, der laves af arbejdstilfredshed i forbindelse med introduktion af teknologi, der forbedrer produktiviteten, at der er en positiv sammenhæng mellem medarbejdernes oplevelse af at arbejde mere produktivt og deres oplevelse af arbejdssituationen. En sammenhæng, der bliver tydeligere, jo mere medarbejderne inddrages i at udvikle deres arbejde.

Det, der skal ende med at blive folkesagen eller -bevægelsen, er, at vi i det daglige tænker over, hvordan vi kan gøre vores arbejde lidt smartere. Vi skal alle være opmærksomme og komme med forslag til, hvordan den organisation, forvaltning eller virksomhed, vi arbejder i, kan løse sine opgaver med en bedre anvendelse af de menneskelige og materielle ressourcer, der er til rådighed.

Som samfund lever vi med et grundvilkår, der lyder: Forny eller forsvind. Hver dag, hvor vi alle gør præcis det samme, som vi gjorde i går, gør vores samfund lidt fattigere.

I de fleste virksomheder ved man, at forretningsmodeller, arbejdsprocesser, produkter og serviceydelser har begrænset levetid, så hver dag de blot gentager deres arbejde uden at udvikle sig, øger de deres risiko for at forsvinde ud af markedet.

Men også som enkeltindivider må vi se i øjnene, at jobsikkerhed ikke alene består i at løse vores nuværende opgaver godt, men også i at medvirke til de forandringer, der kommer til at definere fremtidens opgaver.

Konkurrence motiverer

Det er afgørende, at vi gør os flere positive erfaringer med, hvordan vækst i produktivitet kan gøres på en ordentlig måde. Jo klarere den enkelte ser sammenhængen mellem arbejdspladsens fortsatte eksistens og forbedringer i produktiviteten, jo mere opbakning kan vi mobilisere til at få produktiviteten på dagsordenen.

Det er selvfølgelig lettere i en virksomhed, der er i hård konkurrence på verdensmarkedet og ser konkurrenter dø, end i organisationer såsom hospitaler, der er sikre på at overleve. Men det er vigtigt i hver enkelt organisation at finde den fortælling, der sætter produktivitet positivt på dagsordenen.

På hospitalet er det nærliggende at tage udgangspunkt i, at behandlingsmuligheder og efterspørgslen efter hospitalets ydelser stiger langt hurtigere end hospitalets ressourcer. Hvis det skal håndteres på en rimelig måde, forudsætter det, at der findes nye måder at arbejde på, der er mere produktive. Det forudsætter desuden, at medarbejderne bringes i spil og kommer med ideer til, hvordan det kan gøres. Heldigvis er der mange eksempler på, at det finder sted.

Som leder er udfordringen den samme. Vi skal ikke blot have vores organisation til at arbejde mere produktivt, ved at vores medarbejdere bliver mere produktive. Vi skal selv finde ud af, hvordan vi kan ændre vores adfærd for at bidrage til organisationens produktivitet.

Skal vi eksempelvis blive bedre til at inddrage medarbejderne i forandringsprocesserne? Skal vi aktivt udfordre vores blinde pletter ved at få andre til at se på, hvordan vi arbejder? Skal vi udfordre os selv ved at måle os op imod de bedste i branchen?

Produktivitet bliver ikke en folkesag, medmindre alle kan se nødvendigheden af at blive mere produktive.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel iBeacon vinder slaget om fremtidens markedsføring Næste artikel 2014 bliver eksperimenternes år

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.