Professor: Sundhedsvæsenet drukner i middelklassens små problemer

KOMMENTAR: De fattige og kortuddannede ville ikke være nær så dyre at hjælpe, hvis sundhedsvæsenet var indrettet lige så godt til dem, som det er til de rige og veluddannede, skriver professor Morten Sodemann.

Af Morten Sodemann
Professor, global sundhed og indvandrermedicin, Syddansk Universitet, og overlæge, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital

Sundhedsprofessionelle opfatter generelt psykisk syge, socialt udsatte og andre særligt sårbare patienter som et problem i sundhedsvæsenet. Men sundhedsvæsenets rolle er stiltiende defineret af flertallet – middelklassens – behov. 

Hvem siger, det ikke er omvendt, nemlig at sundhedsvæsenet primært er for de ressourcefattige, udsatte og sårbare patienter, og at det er middelklassens patienter, der forstyrrer produktionen? Hvem er det egentlig, der støjer mest?

Danske Regioner holdt 7. november 2019 den første sundhedspolitiske konference 'Sundhed for alle', hvor temaet var ulighed i sundhed. 

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldte ulighed i sundhed "en sten i skoen" – et emne, som vi altid lige skal huske at nævne.

Men som professor emeritus og ekspert i ulighed i sundhed Finn Diderichsen tørt har påpeget: "Ulighed kommer op som tema cirka hvert tiende år."

Og han har ret, for Danske Regioner prøvede for præcis ti år siden, i deres første spæde år i 2008 til 2010, at gøre lighed i sundhed til deres primære opgave. 

Man dør ikke af fattigdom

Dét projekt fik Venstre-regeringen og dens daværende støtter sat en stopper for, da man afledte regionernes opmærksomhed på de udsatte ved at sætte dem til at bygge og finde penge til supersygehuse, new public management, overstrukturering, hyperdokumentation, udredningsret og diagnosegaranti. 

Men nu er det oppe igen, og sundhedsminister Magnus Heunicke har endda oprettet et kontor til bekæmpelse af ulighed i sundhed. 

Ministeren kaldte det en sten i skoen, men i virkeligheden er det den evige elefant i rummet eller, som de siger i England, gorillaen på kagebordet.

Når man taler om social ulighed i sundhed, beskriver man det ofte som en ulighed, der skyldes fattigdom, kort uddannelse og køn. Men man bliver ikke syg af at være fattig, man bliver ikke multisyg af at have kort uddannelse, og man dør ikke af at være mand. 

Man dør af årsagerne til fattigdom og kort uddannelse og af konsekvenserne af fattigdom og kort uddannelse. Der er intet magisk ved skolegang eller penge i forhold til at beskytte sig mod sygdom eller skaffe sig den bedste behandling og genoptræning. 

Forskning giver ansatte ubehag

Det betyder, at for at komme ulighed til livs er det vigtigt at forstå, hvordan ulighed virker – hvilke mekanismer der kommer i spil, som påvirker risikoen for sygdom, behandling og overlevelse. 

Vi ved, der er ulighed i sygehusbehandling på alle områder, ikke mindst kræft og hjerte-kar-sygdomme. 

Men vi ved ikke præcist hvorfor, og hvilken rolle læger og sygeplejersker spiller i denne ulighed. 

Dét skal der forskes i, men netop det fokus er ubehageligt for sygehusene og dets ansatte, der hellere så, at ulighed udelukkende var et socialt problem, som sygehusene ikke har et ansvar for. 

Sundhedspolitikerne og regionsrådene er heller ikke voldsomt begejstrede for, at kvaliteten, som de er politisk ansvarlige for, skal analyseres.

Men hvis vi vil uligheden i sundhed til livs, skal vi forstå, hvordan og hvor den virker, så vi kan sætte ind præcis der, hvor der er størst effekt.

LÆS OGSÅ: Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Politiske faktorer spiller rolle

Hvilken roller spiller politiske faktorer for ulighed i sundhed? 

Kontanthjælpsloft, integrationsydelsen, tolkegebyret, faldende antal praktiserende læger i udsatte by- og landområder og tobakspriser er oplagte eksempler på, hvordan ulighed i sundhed kan skabes af politiske beslutninger. 

Et andet eksempel var, da regionsrådet i Region Syd besluttede, at HIV-patienter i stedet for én (dyrere) pille, der indeholdt alle tre anti-HIV-medikamenter, i stedet skulle tage hver af medikamenterne i tre forskellige tabletter (billigere). 

Med det resultat, at sårbare patienter hyppigere glemte eller brugte meget energi på at være bekymrede for at glemme medicindoser. Minimalt forstyrrende behandling er et mål, men andre politiske behov kan gøre det umuligt.

Andre eksempler er, at adgangen til gratis psykologhjælp kræver både forhandlingskompetencer og et stærkt netværk. 

Fysioterapi koster det samme uanset indkomst. Patienter, der bor inden for 45 kilometer af sygehuset, skal selv betale for transporten, men det er den samme pris uanset indtægt, og 150 kroner til en returbillet for at få taget en blodprøve på nærmeste sygehus er en helt urealistisk udgift på kontanthjælp. 

Ifølge flere opgørelser kan mange danskere ikke læse. Blandt andet viser en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2013, at 569.000 personer havde mindre gode læsefærdigheder

Samtidig bliver mere og mere information om for eksempel adgang til sundhedstilbud, behandling og patientoplysninger lagt på webportaler, hvor informationerne har et lixtal, der hægter de fleste patienter af.

Økonomi styres af patientfjendtlige kræfter

Patienter på kontanthjælp, der ikke har råd til deres medicin, sanktioneres af kommunen, hvis de ikke møder op på arbejde, selv om årsagen er, at de ikke har råd til den medicin, der kunne gøre det muligt for dem at møde udhvilede og smertefri uden angstsymptomer på arbejde. 

Læger udskriver medicin efter nationale retningslinjer, der ikke indeholder en vurdering af, om patienten faktisk har råd til medicinen.

En nylig undersøgelse af lægen og forfatteren Eric Topol viste, at de otte mest profitable anti-kræft-medikamenter (kemo) ikke helbreder kræft, og hans konklusion var, at det var mere økonomisk fordelagtigt for lægemiddelproducenter at sælge halvdårlige kemokure i fem år end at skabe et medikament, der helbreder kræft på to måneder. 

Så længe man sundhedspolitisk lader økonomien styre af patientfjendtlige produktionskræfter, lige så længe vil der ikke være råd til et differentieret sundhedsvæsen, der kan rumme andre patienter end middelklassens patienter.

Sårbare skubbes ud af systemet

En helt anden indflydelse er opstået efter det politiske krav om retten til at blive udredt inden 30 dage og en diagnosegaranti. 

De krav skabte tilsammen en ottesporet motorvej for patienter direkte ind i sygehusvæsenet. 

De praktiserende læger behøver ikke længere beskæftige sig med diagnostik eller "se tiden an", og det har betydet, at sygehusafdelinger er druknet i middelklassens små problemer. 

Middelklassens krav om hurtig vurdering af deres golfalbuer har skubbet sårbare, multisyge og udsatte ud af sundhedsvæsnet. 

Kravene om effektivitetsnedsættelse og tidsstyring i sygehusvæsenet har øget antallet af hurtige pakkeforløb, der tilfredsstiller veluddannede moderne patienters krav om, at udredningen og behandlingen ikke må forstyrre deres arbejds- og socialliv. 

Middelklassen er bange for at blive syge og gamle, og den angst er blevet dyr at behandle. Resultatet er, at netop de patienter, der har allermest brug for støtte og langsommere tempo i individuelt tilpassede patientforløb, ikke kan finde sig til rette i middelklassens sundhedsvæsen – de falder ud. 

Nogle mener ligefrem, at så må man øge disse patienters sundhedskompetencer, så de kan følge med – stadig ikke et ord om, at det burde være helt omvendt: Sundhedsvæsenet burde øge sine patientkompetencer.

Middelklassen og ministerium disrupter

Det er middelklassen, der har disrupted sundhedsvæsenet, godt hjulpet af Finansministeriets krav om hastighed og høj produktion samt politiske krav om, at middelklassevælgerne skal tilgodeses.

Middelklassen burde derfor have deres helt eget sundhedsvæsen med gnidningsløse pakkeforløb, høj hastighed, tonsvis af information, masser af behandlingsalternativer, sundhedsapps og fine moderne diagnoser. 

Så kan vi andre fortsætte med det oprindelige sundhedsvæsen for dem, der ikke passer i pakker, og som har brug for tid, udholdenhed og helhedsorienterede indsatser på tværs af specialer og sektorer. 

Hvis det kan hjælpe ideen med at glide ned, så kan vi jo tilbyde at kalde det sygdomsvæsenet – så kan middelklassen beholde sundhedsvæsenet. Måske skal der også en parallel sygdomsstyrelse til.

Systemet skal være stabilt

Sundhed er ikke et konstant foranderligt demokratisk projekt, der skal ændre retning hvert fjerde år.

Sygdomme elsker krig, konflikt, og uro, og sundhedsvæsnet befinder sig lige nu i en krigszone, hvor spændet mellem primærsektor og supersygehuse hver dag bliver større og større.

Forebyggelse, behandling og rehabilitering kræver fred, ro, regelmæssighed, forudsigelighed og langsigtede strategier.

Middelklassen støjer i sundhedsvæsnet, og dens sygdomsangst er vanvittigt dyr. 

De fattige og kortuddannede ville ikke være nært så dyre at hjælpe, hvis sundhedsvæsnet var indrettet lige så godt til dem, som det er til de rige og veluddannede. Som det er nu, gør vi sårbare mere sårbare og de veluddannede mere syge, end de er.

Forrige artikel Techtendenser: Køb globalt, print lokalt Techtendenser: Køb globalt, print lokalt Næste artikel Åbne breve er det nye våben i klimakampen Åbne breve er det nye våben i klimakampen
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.