Rådgivervirksomhederne i Danmark får masser af ansøgninger fra nyuddannede akademikere til det stigende antal ledige job, og virksomhederne ansætter generelt mange nyuddannede.

Men 75 pct. af virksomhederne mener ifølge en analyse fra DI Rådgiverne, at der er problemer med dimittenderne fra de danske universiteter – de mangler de rette kompetencer.

De nyuddannede mangler især forretningsforståelse (43 pct.), men også kompetencer, som forventes tilegnet på selve uddannelsen. 29 pct. af virksomhederne mener således, at de nyuddannede mangler kompetencer inden for deres fagområde.

Rådgiverbranchen skal levere højspecialiseret viden til mange forskellige typer af kunder, hvor de er med til at drive udviklingen i både den offentlige og private sektor, og det kræver en helt særlig kompetenceprofil, siger Henriette Søltoft, branchedirektør i DI Rådgiverne.

”Virksomhederne har brug for folk med T-kompetencer, altså både en dybtgående faglig kompetence og en tværgående forretningsorienteret kompetence. Dem er der stor mangel på. Det er en efterspørgsel, som kan være svær umiddelbart at honorere for universiteterne, fordi forretningsforståelsen dybest set opbygges i jobbet. Derfor ønsker vi fra branchen også at uddybe samarbejdet yderligere med universiteterne, så vi sammen kan sikre de studerende den rigtige kombination af dyb faglighed med forretningsforståelse,” siger Henriette Søltoft.

Kritik af ingeniørdimittender

Ingeniørvirksomheden Rambøll siger i den nye undersøgelse, at ”nyuddannede ingeniører er for meget generalister. Specialiseringen af ingeniører i Danmark er ikke tilstrækkelig og kommer for sent på studiet.”

En anden rådgivende ingeniørvirksomhed, Dansk IngeniørService, siger: ”Kompetencerne hos de klassiske ingeniører er stadig gode, om end kvaliteten over hele linjen er dalet lidt. Udfordringen kan ligge i kombinationsuddannelsen, hvor man her skal vide noget fra flere faglige områder, men ikke når at komme i dybden med det hele.”

På Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, DTU, er man dybt forundret over kritikken fra virksomhederne.

”Jeg er mildest talt ikke enig med virksomhederne i, at vores dimittender mangler kompetencer. Vores kandidater har rigtig gode faglige kompetencer, og de bliver jo nærmest flået ned af hylderne så snart de er blevet færdige,” siger dekan for kandidat- og ph.d.-uddannelserne på DTU, Philip John Binning.

85 pct. af kandidaterne fra DTU er i job et halvt år efter, de er blevet færdige. 42 pct. af kandidaterne får tilbudt job, allerede mens de studerer, altså inden de dimitterer.

”Vi har ingen problemer med kvaliteten af vores uddannelser. Og når det handler om specialisering, så har vi 31 kandidatuddannelser, hvilket nok skulle kunne dække virksomhedernes behov,” siger Philip John Binning.

”Vi arbejder jo tæt sammen med virksomhederne i vores advisory boards og i andre netværkssammenhænge, hvor de også understreger, at specialiseringen er altafgørende. Men de fortæller samtidig, at fagspecialiseringen af DTU's uddannelser netop imødekommer aftagernes behov,” siger Philip John Binning.

Regeringen er på skæv kurs

Dekanen forstår til gengæld godt, at mange af virksomhederne mangler arbejdskraft ikke mindst på ingeniør- og it-området.

”Vi kan slet ikke følge med i produktionen i forhold til efterspørgslen. Vi har fordoblet antallet af ingeniørkandidater de seneste ti år, men efterspørgslen er fortsat langt større end udbuddet,” siger Philip John Binning.

”Og så er det jo en helt forkert udvikling, at regeringen bremser tilgangen til ingeniørstudierne ved at reducere antallet af udenlandske studerende, der kan læse her på DTU. Virksomhederne skriger på denne arbejdskraft, men regeringen siger nej. Man skulle tro, at regeringens holdning var en helt anden på dette område,” siger Philip John Binning med henvisning til, at uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) netop har besluttet at skære mellem 1.000 og 1.200 af de engelsksprogede studiepladser væk på universiteterne.

”Det er altså helt hul i hovedet.”