Den tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen Jørn Jespersen sidder som formand for gruppen ”Det åbne land som dobbelt ressource” – en Collective Impact-gruppe bestående af nøgleinteressenter inden for landbrug, energi og landdistriktsudvikling. Se tekstboks. Blandt andre tæller gruppen tre holdningsmæssigt så forskellige aktører som Bæredygtigt Landbrug, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer. Gruppen skal i samlet flok over foreløbig de næste to år levere inspiration til, hvordan Danmarks yderområder og landdistrikter kan blive bedre til at kombinere øget landbrugs- og grøn energiproduktion med øget livskvalitet for borgere og besøgende.

Dette er blot et eksempel på den type tiltag, som Realdania – en af Danmarks største filantropiske supertankere – fokuserer på. Afsættet er de seneste års strategiske arbejde hos ledelsen, hvor fokus har været på udviklingen af Realdania som en aktiv forandringsagent. Internt har det betydet, at direktørgangen er byttet ud med et åbent kontorlandskab, nye filantropiske termer som Collective Impact og problemdrevet filantropi er blevet en del af hverdagen, og side om side med kunsten på væggene hænger nu billeder og modeller af Realdanias projekter.

Over de sidste fem år har Realdania i gennemsnit uddelt næsten en milliard kr. om året til filantropiske formål. Se figur 1. For Realdania handler det de næste år om at maksimere den mulige samfundsværdi og -udvikling af de filantropiske aktiviteter. Det er der ifølge Realdanias administrerende direktør, Jesper Nygård, hårdt brug for i en tid, hvor vores samfund står over for en række store udfordringer, som vi stadig mangler svar på.

Du har nu siddet næsten 1,5 år ved roret hos en af Danmarks største filantropiske institutioner. Hvad er det for en rejse, Realdania er taget ud på?

[graph title="Realdanias filantropiske bidrag" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e8e9d-lille-skema_fig01_realdanias-filantropiske-bidra.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6fce6-lille-skema_fig01_realdanias-filantropiske-bidra.png" text="Realdania hører til blandt de mest aktive filantropiske virksomheder, hvis man kigger på uddelingsaktivitet. De seneste fem år har Realdania uddelt næsten 1 mia. kr. om året til filantropiske projekter."]Kilde: Realdanias årsrapport 2013. [/graph]

”Realdania er en professionel filantropisk forening, som har gjort det godt i de første 12-13 år. Min opgave er nu at føre os sikkert gennem teenageårene. Vi skal udvikle vores kompetencer og fokusere skarpere på en problemdrevet tilgang, som inden for vores fokus på det byggede miljø kan hjælpe til at finde konkrete løsninger på nogle af de udfordringer, vi i dag står over for,” siger Jesper Nygård. 

En afgørende pointe fra Jesper Nygård er, at denne type løsninger kun kan findes gennem nye partnerskaber og udvikling af ny viden. Og her har de filantropiske fonde og foreninger en helt afgørende rolle at spille.

Hvad er det for en rolle, Realdania som filantropisk aktør kan og skal spille?

”Vi kan være katalysatorer for, at folk mødes om det samme bord – og sammen identificere, diskutere og udvikle fælles svar. Netop det at bringe folk sammen, få dem til at tale sammen og lære af hinanden er helt afgørende for at finde de bæredygtige løsninger, der er fælles opbakning til,” lyder det fra Realdania-direktøren.

En ny filantropisk strategi

Realdania er oven på vedtagelsen af en ny strategi for 2013-2016 gået i retning af, hvad de selv kalder ”den problemdrevne og dagsordensættende filantropi” med fokus på fem overordnede programområder. Se tekstboks. Den bagvedliggende tænkning er inspireret af store amerikanske fonde, som i stigende grad fokuserer på, hvordan filantropiske midler kan bruges aktivt til at finde løsninger på komplekse samfundsudfordringer. Den nye filantropiske strategi kræver ifølge direktøren, at Realdania påtager sig en tydeligere rolle som aktiv medspiller.

Hvad betyder den dagsordensættende og problemdrevne tilgang for Realdania?

”Vi skal være en faciliterende forandringsagent. Det betyder ikke, at vi ikke kan behandle kvalificeredeansøgninger, men at vi skal turde være mere aktive på en bane af større komplekse dagsordener. Det kræver en udvikling, hvor vi går fra at beskæftige os med projekter til problemer. Vi skal have færre af de store ejerskabsprojekter, men flere dagsordensættende initiativer, der kan skubbe på for at gøre tingene anderledes,” forklarer han.

Et konkret eksempel er Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, som Realdania sammen med Bygherreforeningen søsatte den 7. november. Målet med foreningen er at samle de mange aktører inden for byggebranchen om en fælles dagsorden, inspirere til nye værktøjer og mere videndeling – for dermed at skabe større forståelse for vigtigheden af at påtage sig et aktivt samfundsansvar i byggebranchen.

Et andet er etableringen af en innovations- og erhvervshub for arkitektur, byggeri, byudvikling og design, der er en del af det store Bryghusprojekt, som frem mod 2017 bliver opført på Havnefronten i København. Realdania forsøger i partnerskab med Erhvervs- og Vækstministeriet og Københavns Kommune at samle relevante aktører inden for arkitektur, byggeri, byudvikling og design under ét tag. Målet er at skabe en ny, fælles platform for innovative projekter, som ikke ellers ville se dagens lys. Tanken er, at virksomhederne, der bor sammen, også kan projektudvikle sammen. Baggrunden er regeringens vækstteam for kreative erhverv og design, som i 2012 direkte anbefalede, at Bryghusprojektet også blev brugt til ”etablering af internationalt fyrtårn for dansk arkitektur og design”.

Den form for filantropi er ikke den nemme løsning. Tværtimod kræver det meget af Realdania.

”Jeg møder hele tiden mennesker i periferien af min omgangskreds, som tror, at det at være direktør i en filantropisk virksomhed er en loppetjans. At jeg møder sent, åbner et par ansøgninger, spiser en stor frokost, ryger en fed cigar og kører hjem kvart i et. Det er langtfra virkeligheden. Hvis vi virkelig vil skabe reel udvikling, kræver det, at vi er fagligt stærke, at vi går aktivt med fra det blanke papir, og at vi forstår at sætte ting i gang. Eksempelvis når vi forsøger at sætte en ny dagsorden og dermed skabe basis for en positiv forandring hos byggebranchen, eller når vi i Bryghusprojektet vil bygge en ny hub for dansk design,” forklarer Jesper Nygård.

En modig aktør i øjenhøjde

Ved siden af Brøndby-halstørklædet hænger der på Jesper Nygårds åbne kontorplads en lille Pippi-dukke, som han efter eget udsagn kigger på hver dag. Og det er ikke uden grund. Baggrunden er et citat fra Astrid Lindgrens historie om Pippi: ”Den, som er vældig stærk, bør også være vældig rar” – netop dette er en ledetråd for fremtidens Realdania.

I jeres programerklæring står bl.a., at ”vi som virksomhed på den ene side kan være ydmyg og i øjenhøjde og på den anden side modig, visionær og ambitiøs”. Hvad betyder det, og hvordan gør I det i praksis?

”Vi skal kunne sige nej og turde tage faglige kampe, men vi skal i den grad være ordentlige. Vi skal aldrig sidde for bordenden af det runde bord, men være en samarbejdende organisation i øjenhøjde,” siger Jesper Nygård.

Målet om at være modig og visionær betyder i høj grad, at Realdania ikke skal drifte, men fokusere på at udvikle gode eksempler, ny viden og nye modeller.

”Vi har i kraft af vores position en mulighed for at være modige og turde satse på ting, der ikke med 100 pct. sikkerhed vil lykkes. Vores privilegium og udfordring er, at vi ikke varetager vores rolle ordentligt og ambitiøst, hvis vi har en nulfejlskultur. Og vi har også muligheden for at bistå med at skalere og få viden til at flytte sig. Et eksempel er hospice-modellen, hvor vi påtog os opgaven at udvikle en model for, hvordan ”det gode hospice” skulle se ud. Vi bevilgede fem millioner. Siden er der bygget hospicer for flere 100 mio. kr. i Danmark ud fra den model. Det er et eksempel på den værdi, vi kan skabe, hvis vi er med i udviklings- og testfasen,” siger han.

Partnerskaber er vejen frem

Jesper Nygårds klare budskab er, at Danmarks udvikling hviler på evnen til at skabe de rigtige partnerskaber, som sammen kan udvikle de rigtige løsninger – at fremtidens udvikling skal foregå på tværs af sektorer og videnssiloer. 

I fokuserer jeres retorik på partnerskaber og samfundsalliancer. Hvorfor er det vigtigt?

”Der er ikke snuptagsløsninger i forhold til de problemer, vi hopper ind i. Men måske kan vi finde løsningerne, hvis vi prøver sammen. Sammen kan vi noget, vi ikke kan hver for sig. Der er mange, der ser COP15 som en kæmpe fiasko. Jeg ser COP15 som en succes. Vi fik ikke en global aftale mellem stats- og regeringslederne, men netop det skabte en erkendelse af, at de ikke kan skabe forandring selv. Civilsamfundet og den private sektor skal tænkes med, og de skal bidrage. Det handler meget om at blive enige om udfordringen, forstå hinandens rammebetingelser og så derefter sammen forsøge at finde svaret. Det gælder inden for bæredygtighed og klima, men også i forhold til en række af de andre udfordringer, som vores samfundsmodel i dag står over for.”

Her har Realdania, men også den filantropiske sektor mere generelt, en afgørende rolle at spille.

Hvordan kan den filantropiske sektor bidrage til, at der findes fælles svar?

”Vi kan bringe partnerne sammen i nye alliancer. Vi har pengene og folkene, der kan skabe en platform, hvor mennesker kan mødes, dele deres erfaringer og arbejde sammen om en fælles udfordring,” siger Jesper Nygård. 

Netop de tre nyopstartede Collective Impact-grupper, hvoraf ”Det åbne land som dobbelt ressource” udgør den ene, er et udtryk for den type samfundsalliancer, som Realdania fokuserer på at fremme. Og ifølge Jesper Nygård er forventningen, at dette værktøj vil kunne lægge kimen til en positiv forandringsproces.

Hvad er forventningerne til de tre grupper, som I har medvirket til at nedsætte under overskriften ”Collective Impact”?

”Gennem de tre Collective Impact-grupper afprøver vi en ny arbejdsform, der giver en række centrale aktører mulighed for at sætte sig sammen på tværs af interesser og synspunkter og formulere langsigtede løsninger. Den slags arbejde kræver tålmodighed. Vi ved ikke, om det virker, men det er min forventning og mit håb, at Collective Impact bliver et nyttigt værktøj til at skabe varige forandringer.”

Realdania vil gerne stå på mål for denne tænkning – og har fra den ledelsesmæssige front et klart ønske om at skabe nedsivningseffekt og inspiration for andre.

Hvad vil Realdania gerne huskes for?

”Vi er bare Realdania. Vi kan ikke løse Danmarks store problemer alene, og vi er begrænsede af vores fokus på det byggede miljø. Men vi håber, at vi ud over de konkrete projekter også kan skabe samfundsværdi som inspirator for, hvordan man kan skabe nye løsninger – at vores værktøjskasse kan plankes og bruges af andre inden for andre samfundsområder. Vi vil gerne være kendt som en samarbejdspartner, der kan facilitere løsninger.”