Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har inviteret erhvervslivet indenfor. Mest markant er udnævnelsen af Tommy Ahlers som minister, men det er stadig for indspist.
Henrik Ørholst
Redaktør for VL Nyt og ekstern lektor ved CBSRegeringen skruer op for samarbejdet med de private virksomheder. Nu bliver private erhvervsledere også taget med ind i regeringen. Techiværksætter og investor Tommy Ahlers er blevet udnævnt til ny uddannelses- og forskningsminister, efter at Søren Pind har trukket stikket til det politiske liv med øjeblikkelig virkning. Men også andre nye initiativer viser, at Disruptionrådet har skabt et frugtbart miljø, hvor den politiske verden møder den digitale virkelighed. Desværre åbner statsministeren ikke helt op og lukker f.eks. udlændinge ind i de hellige haller.
En afgørende udfordring kan vise sig at blive Ahlers’ evne til at tilpasse sig det politiske miljø, hvor der er mange forskellige og modsatrettede interesser. I en virksomhed er den slags mere enkelt. Her skal der groft sagt bare være så stort et overskud som muligt.
Der er andre skibe i søen, som vidner om nye tanker. Per Kogut er til daglig adm. direktør for NNIT og netop udpeget som formand for Digital Hub Denmark, som skal styrke samarbejdet mellem erhvervslivet, det offentlige og forskningsinstitutionerne. Det er der brug for. Den 1. april fejrede vi 50-årsfødselsdagen for CPR-registeret. Danmark er et af verdens mest gennemdigitaliserede lande, og derfor har vi alle chancer for at komme foran de andre. En af hemmelighederne er netop vores CPR-register.
Det begyndte med H.C. Ørsted
Danmark har stolte traditioner for at være i den forreste række med teknologi. En tradition, der går helt tilbage til H.C. Ørsted, der i 1820 opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Det blev fundamentet for den digitale udvikling, som vi kender i dag. Danmark var også et af de lande, hvor et af verdens første mobiltelefonanlæg så dagens lys.
Den nye digitale hub skal bl.a. styrke virksomhedernes adgang til kompetencer og muligheder for udvikling af digitale produkter og nye forretningsmodeller. Her er det stærkt, at det er en topchef fra en privat virksomhed, som bliver sat i spidsen for initiativet og ikke en embedsmand eller en universitetsansat. NNIT er vokset ud af Novo Nordisks it-afdeling, og det giver en stor åbenhed over for globalisering.
Mange andre lande forsøger at gøre det samme, og det store ønske er altid at skabe en europæisk udgave af Silicon Valley. Indtil videre er det ikke lykkedes.
Udpegningen af Tommy Ahlers som ny minister var en stor overraskelse. Hans politiske erfaring begrænser sig til et medlemskab af KU og en opstilling til folketingsvalget i 1998, men til gengæld har han prøvet at starte succesfulde virksomheder. Derfor er det et stærkt trumfkort, som regeringen spiller ved at tage ham ind i regeringen. Den energi og virkelyst, som Tommy Ahlers (re)præsenterer, er netop det, som regeringen har brug for lige nu.
Hvor er den internationale inspiration?
Det kan kun lykkes, hvis fødekæden er i orden. Derfor har regeringen nedsat et ’TeknologipagtRåd’ med den succesfulde direktør for Netcompany Andre Rogaczewski i spidsen. I alt for mange år har de mest søgte fag været på humaniora og samfundsvidenskaberne, og målsætningen er derfor at få flere unge til at vælge uddannelser inden for digitale og tekniske fag.
Selv om det er en stærk og markant direktør, der har fokus på, at tingene skal ske, er flere af de øvrige medlemmer af rådet velkendte ansigter. Der er mange fra uddannelsesmiljøet. Der burde være flere praktikere.
Endelig er Cowi-topchef Lars-Peter Søbye sat i spidsen for et vækstteam inden for grøn energi og miljøteknologi. Alle medlemmerne er praktikere og skal sikre en sort bundlinje hver dag i deres virksomheder. Energi- og miljøteknologi er også digitalisering, og det understøtter de andre aktiviteter, som regeringen har gang i lige nu.
Alt sammen er det gode initiativer; men det er underligt, at alle medlemmer af udvalgene er udstyret med et dansk pas. Der burde være medlemmer, som kommer fra USA, Kina, Singapore, Schweiz eller Sverige. Det vil godt nok være utraditionelt at trække på udenlandske kræfter, men det er nødvendigt. Det er bemærkelsesværdigt, at universiteterne i høj grad benytter sig af internationale kapaciteter, og det gør erhvervsliv også, men så snart der er berøring med det politiske, bliver det meget dansk. Her bør regeringen åbne for udsynet.