Danmark skal være en forskningsnation i den ”absolutte verdenselite”, lyder det i regeringens nye forskningsstrategi, der bl.a. skal sikre flere Nobelpriser til danske forskere.

Der følger dog ingen særlige bevillinger med den nye forskningsstrategi, der blev lanceret i starten af december, men regeringen lover til gengæld at fastholde, at der også fremover skal bruges offentlige midler til forskning for mindst 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Så når væksten stiger, vil der også absolut set komme flere penge til forskning.

”Vi fører en økonomisk politik, der sikrer, at der er vækst i Danmark, og det vil sige, at værdien bag den ene procent øges år for år,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved lanceringen af forskningsstrategien i Rebild tidligere på måneden.

Men allerede nu sigter regeringen ifølge sine egne BNP-prognoser for lavt, hvis løftet om at bruge 1 pct. af BNP på det offentlige forskningsbudget skal holdes de kommende år.

Næste år ser det fint ud, fordi regeringen ifølge sit forskningsbudget og de nyeste BNP-skøn fra Finansministeriet akkurat rammer et niveau for offentlige forskningsinvesteringer på 1 pct. af BNP i 2018. Men fra 2019 mangler der penge, fordi det planlagte forskningsbudget ikke følger med de seneste beregninger af BNP-udviklingen. Se figur 1.

Med Finansministeriets nyeste BNP-skøn ryger niveauet for de offentlige forskningsbevillinger således ned på 0,99 pct. af BNP i 2019, hvis ikke regeringen udvider forskningsbudgettet.

Det svarer til, at der er underbudgetteret med 225 millioner kr. I 2020 falder niveauet yderligere til 0,98 pct., og i 2021 står det til at falde endnu et hak til 0,97 pct. af BNP. Det svarer samlet set til, at der frem mod 2021 er underbudgetteret med ca. 1,4 milliarder kr. i det offentlige forskningsbudget. Se figur 2.

Det viser Mandag Morgens udregninger på baggrund af de nyeste BNP-tal fra Finansministeriet og regeringens forskningsbudget, der blev fastsat i forbindelse med finanslovsforslaget i slutningen af august.

Vigtig garanti for erhvervslivet

De beregninger ser ikke godt ud, mener Dansk Erhverv. Interesseorganisationen roste ellers regeringens nye forskningsstrategi og Nobel-pagt efter præsentationen i Rebild og hæftede sig i den forbindelse særligt ved målsætningen om at fastholde de offentlige forskningsbevillinger på 1 pct. af BNP, så forskningsbevillingerne stiger i takt med væksten. Og det hæfter Dansk Erhverv sig stadig ved.

“Hvis vi vil være en vidensnation, så ser det ikke godt ud, at man allerede i 2019 ikke kan overholde målsætningen om at investere mindst 1 pct. af de offentlige midler i forskning. Det er den minimumsgaranti, vi har fået, og det er afgørende at holde fast i,” siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Han stoler dog på, at regeringen vil levere på sit løftet og derfor vil opjustere forskningsbudgettet. Og det kan han roligt gøre, forsikrer uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V). Han mener helt modsat af Dansk Erhverv, at beregningerne af, at forskningsbudgettet ikke kan følge med BNP-væksten, er entydigt positive.

”Det er kun godt, for så kommer der jo endnu flere penge til forskning,” siger Søren Pind og fortsætter: ”Skulle Finansministeriets skøn deviere fra virkeligheden, så kommer pengene ind året efter. Det er en periodeforskydning, men pengene kommer.”

Han forklarer, at det flerårige forskningsbudget bliver justeret én gang årligt i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget, hvor man anvender det seneste BNP-skøn. Derefter ligger budgettet fast et år frem, hvorfor man ikke justerer løbende, når nye BNP-skøn viser højere eller lavere vækst. Og så er det en smart måde at holde området fri fra de finanspolitiske slagsmål, der opstår på alle mulige andre områder, på. 

”Jeg er glad for, at man garanterer et mindstemål af midler anvendt til forskning, for så undgår man det der finanspolitiske slagsmål. Det har jeg prøvet på andre områder, og det er ganske hårdt,” siger Søren Pind og garanterer dermed, at regeringen vil leve op til sit løfte. 

”Vi har valgt at prioritere forskning, fordi det er et område, der er af så vital interesse for Danmark, at det skal vi simpelthen have en særlig målsætning for. Det er en tilkendegivelse af områdets vigtighed og prioritet,” siger Søren Pind. 

Det er Mads Eriksen fra Dansk Erhverv glad for.

“Det er jo ikke det mest logiske at binde forskningsinvesteringerne op på BNP, da det jo betyder, at vi så skal investere mindre, hvis der er recession, hvor vi ellers ville have særligt brug for de investeringer. Men målet hjælper jo med at friholde et område, som på en dårlig dag ikke har den store interesse for den almindelige befolkning, men som er utrolig vigtigt for vores virksomheder og hele grundlaget for samfundsøkonomien,” siger Mads Eriksen.

Søren Pind understreger, at målsætningen netop er et mindstemål, så hvis væksten uventet skulle udeblive, så vil det ikke nødvendigvis medføre, at forskningsbevillingerne skæres tilsvarende.

”Det er mindst 1 pct. af BNP, der skal gå til forskning. Og det betyder jo også, at hvis der mod forventning skulle ske et BNP-fald, så kan man også politisk gøre noget ved det, hvis man vil. Det er en bund under forskningsinvesteringerne,” siger Søren Pind.

Hvad med uddannelse?

Også professor ved Økonomisk Institut på CBS, Svend Hougaard Jensen, er tilhænger af regeringens 1-procentsmålsætning på forskningsområdet.

”Jeg kan kun se fordele. For det mål er ensbetydende med mere stabilitet i forskningsbevillingerne, og stabilitet for funding af universiteter og forskningen, det er afgørende, hvis sektoren skal kunne disponere mere langsigtet. Og så er det jo også et ambitiøst signal om, at regeringen vil forskningen det godt og ser det som en vej fremad for landet,” siger Svend Hougaard Jensen.

Men han mener også, at de opløftende meldinger om forskningens vigtighed er nye toner fra denne regering.

”Det harmonerer jo dårligt med de besparelser, som selv samme regering er i gang med at implementere på universiteterne. Så det er lidt en stop-and-go-politik. Og når man så samtidig skærer på uddannelsesområdet, så trækker det jo i den anden retning for universiteternes budgetplanlægning. Og der mener jeg, at både forskning og uddannelse er helt afgørende for vores fremtidige velstand, og derfor er der brug for den samme stabilitet på uddannelsesområdet, som regeringen skaber på forskningsområdet,” siger Svend Hougaard Jensen og bliver bakket op af Dansk Erhverv.

“Det kunne måske være hensigtsmæssigt med et lignende mål på uddannelsesområdet, som jo lige nu står over for meget massive besparelser, der kan være skadelige for samfundsøkonomien. Uddannelsesområdet hænger jo også sammen med hele forskningsdagsordenen og mulighederne for at levere på regeringens nye Nobel-pagt,” siger Mads Eriksen.

Men det er ikke op til uddannelses- og forskningsministeren, erkender Søren Pind.

”Det må du snakke med finansministeren om. Jeg administrerer de rammer, jeg har.”