Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Statsminister Mette Frederiksen forfølger to spor i indsatsen for at inddæmme spredning af coronavirus. Det lette – og det svære.

Det lette spor omfatter de indgreb, en regering kan foretage. Her træder regering og stat i karakter som den helt klassiske myndighed, der for eksempel lukker skolerne i 14 dage eller forbyder arrangementer med mere end 100 deltagere.

Efter det lette kommet det svære, men helt afgørende spor. At få borgerne til at ændre adfærd. Det er svært. I de kommende uger vil det vise sig, at det sværeste kan være at fastholde den kriseadfærd, der lige nu er ved at blive opbygget.

Det er ellers afgørende, at befolkningen ændrer adfærd, fordi spredning af virus kun stoppes, når der er afstand mellem borgerne. Eksperter taler ligefrem om en nødvendig ”social distance”.

I britiske The Lancet, et af de mest omtalte og respekterede tidsskrifter indenfor sundhedsvidenskaben, har to hollandske og to britiske eksperter givet deres bud på, hvordan en virus som for eksempel corona inddæmmes bedst muligt.

Den ene del handler om myndighederne og tiltag, der begrænser befolkningens bevægelsesmønstre. Problemet med en virus som corona er ifølge de fire eksperter, at den type tiltag ikke kan stå alene. De er kun eksempler på, hvordan man kan skabe den afstand mellem mennesker, den sociale distance, der er forudsætningen for at undgå spredning.

”Indtil videre er det, vi ved, at coronavirus spredes via direkte kontakter mellem borgerne. Derfor skal antallet af direkte kontakter bringes ned. En regering kan foretage en række indgreb og give gode råd til borgerne, men den vigtigste opgave er at få borgerne til hver især at følge rådgivningen og ændre adfærd,” siger den ene af de fire forfattere, Don Klinkenberg fra det hollandske National Institute for Public Health and the Environment, der forsker i udbredelse af epidemier.

Den pointe kan ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved København Universitet, ikke gentages for ofte.

”Social distance er uhyre vigtigt. Det var det, der fik en tidligere influenzaepidemi, sars-epidemien, til at klinge af. Myndighederne kan jo ikke kontrollere, om borgerne følger opfordringerne og for eksempel holder sig hjemme i isolation. Hvis man skulle kontrollere det, skulle man give dem en fodlænke på, og det gør vi ikke. Vi er altså nødt til at stole på, at folk handler på den rigtige måde,” siger Allan Randrup Thomsen. 

Overbevisningens kunst

Det er bare langtfra givet, at folk handler på den rigtige måde.

Det vidner det korte og indtil nu særdeles hektiske forløb under den eksponentielle spredning af coronavirus om.

Fredag 3. marts opfordrede statsministeren til at udskyde eller aflyse arrangementer med mere end 1.000 mennesker. Opfordringen fulgte Sundhedsstyrelsens fem gode råd til befolkningen om at afholde sig fra håndtryk og kram og altså øge den sociale distance mest muligt.

På det tidspunkt var 23 danskere smittet af coronavirus, og alvoren var tydeligvis ikke gået op for alle. Arrangører af store events holdt fortsat dørene åbne, og publikum mødte op. Kun de færreste havde en fornemmelse af, at de befandt sig midt i optakten til den værste sundhedskrise i mere end 100 år.

”Hvis du sætter restriktioner op, før befolkningen er klar til det, så får det ingen effekt. Du skal have den her forståelse, før det giver mening. Hvis folk ikke efterlever det, så er det ligegyldigt, hvad du siger,” siger Allan Randrup Thomsen.

Højt tempo i spredning af virus

Coronavirus adskiller sig fra andre virusser ved at blive spredt meget hurtigt. Det skyldes blandt andet, at smittede borgere først mærker, at de er syge efter fem til seks dage.

Når det samtidig er en ny virus, som folks immunforsvar ikke har indstillet sig på, spredes coronavirus eksponentielt. Det har været tilfældet i alle lande, og hvis man troede, at Danmark var noget særligt, må man tro om. Også i Danmark spredes coronavirus hurtigt. Se figur 1.

Er du overrasket over tempoet i spredningen?

“Vira spredes ofte meget hurtigt, så det burde ikke komme bag på mig, men det her er noget særligt. Det går stærkt, og det giver stof til eftertanke. Tempoet fortæller noget om, hvad vi er oppe imod,” siger Allan Randrup Thomsen.

Men den eftertanke var endnu ikke udbredt, da statsminister Mette Frederiksen opfordrede arrangører til at udskyde arrangementer med mere end 1.000 deltagere.

Opfordringen blev ikke fulgt.

Professor på krigsstien

Søndag gik Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i psykologien bag spredning af smitte, til angreb på regeringens strategi med otte på hinanden følgende tweets.

Den helt centrale pointe var, at regeringen på det tidspunkt ikke havde fortalt, hvorfor danskerne ikke bare bør, men skal ændre adfærd.

For ham er det helt afgørende, at spredningen kan gå så hurtigt, at sygehusene ikke har kapacitet til at behandle alle, der har brug for det. Det er både et spørgsmål om antal sengepladser og om antal respiratorer. En figur i hans fjerde tweet viste, at problemet formentlig ville opstå allerede i begyndelsen af maj.

Tirsdag morgen bringer dagbladet Politiken hans kronik: "Regeringens coronastrategi har fejlet."

”Hvis borgerne skal ændre adfærd, stiller det store krav til kommunikationen. Regeringen skal forklare os meget præcist, hvad vi skal gøre, og vi skal motiveres til at gøre det. Budskabet skal ramme en delikat følelsesmæssig balance. På den ene side skal folk være bekymrede og ængstelige nok til at forstå, hvorfor det er nødvendigt at ændre adfærd. På den anden side skal borgerne føle, at de selv kan gøre en forskel,” siger Michael Bang Petersen.

Selv om meget af ansvaret for håndteringen af coronavirus ligger hos Sundhedsstyrelsen, så er netop den del af krisehåndteringen ikke en lægefaglig opgave.

”Håndteringen af en epidemi bygger ikke bare på de klassiske lægefaglige indsigter, men handler om klassiske samfundsvidenskabelige problemstillinger. Det handler om, hvordan og under hvilke omstændigheder borgere følger myndigheders rådgivning,” siger Michael Bang Petersen.

Du taler om, at folk skal være bekymrede og ængstelige, før de handler. Men ængstelse ligger vel ikke så langt fra panik?

”Forskningen tyder på, at panik ikke er den første reaktion. Ser man på, hvordan befolkningen reagerer i kriser, så er det ved øget solidaritet. Men uanset det, så er der ikke andet at gøre end at have tillid til befolkningen og fremlægge de fakta og de scenarier, de sidder inde med,” siger han og taler om det, han kalder ”den optimistiske ængstelse”.

Heunickes to scenarier

I dag vil Michael Bang Petersen ikke genbruge sin figur. Den kan stadig findes på hans twitterprofil, men der er, understreger han nu, tale om noget, der mest af alt er en skitse.

Efter tirsdag mener han heller ikke, der er brug for skitsen.

Det er der en god grund til.

Tirsdag var dagen, hvor smittetallet nåede op på 90, altså mere end tre gange fredagens niveau.

Det var også dagen, hvor Mette Frederiksen for anden gang holdt pressemøde om coronavirus. På pressemødet skiftede hun tydeligvis strategi. Syv minutter inde i pressemødet opfordrede hun indtrængende om borgernes hjælp. Lidt efter tydeliggjorde hun sit budskab: ”Alle har et ansvar,” lød det fra statsministeren.

Hun understregede, at alle kan blive smittet, men at det først og fremmest er de ældste og de borgere, der i forvejen er svækket af en sygdom, der bliver ramt. Alligevel har alle et ansvar for ikke at bære smitten videre. Også de dele af befolkningen, der ikke selv bliver ramt. Se figur 3.

Statsministerens opfordring tydeliggjorde, at coronakrisen ikke er som andre kriser, hvor befolkningen kan forvente, at politikere og regering rager kastanjerne ud af ilden for dem.

”En epidemi kræver en adfærdsændring fra befolkningen. Det gør håndteringen af en krise som følge af Muhammed-tegningerne ikke; det er en helt anderledes type krise,” siger Michael Bang Petersen.

På pressemødet tirsdag fremviste Magnus Heunicke nogle minutter efter statsministerens opfordring den figur, der siden har stået helt centralt i forståelsen af coronavirussens alvor. Det er figuren med det røde – og det grønne scenarie.

I det røde scenarie udvikler antallet af smittede sig eksplosivt og når hurtigt over sundhedsvæsenets samlede kapacitet. I det grønne scenarie flades forløbet ud, så sundhedsvæsenet hele tiden kan følge med og både behandle borgere smittet med coronavirus og borgere, der af andre grunde har brug for intensiv hjælp.

”Jeg er meget glad for, at Magnus Heunicke trak den figur frem. Den er nem at forstå, og alle ved, hvad konsekvenserne er, hvis ikke man gør noget og ændrer adfærd. Det er den helt korrekte visualisering,” siger Michael Bang Petersen og mener, den har haft en vigtig funktion i opbygningen af den optimistiske ængstelse, der for ham er helt afgørende for, at borgerne forstår alvoren og ændrer på rutiner og vaner.

Dynamisk partnerskab med borgerne

Men den optimistiske ængstelse varer ikke ved af sig selv. Det er nødvendigt hele tiden at opdatere befolkningen med den seneste viden og også med de seneste råd til hver enkelt borgers adfærd.

Mette Frederiksen har som statsminister understreget, at der kan komme yderligere indgreb. Uanset hvad, vil indsatsen over for coronavirus strække sig over mange uger. Nu er skoler og andre offentlige institutioner lukket i en periode på fjorten dage. Det er værd at tænke over, at det først efter fem eller seks uger lykkedes for de kinesiske myndigheder at inddæmme corona og vende spredningen.

Da hun fremlagde den lange liste med indgreb, understregede hun selv, at smittetallet på det tidspunkt – det var onsdag aften – var oppe på 541.

Fra hendes første corona-pressemøde fredag til det andet var der sket en tredobling af antallet af smittede. Fra det andet til det tredje var antallet mere end femdoblet.

Stopper indsatsen for at sikre en social distance mellem borgerne for tidligt, begynder virus igen at sprede sig. Selv om nogle uger vil borgerne stadig være modtagelse for coronavirussen, og videnskaben vil endnu ikke være klar med en vaccine, ja, den kommer formentlig først på tale om 18 måneder, altså et godt stykke tid efter sommerferien næste år.

Regeringen skal altså i en længere periode holde befolkningens opmærksomhed ved lige og løbende fastholde bevidstheden om, at der skal holdes en social distance. Også selv om mennesker, som de sociale dyr de er, helt intuitivt vil søge at gøre det modsatte.

”Det centrale er at etablere et partnerskab med befolkningen, så vi som borgere hele tiden holdes engagerede i at hjælpe med at inddæmme virus og ændre adfærd. Det skal være et dynamisk samarbejde med borgerne og mellem borgerne, der løbende justeres og også kan fornys med nye tiltag,” siger professor i folkesundhed ved Aarhus Universitet, Carsten Obel.

Her kan et vigtigt redskab være den smartphone, langt de fleste danskere har i lommen eller tasken.

”Vi burde lancere en app, så borgerne hele tiden kan holde sig opdateret og hver især navigere klogt i forhold til den virkelighed og dagligdag, de nu er en del af,” siger han.

Det afgørende er, at borgerne selv får mulighed for at justere deres adfærd på en måde, der bidrager bedst muligt til at reducere smitteudbredelsen.

”Vi skal engagere os som borgere, så vi alle føler os som aktivt bidragende medlemmer af samfundet med reel mulighed for at påvirke udviklingen af coronavirus. Det vil gøre kampen mod coronavirus til en fælles opgave for os alle,” siger han.

Carsten Obel håber, den type dynamisk samarbejde kan knække den eksponentielle kurve for udviklingen og vise, at der er et alternativ til Kinas meget hårdhændede måde at inddæmme virus på.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE
Forrige artikel Frederiksens politiske projekt skal omskrives Frederiksens politiske projekt skal omskrives Næste artikel Her logger du på generalforsamlingen Her logger du på generalforsamlingen
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.