Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Statsminister Mette Frederiksen forfølger to spor i indsatsen for at inddæmme spredning af coronavirus. Det lette – og det svære.

Det lette spor omfatter de indgreb, en regering kan foretage. Her træder regering og stat i karakter som den helt klassiske myndighed, der for eksempel lukker skolerne i 14 dage eller forbyder arrangementer med mere end 100 deltagere.

Efter det lette kommet det svære, men helt afgørende spor. At få borgerne til at ændre adfærd. Det er svært. I de kommende uger vil det vise sig, at det sværeste kan være at fastholde den kriseadfærd, der lige nu er ved at blive opbygget.

Det er ellers afgørende, at befolkningen ændrer adfærd, fordi spredning af virus kun stoppes, når der er afstand mellem borgerne. Eksperter taler ligefrem om en nødvendig ”social distance”.

I britiske The Lancet, et af de mest omtalte og respekterede tidsskrifter indenfor sundhedsvidenskaben, har to hollandske og to britiske eksperter givet deres bud på, hvordan en virus som for eksempel corona inddæmmes bedst muligt.

Den ene del handler om myndighederne og tiltag, der begrænser befolkningens bevægelsesmønstre. Problemet med en virus som corona er ifølge de fire eksperter, at den type tiltag ikke kan stå alene. De er kun eksempler på, hvordan man kan skabe den afstand mellem mennesker, den sociale distance, der er forudsætningen for at undgå spredning.

”Indtil videre er det, vi ved, at coronavirus spredes via direkte kontakter mellem borgerne. Derfor skal antallet af direkte kontakter bringes ned. En regering kan foretage en række indgreb og give gode råd til borgerne, men den vigtigste opgave er at få borgerne til hver især at følge rådgivningen og ændre adfærd,” siger den ene af de fire forfattere, Don Klinkenberg fra det hollandske National Institute for Public Health and the Environment, der forsker i udbredelse af epidemier.

Den pointe kan ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved København Universitet, ikke gentages for ofte.

”Social distance er uhyre vigtigt. Det var det, der fik en tidligere influenzaepidemi, sars-epidemien, til at klinge af. Myndighederne kan jo ikke kontrollere, om borgerne følger opfordringerne og for eksempel holder sig hjemme i isolation. Hvis man skulle kontrollere det, skulle man give dem en fodlænke på, og det gør vi ikke. Vi er altså nødt til at stole på, at folk handler på den rigtige måde,” siger Allan Randrup Thomsen. 

Overbevisningens kunst

Det er bare langtfra givet, at folk handler på den rigtige måde.

Det vidner det korte og indtil nu særdeles hektiske forløb under den eksponentielle spredning af coronavirus om.

Fredag 3. marts opfordrede statsministeren til at udskyde eller aflyse arrangementer med mere end 1.000 mennesker. Opfordringen fulgte Sundhedsstyrelsens fem gode råd til befolkningen om at afholde sig fra håndtryk og kram og altså øge den sociale distance mest muligt.

På det tidspunkt var 23 danskere smittet af coronavirus, og alvoren var tydeligvis ikke gået op for alle. Arrangører af store events holdt fortsat dørene åbne, og publikum mødte op. Kun de færreste havde en fornemmelse af, at de befandt sig midt i optakten til den værste sundhedskrise i mere end 100 år.

”Hvis du sætter restriktioner op, før befolkningen er klar til det, så får det ingen effekt. Du skal have den her forståelse, før det giver mening. Hvis folk ikke efterlever det, så er det ligegyldigt, hvad du siger,” siger Allan Randrup Thomsen.

Højt tempo i spredning af virus

Coronavirus adskiller sig fra andre virusser ved at blive spredt meget hurtigt. Det skyldes blandt andet, at smittede borgere først mærker, at de er syge efter fem til seks dage.

Når det samtidig er en ny virus, som folks immunforsvar ikke har indstillet sig på, spredes coronavirus eksponentielt. Det har været tilfældet i alle lande, og hvis man troede, at Danmark var noget særligt, må man tro om. Også i Danmark spredes coronavirus hurtigt. Se figur 1.

Er du overrasket over tempoet i spredningen?

“Vira spredes ofte meget hurtigt, så det burde ikke komme bag på mig, men det her er noget særligt. Det går stærkt, og det giver stof til eftertanke. Tempoet fortæller noget om, hvad vi er oppe imod,” siger Allan Randrup Thomsen.

Men den eftertanke var endnu ikke udbredt, da statsminister Mette Frederiksen opfordrede arrangører til at udskyde arrangementer med mere end 1.000 deltagere.

Opfordringen blev ikke fulgt.

Professor på krigsstien

Søndag gik Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i psykologien bag spredning af smitte, til angreb på regeringens strategi med otte på hinanden følgende tweets.

Den helt centrale pointe var, at regeringen på det tidspunkt ikke havde fortalt, hvorfor danskerne ikke bare bør, men skal ændre adfærd.

For ham er det helt afgørende, at spredningen kan gå så hurtigt, at sygehusene ikke har kapacitet til at behandle alle, der har brug for det. Det er både et spørgsmål om antal sengepladser og om antal respiratorer. En figur i hans fjerde tweet viste, at problemet formentlig ville opstå allerede i begyndelsen af maj.

Tirsdag morgen bringer dagbladet Politiken hans kronik: "Regeringens coronastrategi har fejlet."

”Hvis borgerne skal ændre adfærd, stiller det store krav til kommunikationen. Regeringen skal forklare os meget præcist, hvad vi skal gøre, og vi skal motiveres til at gøre det. Budskabet skal ramme en delikat følelsesmæssig balance. På den ene side skal folk være bekymrede og ængstelige nok til at forstå, hvorfor det er nødvendigt at ændre adfærd. På den anden side skal borgerne føle, at de selv kan gøre en forskel,” siger Michael Bang Petersen.

Selv om meget af ansvaret for håndteringen af coronavirus ligger hos Sundhedsstyrelsen, så er netop den del af krisehåndteringen ikke en lægefaglig opgave.

”Håndteringen af en epidemi bygger ikke bare på de klassiske lægefaglige indsigter, men handler om klassiske samfundsvidenskabelige problemstillinger. Det handler om, hvordan og under hvilke omstændigheder borgere følger myndigheders rådgivning,” siger Michael Bang Petersen.

Du taler om, at folk skal være bekymrede og ængstelige, før de handler. Men ængstelse ligger vel ikke så langt fra panik?

”Forskningen tyder på, at panik ikke er den første reaktion. Ser man på, hvordan befolkningen reagerer i kriser, så er det ved øget solidaritet. Men uanset det, så er der ikke andet at gøre end at have tillid til befolkningen og fremlægge de fakta og de scenarier, de sidder inde med,” siger han og taler om det, han kalder ”den optimistiske ængstelse”.

Heunickes to scenarier

I dag vil Michael Bang Petersen ikke genbruge sin figur. Den kan stadig findes på hans twitterprofil, men der er, understreger han nu, tale om noget, der mest af alt er en skitse.

Efter tirsdag mener han heller ikke, der er brug for skitsen.

Det er der en god grund til.

Tirsdag var dagen, hvor smittetallet nåede op på 90, altså mere end tre gange fredagens niveau.

Det var også dagen, hvor Mette Frederiksen for anden gang holdt pressemøde om coronavirus. På pressemødet skiftede hun tydeligvis strategi. Syv minutter inde i pressemødet opfordrede hun indtrængende om borgernes hjælp. Lidt efter tydeliggjorde hun sit budskab: ”Alle har et ansvar,” lød det fra statsministeren.

Hun understregede, at alle kan blive smittet, men at det først og fremmest er de ældste og de borgere, der i forvejen er svækket af en sygdom, der bliver ramt. Alligevel har alle et ansvar for ikke at bære smitten videre. Også de dele af befolkningen, der ikke selv bliver ramt. Se figur 3.

Statsministerens opfordring tydeliggjorde, at coronakrisen ikke er som andre kriser, hvor befolkningen kan forvente, at politikere og regering rager kastanjerne ud af ilden for dem.

”En epidemi kræver en adfærdsændring fra befolkningen. Det gør håndteringen af en krise som følge af Muhammed-tegningerne ikke; det er en helt anderledes type krise,” siger Michael Bang Petersen.

På pressemødet tirsdag fremviste Magnus Heunicke nogle minutter efter statsministerens opfordring den figur, der siden har stået helt centralt i forståelsen af coronavirussens alvor. Det er figuren med det røde – og det grønne scenarie.

I det røde scenarie udvikler antallet af smittede sig eksplosivt og når hurtigt over sundhedsvæsenets samlede kapacitet. I det grønne scenarie flades forløbet ud, så sundhedsvæsenet hele tiden kan følge med og både behandle borgere smittet med coronavirus og borgere, der af andre grunde har brug for intensiv hjælp.

”Jeg er meget glad for, at Magnus Heunicke trak den figur frem. Den er nem at forstå, og alle ved, hvad konsekvenserne er, hvis ikke man gør noget og ændrer adfærd. Det er den helt korrekte visualisering,” siger Michael Bang Petersen og mener, den har haft en vigtig funktion i opbygningen af den optimistiske ængstelse, der for ham er helt afgørende for, at borgerne forstår alvoren og ændrer på rutiner og vaner.

Dynamisk partnerskab med borgerne

Men den optimistiske ængstelse varer ikke ved af sig selv. Det er nødvendigt hele tiden at opdatere befolkningen med den seneste viden og også med de seneste råd til hver enkelt borgers adfærd.

Mette Frederiksen har som statsminister understreget, at der kan komme yderligere indgreb. Uanset hvad, vil indsatsen over for coronavirus strække sig over mange uger. Nu er skoler og andre offentlige institutioner lukket i en periode på fjorten dage. Det er værd at tænke over, at det først efter fem eller seks uger lykkedes for de kinesiske myndigheder at inddæmme corona og vende spredningen.

Da hun fremlagde den lange liste med indgreb, understregede hun selv, at smittetallet på det tidspunkt – det var onsdag aften – var oppe på 541.

Fra hendes første corona-pressemøde fredag til det andet var der sket en tredobling af antallet af smittede. Fra det andet til det tredje var antallet mere end femdoblet.

Stopper indsatsen for at sikre en social distance mellem borgerne for tidligt, begynder virus igen at sprede sig. Selv om nogle uger vil borgerne stadig være modtagelse for coronavirussen, og videnskaben vil endnu ikke være klar med en vaccine, ja, den kommer formentlig først på tale om 18 måneder, altså et godt stykke tid efter sommerferien næste år.

Regeringen skal altså i en længere periode holde befolkningens opmærksomhed ved lige og løbende fastholde bevidstheden om, at der skal holdes en social distance. Også selv om mennesker, som de sociale dyr de er, helt intuitivt vil søge at gøre det modsatte.

”Det centrale er at etablere et partnerskab med befolkningen, så vi som borgere hele tiden holdes engagerede i at hjælpe med at inddæmme virus og ændre adfærd. Det skal være et dynamisk samarbejde med borgerne og mellem borgerne, der løbende justeres og også kan fornys med nye tiltag,” siger professor i folkesundhed ved Aarhus Universitet, Carsten Obel.

Her kan et vigtigt redskab være den smartphone, langt de fleste danskere har i lommen eller tasken.

”Vi burde lancere en app, så borgerne hele tiden kan holde sig opdateret og hver især navigere klogt i forhold til den virkelighed og dagligdag, de nu er en del af,” siger han.

Det afgørende er, at borgerne selv får mulighed for at justere deres adfærd på en måde, der bidrager bedst muligt til at reducere smitteudbredelsen.

”Vi skal engagere os som borgere, så vi alle føler os som aktivt bidragende medlemmer af samfundet med reel mulighed for at påvirke udviklingen af coronavirus. Det vil gøre kampen mod coronavirus til en fælles opgave for os alle,” siger han.

Carsten Obel håber, den type dynamisk samarbejde kan knække den eksponentielle kurve for udviklingen og vise, at der er et alternativ til Kinas meget hårdhændede måde at inddæmme virus på.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE
Forrige artikel Frederiksens politiske projekt skal omskrives Frederiksens politiske projekt skal omskrives Næste artikel Her logger du på generalforsamlingen Her logger du på generalforsamlingen

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.