Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Statsminister Mette Frederiksen forfølger to spor i indsatsen for at inddæmme spredning af coronavirus. Det lette – og det svære.

Det lette spor omfatter de indgreb, en regering kan foretage. Her træder regering og stat i karakter som den helt klassiske myndighed, der for eksempel lukker skolerne i 14 dage eller forbyder arrangementer med mere end 100 deltagere.

Efter det lette kommet det svære, men helt afgørende spor. At få borgerne til at ændre adfærd. Det er svært. I de kommende uger vil det vise sig, at det sværeste kan være at fastholde den kriseadfærd, der lige nu er ved at blive opbygget.

Det er ellers afgørende, at befolkningen ændrer adfærd, fordi spredning af virus kun stoppes, når der er afstand mellem borgerne. Eksperter taler ligefrem om en nødvendig ”social distance”.

I britiske The Lancet, et af de mest omtalte og respekterede tidsskrifter indenfor sundhedsvidenskaben, har to hollandske og to britiske eksperter givet deres bud på, hvordan en virus som for eksempel corona inddæmmes bedst muligt.

Den ene del handler om myndighederne og tiltag, der begrænser befolkningens bevægelsesmønstre. Problemet med en virus som corona er ifølge de fire eksperter, at den type tiltag ikke kan stå alene. De er kun eksempler på, hvordan man kan skabe den afstand mellem mennesker, den sociale distance, der er forudsætningen for at undgå spredning.

”Indtil videre er det, vi ved, at coronavirus spredes via direkte kontakter mellem borgerne. Derfor skal antallet af direkte kontakter bringes ned. En regering kan foretage en række indgreb og give gode råd til borgerne, men den vigtigste opgave er at få borgerne til hver især at følge rådgivningen og ændre adfærd,” siger den ene af de fire forfattere, Don Klinkenberg fra det hollandske National Institute for Public Health and the Environment, der forsker i udbredelse af epidemier.

Den pointe kan ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved København Universitet, ikke gentages for ofte.

”Social distance er uhyre vigtigt. Det var det, der fik en tidligere influenzaepidemi, sars-epidemien, til at klinge af. Myndighederne kan jo ikke kontrollere, om borgerne følger opfordringerne og for eksempel holder sig hjemme i isolation. Hvis man skulle kontrollere det, skulle man give dem en fodlænke på, og det gør vi ikke. Vi er altså nødt til at stole på, at folk handler på den rigtige måde,” siger Allan Randrup Thomsen. 

Overbevisningens kunst

Det er bare langtfra givet, at folk handler på den rigtige måde.

Det vidner det korte og indtil nu særdeles hektiske forløb under den eksponentielle spredning af coronavirus om.

Fredag 3. marts opfordrede statsministeren til at udskyde eller aflyse arrangementer med mere end 1.000 mennesker. Opfordringen fulgte Sundhedsstyrelsens fem gode råd til befolkningen om at afholde sig fra håndtryk og kram og altså øge den sociale distance mest muligt.

På det tidspunkt var 23 danskere smittet af coronavirus, og alvoren var tydeligvis ikke gået op for alle. Arrangører af store events holdt fortsat dørene åbne, og publikum mødte op. Kun de færreste havde en fornemmelse af, at de befandt sig midt i optakten til den værste sundhedskrise i mere end 100 år.

”Hvis du sætter restriktioner op, før befolkningen er klar til det, så får det ingen effekt. Du skal have den her forståelse, før det giver mening. Hvis folk ikke efterlever det, så er det ligegyldigt, hvad du siger,” siger Allan Randrup Thomsen.

Højt tempo i spredning af virus

Coronavirus adskiller sig fra andre virusser ved at blive spredt meget hurtigt. Det skyldes blandt andet, at smittede borgere først mærker, at de er syge efter fem til seks dage.

Når det samtidig er en ny virus, som folks immunforsvar ikke har indstillet sig på, spredes coronavirus eksponentielt. Det har været tilfældet i alle lande, og hvis man troede, at Danmark var noget særligt, må man tro om. Også i Danmark spredes coronavirus hurtigt. Se figur 1.

Er du overrasket over tempoet i spredningen?

“Vira spredes ofte meget hurtigt, så det burde ikke komme bag på mig, men det her er noget særligt. Det går stærkt, og det giver stof til eftertanke. Tempoet fortæller noget om, hvad vi er oppe imod,” siger Allan Randrup Thomsen.

Men den eftertanke var endnu ikke udbredt, da statsminister Mette Frederiksen opfordrede arrangører til at udskyde arrangementer med mere end 1.000 deltagere.

Opfordringen blev ikke fulgt.

Professor på krigsstien

Søndag gik Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i psykologien bag spredning af smitte, til angreb på regeringens strategi med otte på hinanden følgende tweets.

Den helt centrale pointe var, at regeringen på det tidspunkt ikke havde fortalt, hvorfor danskerne ikke bare bør, men skal ændre adfærd.

For ham er det helt afgørende, at spredningen kan gå så hurtigt, at sygehusene ikke har kapacitet til at behandle alle, der har brug for det. Det er både et spørgsmål om antal sengepladser og om antal respiratorer. En figur i hans fjerde tweet viste, at problemet formentlig ville opstå allerede i begyndelsen af maj.

Tirsdag morgen bringer dagbladet Politiken hans kronik: "Regeringens coronastrategi har fejlet."

”Hvis borgerne skal ændre adfærd, stiller det store krav til kommunikationen. Regeringen skal forklare os meget præcist, hvad vi skal gøre, og vi skal motiveres til at gøre det. Budskabet skal ramme en delikat følelsesmæssig balance. På den ene side skal folk være bekymrede og ængstelige nok til at forstå, hvorfor det er nødvendigt at ændre adfærd. På den anden side skal borgerne føle, at de selv kan gøre en forskel,” siger Michael Bang Petersen.

Selv om meget af ansvaret for håndteringen af coronavirus ligger hos Sundhedsstyrelsen, så er netop den del af krisehåndteringen ikke en lægefaglig opgave.

”Håndteringen af en epidemi bygger ikke bare på de klassiske lægefaglige indsigter, men handler om klassiske samfundsvidenskabelige problemstillinger. Det handler om, hvordan og under hvilke omstændigheder borgere følger myndigheders rådgivning,” siger Michael Bang Petersen.

Du taler om, at folk skal være bekymrede og ængstelige, før de handler. Men ængstelse ligger vel ikke så langt fra panik?

”Forskningen tyder på, at panik ikke er den første reaktion. Ser man på, hvordan befolkningen reagerer i kriser, så er det ved øget solidaritet. Men uanset det, så er der ikke andet at gøre end at have tillid til befolkningen og fremlægge de fakta og de scenarier, de sidder inde med,” siger han og taler om det, han kalder ”den optimistiske ængstelse”.

Heunickes to scenarier

I dag vil Michael Bang Petersen ikke genbruge sin figur. Den kan stadig findes på hans twitterprofil, men der er, understreger han nu, tale om noget, der mest af alt er en skitse.

Efter tirsdag mener han heller ikke, der er brug for skitsen.

Det er der en god grund til.

Tirsdag var dagen, hvor smittetallet nåede op på 90, altså mere end tre gange fredagens niveau.

Det var også dagen, hvor Mette Frederiksen for anden gang holdt pressemøde om coronavirus. På pressemødet skiftede hun tydeligvis strategi. Syv minutter inde i pressemødet opfordrede hun indtrængende om borgernes hjælp. Lidt efter tydeliggjorde hun sit budskab: ”Alle har et ansvar,” lød det fra statsministeren.

Hun understregede, at alle kan blive smittet, men at det først og fremmest er de ældste og de borgere, der i forvejen er svækket af en sygdom, der bliver ramt. Alligevel har alle et ansvar for ikke at bære smitten videre. Også de dele af befolkningen, der ikke selv bliver ramt. Se figur 3.

Statsministerens opfordring tydeliggjorde, at coronakrisen ikke er som andre kriser, hvor befolkningen kan forvente, at politikere og regering rager kastanjerne ud af ilden for dem.

”En epidemi kræver en adfærdsændring fra befolkningen. Det gør håndteringen af en krise som følge af Muhammed-tegningerne ikke; det er en helt anderledes type krise,” siger Michael Bang Petersen.

På pressemødet tirsdag fremviste Magnus Heunicke nogle minutter efter statsministerens opfordring den figur, der siden har stået helt centralt i forståelsen af coronavirussens alvor. Det er figuren med det røde – og det grønne scenarie.

I det røde scenarie udvikler antallet af smittede sig eksplosivt og når hurtigt over sundhedsvæsenets samlede kapacitet. I det grønne scenarie flades forløbet ud, så sundhedsvæsenet hele tiden kan følge med og både behandle borgere smittet med coronavirus og borgere, der af andre grunde har brug for intensiv hjælp.

”Jeg er meget glad for, at Magnus Heunicke trak den figur frem. Den er nem at forstå, og alle ved, hvad konsekvenserne er, hvis ikke man gør noget og ændrer adfærd. Det er den helt korrekte visualisering,” siger Michael Bang Petersen og mener, den har haft en vigtig funktion i opbygningen af den optimistiske ængstelse, der for ham er helt afgørende for, at borgerne forstår alvoren og ændrer på rutiner og vaner.

Dynamisk partnerskab med borgerne

Men den optimistiske ængstelse varer ikke ved af sig selv. Det er nødvendigt hele tiden at opdatere befolkningen med den seneste viden og også med de seneste råd til hver enkelt borgers adfærd.

Mette Frederiksen har som statsminister understreget, at der kan komme yderligere indgreb. Uanset hvad, vil indsatsen over for coronavirus strække sig over mange uger. Nu er skoler og andre offentlige institutioner lukket i en periode på fjorten dage. Det er værd at tænke over, at det først efter fem eller seks uger lykkedes for de kinesiske myndigheder at inddæmme corona og vende spredningen.

Da hun fremlagde den lange liste med indgreb, understregede hun selv, at smittetallet på det tidspunkt – det var onsdag aften – var oppe på 541.

Fra hendes første corona-pressemøde fredag til det andet var der sket en tredobling af antallet af smittede. Fra det andet til det tredje var antallet mere end femdoblet.

Stopper indsatsen for at sikre en social distance mellem borgerne for tidligt, begynder virus igen at sprede sig. Selv om nogle uger vil borgerne stadig være modtagelse for coronavirussen, og videnskaben vil endnu ikke være klar med en vaccine, ja, den kommer formentlig først på tale om 18 måneder, altså et godt stykke tid efter sommerferien næste år.

Regeringen skal altså i en længere periode holde befolkningens opmærksomhed ved lige og løbende fastholde bevidstheden om, at der skal holdes en social distance. Også selv om mennesker, som de sociale dyr de er, helt intuitivt vil søge at gøre det modsatte.

”Det centrale er at etablere et partnerskab med befolkningen, så vi som borgere hele tiden holdes engagerede i at hjælpe med at inddæmme virus og ændre adfærd. Det skal være et dynamisk samarbejde med borgerne og mellem borgerne, der løbende justeres og også kan fornys med nye tiltag,” siger professor i folkesundhed ved Aarhus Universitet, Carsten Obel.

Her kan et vigtigt redskab være den smartphone, langt de fleste danskere har i lommen eller tasken.

”Vi burde lancere en app, så borgerne hele tiden kan holde sig opdateret og hver især navigere klogt i forhold til den virkelighed og dagligdag, de nu er en del af,” siger han.

Det afgørende er, at borgerne selv får mulighed for at justere deres adfærd på en måde, der bidrager bedst muligt til at reducere smitteudbredelsen.

”Vi skal engagere os som borgere, så vi alle føler os som aktivt bidragende medlemmer af samfundet med reel mulighed for at påvirke udviklingen af coronavirus. Det vil gøre kampen mod coronavirus til en fælles opgave for os alle,” siger han.

Carsten Obel håber, den type dynamisk samarbejde kan knække den eksponentielle kurve for udviklingen og vise, at der er et alternativ til Kinas meget hårdhændede måde at inddæmme virus på.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE
Forrige artikel Frederiksens politiske projekt skal omskrives Frederiksens politiske projekt skal omskrives Næste artikel Her logger du på generalforsamlingen Her logger du på generalforsamlingen

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.