Regeringen er ved at skifte fokus i den økonomiske politik. Fremover skal der være langt større politisk fokus på jobskabelse, produktivitet og vækst for at leve op til målet om at skaffe øget velstand for 40 milliarder kr. frem mod 2020.

Finansminister Bjarne Corydon (S) understreger, at regeringen ikke har droppet sin gamle strategi om at øge arbejdsudbud, og som har været et af regeringens højest prioriterede områder siden lanceringen af det berømte valgkampsslogan om de 12 minutter.

”Jeg har ikke skrottet den gamle strategi om arbejdsudbud. Den har gjort, at vi når målet om strukturelt overskud i 2020. Det faglige paradigme, som denne strategi bygger på, er færdigudviklet og vil være virksomt i årene fremover. Men ved siden af dette bygger vi nu noget markant andet op og udvider vores fokus med andre nøglehensyn, og det er produktivitet, vækst og jobskabelse,” siger Bjarne Corydon i et interview med Mandag Morgen.

Da regeringen kom til magten i 2011 var målet, at væksten i dansk økonomi skulle øges med op imod 40 milliarder kr. frem mod 2020 primært gennem øget arbejdsudbud. Med vækstplanen sidste år tog regeringen det første store skridt væk fra arbejdsudbud til fordel for øget produktivitet. Det økonomiske paradigmeskifte betød, at nu skulle arbejdsudbud kun bidrage med 20 milliarder kr. De resterende 20 milliarder kr. skulle komme fra øget produktivitet.

Men nu er regeringen ved at være i mål på det ene reformspor om arbejdsudbud. De mange reformer af bl.a. førtidspension, SU, kontanthjælp, sygedagpenge og skat betyder, at der næsten er skaffet de nødvendige 20 milliarder kr. Til gengæld mangler der fortsat initiativer for 8,5 milliarder kr. i det andet reformspor om øget produktivitet og jobskabelse. Se figur 1.

[graph title="9 milliarder kr. mangler" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0f70c-tka_fig02_9-milliarder-kr-mangler.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/fe1b7-tka_fig02_9-milliarder-kr-mangler.png" text="Regeringen mangler at skaffe 9 milliarder kr. for at indfri vækstmålsætningen på 40 milliarder kr. i 2020."]Kilde: “Et bæredygtigt Danmark”, regeringen, oktober 2014. [/graph]

Bjarne Corydon ser et behov for skarpere analyser, nye datasæt og nye metoder til at måle effekten af de forskellige reformer, så regeringen kan komme i mål med at skaffe 20 milliarder kr. på øget produktivitet og jobskabelse.

”Vi er blevet eksperter i, hvordan vi påvirker arbejdsudbuddet både positivt og negativt, og har ladet det sive ned i vores policymaking. Vi kan sidde i en forhandling i Finansministeriet og regne os frem til, at et forslag hæver eller sænker arbejdsudbuddet med 30 personer, og hvad det betyder i kroner og ører for den strukturelle offentlige saldo. Det må siges at være ret begavet. Men vi har ikke noget, der minder om det, når vi taler om produktivitet, privat konkurrenceevne og andre vigtige økonomiske parametre. Vi har et langt skridt at gå for at blive lige så raffineret på andre vigtige punkter end bare arbejdsudbud. Det er et stort og langsigtet projekt,” siger Bjarne Corydon.

Brug for handling

På Mandag Morgens debatmøde i sidste uge, hvor Bjarne Corydon var en af paneldeltagerne, var der et stort ønske blandt Velstandsgruppens medlemmer om at udtænke en ny og mere offensiv form for erhvervspolitik for at udnytte nogle af Danmarks styrkepositioner.

De store globale udfordringer på klimaområdet og behovet for at udvikle nye og smarte velfærdsteknologiske løsninger til at klare presset fra det stigende antal ældre er to eksempler på, hvordan private danske virksomheder og det offentlige kan samarbejde og dermed måske føde nye mastodonter som Grundfos, Vestas og Novo Nordisk. 

”Der er ikke brug for en erhvervspolitisk 2020-plan. Men der er brug for handling. Sandheden er, at med den energiaftale, vi har lavet, har vi sat nogle rammer, som jeg helt alvorligt mener er det globalt mest vidtgående framework for grøn omstilling på kloden pt. Jeg kender i hvert fald ikke andre lande, der har så vidtgående mål. Det bør også være en innovations- og vækstmotor uden lige. Det samme gælder digitalisering og velfærdsteknologi. Jeg tror, vi er det land i verden, som er længst fremme i brug af digitale virkemidler i vores kommunikation med borgerne. Og næste step bliver at rulle det ud i den borgernære velfærd. Det er der masser af job og vækst i,” siger Corydon.

Han ser også et behov for yderligere at effektivisere den private servicesektor og hjemmemarkedserhvervene. Det er de mindst produktive sektorer, som vælter høje omkostninger over på de globalt konkurrenceudsatte erhverv, så de får sværere ved at eksporterer deres varer til udlandet.

”Det er et sigende problem i et land, der bliver mere og mere globaliseret. Vi har allerede lavet både skattemæssige og reguleringsmæssige lempelser og strammet op i sagsbehandlingstider for at styrke konkurrencen i hjemmemarkedserhvervene. Men vi er ikke færdige endnu. Vi skal videre ad den vej og udvikle tilsvarende gode metoder til at måle, hvad en god reform af erhvervsstrukturen er, og som sikrer bedre konkurrence- og BNP-effekter”, siger Corydon.

De barske reformer må vente

De senere års reformer af efterløn, førtidspension og kontanthjælp har bidraget til at forbedre Danmarks økonomi. Når finansminister Bjarne Corydon (S) om et par uger går på juleferie, kan han gøre det i fuld tillid til, at regeringen har opfyldt et af sine væsentligste mål. 

”Vores mål om strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 er indfriet, og det har man i mange år sukket efter at nå frem til,” slår Bjarne Corydon fast.

Det er en påstand, som er svær at argumentere imod. Men Corydon ved også godt, at den strukturelle balance på de offentlige finanser er kortvarig. Forude venter det, som økonomerne har døbt hængekøjen. Det er fagudtrykket for, at overskuddet topper i 2020 og derefter falder år efter år. Fra 2025 er der atter underskud, og det vil fortsætte lige så mange år ud i fremtiden, som øjet rækker.

[quote align="right" author="Bjarne Corydon (S) Finansminister"]I den seneste finanslovaftale har vi sørget for, at 13.000 får en hjælpende hånd. Det er godt. Men ingen kan bilde mig ind, at vi flytter store dele af befolkningen fremad i tilværelsen ved at give dem en højere kontanthjælp.[/quote]

De to tidligere overvismænd Peter Birch Sørensen og Torben M. Andersen, der begge er medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe, har tidligere efterlyst, at regeringen tager hul på nye økonomiske reformer som at øge boligskatten og hæve pensionsalderen for at sikre fremtidens velfærd.

Allerede til næste år skal partierne bag tilbagetrækningsreformen tage stilling til den fremtidige pensionsalder. Og da danskernes levetid stiger hurtigere, end politikerne havde spået, da de koblede pensionsalderen til levealderen, tyder meget på, at de vil sætter pensionsalderen op. Flere af forligspartierne har signaleret, at pensionsalderen kan blive sat op til 68 år med virkning fra 2030.

”Jeg har en forventning om, at vi kommer til at implementere aftalen, helt som den er indgået. Det tror jeg ikke, at nogle af aftaleparterne vakler i forhold til. Det er også en del af forudsætningen for holdbarheden i vores økonomiske politik. Men jeg har endnu ikke set noget konkret udspil om det,” siger Bjarne Corydon.

En af de andre oplagte muligheder for at mindske det offentlige underskud, som Velstandsgruppens eksperter tidligere har peget på, er en ophævelse af skattestoppet for boligejere. Et bredt flertal i Folketinget er enig om at frede skattestoppet helt frem til 2020. Men hvad der skal ske derefter, er mere usikkert. Siden skattestoppet blev vedtaget i 2002, skønnes det at have kostet staten over 80 milliarder kr. Et tab, der bare vokser år for år.

”Det synes jeg personligt er alt for tidligt at tage stilling til. Jeg tror, det er vigtigt at få ro om den sag frem til 2020,” siger Corydon.

En tredje mulighed er at fremrykke beskatningen af ratepensioner, som f.eks. de økonomiske vismænd har foreslået. Det vil ikke på bundlinjen komme til at betyde noget for pensionsopsparerne. Men ved at ophæve fradragsretten på indskud for ratepensioner og til gengæld gøre udbetalingen fradragsberettiget, vil det øge de offentlige indtægter i de år, hvor underskuddet er størst på de offentlige budgetter.

”Man skal være varsom med at bruge det redskab ubegrænset at flytte massivt rundt på pensionsprovenuer. Det kan også stille beslutningstagere over for nogle fristelser, som kan have nogle rigtig langsigtede negative konsekvenser,” siger han.

Godt klædt på

Sammenlignet med andre lande står Danmark godt rustet til at klare fremtidens udfordringer med det stigende antal ældre. Som professor Jørgen Goul Andersen for nylig beskrev i sin blog på Mandag Morgens hjemmeside, stiger andelen af ældre ”kun” til 40 pct. i forhold til de erhvervsaktive mellem 15 og 64 år frem mod 2050. I snit stiger ældrebrøken i EU-landene til 50 pct.

Danmark har også med sit unikke pensionssystem og danskernes enorme pensionsformue på over 3.000 milliarder kr. lagt så mange penge til side, at den danske stat kan se frem til en gigantisk ikke-bogført indtægt i form af udskudte skatter fra danskernes pensionsopsparinger.

Samtidig har Danmark skabt en tradition for langsigtede økonomiske planer og har konkrete målsætninger på en række udvalgte nøgleområder. Regeringen har sat over 30 konkrete mål for de kommende år på en række vidt forskellige områder som økonomi, uddannelse, social og det grønne område for at sikre et mere bæredygtigt samfund. De mange mål spænder lige fra overholdelse af EU’s finanspagt og budgetlov til antallet af narkorelaterede dødsfald, overvægtige børn og brug af vedvarende energi.

”Vi har arbejdet med langsigtede økonomiske planer gennem årtier. Vi har forankret de økonomiske planer med en budgetlov og finanspagt. Vi har udvidet planerne med vækst-, produktivitets- og konkurrenceevnepolitik. Ved siden af planerne har vi sat os mål for bl.a. uddannelsesniveau og den grønne omstilling. Det kan man i min optik kun se som komparativt modent i forhold til, hvad jeg hører andre finansministre sige, når man fanger dem i et ærligt øjeblik,” siger Bjarne Corydon.

Mere effektive reformer

Bjarne Corydon ser også et stort behov for en mere effektiv implementering af de store værditunge reformer af f.eks. universiteter og folkeskoler, som kræver opbakning og forståelse fra de involverede parter for at blive en succes.

”Når man implementerer en skatte- eller dagpengereform, der handler om incitamenter, er det til at overskue. Det handler om at ændre på forskellige satser, og implementeringen finder så at sige sted af sig selv. Men det er noget helt andet, når vi taler om reformer af f.eks. folkeskolen, erhvervsuddannelser, gymnasier og andre reformer af den offentlige service. Reformer, hvor man skaber forandringer for og med mennesker. Der mangler vi et led for at sikre, at vi kommer i mål med de ting, vi sætter os for.”

Finansministeren forudser, at reformtempoet i de kommende år vil blive stadig højere. Også selvom de mange hårde reformer slider på regeringens politiske kapital – og dermed mulighed for genvalg – og at nutidens politikere ofte først bliver belønnet for deres handlekraft, når historikerne kommer på banen flere år ude i fremtiden.

Men det er nødvendigt med hårde beslutninger og nødvendigt med et højere socialt og økonomisk ambitionsniveau, end hvad der måske var tilstrækkeligt for 30 eller 50 år siden.

”De fremtidige kvantespring imod større lighed og social mobilitet – og her griber vi dybt i både højskole- og arbejdersangbogen – opnår vi aldrig ved at opfinde nye overførselsindkomster eller skrue op for dem, vi har. Debatten om folks vilkår uden for arbejdsmarkedet er ikke irrelevant. I den seneste finanslovaftale har vi sørget for, at 13.000 får en hjælpende hånd. Det er godt. Men ingen kan bilde mig ind, at vi flytter store dele af befolkningen fremad i tilværelsen ved at give dem en højere kontanthjælp.”  

Og det er netop derfor, at finansministeren er så optaget af at styrke evnen til at implementere de mere borgernære reformer effektivt. For reformerne handler ikke kun om at sikre, at statens husholdningsbudget stemmer i en fjern fremtid, men også om at sætte mennesker i stand til at bevæge sig frem i tilværelsen. Og dermed også løfte Danmarks konkurrenceevne og velstand. Tre mål, der ikke er modstridende, men gensidigt kompatible, forklarer Corydon:

”Det, som nogen vil gøre til vores ulempe i konkurrencemæssig forstand, har vi i den nordiske konkurrencestat evnet at vende til vores fordel. Nok bruger vi cirka en sjettedel af BNP på overførselsindkomster og mere end halvdelen af BNP på offentlige udgifter. Med hvad der for andre kan se stort, tungt og dyrt ud, fungerer hos os som flexicurity. Det samme gælder for velfærden og fællesskabets institutioner, der løfter folk frem i tilværelsen. Fordi den brede middelstand stiller store krav og har høje forventninger, lægger de et konstant pres på at udvikle og innovere de sociale services – et pres, man nok ikke genfinder i mere markedsbaserede systemer.”