Mens lande i hele Europa skærper kravene for at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne, går Danmark den stik modsatte vej.

Regeringen vil lempe kravene til, hvor mange kvinder der skal ind i virksomhedernes bestyrelser. Det fremgår af en ny og langt mere lempelig fortolkning af loven, som Erhvervsstyrelsen barsler med.

Loven blev indført af den tidligere regering for at fremme ligestilling i bestyrelseslokalerne hos landets største virksomheder. Den indførte ikke kvoter som for eksempel Norge, Tyskland og Frankrig. Men målet med loven var, at mindst 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne skal være kvinder.

Loven fejrer i år 3 års jubilæum uden at have skabt de store forandringer i erhvervslivets bestyrelser og ledelser. Se artikel ”Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter”. Derfor havde mange forventet, at der ville blive strammet op i kriterierne. Men det er ikke tilfældet. Nærmest tværtimod.

Den nye vejledning bløder lovens tolkning yderligere op, så det mere bliver op til virksomhederne selv at fastsætte målene. Dermed kan de fremover gå langt mindre ambitiøst til arbejdet med at få flere kvinder ind i de øverste ledelseslag end hidtil.

I den nuværende vejledning til loven står der, at der er tale om ligestilling, når sammensætningen i bestyrelsen er på mindst 40 pct. kvinder. Da loven trådte i kraft i 2013 skulle landets 1.200 største selskaber sætte mål på, hvor mange kvinder de vil få ind i bestyrelserne inden for fire år, som regnes for den tidshorisont, de tager, at udskifte øverste ledelseslag. Samtidig skulle virksomhederne også redegøre for, hvilke politikker og tiltag de har sat i værk for at sikre fødekæden og bringe flere kvinder frem til direktion og øvrige ledelseslag i virksomhederne. Se tekstboks.

Virksomhedernes første mål for flere kvinder i toppen skal ifølge vejledningen være både ambitiøst og realisitisk. Derfor lagde tolkningen op til, at når de første mål var i hus, så skal der sættes nye og mere ambitiøse mål, indtil der er ligestilling. Flere af landets største børsnoterede selskaber som bl.a. A.P. Møller-Mærsk og Chr. Hansen har netop sat nye mål. Men det behøver virksomhederne ikke fremover. For den nye vejledning fra Erhvervsstyrelsen gør det helt frivilligt for virksomhederne, hvilket mål der sættes. Og uanset om målet er lavt eller højt, så er det tilstrækkeligt for at overholde loven.

”Der er tale om fleksible regler, der ikke fastsætter en fast andel for det underrepræsenterede køn. Derfor indeholder reglerne heller ikke en forpligtelse til at fastsætte et nyt måltal, når virksomheden når det først fastsatte måltal. Erhvervsstyrelsens vejledning vil snarest blive rettet, så det ikke fremgår, at der skal fastsættes nyt måltal ved indfrielse af virksomhedens måltal,” bekræfter kontorchef i Erhvervsstyrelsen Camilla Hesselby.

Til grin ude i verden

I den nye vejledning vil kravet om, at der skal sættes nye mål, når første etape er i hus, således være skrottet. Dermed står krav om måltal og politikker væsentligt udhulet i forhold til den oprindelige tolkning af loven. Men at det svækker vejen til ligestilling i bestyrelser og ledelser, preller af på undervisnings-, børne- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V). Hun mener netop, at den store grad af frivillighed i den danske model skaber resultater.

”Den danske model trådte i kraft i april 2013, og virksomhederne har derfor kun været i gang i små tre år. Det går støt fremad med at få alle talenter i spil og sikre en bred rekruttering. Det viser, at vi uden kvoter og tvang kan nå langt. Den danske model tager hensyn til virksomheders forhold, men forpligter dem samtidig til at forholde sig til, at alle talenter kommer i spil. Vi kan se, at der er kommet flere kvinder i ledelse inden for det offentlige, såvel som det private, og undersøgelser viser også, at mangfoldighed i ledelse gavner bundlinjen økonomisk,” skriver hun i en kommentar til Mandag Morgen.

Ministeren har tidligere i en debat i børsen forklaret, at hun opfatter den nuværende danske lov som det mindste af to onder, for hvis ikke vi havde vores egen lov, så ville vi være blevet pålagt mere rigide krav fra EU, hvor et forslag om kvoter så sent som i december blev nedstemt. Ministeren påpegede i dagbladet Børsen også, at virksomhederne selv kan vælge, hvilke måltal de sætter, og at der i øvrigt ikke er knyttet sanktioner til hverken måltal eller politikker, der skal fremme kvinder i bestyrelse eller ledelse.

Udgangspunktet i loven var ellers, at virksomheder, der ikke overholder loven, kunne sanktioneres med bøder. Det er endnu ikke sket for en eneste virksomhed.

”Incitamentet for virksomhederne til at ændre adfærd bliver meget lavt, når der er så dårlig opfølgning på, om loven overholdes, og når frivillighed udgør så stor en del. Virksomhederne kan jo sætte et hvilket som helst mål, uden at det har nogen konsekvenser, om de indfries,” konstaterer Nicole Andersson, formand for aktionærforeningen Best.Women.

Susanne Hoeck, relationschef hos Lederne og ansvarlig for Women’s Board Award Denmark, er endnu skarpere i sin kritik af det, hun kalder en opblødning af en lov, der i forvejen ingen forskel har gjort:

”Det er et misforstået hensyn at lægge al ansvaret over på virksomhederne. Det er som en forælder, der siger, ’hvad synes du selv’. Vi har gjort debatten om kvinder i ledelse til en værdidiskussion i Danmark. Men i resten af verden er det en ressourcediskussion, som handler om at få talent og mangfoldighed i spil. Ude i verden bliver vi til grin med al vores sniksnak, mens de overhaler os med langt mere handling på området,” siger Susanne Hoeck og henviser til, at vi i seneste Gender Index fra World Economic Forum er faldet fra en 72. plads til en 81. plads på kvinders deltagelse i topledelse.

Kun halvdelen har en politik

Den nye vejledning til den danske lov er stadig under udarbejdelse. Men selv om hele indholdet endnu ikke er på plads, så er der lagt op til, at de danske virksomheder kan tage betydeligt lettere på den agenda, der hverken af frivillighedens vej før lovens tilblivelse eller med den danske lov har skabt synderlige forandringer i kønsstatistikkerne. Se også ”Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter”.

Det overrasker Nicole Andersson fra Best.Women.

”Det går den helt forkerte vej,” siger Nicole Andersson, der forventede en skærpelse snarere end en lempelse i den nye vejledning.

Erhvervsstyrelsen foretager selv evalueringer af lovens effekter. Og senest i en opfølgning på reglerne om måltal og politikker fra december fremgår det, at selvom 79 pct. af 170 undersøgte virksomheder nu har måltal for, hvor mange kvinder de vil have ind i bestyrelserne, så ligger størstedelen af målene stadig i den lave ende med en ambition om 25 pct. kvinder eller derunder. Og 81 pct. af virksomhederne har endnu ikke nået målene. Endnu værre ser det ud, når det kommer til at opfylde den del af loven, der handler om, at virksomheden skal have udarbejdet politikker for at få flere kvinder ind i de øvrige ledelseslag. Det har kun halvdelen af de undersøgte selskaber. Og ser man nærmere på de politikker, selskaberne skriver de har, så går kun 10 virksomheder gennem nåleøjet ved, at de rent faktisk har politikker, som de redegør for i overensstemmelse med kravene. I Erhvervsstyrelsens undersøgelse fremgår det, at virksomhederne i stedet i generelle vendinger skriver, at de arbejder for flere kvinder i ledelse. Men det er en hensigtserklæring, som er utilstrækkelig til at udgøre en politik for at øge andelen af kvinder i ledelse, konkluderer rapporten. Se figur 1.

Netop den form for konklusion burde ifølge formanden Best.women give anledning til stramninger og ikke lempelser fra politisk side.

”Når man i Erhvervsstyrelsens undersøgelser ser, hvilke resultater loven hidtil har haft, så burde det få alle røde lamper til at lyse. Vi skal ikke bløde op nu, men snarere skærpe, præcisere og presse på,” siger Nicole Andersson.