Selv om regeringen lover alle danskere adgang til hurtigt og stabilt bredbånd i 2020, er det langtfra sikkert, at dens netop offentliggjorte udspil til fremtidens mobil- og bredbåndsdækning løser opgaven. Ambitionerne er ikke sat højt nok, og centrale virkemidler er ikke på plads.

Derfor er regeringens udspil godt nok et skridt i den rigtige retning, men skridtet er langtfra stort nok. Også i 2020 vil Danmark derfor være delt op i et digitaliseringens A-hold og B-hold – til skade for vækst og job.

Sådan lyder vurderingen fra både eksperter og brugere, som Mandag Morgen har talt med.

Hvor regeringen før sit udspil alene krævede, at hastigheden på download skulle være på 100 Mbit/s i 2020, stiller den nu også krav om, at danskerne skal kunne uploade med en hastighed på 30 Mbit/s i 2020. Dermed placerer regeringen Danmark blandt den stadig større gruppe af lande, der stiller krav til hastighed på både download og upload. Med 30 Mbit/s indtager Danmark dog bundplaceringen i gruppen, som det land, der har det mindst ambitiøse mål. Se figur 1.

Det gælder for eksempel, når forbrugerne kobles op på et såkaldt smartgrid for at udnytte el-produktionen bedre. Formålet med smartgrid er, at forbrugerne kan flytte forbrug fra dag til nat, hvor vindmøllerne producerer mere el, end forbrugere og virksomheder bruger. Redskabet er et smartgrid, der hele tiden sender viden til forbrugerne om, hvornår strømmen er billig, og hele tiden modtager information den anden vej om, hvornår styringen hjemme hos forbrugerne f.eks. sætter gang i fryseren eller opvaskemaskinen.

”Vi aflæser i dag målere over det mobile bredbånd, men det er ikke stabilt nok, og det betyder, at vi kan tabe hele tidsserier med oplysninger om forbruget, og det er et problem, når vi skal arbejde i realtid,” siger Ole Schou Mortensen, der er direktør for Østkraft.

Det smarte elnet er afgørende for omstillingen til grønne energiformer, fordi det flytter el-forbruget til de tidspunkter, hvor vindmøllerne producerer strøm.

”Smartgrid og hurtig kommunikation hænger sammen. Der skal være stor og stabil kapacitet på nettet, fordi vi sender og modtager data i realtid,” siger Ole Schou Mortensen.

Svage virkemidler

Der er stor forskel på de virkemidler, regeringen tager i anvendelse for at sikre alle danskere hurtigt bredbånd i 2020. Bornholm er den eneste del af Danmark, hvor regeringen er klar med statslige midler til udbygningen af bredbåndet. Det vil her ske i form af et fibernet. Ellers skal markedskræfterne fortsat drive udbygningen.

Når det gælder udbredelsen af det mobile bredbånd, vil regeringen helt ligesom ved udbuddet af 800 MHz-frekvensen i 2012, stille krav til selskaberne om at dække hele landet. Der vil altså være et dækningskrav ikke bare i de områder, hvor det umiddelbart bedst kan betale sig, men også i andre områder. I 2012 gjaldt dækningskravet særligt i forhold til 207 postnumre fordelt over hele landet.

På det faste net er virkemidlerne anderledes svage. Regeringen følger på den ene side en række kommuners ønske om at kunne kombinere deres indkøb af med krav til leverandørerne om at udbrede det faste bredbånd i form af fibernet. Et ønske, som bl.a. Ringkøbing-Skjern Kommune har fremsat. Tanken er at bruge en kommunes ønske om at rulle fiber ud til sine egne institutioner som løftestang for etablering af fibernet til alle borgere og virksomheder i kommunen. En uklarhed i erhvervsfremmeloven har holdt kommunerne tilbage fra at bruge deres udbud på denne måde, men den uklarhed rydder regeringens udspil nu af vejen.

Men, misteltenen er ikke taget i ed. For pengene mangler.

Ringkøbing-Skjern Kommune, der allerede har hentet tilbud ind på fibernet til hele kommunen, måtte opgive, fordi det billigste tilbud var på 68 millioner kr.

”I dag kan kommunerne optage lån til infrastruktur som f.eks. fjernvarme eller el, men ikke til fibernet. Det ændrer regeringens udspil ikke umiddelbart på. Vi ønsker, at der etableres en låneramme, som vi kan bruge til udbygningen af fibernettet, fordi vi betragter fibernettet som en helt afgørende infrastruktur på linje med blandt andet vejnet og togtransport,” siger Niels Erik Kjærgaard, kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune.