Der blev ikke lagt fingre imellem, da Statsrevisorerne i sommeren sidste år kritiserede regionerne for deres mangelfulde håndtering af konsulentindkøb.

De fem regioner køber ifølge en rapport fra Rigsrevisionen konsulentydelser for omkring 1 mia. kr. om året, og Statsrevisorerne fandt anledning til at give skarp kritik af den måde, regionerne køber ind på. Dårligt købmandskab, manglende kontrol og sågar lovbrud er nogle af de alvorlige problemer, som statens revisorer fremhævede i gennemgangen af materialet. Og regionernes eget overblik over udgifterne til konsulenter var groft sagt ikkeeksisterende.

For at undersøge, om regionerne har taget kritikken til sig og dannet sig overblik over udgifterne, har vi anmodet hver af de fem regioner om at levere et dataudtræk på udgifterne til eksterne konsulenter fordelt på de kategorier, som statens indkøbskontor, Moderniseringsstyrelsen, selv bruger, og som Rigsrevisionen brugte dele af i sin rapport.

Tilbagemeldingerne fra regionerne er med en enkelt undtagelse nedslående. Kun én region kan svare på, hvor mange penge man bruger på de forskellige konsulenttyper, mens de resterende ikke har overblik over udgifterne fra centralt hold.

Region Nordjylland leverer som den eneste en grundig redegørelse, hvor udgifterne er fordelt på bl.a. kategorierne management, HR og it-drift. Region Syddanmark kan kun oplyse, hvor meget de i alt har brugt på konsulenter, mens Region Midtjylland leverer en samlet liste over indkøb fra eksterne leverandører. Region Hovedstaden har ikke leveret en opgørelse, og i Region Sjælland henviser man blot til Rigsrevisionens førnævnte rapport, som er baseret på 2015-tal.

I Region Syddanmark, hvor man ifølge Rigsrevisionens rapport købte konsulenterydelser for 193 mio. kr. i 2015, oplyser man, hvor mange penge man i alt har brugt på konsulenter, men hvad man har fået for pengene – om det er managementrådgivning eller it-support – har man ikke overblik over.

”Hvis vi hele tiden skulle honorere forskellige måder at spørge på og lave forskellige afgrænsninger, ville vi ende med utrolig mange indberetninger i forhold til hver enkelt faktura. Det ville koste mange ressourcer. Vi holder os til den autoriserede artsopdeling,” siger Mogens Sehested Kristensen, økonomidirektør i Region Syddanmark.

”Vores tilgang er, at vi fokuserer på, hvad de enkelte opgaver koster samlet set, f.eks. i forbindelse med udvikling og implementering af et it-system, og ikke om der lige er tale om udgifter til managementkonsulenter, udviklingskonsulenter, uddannelseskonsulenter, driftskonsulenter, rådgivende konsulenter eller udførende konsulenter med flere,” siger han.

Økonomidirektøren understreger, at Region Syddanmark har fulgt Rigsrevisionens anbefalinger om at systematisere arbejdsgangen i form af foranalyse, opfølgning og evaluering, og han bemærker, at konsulentydelser i øvrigt typisk købes gennem rammeaftaler såsom de såkaldte SKI-aftaler. Det sikrer, mener han, at regionen køber klogt ind.

Arbejder på ny løsning

I Region Midtjylland er oplysningerne endnu mindre detaljerede. Her brugte man 196 mio. kr. på konsulenter i 2015, men man skelner ikke mellem eksempelvis konsulentydelser og ambulanceservice. Her skyder man skylden på de eksterne leverandørers fakturering.

”Vi har selvfølgelig en udfordring på dataområdet, og der ligger udfordringen i fakturakvaliteten. At få inddelt det korrekt kan være ret vanskeligt, fordi der under ydelseskategori som regel bare står ’efter aftale’. Men vi arbejder systematisk med at gøre det bedre, og det har vi gjort siden 2015,” siger Dorte Christensen, afdelingschef for indkøb og medikoteknik i Region Midtjylland.

Men det er ikke, fordi man ikke har taget Statsrevisorernes kritik til efterretning. Tværtimod. Regionen har blot prioritereret først at få styr på, at udbudsloven blev overholdt i alle tilfælde.

”Vores første prioritet har været at sikre, at vi bruger aftalerne korrekt og laver konkurrenceudsættelse på de aftaler, hvor det er nødvendigt,” siger Dorte Christensen og tilføjer, at regionsrådet i Region Midtjylland desuden har vedtaget en ny indkøbspolitik, der på indkøbsområdet for tjenesteydelser centraliseres. Tidligere gjaldt det kun for vareindkøb.

Bent Greve, professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet, er ikke imponeret over regionernes overblik over udgifterne til eksterne konsulenter.

”Med forbehold for, at jeg ikke kender den nøjagtige baggrund for deres svar, så er det ikke tilfredsstillende. Jeg synes gennemgående, at man skal have overblik over, hvordan man bruger pengene, og man bør sørge for at kunne levere samme redegørelse, som man leverede, da Rigsrevisionen bad om det,” siger Bent Greve.

Overblik i Nordjylland

Det eneste sted, hvor man i dag er i stand til at levere en detaljeret oversigt over konsulentforbruget, er Region Nordjylland. Det er den region med de laveste udgifter til eksterne konsulenter og altså også med det bedste overblik over forbruget. Her brugte man i alt 170 mio. kr. i 2017 på konsulenter, hvoraf it-drift var langt den største post med 140 mio. kr.

Opgørelsesmetoden er den samme, som da man i sin tid leverede redegørelsen til Rigsrevisionen, oplyser Peter Larsen, kontorchef i Region Nordjyllands juridiske afdeling.

”Vi har hørt, hvad Rigsrevisionen siger til os, og vi er i gang med at indrette vores politik efter det. På implementeringssiden har vi noget tilbage, men intentionerne og ambitionerne er gode nok. For vi vil gerne spare penge på det,” siger han.

Peter Larsen ser det som en stor fordel, at indkøbet af tjenesteydelser, herunder konsulenter, er centraliseret. For jo større man køber ind, jo bedre aftaler kan man forhandle på plads – og jo bedre kontrol har man over, at reglerne bliver overholdt i de decentrale enheder i regionen.

”Ud over at kontrollere, om der er gennemført udbud for nylig og lignende, er det også rent forretningsmæssigt vigtigt med et godt overblik over konsulentforbruget i regionen. Var det en god idé at købe konsulentydelser til det projekt, skal vi gøre det igen, eller er der penge at spare ved at se markedet igennem igen?”

”Vi har styr på indkøb”

Region Sjælland har ligesom Region Hovedstaden ikke leveret et dataudtræk, men her afviser man, at det er fordi, man ikke har overblik over udgifterne. Det har ikke været muligt at få et interview med økonomidirektør Karsten Ole Knudsen fra Region Sjælland, men i en mail skriver han:

”(Vi, red.) har styr på indkøb af eksterne konsulentydelser, og vi har haft fokus på en række af de punkter, som Rigsrevisionen påpegede i 2017. (…) Det sidste punkt, vi arbejder med, er at sikre et bedre datagrundlag, og det arbejde sker hos og i regi af Danske Regioner. Alle data er ikke tilgængelige fra centralt hold i Region Sjælland, men det er ikke det samme som at sige, at vi ikke har styr på det. Det har vi.”

Hvis I har styr på køb af eksterne konsulentydelser. Hvorfor kan I så ikke svare på, hvor mange penge I bruger på managementkonsulentydelser, it-konsulentydelser etc. i regionen?

”Regionens økonomisystemer er opbygget efter Indenrigs- og Økonomiministeriets kontoplan, der skal sikre en overordnet styring, budgetoverholdelse og sammenlignelighed i og mellem regionerne. Det vil sige, at det er opbygget til at give svar på de spørgsmål, vi skal bruge til bl.a. at drive sygehuse. Vi opgør således heller ikke i dette system brug af eksempelvis it-konsulenter på specifikke områder,” svarer Karsten Ole Knudsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Region Hovedstaden.