”Færre dør på landets sygehuse.” Sådan lød Politikens forsidehistorie lørdag morgen. Den berettede om, at bedre behandlinger sænker antallet af dødsfald, og at færre fejl og skader på sygehusene er en del af årsagen.

Dokumentationen til historien var et klart fald i de såkaldte HSMR-tal, der måler omfanget af dødeligheden på sygehusene. Den udvikling skabte glæde hos formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman. Hun var heller ikke i tvivl om, at indsatsen for større patientsikkerhed er begyndt at give resultater.

Altså umiddelbart en god positiv nyhed. Der er blot et problem ved historien: Den er ikke korrekt. HSMR-tallene kan nok måle et fald i dødeligheden, men ikke årsagerne. I øvrigt er samme HSMR-tal meget diskuterede og kontroversielle i sundhedssektoren, netop fordi de er upræcise og langtfra pålidelige. Derfor advarer eksperter imod at anvende dem til at drage stærke konklusioner om dødeligheden – og anbefaler slet ikke at bruge dem til at beskrive noget om behandlingernes kvalitet.

Læs også analysen "De meningsløse tab"

Nok så tankevækkende advarer Danske Regioner selv stærkt imod at overfortolke tallene. På regionernes hjemmeside kan man bl.a. læse, at ”regionernes og sygehusenes HSMR-tal skal fortolkes med varsomhed. Det skyldes, at der har været en række forandringer i den måde, patientforløb og sygehuse er organiseret på, eksempelvis med etableringen af fælles akutmodtagelser på sygehusene. Det ændrer grundlaget for at beregne HSMR og kan påvirke sygehusenes HSMR,” skriver regionerne.

Det konstaterede fald i dødeligheden kan altså lige så godt afspejle de aktuelle organisatoriske ændringer som bedre patientbehandling. Regionerne tilføjer da også: ” Modellen til beregning af HSMR er nu ved at blive revideret, så den kan tage højde for forandringerne i sundhedsvæsenet og fremover kan give et mere retvisende billede af udviklingen i dødeligheden på sygehusene.”

Realiteten er, at HSMR-tallene ikke har bragt sundhedssektoren meget videre i forståelsen af de mange utilsigtede hændelser på sygehusene – herunder om de er faldende, stagnerende eller stigende. Projektet ”Patientsikkert Sygehus” viser en række positive resultater, men der er tale om stikprøver på fem udvalgte provinssygehuse. Derfor er det endnu for tidligt at konkludere, om de på landsplan er i stand til at sikre et markant fald i antallet af forebyggelige skader og dødsfald.

Eksperter advarer

Advarslen mod HSMR-tallene gentages af de eksperter, som Mandag Morgen har talt med. Alle er stærkt kritiske over for HSMR-målingerne og især den måde, de fortolkes på. Det gælder også en af de vigtigste kilder til Politikens historie, overlæge Mette Nørgaard, Aarhus Universitetshospital, der er ansvarlig for netop HSMR-målingerne.

Hun lægger ikke skjul på sin overraskelse over Politikens skarpe vinkling og påpeger, at HSMR er en meget bred indikator og derfor ikke kan bruges til at drage specifikke konklusioner, f.eks. om hvorvidt behandlinger virker. ”Tallene siger f.eks. intet om skader på sygehusene, og hvad der kan være årsagerne. Derfor er vi netop i gang med at revidere modellen, så den f.eks. også kan forholde sig til utilsigtede hændelser,” siger hun.

Hendes opfattelse deles af professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen og hans kollega fra Aarhus Universitet, professor Jes Søgaard. De advarer begge mod anvendelse af HSMR-tallene, så længe de er så upræcise.

En anden fremtrædende repræsentant for sektoren, der af politiske grunde ønsker at forblive anonym, lægger ikke skjul på, at han ikke kan anvende tallene til noget som helst. De tjener mere et politisk end et fagligt formål – underforstået at hvis tallene for dødeligheden falder, kan det passe fint ind i en aktuel dagsorden.

Her nærmer vi os måske sagens kerne og baggrunden for ”nyheden”. Man kunne få den tanke, at regionerne – trods deres egne stærke forbehold – har haft behov for at udsende de positive signaler netop lørdag, fordi de er blevet informeret om, at Mandag Morgen og DR søndag aften offentliggør materiale, der forholder sig meget kritisk til patientsikkerheden på danske sygehuse.

Men hvis det var lykkedes at udbrede den opfattelse, at de hidtidige forsøg med bedre behandlinger i sig selv havde skabt et markant fald i dødeligheden, ville den største taber være patientsikkerheden – og den enkelte patient. Der ville i så fald ikke være behov for nye markante initiativer, med det sandsynlige resultat, at vi heller ikke fik bugt med de mange utilsigtede hændelser og det store, men ukendte antal dødsfald. Vi ville have skabt en falsk tryghed.