Ny medicin kan være en dyr fornøjelse. Ofte så dyr, at sygehusene skal spare andre steder for at finansiere de nye lægemidler. Ja, sådan er det, siger Stephanie Lose, formanden for Danske Regioner, der ejer og driver landets 42 sygehuse.

For hende er Medicinrådet og dets anbefalinger af ny medicin en del af løsningen.

Det snart tre år gamle Medicinråd blev etableret for at kunne prioritere og frasortere medicin, der ikke har en dokumenteret effekt for patienterne. Det er da også en del af Medicinrådets praksis.

Men selvom Medicinrådet har sorteret nogle lægemidler fra, så har rådet samtidig anbefalet andre. Alene inden for det seneste år har Medicinrådet anbefalet medicin, der kan koste sundhedsvæsenet mellem 448 og 1.018 millioner kroner, viser en gennemgang foretaget af Mandag Morgen. Det svarer til den årlige lønudgift for mellem 920 og 2.100 sygeplejersker.

Hvad siger du til, at brugen af dyr medicin kan få konsekvenser andre steder i sundhedsvæsenet?

"I Danske Regioner har vi presset hårdt på for at få nogle rammer, så vi kunne oprette Medicinrådet. Men ambitionen har aldrig været, at vi siger nej til alt, at man ikke må bruge en ekstra krone på ny medicin. Man skal huske på, at ny medicin også hjælper patienterne. Vores ambition er at sikre en mere afdæmpet udgiftsudvikling for medicin, end man ellers havde set. Målet har ikke været en vækst på nul kroner, men der skal være en fornuftig sammenhæng mellem pris og effekt."

Så du mener ikke, der er behov for at tage en diskussion af en prioritering mellem ny medicin og andre behandlinger?

"Jo, men jeg har svært ved at forestille mig et sundhedsvæsen, hvor man ikke vil tage medicin, der har en veldokumenteret effekt, i brug. Jeg tror, Medicinrådet er et godt sted at starte.

På sygehusene oplever man, at det allerførste, man betaler, er medicinregningen, og så må man bagefter se, om der så er penge til resten. Derfor er det helt relevant, at Medicinrådet bidrager til en fornuftig sammenhæng mellem prisen på lægemidlerne og deres effekt.

Hvis man skal kunne tage ny medicin i brug uden at skulle fyre en sygeplejerske, er der brug for, at sundhedsvæsenet får tilført flere ressourcer."

Nu taler du om medicin med en veldokumenteret effekt, men hvis man går Medicinrådets anbefalinger igennem, kan man se, at mange anbefalinger hviler på et usikkert grundlag. Mange gange taler Medicinrådet ligefrem om lav kvalitet i evidensen for, at lægemidlet har en effekt for patienter. Alligevel anbefaler Medicinrådet alligevel brugen. Det kan godt undre.

"Medicinrådets anbefalinger bliver kun så gode, som der er evidens for, men det er rigtigt, at den ikke altid er god nok. Så kunne man tage lægemidlet i brug og systematisk følge op på, hvordan det så virkede. Kommer der mere evidens, der enten bekræfter eller afkræfter, så har man selvfølgelig også mulighed for at lave anbefalingerne om.

Hvis man skal nå op på den ypperste kvalitet af evidens, kan man risikere, at der går lang tid, fra et præparat kommer på markedet, til det bliver standardbehandling."

Danske Patienter og en række sundhedsøkonomer siger, at Danmark mangler en kvalitetsstandard, som kan måle, hvordan nye lægemidler og andre behandlinger påvirker overlevelse og patienters livskvalitet. En sådan standard gør det muligt at sammenligne effekten af alle lægemidler og behandlinger. Det kan godt undre, at man ikke har sådan en standard.

"Vi skal blive klogere på processerne i Medicinrådet og også se på nogle af de problemstillinger, Mandag Morgen tager op.

Så er det rigtigt, at i en ultimativ verden, hvor man kan sætte effekt og en pris på alting, så kan man principielt set dirigere pengene hen, hvor det giver størst mening. Der er nok et stykke vej, før vi kommer derhen, hvis vi nogen sinde gør det."

I midten af maj skal evaluering af Medicinrådet vise, om rådet har de nødvendige redskaber til at foretage prioriteringer af ny medicin.