Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

For nylig meddelte skatteministeren, at det vil koste flere milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Efter at vi i ti år ikke har hørt om andet end fyringer, skal der nu ansættes tusinder af nye medarbejdere.

Dette – og meget andet af det, der er sket i de sidste ti år inden for den offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. For man kan ikke løse de eksisterende problemer i den offentlige sektor med den penge- og strukturlogik, der har skabt dem.

Hver gang, en politiker åbner munden i disse måneder, kommer der millioner og milliarder ud. Alt handler om penge. Det er beskæmmende at se, hvordan politikerne, ivrige og næsten stakåndede, overgår hinanden med tilbud om millioner til borgerne.

Det er pinligt, og det antager groteske former i den igangværende valgkamp.

Forklar mig én ting, kære politikere: Hvordan skal vi almindelige vælgere kunne forstå alle disse milliarder? Penge er ikke alt; det er derimod visioner, værdier og klare holdninger.

For tilliden til politikere og offentlige myndigheder som Skat styrtdykker i disse år.

I lang tid var rationalisering, effektivisering og digitalisering nøgleordene. Diverse konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner, med McKinsey som den måske mest kendte aktør.

I mange år troede de fleste på, at de relevante parter, ministerier, styrelser m.m., havde styr på tingene. At der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, forenklinger og nye veldokumenterede og velafprøvede it-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere.

Men lige pludselig blev det så klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Det ene efter det andet. Alle vaskede hænder. Nye fyringer, beskyldninger, skandaler, retssager, kommission. I løbet af ti år var Skat blevet smadret.

Med regnearket for bordenden 

Jeg nævner bevidst det store konsulenthus McKinsey, da dette firma i de sidste mange år har udskrevet regninger på flere hundrede millioner kroner for at levere konsulentydelser til danske offentlige virksomheder, styrelser, myndigheder m.fl.

Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering. Man kunne også kalde det regnearksledelse. Vi har talt om new public management, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig, rationel, it-baseret top-down tilgang til ledelse.

Man finder ved konsulenternes skriveborde ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, sådan at virksomheden bliver som designet. Dette design handler altid om, at der skal spares betydelige beløb – over flere år efter nøje planlagte forløb, og samtidig vil der blive indhøstet betydelige produktivitetsfordele.

Disse regneark og konsulenterne bag dem har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Vi har stolet på konsulenterne.

Nu har McKinsey ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne McKinsey og den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år sker i den offentlige sektor i Danmark.

Advarselslamperne blinker i det offentlige

Det handler nemlig ikke bare om Skat – selv om Skat som tilfælde er alvorligt nok i sig selv. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor.

Sygehuse, hospitaler, fængselsvæsenet, museer, gymnasier m.m. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere interessenter, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser og ledelsestilgange? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Kan man nøjes med regneark, når man skal indrette og lede Skat, det danske sundhedsvæsen, fængslerne m.m.?

Eller sagt med andre ord: Kan man nøjes med at tale om penge og simpel struktur?

Det kan man ikke. Der skal tales om ledelse og selvledelse, organisering, relationer, samarbejde, arbejdsmiljø, virksomhedskultur osv. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende for fremtidens ledelse i den offentlige sektor. 

Vi bliver nødt til at erkende, at det, vi ser i Skat, ikke er enestående i Danmark. Det er symptomer på og resultater af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse, der i nogle tilfælde ganske vist fører til de ønskede kortsigtede resultater, men som har mange og uønskede konsekvenser og bivirkninger på bare lidt længere sigt. Ledelse handler ikke kun om kortsigtet og snæver produktivitet. Ledelse kan ikke klares via regneark og moderne it-systemer.

Den danske sygehus- eller hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskoleområdet og andre kommunale områder er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe.

Ud med konsulenterne og ind med lederne

Der skal ske noget i Skat, hospitalssektoren og andre steder i den offentlige sektor. Selvfølgelig skal alle ressourcer bruges hensigtsmæssigt, selvfølgelig skal der tales om produktivitet, men det skal være – som jeg skrev i et inviteret bidrag til produktivitetskommissionens arbejde – en bæredygtig produktivitet. Mennesker, helhedstænkning og bæredygtighed skal være nøgleord.

Bag regnearkene og konsulenterne skimter man et Finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg selvfølgelig ikke, men der skal ikke være så meget styr, at man kvæler de offentlige virksomheder og almindelig sund fornuft og gedigen faglighed

En organisation skal have sin egen lokale ledelse, og denne ledelse skal kunne handle. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra og har striber af modeller og standarder med sig, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer.

En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det går ikke, og det er blandt andet det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind og konsulenter ud. 

Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om både mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov Næste artikel Tag et opgør med de anonyme donationer Tag et opgør med de anonyme donationer

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.