Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

For nylig meddelte skatteministeren, at det vil koste flere milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Efter at vi i ti år ikke har hørt om andet end fyringer, skal der nu ansættes tusinder af nye medarbejdere.

Dette – og meget andet af det, der er sket i de sidste ti år inden for den offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. For man kan ikke løse de eksisterende problemer i den offentlige sektor med den penge- og strukturlogik, der har skabt dem.

Hver gang, en politiker åbner munden i disse måneder, kommer der millioner og milliarder ud. Alt handler om penge. Det er beskæmmende at se, hvordan politikerne, ivrige og næsten stakåndede, overgår hinanden med tilbud om millioner til borgerne.

Det er pinligt, og det antager groteske former i den igangværende valgkamp.

Forklar mig én ting, kære politikere: Hvordan skal vi almindelige vælgere kunne forstå alle disse milliarder? Penge er ikke alt; det er derimod visioner, værdier og klare holdninger.

For tilliden til politikere og offentlige myndigheder som Skat styrtdykker i disse år.

I lang tid var rationalisering, effektivisering og digitalisering nøgleordene. Diverse konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner, med McKinsey som den måske mest kendte aktør.

I mange år troede de fleste på, at de relevante parter, ministerier, styrelser m.m., havde styr på tingene. At der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, forenklinger og nye veldokumenterede og velafprøvede it-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere.

Men lige pludselig blev det så klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Det ene efter det andet. Alle vaskede hænder. Nye fyringer, beskyldninger, skandaler, retssager, kommission. I løbet af ti år var Skat blevet smadret.

Med regnearket for bordenden 

Jeg nævner bevidst det store konsulenthus McKinsey, da dette firma i de sidste mange år har udskrevet regninger på flere hundrede millioner kroner for at levere konsulentydelser til danske offentlige virksomheder, styrelser, myndigheder m.fl.

Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering. Man kunne også kalde det regnearksledelse. Vi har talt om new public management, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig, rationel, it-baseret top-down tilgang til ledelse.

Man finder ved konsulenternes skriveborde ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, sådan at virksomheden bliver som designet. Dette design handler altid om, at der skal spares betydelige beløb – over flere år efter nøje planlagte forløb, og samtidig vil der blive indhøstet betydelige produktivitetsfordele.

Disse regneark og konsulenterne bag dem har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Vi har stolet på konsulenterne.

Nu har McKinsey ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne McKinsey og den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år sker i den offentlige sektor i Danmark.

Advarselslamperne blinker i det offentlige

Det handler nemlig ikke bare om Skat – selv om Skat som tilfælde er alvorligt nok i sig selv. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor.

Sygehuse, hospitaler, fængselsvæsenet, museer, gymnasier m.m. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere interessenter, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser og ledelsestilgange? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Kan man nøjes med regneark, når man skal indrette og lede Skat, det danske sundhedsvæsen, fængslerne m.m.?

Eller sagt med andre ord: Kan man nøjes med at tale om penge og simpel struktur?

Det kan man ikke. Der skal tales om ledelse og selvledelse, organisering, relationer, samarbejde, arbejdsmiljø, virksomhedskultur osv. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende for fremtidens ledelse i den offentlige sektor. 

Vi bliver nødt til at erkende, at det, vi ser i Skat, ikke er enestående i Danmark. Det er symptomer på og resultater af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse, der i nogle tilfælde ganske vist fører til de ønskede kortsigtede resultater, men som har mange og uønskede konsekvenser og bivirkninger på bare lidt længere sigt. Ledelse handler ikke kun om kortsigtet og snæver produktivitet. Ledelse kan ikke klares via regneark og moderne it-systemer.

Den danske sygehus- eller hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskoleområdet og andre kommunale områder er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe.

Ud med konsulenterne og ind med lederne

Der skal ske noget i Skat, hospitalssektoren og andre steder i den offentlige sektor. Selvfølgelig skal alle ressourcer bruges hensigtsmæssigt, selvfølgelig skal der tales om produktivitet, men det skal være – som jeg skrev i et inviteret bidrag til produktivitetskommissionens arbejde – en bæredygtig produktivitet. Mennesker, helhedstænkning og bæredygtighed skal være nøgleord.

Bag regnearkene og konsulenterne skimter man et Finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg selvfølgelig ikke, men der skal ikke være så meget styr, at man kvæler de offentlige virksomheder og almindelig sund fornuft og gedigen faglighed

En organisation skal have sin egen lokale ledelse, og denne ledelse skal kunne handle. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra og har striber af modeller og standarder med sig, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer.

En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det går ikke, og det er blandt andet det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind og konsulenter ud. 

Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om både mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov Næste artikel Tag et opgør med de anonyme donationer Tag et opgør med de anonyme donationer

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.