Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

For nylig meddelte skatteministeren, at det vil koste flere milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Efter at vi i ti år ikke har hørt om andet end fyringer, skal der nu ansættes tusinder af nye medarbejdere.

Dette – og meget andet af det, der er sket i de sidste ti år inden for den offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. For man kan ikke løse de eksisterende problemer i den offentlige sektor med den penge- og strukturlogik, der har skabt dem.

Hver gang, en politiker åbner munden i disse måneder, kommer der millioner og milliarder ud. Alt handler om penge. Det er beskæmmende at se, hvordan politikerne, ivrige og næsten stakåndede, overgår hinanden med tilbud om millioner til borgerne.

Det er pinligt, og det antager groteske former i den igangværende valgkamp.

Forklar mig én ting, kære politikere: Hvordan skal vi almindelige vælgere kunne forstå alle disse milliarder? Penge er ikke alt; det er derimod visioner, værdier og klare holdninger.

For tilliden til politikere og offentlige myndigheder som Skat styrtdykker i disse år.

I lang tid var rationalisering, effektivisering og digitalisering nøgleordene. Diverse konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner, med McKinsey som den måske mest kendte aktør.

I mange år troede de fleste på, at de relevante parter, ministerier, styrelser m.m., havde styr på tingene. At der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, forenklinger og nye veldokumenterede og velafprøvede it-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere.

Men lige pludselig blev det så klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Det ene efter det andet. Alle vaskede hænder. Nye fyringer, beskyldninger, skandaler, retssager, kommission. I løbet af ti år var Skat blevet smadret.

Med regnearket for bordenden 

Jeg nævner bevidst det store konsulenthus McKinsey, da dette firma i de sidste mange år har udskrevet regninger på flere hundrede millioner kroner for at levere konsulentydelser til danske offentlige virksomheder, styrelser, myndigheder m.fl.

Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering. Man kunne også kalde det regnearksledelse. Vi har talt om new public management, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig, rationel, it-baseret top-down tilgang til ledelse.

Man finder ved konsulenternes skriveborde ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, sådan at virksomheden bliver som designet. Dette design handler altid om, at der skal spares betydelige beløb – over flere år efter nøje planlagte forløb, og samtidig vil der blive indhøstet betydelige produktivitetsfordele.

Disse regneark og konsulenterne bag dem har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Vi har stolet på konsulenterne.

Nu har McKinsey ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne McKinsey og den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år sker i den offentlige sektor i Danmark.

Advarselslamperne blinker i det offentlige

Det handler nemlig ikke bare om Skat – selv om Skat som tilfælde er alvorligt nok i sig selv. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor.

Sygehuse, hospitaler, fængselsvæsenet, museer, gymnasier m.m. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere interessenter, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser og ledelsestilgange? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Kan man nøjes med regneark, når man skal indrette og lede Skat, det danske sundhedsvæsen, fængslerne m.m.?

Eller sagt med andre ord: Kan man nøjes med at tale om penge og simpel struktur?

Det kan man ikke. Der skal tales om ledelse og selvledelse, organisering, relationer, samarbejde, arbejdsmiljø, virksomhedskultur osv. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende for fremtidens ledelse i den offentlige sektor. 

Vi bliver nødt til at erkende, at det, vi ser i Skat, ikke er enestående i Danmark. Det er symptomer på og resultater af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse, der i nogle tilfælde ganske vist fører til de ønskede kortsigtede resultater, men som har mange og uønskede konsekvenser og bivirkninger på bare lidt længere sigt. Ledelse handler ikke kun om kortsigtet og snæver produktivitet. Ledelse kan ikke klares via regneark og moderne it-systemer.

Den danske sygehus- eller hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskoleområdet og andre kommunale områder er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe.

Ud med konsulenterne og ind med lederne

Der skal ske noget i Skat, hospitalssektoren og andre steder i den offentlige sektor. Selvfølgelig skal alle ressourcer bruges hensigtsmæssigt, selvfølgelig skal der tales om produktivitet, men det skal være – som jeg skrev i et inviteret bidrag til produktivitetskommissionens arbejde – en bæredygtig produktivitet. Mennesker, helhedstænkning og bæredygtighed skal være nøgleord.

Bag regnearkene og konsulenterne skimter man et Finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg selvfølgelig ikke, men der skal ikke være så meget styr, at man kvæler de offentlige virksomheder og almindelig sund fornuft og gedigen faglighed

En organisation skal have sin egen lokale ledelse, og denne ledelse skal kunne handle. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra og har striber af modeller og standarder med sig, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer.

En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det går ikke, og det er blandt andet det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind og konsulenter ud. 

Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om både mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov Næste artikel Tag et opgør med de anonyme donationer Tag et opgør med de anonyme donationer

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist