Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

For nylig meddelte skatteministeren, at det vil koste flere milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Efter at vi i ti år ikke har hørt om andet end fyringer, skal der nu ansættes tusinder af nye medarbejdere.

Dette – og meget andet af det, der er sket i de sidste ti år inden for den offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. For man kan ikke løse de eksisterende problemer i den offentlige sektor med den penge- og strukturlogik, der har skabt dem.

Hver gang, en politiker åbner munden i disse måneder, kommer der millioner og milliarder ud. Alt handler om penge. Det er beskæmmende at se, hvordan politikerne, ivrige og næsten stakåndede, overgår hinanden med tilbud om millioner til borgerne.

Det er pinligt, og det antager groteske former i den igangværende valgkamp.

Forklar mig én ting, kære politikere: Hvordan skal vi almindelige vælgere kunne forstå alle disse milliarder? Penge er ikke alt; det er derimod visioner, værdier og klare holdninger.

For tilliden til politikere og offentlige myndigheder som Skat styrtdykker i disse år.

I lang tid var rationalisering, effektivisering og digitalisering nøgleordene. Diverse konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner, med McKinsey som den måske mest kendte aktør.

I mange år troede de fleste på, at de relevante parter, ministerier, styrelser m.m., havde styr på tingene. At der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, forenklinger og nye veldokumenterede og velafprøvede it-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere.

Men lige pludselig blev det så klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Det ene efter det andet. Alle vaskede hænder. Nye fyringer, beskyldninger, skandaler, retssager, kommission. I løbet af ti år var Skat blevet smadret.

Med regnearket for bordenden 

Jeg nævner bevidst det store konsulenthus McKinsey, da dette firma i de sidste mange år har udskrevet regninger på flere hundrede millioner kroner for at levere konsulentydelser til danske offentlige virksomheder, styrelser, myndigheder m.fl.

Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering. Man kunne også kalde det regnearksledelse. Vi har talt om new public management, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig, rationel, it-baseret top-down tilgang til ledelse.

Man finder ved konsulenternes skriveborde ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, sådan at virksomheden bliver som designet. Dette design handler altid om, at der skal spares betydelige beløb – over flere år efter nøje planlagte forløb, og samtidig vil der blive indhøstet betydelige produktivitetsfordele.

Disse regneark og konsulenterne bag dem har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Vi har stolet på konsulenterne.

Nu har McKinsey ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne McKinsey og den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år sker i den offentlige sektor i Danmark.

Advarselslamperne blinker i det offentlige

Det handler nemlig ikke bare om Skat – selv om Skat som tilfælde er alvorligt nok i sig selv. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor.

Sygehuse, hospitaler, fængselsvæsenet, museer, gymnasier m.m. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere interessenter, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser og ledelsestilgange? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Kan man nøjes med regneark, når man skal indrette og lede Skat, det danske sundhedsvæsen, fængslerne m.m.?

Eller sagt med andre ord: Kan man nøjes med at tale om penge og simpel struktur?

Det kan man ikke. Der skal tales om ledelse og selvledelse, organisering, relationer, samarbejde, arbejdsmiljø, virksomhedskultur osv. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende for fremtidens ledelse i den offentlige sektor. 

Vi bliver nødt til at erkende, at det, vi ser i Skat, ikke er enestående i Danmark. Det er symptomer på og resultater af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse, der i nogle tilfælde ganske vist fører til de ønskede kortsigtede resultater, men som har mange og uønskede konsekvenser og bivirkninger på bare lidt længere sigt. Ledelse handler ikke kun om kortsigtet og snæver produktivitet. Ledelse kan ikke klares via regneark og moderne it-systemer.

Den danske sygehus- eller hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskoleområdet og andre kommunale områder er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe.

Ud med konsulenterne og ind med lederne

Der skal ske noget i Skat, hospitalssektoren og andre steder i den offentlige sektor. Selvfølgelig skal alle ressourcer bruges hensigtsmæssigt, selvfølgelig skal der tales om produktivitet, men det skal være – som jeg skrev i et inviteret bidrag til produktivitetskommissionens arbejde – en bæredygtig produktivitet. Mennesker, helhedstænkning og bæredygtighed skal være nøgleord.

Bag regnearkene og konsulenterne skimter man et Finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg selvfølgelig ikke, men der skal ikke være så meget styr, at man kvæler de offentlige virksomheder og almindelig sund fornuft og gedigen faglighed

En organisation skal have sin egen lokale ledelse, og denne ledelse skal kunne handle. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra og har striber af modeller og standarder med sig, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer.

En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det går ikke, og det er blandt andet det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind og konsulenter ud. 

Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om både mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov Næste artikel Tag et opgør med de anonyme donationer Tag et opgør med de anonyme donationer

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

LEDELSE Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.