Der er sket noget bemærkelsesværdigt med mænds og kvinders syn på indvandring de senere år.

Aldrig før har der været så stor forskel mellem mænds og kvinders bekymring over for indvandring i løbet af de over 30 år, hvor valgforskerne har taget temperaturen hos vælgerne på den slags spørgsmål, som ved folketingsvalget sidste år.

Det skyldes først og fremmest, at mændene har flyttet sig, mens kvinder er mere status quo.

En rekordstor andel af mænd betragter indvandring som en alvorlig trussel mod vores nationale egenart, på trods af at antallet af asylansøgere er styrtdykket de senere år. Den store frygt blandt mændene betyder, at den samlede andel af bekymrede danskere på decimalen er den højeste i over 30 år. 

Lektor og ph.d. Ditte Shamshiri-Petersen fra Aalborg Universitet er en af forfatterne til en ny bog om ligestilling i Danmark, ’Konflikt og konsensus’. Hun mener, at den store kønsforskel hænger sammen med etableringen af de to nye partier Stram Kurs og Nye Borgerlige.

”De to partier er mandepartier. De tiltrækker langt flere mandlige end kvindelige vælgere. De tager naturligvis sit afsæt i de indvandrerkritiske holdninger, der findes blandt både kvinder og mænd, men med deres indramning af problemet og med deres sprogbrug er de også med til at stimulere holdningerne. Men det bliver tilsyneladende for ekstremt for kvinderne, som hverken holdningsmæssigt eller partipolitisk går lige så langt,” siger Ditte Shamshiri-Petersen.

Hun har sammen med sin kollega, professor Jørgen Goul Andersen kortlagt kønsforskelle i dansk politik gennem de seneste 50 år.

Mænd er mindre imødekommende

Når vælgerne op gennem 1970’erne og 1980’erne blev stillet forskellige typer af spørgsmål om ”fremmedarbejdere” og ”gæstearbejdere”, havder de to køn langt hen ad vejen samme opfattelse.

Men nu ser det ud til, at der specielt efter valget i 2011 er en stigende tendens til, at mænd over en bred kam har en langt mere negativ holdning til indvandring end kvinder.

Det kommer også til udtryk i en stribe forskellige spørgsmål om indvandring. De dokumenterer, at kvinder i dag generelt er mere imødekommende end mænd over for indvandring.

Det vakte for eksempel stor opmærksomhed, da Mandag Morgen sidste efterår bragte historien om, at mere end hver fjerde dansker – hele 28 procent – erklærede sig enige i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Dykker man ned i dette tal, viser det sig, at langt flere mænd end kvinder deler synspunktet. Der er en kønsforskel på 15 procentpoint på opinionsbalance. 

”Vi ser en tendens til, at kvinder er mere tolerante over for minoritetsgrupper i samfundet som indvandrere, kontanthjælpsmodtagere og homoseksuelle. Hvor det for 50 år siden var kvinderne, der var mest konservative, er rollerne nu byttet om,” siger Ditte Shamshiri-Petersen.

Tallet skal dog tages med et vist forbehold. Det er ikke usandsynligt, at en del af de 28 procent reelt bare har svaret, at de ikke kan lide muslimer. Altså ikke den søde hjemmehjælper, som kommer dagligt for at gøre rent, eller den faste grønthandler henne om hjørnet, men 'muslimer'  som et abstrakt fjendebillede.

Men også på andre områder er der stor forskel. Langt flere kvinder end mænd mener for eksempel, at afviste asylbørn skal have bedre vilkår på Udrejsecenter Sjælsmark. Her er der en kønsforskel på 16 procentpoint. Den største forskel er der dog på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at betegne sorte mennesker som negre. Det deler ikke bare generationerne. Det kløver også mænd og kvinder. Her er der en forskel på hele 18 procentpoint.

Når det handler om mere generelle spørgsmål, for eksempel om de senere års udlændingestramninger er gået for vidt, eller om der skal strammes yderligere, er der næsten ingen forskel mellem de to køn.

Kvinder er mere 'tough on crime'

Når kvinder generelt er mere positive over for indvandring, end mænd er, kunne man fristes til at tro, at kvinder er mere ’soft on crime’, når det handler om, hvorvidt voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag.

Men det er på ingen måde tilfældet. Tværtimod.

Selv om kvinder stemmer til venstre for mændene, er der stort set ingen kønsforskel i ønsket om hårdere straffe til voldsforbrydelser. De to køn har ligget stort set på linje i denne sag siden slutningen af 1970’erne.

Nu ser det ud til, at kvinder siden valget i 2011 har overhalet mændene en smule i hårdhed i dette spørgsmål og er blevet endnu mere ’tough on crime’ de seneste knap ti år. 

Det kan hænge sammen med, at kvinder ifølge tryghedsmålingerne er lidt mere utrygge end mænd ved at færdes alene efter mørkets frembrud i det område, de bor, og i højere grad frygter seksuelle overgreb eller at blive slået.