Vi danskere kan godt lide at se os selv i rollen som en global førernation inden for ligestilling.

Vi betragter endda kønsligestilling som så stor en dansk værdi, at vi har stemt det ind som en af de ti vigtigste danske værdier i Danmarkskanonen sammen med andre populære begreber som ’hygge,’ ’frisind’ og ’velfærdssamfundet’.

Men sandheden er, at danske mænd og kvinder ser mere og mere forskelligt på ligestilling mellem kønnene.

Samtidig er kvinders og mænds holdninger blevet mere og mere forskellige gennem årene på politiske kerneområder som velfærd, klima og miljø, indvandring, økonomi samt forsvar og sikkerhed. Det skyldes primært, at mændene har flyttet sig og nu ser meget anderledes på tingene end tidligere.

En række af landets førende køns- og velfærdsforskere giver i en ny bog, ’Konflikt og konsensus’ fra forlaget Frydenlund Academic, et detaljeret indblik i den ligestillingspolitiske situation i dagens Danmark anno 2020. De konkluderer, at der er en stigende polarisering i holdninger til ligestilling mellem kvinder og mænd. Næsten to ud af tre mænd mener således, at der stort set er ligestilling i dag i Danmark, eller at den endda er gået for vidt. Kvinder ser noget anderledes på den sag.

Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor debatten om sexisme og mænds overgreb på kvinder er eksploderet i medierne. Den ene mere hårrejsende beretning efter den anden om sexchikane på danske arbejdspladser – også på Christiansborg – vælter frem i lyset.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) mener, undersøgelsen kan være med til at åbne øjnene for, at det halter med ligestillingen i Danmark.

”Vi italesætter Danmark som et land, der har opnået ligestilling. Men det har vi i realiteten ikke. Det er en myte, at vi har opnået ligestilling i Danmark. Da det mest er kvinderne, der ikke har ligestilling, er det også mest naturligt, at det er dem, der mener, at ligestillingen halter. Det gælder for eksempel på barselsområdet, og nu også som vi hører det med stor kraft om sexchikane,” siger Mogens Jensen.

Værdimæssig polarisering

Det har længe været en udbredt opfattelse blandt både forskere, politikere, erhvervsledere og andre meningsdannere, at kvinder og mænds holdningsmæssige forskelle langsomt ville forsvinde, når deres livsvilkår blev mere og mere ens.

Men det er der ikke meget der tyder på. Nærmest tværtimod.

Forfatterne til den nye bog konkluderer, at mænd og kvinder langt hen ad vejen har vidt forskellige politiske holdninger, og at holdningerne på de fleste områder er blevet mere og mere forskellige. De ser også tegn på en direkte antifeministisk mobilisering blandt en stor gruppe af danske mænd – og specielt blandt de yngre mænd.

Nu er det ikke sådan, at mænd bare er blevet mere højreorienterede, eller at kvinder er blevet mere venstreorienterede med årene. Den nye analyse dokumenterer et langt mere nuanceret og forskelligt billede på flere af områderne.

Når det for eksempel gælder lov og orden, ligger kvinder mindst lige så langt til højre som mænd. Faktisk ser kvinder nu ud til at være lidt mere ”tough on crime” end mænd med hensyn til at ønske hårdere straffe for voldsforbrydelser. Og på EU-området, hvor kvinder altid har været langt mere kritiske end mænd, har det også ændret sig dramatisk de senere år, så kvinderne nu er på vej til at blive de mest positive overfor EU.

Danske mænd på skolebænken

En af forfatterne til den nye bog er professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Han understreger, at ligestilling har ligget ret lavt på den politiske dagsorden – også hos kvinder – i mange år. Men utilfredsheden ulmer under overfladen, og den aktuelle debat om sexchikane kan måske få den til at eksplodere.

”Vi taler meget om, at muslimske mænd skal på skolebænken for at lære om ligestilling i Danmark.  Men vi glemmer at kigge indad. Vores surveydata viser, at en overraskende stor del af danske mænd også godt kunne trænge til at komme på skolebænken for at lære om ligestilling mellem kønnene. Det kan vi jo også se i den aktuelle debat om sexisme på arbejdspladserne, der ligesom vores holdningsanalyse viser, at det kniber med tilslutningen til ligestilling blandt lidt for mange danske mænd,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han har i den nye bog gennemgået kønsforskelle i dansk politik gennem de seneste 50 år sammen med lektor og ph.d. Ditte Shamshiri-Petersen fra Aalborg Universitet. Deres analyse bygger blandt andet på vælger- og værdiundersøgelser siden 1970’erne fordelt på sammenlagt 25 forskellige datasæt.

Ligestilling kløver mænd og kvinder

Ligestillingspolitikken er et af de områder, hvor der er størst – og stigende – forskel mellem danske mænd og kvinder.

61 procent af kvinderne mener, at ligestilling mellem kønnene halter i dag. Det er flere end ved valget i 2015, og markant flere end ved valget i 1994. 

Mænd ser meget anderledes på den sag. 63 procent af mændene mener, at ligestillingen er okay i dag eller endog er gået for langt. Og blot 37 procent af mændene mener altså, at ligestillingen fortsat halter. Det er færre end i midten af 1990’erne.

Forskellen mellem de to køn ser altså ud til at øges med årene.

Endnu mere bemærkelsesværdigt er det måske, at 16 procent af mændene ved valget sidste år svarede, at ligestillingen er gået for langt. Det er flere end ved valget i 2015 og dobbelt så mange som ved valget i 1994. Og specielt gruppen af unge mænd er med til at trække andelen op.

“Udviklingen bekymrer mig. Vi kender den desværre også fra andre lande. Der sker en radikalisering af nogle mænd i internetfællesskaber, hvor mænd tilsyneladende opfordrer hinanden til modstand overfor kvinder og over for ligestillingen. Vi er ved at undersøge den her modkultur, så vi ved, hvad der foregår, og hvordan budskaberne spreder sig. Det er i al fald en af kilderne til radikaliseringen blandt unge mænd,” siger Mogens Jensen.

Ministeren henviser til en dansk og nordisk undersøgelse af diskussionerne i den såkaldte “manosphere”, en samling hjemmesider, blogs og onlinefora med stærkt kvindekritiske og antifeministiske diskussioner. Undersøgelsen er færdig i slutningen af året.

To strømninger

En anden af bogens forfattere, Ditte Shamshiri-Petersen, er overrasket over den store andel af folk, der mener, ligestillingen er gået for vidt, og ser det som et tegn på en direkte antifeministisk mobilisering.

”Vi ser for øjeblikket en antifeministisk strømning. Specielt blandt unge mænd er der nogle, der mener, at det nu er kvinden, som har the upper hand. De spejler sig måske i succesfulde dygtige kvinder og kan ikke se, hvad problemet er. Hvorimod mange ældre mænds politiske socialisering fandt sted i en tid, hvor der var fokus på kvinders uligestilling,” siger Ditte Shamshiri-Petersen.

Hun oplyser, at den gruppe mænd, som mener, ligestillingen er gået for langt, er overrepræsenteret blandt ufaglærte og folk med lang videregående uddannelse – altså normalt to modpoler. Det kan hænge sammen med, at nogle kortuddannede har en lidt mere traditionel opfattelse af kønsroller. Mens nogle højtuddannede har en mere neoliberal tankegang og mener, at når for eksempel så få kvinder kommer til tops i ledelsen, er det et resultat af kvinders frie valg.

Disse to vidt forskellige strømninger kan også forklare, hvordan denne gruppe af mænd stemmer. De placerer sig især hos De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Kvindefjendtlig mobilisering blandt mænd

Forskerne har gennem årene stillet vælgerne en række konkrete spørgsmål om ligestilling, og svarene vidner samlet set om en bemærkelsesværdig udvikling.

Der er for eksempel ikke ret mange kvinder, som mener, at de ofte opnår fordele, bare fordi de er kvinder. Mænd ser meget anderledes på det. Der er stort set lige så mange mænd, der er enige som uenige. Det betyder, at der er en kønsforskel på hele 48 procentpoint på dette synspunkt. 

Selv om Helle Thorning-Schmidt (S) blev den første kvinde, der brød med over 150 års tradition for en mandlig statsminister i Danmark, er der stigende forskel mellem de to køns syn på, hvorvidt der bør være lige så mange kvinder i Folketinget som mænd. Og endnu en gang er det primært, fordi mændene har skiftet holdning gennem årene.

Hvor der i 1987 var en pæn overvægt af mænd, som gik ind for lige mange mænd og kvinder i Folketinget, var flertallet forsvundet ved valget i 2015. Faktisk erklærede over hver fjerde mand – 28 procent – sig direkte uenig i synspunktet om, at der bør være nogenlunde lige mange mænd og kvinder i Folketinget. Også på dette område er det med andre ord mændene, som har flyttet sig, så kønsforskellen er blevet større.

”Tallene må siges at være ret overraskende. Det kunne tyde på et tilbageslag og endnu et tegn på en form for ligestillings- eller kvindefjendtlig mobilisering blandt danske mænd,” siger Jørgen Goul Andersen.

Danmark er nu raslet ned på Den Interparlamentariske Unions globale rangliste over kvinders repræsentation i parlamenterne. Fra tidligere at have ligget i den absolutte globale top er Danmark nu blot nummer 25, når det handler om kvinders andel i Folketinget, og nummer 44, når det handler om andelen af kvindelige ministre i regeringen.

Grøn dagsorden deler kønnene

Også på et andet af tidens mest aktuelle – og højest politisk prioriterede – emner, klima- og miljøpolitikken, ser vi en stigende forskel mellem kvinders og mænds værdier. Forskellen på miljøområdet er blevet større gennem de seneste 10 til 20 år.

Forskere har for eksempel spurgt vælgerne løbende gennem de seneste 40 år, hvorvidt de vil prioritere økonomisk vækst frem for miljøinteresser.

Mange ville måske tro, at mænd ville prioritere virksomheders konkurrenceevne højere, end kvinder vil. Men i mange år har de to køn ligget nærmest side om side på dette spørgsmål og prioriteret miljøet højest.

Det er først fra valget i 1998, at forskellen mellem de to køn begyndte at dukke op, og hvor kvinder har været noget mere miljøbevidste end mænd. Kønsforskellen har siden ligget stabilt på over 10 procentpoint på en opinionsbalance. 

Kønsforskellen er endnu større på klimapolitikken. Og specielt når det handler om samspillet mellem, hvad staten kan gøre, og hvad det enkelte individ selv kan gøre, er der en markant forskel mellem de to køn.

For eksempel mener et flertal på 23 procentpoint af kvinderne, at den danske klimaindsats betyder noget i det store billede. Det mener mænd ikke. Her mener et flertal på 8 procentpoint, at den danske klimaindsats er uden betydning – altså en kønsforskel på hele 31 procentpoint. 

Der er også større opbakning blandt kvinder end mænd til at indføre klimaafgifter på oksekød eller flyrejser.

”At tage bøffen fra en midaldrende mand er svært. Kvinder er væsentlig mere positivt indstillede over for afgifter på kød og fly og bruger heller ikke på samme måde som mænd undskyldningen om, at det i den store sammenhæng er ligegyldigt, hvad et lille land som Danmark bidrager med,” siger Jørgen Goul Andersen.

Forskerne konkluderer da også, at der ikke er tegn på, at kønsforskellene i dansk politik vil blive mindre fremover. Tværtimod.