Ressourceknaphed er verdens mest påtrængende udfordring
Mandag Morgen
Tiltagende energi- og ressourceknaphed er den mest påtrængende udfordring, verden står over for. Den forværrer den alvorlige globale fødevare- og vandknaphed, bidrager til socialøkonomisk ulighed, øger nationers gældsætning, fører til protektionisme og handelskrige og har en massiv negativ konsekvens på den globale økonomi. Det er derfor den udfordring, det internationale samfund bør prioritere allerhøjest at finde en fælles løsning på de kommende år.
Det konkluderer en ny global ekspertrundspørge, som den tyske Bertelsmann-stiftelse har foretaget i samarbejde med konsulenthuset Z_punkt – The Foresight Company. I undersøgelsen er 70 internationale eksperter fra 35 lande blevet bedt om at vægte 11 globale risikoområder efter deres konsekvenser for den globale økonomi, for respondentens eget land og for 10 andre risikoområder.
Energi- og ressourceknaphed kommer samlet set ud som den risiko, det er absolut mest påtrængende at finde en løsning på. Først på en delt sjetteplads optræder international terrorisme – sammen med nedbrud i teknologisk infrastruktur. Og den aldrende verdensbefolkning, som de kommende år særligt vil plage OECD-landene, ryger helt ned i bunden af eksperternes prioriteringsliste. Se figur 1.
Den gode nyhed er, at energi- og ressourceknaphed ifølge eksperterne er et af de områder, hvor den ”globale beslutningselite” har mest viden om mekanismer, årsager og effekter.
Den dårlige nyhed er, at det samtidig er et af de områder, hvor beslutningseliten har vanskeligst ved at nå til enighed om nødvendige og tilstrækkelige modtræk. Det samme gælder risikoområder som fødevare- og vandkriser, systemiske finansmarkedsfejl og håndtering af flygtningestrømme. Også her er løsninger afhængige af, at der opnås enighed om byrde- og omkostningsfordeling mellem de berørte parter.
”Resultaterne viser, at der er et presserende behov for at finde internationale løsninger på erkendte konflikter og for at udvikle hårdtslående risikohåndtering,” sagde Z_punkts direktør, Holger Glockner, i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen kort før jul. ”Specielt de politiske spillere skal tilskyndes til at genoverveje deres ofte uforenelige positioner, så der kan åbnes op for nye løsninger,” understregede han.
Undersøgelsen leverer ikke selv nogen svar på de globale udfordringer. Den er det første indspark i en serie af publikationer fra Bertelsmann Foundation, som, under overskriften ”Global Choices”, skal identificere, hvilke udfordringer verden står over for, og hvilke konsekvenser der er forbundet med de modsvar, det internationale samfund kan levere. Hovedbudskabet i denne første publikation er, at de globale udfordringer er komplekse, udvikler sig hastigt og bliver stadig tættere forbundne. ”Regionale kriser er blevet globale kriser,” hedder det i rapporten. ”Den voksende gensidige afhængighed mellem nationale økonomier har øget smittefaren betragteligt, hvis uønskede udviklinger opstår.”
Energi- og ressourceknaphed er et godt eksempel på denne gensidige afhængighed. Umiddelbart rammer knapheden ikke alle samfund lige hårdt. I undersøgelsen bliver respondenterne bl.a. spurgt om, hvor stor en direkte effekt de enkelte risikoområder forventes at have på den nation, respondenten kommer fra. Her vurderes den direkte effekt tydeligvis størst blandt respondenterne fra ikke-OECD-lande.
Til gengæld mener flertallet af respondenter, på tværs af nationer, at energi- og ressourceknapheden har store afledte konsekvenser for den globale økonomi.
Kilde: Bertelsmann Stiftung: The Economic Risks of Globalization. Expert and Public Opinion Survey Results. Global Choices 1, 2012.
