Fra ressourceøkonomiens frontlinje

Gennem mere sortering og genanvendelse kan vi skabe arbejdspladser, økonomisk vækst og bevare værdifulde ressourcer. Men det hele starter i din indkørsel og baggård.

I dag skal jeg ud at kigge på genanvendelse på nærmeste hold. Jeg skal med skraldemændene ud på en rute på Vesterbro og studere den daglige håndtering af vores husholdningsaffald.

Ifølge den nye ressourcestrategi, som regeringen offentliggjorde i efteråret, er affald nemlig ikke bare affald – det er en ressource. Størstedelen af affaldet brændes i dag, og dermed bidrager det til energiforsyningen. Men i fremtiden skal affald genanvendes og i højere grad bidrage til det økonomiske kredsløb.

Jeg har længe været nysgerrig efter holdningen til disse politiske tanker hos dem, der i praksis har det daglige ansvar for at føre visionerne ud i livet: renovationsfolkene.

”Det er kun begyndelsen”

Den rute, jeg skal med ud på, håndteres af skraldemændene Nicolaj og Linette i City Container CPH’s dyreste skraldevogn. Vognen har 3 kamre – et til plast, et til metal og et til elektronik.

De fleste københavnere har nok opdaget de 3 beholdere i deres baggård med orange, sort og lysegrå låg, og det er dem, vi skal tømme i dag. Der er sat 23.000 beholdere op i hele København i løbet af det seneste år, og det har femdoblet indsamlingen i forhold til sidste år.

”Og det er kun begyndelsen,” siger områdechef René Larsen. ”De fleste københavnere har ikke lært at bruge beholderne endnu, og vi ser også tit, at især plastbeholderne allerede er overfyldte, så vi skal også lige selv vænne os til, hvor meget vi får ind.”

I andre dele af landet er man knap så langt fremme. Men det er på vej. Med regeringens ressourcestrategi fra oktober skal alle kommuner sortere 50 pct. af alt husholdningsaffald inden år 2022. I dag er andelen 22 pct. – en af de laveste i hele Europa. Det er dog op til hver enkelt kommune, hvordan den vil nå de 50 pct., og derfor er der forsøg i gang på mange fronter.

I Vendsyssel og Brønderslev prøver man sig frem med at blive helt affaldsfrie med projektet Nulskrald.dk, hvor den lille by Tversted er udset til at blive Danmarks første nulskraldslandsby.

I 19 kommuner i Danmark sorteres madaffald og haveaffald også separat. Det giver biogas og muld til landbruget. I andre kommuner holder man døgnåbent på genbrugsstationen.

Vækst og arbejdspladser

Ude på skralderuten pointerer Linette flere gange, at dette alt sammen er ret nyt. ”Vi skal altid lige tjekke, om folk har sorteret det korrekt i de rigtige beholdere, inden vi tager det med,” siger hun.

Linette er eneste skraldekvinde hos City Container CPH, men det tænker hun aldrig over. Titlen som skraldemand får man først efter minimum 10 år i branchen, og Linette har været skraldemand i 22 år og er gået i sin fars fodspor.

Hun ser genanvendelsen som et fremskridt. ”Det skaber arbejdspladser, for der er mere arbejde, og vi kan tjene penge på at sælge det videre. Og så hjælper vi miljøet,” siger hun.

Potentialet er stort. Hvis man f.eks. smider en tysk øldåse til metalsortering i stedet for i husholdningsskraldet, udleder man 20 gange så lidt C02 – og undgår desuden den udpining af jorden, som minearbejde forårsager, og den store skade på naturen, det forvolder.

Og så skaber det oven i købet arbejdspladser og økonomisk vækst. Nicolaj og Linette gør deres del for at gøre den grønne økonomi til virkelighed. 

Læs flere af Nicholas Krøyer Bloks indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

 

Forrige artikel Drilledemokratiet løber løbsk Næste artikel Sindslidende former fremtidens velfærdssamfund