Fra ressourceøkonomiens frontlinje

Gennem mere sortering og genanvendelse kan vi skabe arbejdspladser, økonomisk vækst og bevare værdifulde ressourcer. Men det hele starter i din indkørsel og baggård.

I dag skal jeg ud at kigge på genanvendelse på nærmeste hold. Jeg skal med skraldemændene ud på en rute på Vesterbro og studere den daglige håndtering af vores husholdningsaffald.

Ifølge den nye ressourcestrategi, som regeringen offentliggjorde i efteråret, er affald nemlig ikke bare affald – det er en ressource. Størstedelen af affaldet brændes i dag, og dermed bidrager det til energiforsyningen. Men i fremtiden skal affald genanvendes og i højere grad bidrage til det økonomiske kredsløb.

Jeg har længe været nysgerrig efter holdningen til disse politiske tanker hos dem, der i praksis har det daglige ansvar for at føre visionerne ud i livet: renovationsfolkene.

”Det er kun begyndelsen”

Den rute, jeg skal med ud på, håndteres af skraldemændene Nicolaj og Linette i City Container CPH’s dyreste skraldevogn. Vognen har 3 kamre – et til plast, et til metal og et til elektronik.

De fleste københavnere har nok opdaget de 3 beholdere i deres baggård med orange, sort og lysegrå låg, og det er dem, vi skal tømme i dag. Der er sat 23.000 beholdere op i hele København i løbet af det seneste år, og det har femdoblet indsamlingen i forhold til sidste år.

”Og det er kun begyndelsen,” siger områdechef René Larsen. ”De fleste københavnere har ikke lært at bruge beholderne endnu, og vi ser også tit, at især plastbeholderne allerede er overfyldte, så vi skal også lige selv vænne os til, hvor meget vi får ind.”

I andre dele af landet er man knap så langt fremme. Men det er på vej. Med regeringens ressourcestrategi fra oktober skal alle kommuner sortere 50 pct. af alt husholdningsaffald inden år 2022. I dag er andelen 22 pct. – en af de laveste i hele Europa. Det er dog op til hver enkelt kommune, hvordan den vil nå de 50 pct., og derfor er der forsøg i gang på mange fronter.

I Vendsyssel og Brønderslev prøver man sig frem med at blive helt affaldsfrie med projektet Nulskrald.dk, hvor den lille by Tversted er udset til at blive Danmarks første nulskraldslandsby.

I 19 kommuner i Danmark sorteres madaffald og haveaffald også separat. Det giver biogas og muld til landbruget. I andre kommuner holder man døgnåbent på genbrugsstationen.

Vækst og arbejdspladser

Ude på skralderuten pointerer Linette flere gange, at dette alt sammen er ret nyt. ”Vi skal altid lige tjekke, om folk har sorteret det korrekt i de rigtige beholdere, inden vi tager det med,” siger hun.

Linette er eneste skraldekvinde hos City Container CPH, men det tænker hun aldrig over. Titlen som skraldemand får man først efter minimum 10 år i branchen, og Linette har været skraldemand i 22 år og er gået i sin fars fodspor.

Hun ser genanvendelsen som et fremskridt. ”Det skaber arbejdspladser, for der er mere arbejde, og vi kan tjene penge på at sælge det videre. Og så hjælper vi miljøet,” siger hun.

Potentialet er stort. Hvis man f.eks. smider en tysk øldåse til metalsortering i stedet for i husholdningsskraldet, udleder man 20 gange så lidt C02 – og undgår desuden den udpining af jorden, som minearbejde forårsager, og den store skade på naturen, det forvolder.

Og så skaber det oven i købet arbejdspladser og økonomisk vækst. Nicolaj og Linette gør deres del for at gøre den grønne økonomi til virkelighed. 

Læs flere af Nicholas Krøyer Bloks indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

 

Forrige artikel Drilledemokratiet løber løbsk Næste artikel Sindslidende former fremtidens velfærdssamfund

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.