Danmark har i mange år været verdensmester i at forbrænde affald. Men det skal være slut, mener regeringen, der mandag offentliggjorde sin længe ventede ressourcestrategi: Danmark skal frem mod 2022 næsten fordoble mængden af affald, der genanvendes i stedet for at ryge til forbrænding eller på lossepladsen. Se figur 1. 

Særligt to områder har miljøministerens opmærksomhed, når det handler om at gøre den store omstilling – fra forbrænding til genanvendelse – til en større eksport- og forretningsmæssig succes for Danmark. 

For det første ser hun store potentialer for danske virksomheder i at udvikle de løsninger, der skal hjælpe med at skille elektronikaffald ad og få fat i de kostbare ressourcer i form af de såkaldte kritiske jordarter, der gemmer sig i bl.a. kasserede mobiltelefoner, højttalere og tv-apparater:

”I dag ved vi, at mange lossepladser rummer mere guld end en guldmine. Med de redskaber, vi har til rådighed i dag, kan det være svært at få fat i ressourcerne på en effektiv måde, fordi de er gemt i elektronik, der er besværlig at skille ad. Men jeg tror, at vi i Danmark har gode muligheder for at udvikle de løsninger, der skal til,” siger miljøminister Ida Auken. 

Potentialet er enormt. På verdensplan bliver der hvert år kasseret op mod 50 millioner ton elektronisk affald, men kun omkring 20 pct. bliver genanvendt. 

Ved at sætte ambitiøse mål for genanvendelsen er det tanken, at flere danske virksomheder kaster sig over at udvikle de efterspurgte løsninger. Ifølge regeringens ressourcestrategi skal 65 pct. af elektrisk og elektronisk affald i 2018 indsamles, mens 70 pct. af det såkaldte shredderaffald, der typisk har et højt indhold af miljøbelastende stoffer – f.eks. delkomponenter fra køleskabe og biler – skal nyttiggøres. I dag deponeres næsten alt shredderaffald. 

Det andet område, der har miljøministerens særlige opmærksomhed, er det organiske affald. En stor del af det bliver i dag omdannet til varme på forbrændingsanlæg, men dermed går vigtige ressourcer, der ellers kunne genanvendes til biogas, kunstgødning eller nye ingredienser, op i røg. 

Den britiske tænketank Ellen MacArthur Foundation har regnet sig frem til, at ét ton organisk affald kan udløse en merværdi på 172 dollar, hvis det bliver genanvendt korrekt.

Af samme grund har regeringen sat det mål, at 50 pct. af det danske husholdningsaffald, herunder organisk affald, genanvendes i 2022 – mod 22 pct. i dag. Tilsvarende skal genanvendelsen af det organiske affald i servicesektoren øges fra 17 til 60 pct. 

Det organiske affald skal sorteres fra, enten ved kildesortering hos forbrugerne eller på centrale sorteringsanlæg, og behandles på biogasanlæg, hvor det omdannes til gødning, elektricitet og varme. Dette flugter godt med regeringens øvrige planer for at udbygge den danske biogassektor, men det kræver samarbejde på mange fronter og en mental omstilling hos både forbrugere og erhvervsliv:

”Den allerstørste opgave bliver det organiske affald, hvor vi skal genanvende seks gange så meget, så vi går fra 50.000 til 300.000 ton i 2022. Men vi har allerede i dag 16 kommuner, der kan finde ud af det, så vi ved, at det kan lade sig gøre at få sorteret affaldet og få det de rigtige steder hen,” siger Ida Auken.

Walk the talk

Solum Gruppen er eksempel på en dansk virksomhed, for hvilken regeringens ressourcestrategi kan være med til at forløse et enormt vækst- og eksportpotentiale. Virksomheden har udviklet en særlig teknologi, der gør det muligt at udlede store mængder biogas fra fast organisk affald, og drevet et fuldskalaanlæg nær Holbæk i samarbejde med to interregionale affaldsselskaber.

Teknologien har tiltrukket erhvervsdelegationer fra hele verden, og der har været forhandlinger i flere lande om salg af teknologier og etablering af biogasanlæg uden for Danmark. Markedet for biogasanlæg vokser nu hastigt, i takt med at stadig flere lande satser på grøn og bæredygtig økonomi. 

Men det endelige gennembrud er udeblevet – af to grunde:

Dels har det været svært at overbevise udefrakommende om, at et land, der er verdensmester i at forbrænde sit affald, tager genanvendelse af ressourcer seriøst og er førende inden for biogasteknologi. 

Dels har den hidtidige affaldspolitik med fokus på forbrænding gjort det umuligt at få fat i tilstrækkelige mængder organisk affald til at etablere mere end et mindre testanlæg og dermed bevise teknologiens stordriftsfordele over for kunderne.

”Vores udfordring har ikke været taletid, for vi møder interesse fra hele verden. Det har været at vise, at vores teknologi er kommercielt interessant i en skala, der rækker ud over et enkelt testanlæg. Men det kræver altså tilstrækkelige mængder organisk affald, der med regeringens strategi nu skal behandles i biologiske anlæg, som vi kan byde ind på. Det handler om walk the talk,” siger Henrik Mortensen, der er chef for forretningsudvikling hos Aikan Technology – den del af Solum Gruppen, der står for aktiviteter på biogasområdet. 

Virksomheden modtager i dag omkring halvdelen af den mængde organiske affald, der kildesorteres i Danmark. Men hvis det går, som regeringen vil, og mængderne mangedobles frem mod 2022, er der udsigt til, at der skal etableres flere biogasanlæg rundt omkring i landet. Henrik Mortensen vurderer, at der bliver brug for at etablere 10-15 anlæg, der alene aftager husholdningsaffald, når de 320.000 ton organisk affald er udsorteret. Dertil kommer flere anlæg til andre typer affald samt anlæg, der laver biogas ved at aftage landbrugets gylle. 

Ved at udvide det danske marked skabes et stærkt forretningsgrundlag for, at virksomheder som Solum Gruppen også kan eksportere sine system- og teknologiløsninger til resten af verden. Dermed banes vej for nye vidensarbejdspladser og et nyt eksporteventyr:

”Mens forbrænding primært leverer varme og el, kan biogas både levere varme, el og organisk gødning. Gassen kan også lagres og oprenses til drivmiddel. Mulighederne er mange. Samtidig er tilbagebetalingstiden på biogasanlæg markant lavere end på forbrændingsanlæg, så også på investorsiden er interessen vakt,” siger Henrik Mortensen.

Et stort skridt ind i ressourceøkonomien 

Også fra den mere etablerede del af dansk erhvervsliv lyder der ros til regeringens ressourcestrategi. Mejerigiganten Arla har for flere år siden vedtaget en ambitiøs plan for at gøre virksomheden affaldsfri i 2020. Blandt initiativerne er etableringen af et biogasanlæg, der skal omdanne rest- og spildprodukterne, f.eks. valle og slam, til ny energi. 

Arla har i forvejen anlægget Danmark Protein, der siden 2011 har forædlet spildproduktet valle til nye produkter som mælkeprotein og laktose. Den produktion har skabt mere end 20 nye arbejdspladser. Perspektiverne er mindst lige så store for biogasanlægget, men ligesom for Solum Gruppen har det været en udfordring at få fat i nok organisk affald til at kunne drive en rentabel forretning. Med regeringens udspil ser det lysere ud:

”Det har været svært at komme i gang herhjemme, fordi husholdningsaffaldet er gået til forbrænding frem for biogas, og det har været næsten umuligt at vinde gehør for, at affald skal betragtes som en ressource. Men med regeringens udmelding træder Danmark for alvor ind i den cirkulære økonomi, og for en virksomhed som vores tegner der sig helt andre perspektiver for at booste den affaldsstrategi, som vi allerede er godt i gang med at rulle ud på internationalt plan,” siger Jan Johannesen, der er direktør for bæredygtighed hos Arla.

Han understreger, at det er vigtigt, at regeringen som led i sin ressourcestrategi også får de nødvendige rammebetingelser på plads, ligesom der kan være brug for offentlige tilskud til at udvikle den forskning og de nye teknologier, der skal til for at få mest ud af ressourcerne.

Regeringen lægger op til, at der som led i finanslovsforhandlingerne bliver afsat 200 millioner kr., der netop kan gå til at støtte udviklingen af nye partnerskaber og teknologier på området. Ifølge miljøminister Ida Auken kan midlerne f.eks. være med til at finansiere et testanlæg til organisk affald eller et state-of-the-art-affaldssorteringsanlæg. 

Hvordan midlerne endeligt fordeles, afgøres af forligskredsen bag finansloven, mens regeringens ressourcestrategi blot kræver en bekendtgørelse for at blive sat i værk.