Retssager er klimakampens nye supervåben
Over hele verden anlægger klimaorganisationer tusindvis af sager mod stater og virksomheder som konsekvens af utilstrækkelige klimaambitioner. Danske klimaorganisationer vil gerne prøve klimasøgsmål af, men juraprofessorer mener ikke, at klimakampen hører hjemme hos domstolene.
Caroline Damsgaard Christensen
En ny form for klimaaktivisme får sit store gennembrud lige nu. Klimaaktivister bruger i stigende grad retssystemet til at tvinge stater og virksomheder til at reducere CO2-udledningen. Antallet af klimasager er fordoblet fra 2017 til 2020, hvor der var 1550 klimasager i 38 lande.
I Holland har syv miljøorganisationer, anført af Milieudefensie og 17.000 borgere, lige vundet en sag over Shell, fordi olieselskabet ikke lever tilstrækkeligt op til Parisaftalen. Dommen har fået opmærksomhed i medier over hele verden og bliver udlagt som et vendepunkt i forhold til at få virksomheder til at tage ansvar for klimakrisen.
Den hollandske domstol er kendt for at være en normskabende firstmover, men der findes også klimasøgsmål i det mere konservative Tyskland og i lande som Irland, Portugal, Schweiz, Østrig og Storbritannien.
