Rigmænd med dyrt legetøj

Passion, ikke rationalitet, driver rigmænds investeringer i fodboldklubber, restauranter, medier og vinslotte. Men så snart passionen forsvinder, kommer investeringen i vanskeligheder.

At investere i fodboldklubber er sjældent en guldrandet forretning. Sidste år tabte Brøndby 25 millioner kr. ud af en omsætning på 147 millioner kr. Til gengæld er passionen og viljen til at hælde penge i den altid slunkne kasse i top hos hovedaktionæren Jan Bech Andersen.

Der er stærke følelser på spil, når folk investerer i en fodboldklub, og derfor ligger der – med en økonoms øjne – mange irrationelle motiver bag. Det er mere et spørgsmål om at være med i et fællesskab end rationel tankegang, der styrer investorerne. Aktierne bliver købt med hjertet og ikke hjernen.

Brøndby IF’s hovedaktionær, Jan Bech Andersen, har flere gange givet fodboldklubben kunstigt åndedræt og er kommet med en pose penge, når kassen har været tom. Derfor er det nærmest ligegyldigt, om superligaklubben giver underskud eller overskud. Siden 2010 har Brøndby tabt i omegnen af 600 millioner kr.

At der er rigmænd, som hælder penge i en fodboldklub, er ikke ualmindeligt, især ikke i Storbritannien, men det er også en tendens, som man kender fra andre brancher.

Herhjemme kender vi det også fra fodboldklubben AGF, hvor en anden succesfuld rigmand, Kurt Andersen, var storaktionær i 2002-2007. Her nåede han at investere omkring 70 millioner kr., og da han forlod klubben, var det med en marginal fortjeneste. I Aarhus blev betegnelsen ’Onkel Kurt’ nærmest til et begreb, hver gang der var brug for en mand med en pengekasse, der kunne holde hånden under en sportsklub eller andre aktiviteter, der ikke kan hvile økonomisk i sig selv. 

I 2008 investerede Kurt Andersen også i fodboldklubben FC Vestsjælland, men her endte det med et anseeligt personligt økonomisk tab. Selv om det lykkedes klubben at avancere fra 2. division til Superligaen på fem år, gik FC Vestsjælland konkurs i december 2015 og blev tvangsnedrykket til Sjællandsserien.

Elton John var tidligt ude

Fodboldklubber er i det hele taget blevet populær ejendom blandt rigmænd – det er næsten altid mænd – igennem de seneste 10-15 år. 14 ud af 20 Premier League-klubber var ved sæsonstarten sidste år således helt eller delvist ejet af udenlandske milliardærer, mens blot seks var på britiske milliardærhænder.

Popmusikeren Elton John var en af de første til at omsætte sin livslange kærlighed til en fodboldklub – i hans tilfælde Watford FC – til en decideret kapitalindsprøjtning, og fra midten af 1970’erne og mange år frem hældte han en formue i klubben, der efterfølgende fik stor succes.

I 2005 var der også en amerikansk samler af porcelæn, der var interesseret i at købe Royal Copenhagen. Forhandlingerne bar ikke frugt, og ejeren af porcelænsvirksomheden, kapitalfonden Axcel, solgte til sidst til finske Fiskars i 2013.

Også eksklusive restauranter kan få passionen frem hos mange rigmænd. Saxo Bank-stifter m.m. Lars Seier Christensen købte sig for nogle år siden ind i ejerkredsen af den trestjernede Michelin-restaurant Geranium. I den forbindelse fortalte han netop, at det var en gammel drøm, som han ville udleve ved at sende de varme millioner ned i en virksomhed med negativ egenkapital. Senest har den københavnske restaurant Kong Hans også fået en rig investor med om bord.

Entreprenøren Kurt Thorsen, der nu lever i udlandet, investerede helt tilbage i 1980 i restauranten Gammel Aabyhøj, som lå i en forstad til Aarhus. Restauranten havde indtil det tidspunkt skrantet, men med nye penge i kassen blev der ansat stjernekokke, og det blev en af landets mest prestigefulde restauranter 

Vinslotte og medier

Men det er ikke kun fodboldklubber og dyre restauranter, der kan få passionen frem. Der er også kinesiske rigmænd, der investerer i vinslotte i Bordeaux. I perioder har det været udenlandske investorer, der drev efterspørgslen efter vinslotte i det sydlige Frankrig. Men kineserne er dog stadig en minoritet. Ud af de 7.400 vinslotte i Bordeaux er det stadig mindre end 2 procent, der er ejet af kinesere.

Også verdens rigeste mand bruger penge på hobbyprojekter. Jeff Bezos, grundlægger af Amazon og med en aktuel personlig formue på 134 mia. dollar ifølge erhvervsmagasinet Forbes, købte i 2016 den hæderkronede avis Washington Post. Forretningsmæssigt er det helt irrationelt, men der er helt andre motiver. Herhjemme har rigmanden Karsten Ree investeret penge i ugebladet Tæt På.

At rigmænd kaster deres kærlighed over investeringer uden forventning om et afkast kan være med til at forvrænge den konkurrencemæssige situation. En gennemgang af regnskaber viser, at det kun er de færreste gourmetrestauranter, som er i stand til at tjene penge. Derfor er det konkurrence på ulige vilkår.

Men betydningen er ikke stor for den samlede branche. Selv om de dyre restauranter fylder meget i mediebilledet, er det en meget lille del af danskerne, som besøger dem. Til gengæld er det positivt, at det er med til at udvikle dansk kogekunst i verdensklasse, hvilket kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet. 

Men en ting ligger fast: Uanset om det handler om investeringer i fodboldklubber, gourmetrestauranter eller medier, gælder den gamle anekdote stadig, om at den eneste forskel på drenge og mænd er prisen på deres legetøj.

Forrige artikel Læren af Amazon og Mærsk Læren af Amazon og Mærsk Næste artikel Det blå postbud Det blå postbud

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.