Rigmænd med dyrt legetøj

Passion, ikke rationalitet, driver rigmænds investeringer i fodboldklubber, restauranter, medier og vinslotte. Men så snart passionen forsvinder, kommer investeringen i vanskeligheder.

At investere i fodboldklubber er sjældent en guldrandet forretning. Sidste år tabte Brøndby 25 millioner kr. ud af en omsætning på 147 millioner kr. Til gengæld er passionen og viljen til at hælde penge i den altid slunkne kasse i top hos hovedaktionæren Jan Bech Andersen.

Der er stærke følelser på spil, når folk investerer i en fodboldklub, og derfor ligger der – med en økonoms øjne – mange irrationelle motiver bag. Det er mere et spørgsmål om at være med i et fællesskab end rationel tankegang, der styrer investorerne. Aktierne bliver købt med hjertet og ikke hjernen.

Brøndby IF’s hovedaktionær, Jan Bech Andersen, har flere gange givet fodboldklubben kunstigt åndedræt og er kommet med en pose penge, når kassen har været tom. Derfor er det nærmest ligegyldigt, om superligaklubben giver underskud eller overskud. Siden 2010 har Brøndby tabt i omegnen af 600 millioner kr.

At der er rigmænd, som hælder penge i en fodboldklub, er ikke ualmindeligt, især ikke i Storbritannien, men det er også en tendens, som man kender fra andre brancher.

Herhjemme kender vi det også fra fodboldklubben AGF, hvor en anden succesfuld rigmand, Kurt Andersen, var storaktionær i 2002-2007. Her nåede han at investere omkring 70 millioner kr., og da han forlod klubben, var det med en marginal fortjeneste. I Aarhus blev betegnelsen ’Onkel Kurt’ nærmest til et begreb, hver gang der var brug for en mand med en pengekasse, der kunne holde hånden under en sportsklub eller andre aktiviteter, der ikke kan hvile økonomisk i sig selv. 

I 2008 investerede Kurt Andersen også i fodboldklubben FC Vestsjælland, men her endte det med et anseeligt personligt økonomisk tab. Selv om det lykkedes klubben at avancere fra 2. division til Superligaen på fem år, gik FC Vestsjælland konkurs i december 2015 og blev tvangsnedrykket til Sjællandsserien.

Elton John var tidligt ude

Fodboldklubber er i det hele taget blevet populær ejendom blandt rigmænd – det er næsten altid mænd – igennem de seneste 10-15 år. 14 ud af 20 Premier League-klubber var ved sæsonstarten sidste år således helt eller delvist ejet af udenlandske milliardærer, mens blot seks var på britiske milliardærhænder.

Popmusikeren Elton John var en af de første til at omsætte sin livslange kærlighed til en fodboldklub – i hans tilfælde Watford FC – til en decideret kapitalindsprøjtning, og fra midten af 1970’erne og mange år frem hældte han en formue i klubben, der efterfølgende fik stor succes.

I 2005 var der også en amerikansk samler af porcelæn, der var interesseret i at købe Royal Copenhagen. Forhandlingerne bar ikke frugt, og ejeren af porcelænsvirksomheden, kapitalfonden Axcel, solgte til sidst til finske Fiskars i 2013.

Også eksklusive restauranter kan få passionen frem hos mange rigmænd. Saxo Bank-stifter m.m. Lars Seier Christensen købte sig for nogle år siden ind i ejerkredsen af den trestjernede Michelin-restaurant Geranium. I den forbindelse fortalte han netop, at det var en gammel drøm, som han ville udleve ved at sende de varme millioner ned i en virksomhed med negativ egenkapital. Senest har den københavnske restaurant Kong Hans også fået en rig investor med om bord.

Entreprenøren Kurt Thorsen, der nu lever i udlandet, investerede helt tilbage i 1980 i restauranten Gammel Aabyhøj, som lå i en forstad til Aarhus. Restauranten havde indtil det tidspunkt skrantet, men med nye penge i kassen blev der ansat stjernekokke, og det blev en af landets mest prestigefulde restauranter 

Vinslotte og medier

Men det er ikke kun fodboldklubber og dyre restauranter, der kan få passionen frem. Der er også kinesiske rigmænd, der investerer i vinslotte i Bordeaux. I perioder har det været udenlandske investorer, der drev efterspørgslen efter vinslotte i det sydlige Frankrig. Men kineserne er dog stadig en minoritet. Ud af de 7.400 vinslotte i Bordeaux er det stadig mindre end 2 procent, der er ejet af kinesere.

Også verdens rigeste mand bruger penge på hobbyprojekter. Jeff Bezos, grundlægger af Amazon og med en aktuel personlig formue på 134 mia. dollar ifølge erhvervsmagasinet Forbes, købte i 2016 den hæderkronede avis Washington Post. Forretningsmæssigt er det helt irrationelt, men der er helt andre motiver. Herhjemme har rigmanden Karsten Ree investeret penge i ugebladet Tæt På.

At rigmænd kaster deres kærlighed over investeringer uden forventning om et afkast kan være med til at forvrænge den konkurrencemæssige situation. En gennemgang af regnskaber viser, at det kun er de færreste gourmetrestauranter, som er i stand til at tjene penge. Derfor er det konkurrence på ulige vilkår.

Men betydningen er ikke stor for den samlede branche. Selv om de dyre restauranter fylder meget i mediebilledet, er det en meget lille del af danskerne, som besøger dem. Til gengæld er det positivt, at det er med til at udvikle dansk kogekunst i verdensklasse, hvilket kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet. 

Men en ting ligger fast: Uanset om det handler om investeringer i fodboldklubber, gourmetrestauranter eller medier, gælder den gamle anekdote stadig, om at den eneste forskel på drenge og mænd er prisen på deres legetøj.

Forrige artikel Læren af Amazon og Mærsk Læren af Amazon og Mærsk Næste artikel Det blå postbud Det blå postbud
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.