Rigmænd med dyrt legetøj

Passion, ikke rationalitet, driver rigmænds investeringer i fodboldklubber, restauranter, medier og vinslotte. Men så snart passionen forsvinder, kommer investeringen i vanskeligheder.

At investere i fodboldklubber er sjældent en guldrandet forretning. Sidste år tabte Brøndby 25 millioner kr. ud af en omsætning på 147 millioner kr. Til gengæld er passionen og viljen til at hælde penge i den altid slunkne kasse i top hos hovedaktionæren Jan Bech Andersen.

Der er stærke følelser på spil, når folk investerer i en fodboldklub, og derfor ligger der – med en økonoms øjne – mange irrationelle motiver bag. Det er mere et spørgsmål om at være med i et fællesskab end rationel tankegang, der styrer investorerne. Aktierne bliver købt med hjertet og ikke hjernen.

Brøndby IF’s hovedaktionær, Jan Bech Andersen, har flere gange givet fodboldklubben kunstigt åndedræt og er kommet med en pose penge, når kassen har været tom. Derfor er det nærmest ligegyldigt, om superligaklubben giver underskud eller overskud. Siden 2010 har Brøndby tabt i omegnen af 600 millioner kr.

At der er rigmænd, som hælder penge i en fodboldklub, er ikke ualmindeligt, især ikke i Storbritannien, men det er også en tendens, som man kender fra andre brancher.

Herhjemme kender vi det også fra fodboldklubben AGF, hvor en anden succesfuld rigmand, Kurt Andersen, var storaktionær i 2002-2007. Her nåede han at investere omkring 70 millioner kr., og da han forlod klubben, var det med en marginal fortjeneste. I Aarhus blev betegnelsen ’Onkel Kurt’ nærmest til et begreb, hver gang der var brug for en mand med en pengekasse, der kunne holde hånden under en sportsklub eller andre aktiviteter, der ikke kan hvile økonomisk i sig selv. 

I 2008 investerede Kurt Andersen også i fodboldklubben FC Vestsjælland, men her endte det med et anseeligt personligt økonomisk tab. Selv om det lykkedes klubben at avancere fra 2. division til Superligaen på fem år, gik FC Vestsjælland konkurs i december 2015 og blev tvangsnedrykket til Sjællandsserien.

Elton John var tidligt ude

Fodboldklubber er i det hele taget blevet populær ejendom blandt rigmænd – det er næsten altid mænd – igennem de seneste 10-15 år. 14 ud af 20 Premier League-klubber var ved sæsonstarten sidste år således helt eller delvist ejet af udenlandske milliardærer, mens blot seks var på britiske milliardærhænder.

Popmusikeren Elton John var en af de første til at omsætte sin livslange kærlighed til en fodboldklub – i hans tilfælde Watford FC – til en decideret kapitalindsprøjtning, og fra midten af 1970’erne og mange år frem hældte han en formue i klubben, der efterfølgende fik stor succes.

I 2005 var der også en amerikansk samler af porcelæn, der var interesseret i at købe Royal Copenhagen. Forhandlingerne bar ikke frugt, og ejeren af porcelænsvirksomheden, kapitalfonden Axcel, solgte til sidst til finske Fiskars i 2013.

Også eksklusive restauranter kan få passionen frem hos mange rigmænd. Saxo Bank-stifter m.m. Lars Seier Christensen købte sig for nogle år siden ind i ejerkredsen af den trestjernede Michelin-restaurant Geranium. I den forbindelse fortalte han netop, at det var en gammel drøm, som han ville udleve ved at sende de varme millioner ned i en virksomhed med negativ egenkapital. Senest har den københavnske restaurant Kong Hans også fået en rig investor med om bord.

Entreprenøren Kurt Thorsen, der nu lever i udlandet, investerede helt tilbage i 1980 i restauranten Gammel Aabyhøj, som lå i en forstad til Aarhus. Restauranten havde indtil det tidspunkt skrantet, men med nye penge i kassen blev der ansat stjernekokke, og det blev en af landets mest prestigefulde restauranter 

Vinslotte og medier

Men det er ikke kun fodboldklubber og dyre restauranter, der kan få passionen frem. Der er også kinesiske rigmænd, der investerer i vinslotte i Bordeaux. I perioder har det været udenlandske investorer, der drev efterspørgslen efter vinslotte i det sydlige Frankrig. Men kineserne er dog stadig en minoritet. Ud af de 7.400 vinslotte i Bordeaux er det stadig mindre end 2 procent, der er ejet af kinesere.

Også verdens rigeste mand bruger penge på hobbyprojekter. Jeff Bezos, grundlægger af Amazon og med en aktuel personlig formue på 134 mia. dollar ifølge erhvervsmagasinet Forbes, købte i 2016 den hæderkronede avis Washington Post. Forretningsmæssigt er det helt irrationelt, men der er helt andre motiver. Herhjemme har rigmanden Karsten Ree investeret penge i ugebladet Tæt På.

At rigmænd kaster deres kærlighed over investeringer uden forventning om et afkast kan være med til at forvrænge den konkurrencemæssige situation. En gennemgang af regnskaber viser, at det kun er de færreste gourmetrestauranter, som er i stand til at tjene penge. Derfor er det konkurrence på ulige vilkår.

Men betydningen er ikke stor for den samlede branche. Selv om de dyre restauranter fylder meget i mediebilledet, er det en meget lille del af danskerne, som besøger dem. Til gengæld er det positivt, at det er med til at udvikle dansk kogekunst i verdensklasse, hvilket kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet. 

Men en ting ligger fast: Uanset om det handler om investeringer i fodboldklubber, gourmetrestauranter eller medier, gælder den gamle anekdote stadig, om at den eneste forskel på drenge og mænd er prisen på deres legetøj.

Forrige artikel Læren af Amazon og Mærsk Læren af Amazon og Mærsk Næste artikel Det blå postbud Det blå postbud

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.