Verdens beslutningstagere drøfter i disse dage de langsigtede globale rammebetingelser for klimaindsatsen på det store FN-klimatopmøde COP26 i Glasgow. Det er stort. Det er vigtigt. Men det kan også hurtigt virke både uoverskueligt og abstrakt at følge med i, hvad de forskellige lande lover, og hvor meget det rykker i det samlede klimaregnskab.

For hvordan forholder man sig som leder i Danmark til den globale klimadagsorden på en måde, der giver mening?

I stedet for at fokusere på sværdslagene i Glasgow kan man med fordel vende blikket hjemad mod Danmark. Klimadagsordenen er også en innovationsdagsorden. Og over hele landet bobler det for tiden med projekter på det grønne område, man kan lære af.

Jeg vil i denne anledning fremhæve ét projekt, ”Cirkulære Byer”, fordi det illustrerer en række principper for ledelse af grøn omstilling, som jeg tror, mange ledere kan lære af.

Projektet, der er skabt i et samarbejde mellem Realdania, Danmarks miljøklynge Clean og Dansk Design Center, har fokus på den grønne og cirkulære omstilling i en række danske byer.

Kort sagt viser projektet, hvordan en grøn og cirkulær omstilling udfordrer ledere på mindst tre måder: 1. Evnen til at tænke systemisk; 2. Evnen til at samarbejde med helt nye partnere; og 3. Evnen til at forstå ændringer i borger- og forbrugeradfærd.

De tre udfordringer er ledelsesmæssigt centrale, hvis man som virksomhed, organisation eller kommune vil omfavne den grønne og cirkulære dagsorden. Lad os se på hvordan.

1. Lederen skal tænke på tværs

Mange ledere har opnået succes ved at løse opgaver med stor effektivitet og klart fokus. Det indebærer ofte, at man bliver belønnet for at have skyklapper på. ”Fokus på kerneopgaven,” har mantraet lydt de seneste ti år. Det har der ikke været noget i vejen med, men problemet opstår, når kerneopgaven nu flytter sig og ikke kan løses som før.

For at træde ind i en reelt cirkulær verden, hvor ressourcer genbruges og holdes i kredsløb, bliver man nødt til at se på sig selv som del af et større værdiskabende system, hvor den rolle, man spiller i dag, muligvis vil være en anden i morgen. Det gælder også i det kommunale Danmark.

”Cirkulære Byer”-projektet er udformet som et to-årigt innovationsforløb for ambitiøse kommuner, der ønsker at komme i mål med den cirkulære omstilling. Kommunerne kan her arbejde systemisk med konkrete, lokale cirkulære udfordringer i samarbejde med virksomheder, forskningsmiljøer og borgere.

Vi ser allerede et oprør mod virksomheder, der ikke behandler vores planet (herunder mennesker) ansvarligt. Alle de såkaldt ”bløde” parametre – som kort fortalt udgør FN’s verdensmål – er nu noget af de allermest hårde, når det kommer til forbrugernes dom over alt fra produkter over tjenester til investeringer.

Christian Bason
Direktør, Dansk Design Center

Her er der fokus på systemiske og holistiske løsninger, og det indebærer, at man som leder – såvel i kommunerne, som i de virksomheder, kommunerne samarbejder med – skal til at tænke langt bredere end vanligt. Man skal se ud over eget kontor og forvaltning, ligesom man skal se ud over egen forretningsmodel.

Som leder kan du tage initiativ til at kortlægge – gerne visuelt med grafiske symboler og forbindelser – hvordan det aktørlandskab, din forretning, kommune, organisation og dit værditilbud indgår i. Du kan beslutte dig for at drøfte landskabet med kollegerne såvel som med dine væsentligste interessenter.

Stil jer selv spørgsmål som: Hvor skaber vi reelt værdi i dag? Med og for hvem? Hvor skal vi flytte os hen i fremtiden set i lyset af den grønne og cirkulære omstilling? Hvilke kompetencer i egen organisation får vi brug for at bringe i spil? Hvilke nye kompetencer skal vi have tilført udefra?

2. At lege med de usædvanlige spillere

På engelsk taler man i stigende grad om lederens evne til at identificere og samarbejde med ”unusual suspects”. Altså de aktører – for eksempel startups, frivillige organisationer, civilsamfund eller vidensinstitutioner – som man slet ikke har på radaren i dag. Den grønne og cirkulære omstilling fordrer ikke kun, at man gentænker interne processer, for eksempel omkring energiforbrug, affald og spild, men at man som leder spørger sig selv, hvordan man i sin forretning kan bygge nye partnerskaber, der skaber mere og anderledes værdi.

I det cirkulære systemprojekt handler det dels om at hjælpe virksomhedsledere til at se, hvordan de kan udvikle ny forretning ind i de behov, byen har omkring cirkulær økonomi; og dels handler det om, at kommunale ledere spotter de private virksomheder og andre aktører i byen og omegnen, som har viden, teknologi, kreativitet og innovationskraft til at skabe de helt nye typer af cirkulære løsninger. Man må som leder her spørge: Hvem burde vi tale med, som vi aldrig har talt med før? Hvor finder jeg nogen, der tænker helt anderledes end os? Hvad kan vi invitere dem til at byde ind på? Hvordan bliver vi en attraktiv partner?

3. Forstå fremtidens (for)bruger

Lige nu føles det som om, vi står på tærsklen til en helt ny fase i markedsøkonomiens udvikling. En fase, hvor forbrugerne selv begynder at se mere helhedsorienteret på det, de køber, anvender, bruger, spiser, bor i, bygger og smider væk. Hele 45 procent af vores globale emissioner kommer fra varer og produkter. Vi når ganske enkelt kun de ambitiøse klimamål, hvis det tal bringes ned. Forbrugerne lægger fortsat vægt på pris, ja. Men spørgsmål som ”Hvordan er den her vare produceret?” og ”Er det her godt for klimaet?”, ”Hjælper min kommune mig til at træffe grønne valg i hverdagen?” samt ”Er dette en socialt ansvarlig virksomhed?” fylder stadigt mere.

Vi ser allerede et oprør mod virksomheder, der ikke behandler vores planet (herunder mennesker) ansvarligt. Alle de såkaldt ”bløde” parametre – som kort fortalt udgør FN’s verdensmål – er nu noget af de allermest hårde, når det kommer til forbrugernes dom over alt fra produkter over tjenester til investeringer. Værdien af et projekt omkring cirkulære systemløsninger skal derfor ikke kun måles på, om en kommune internt har reduceret sit ressourceforbrug og spild, men også på, om der er skabt nye, innovative produkter og services på tværs af flere bundlinjer end de traditionelle. Lederen må også spørge: Skaber vi langsigtet værdi på andre parametre end de økonomiske? Har vi den rette balance mellem økonomi og grønne og sociale aspekter? Forløser vi en mere bæredygtig vækst?

Gennem den usikre zone

Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at ledere, der træder forlæns ind i den grønne og cirkulære omstilling, vil møde usikkerhed, flertydighed og kompleksitet. Alt det, vi som ledere er skolet til at kontrollere og undgå.

Ledelsestænkeren Donald Schön skrev meget klogt i sin bog ”Beyond the Stable State”, at hvis man vil transformere systemet, så skal man være klar til at bevæge sig igennem zoner af usikkerhed. Det kommer til at udfordre rigtig mange ledere. Den gode nyhed er, at det netop er gennem disse zoner, at nytænkning og ny værdi kan forløses til virksomhedens og planetens bedste.

Mens verdens klima-VIP'er mødes i Glasgow, kæmper tusindvis af ledere på mere lokalt niveau med at drive omstillingen i praksis. Med helhedstænkning, nye partnerskaber og dyb brugerforståelse kan du bedre navigere de usikre zoner – og gøre dit til, at vi får realiseret den omstilling, vi har så hårdt brug for.