Ny medicin kan som intet andet i sundhedsvæsenet trigge de store følelser. For hvem vil ikke hjælpe det barn, der er lænket til en kørestol eller måske er ramt af en ellers uhelbredelig type blodkræft. Og hvem vil ikke hjælpe den patient med psoriasis, der ellers må leve med en nærmest ufattelig kløe?

Bag de store muligheder gemmer sig et lige så stort spørgsmålstegn. For hvordan er det nu, sundhedsvæsenet skaber maksimal overlevelse og mest livskvalitet for patienterne? Er det ved at bruge de knappe ressourcer på ny medicin. Er det ved at bruge pengene andre steder i sundhedsvæsenet, hvis man der får mere sundhed for pengene? Eller er svaret på de vanskelige spørgsmål et både-og?

De spørgsmål er der faktisk sundhedsøkonomer, der arbejder med.

”Vi skal ikke sætte en pris på liv, men på den behandling, sundhedsvæsenet tilbyder patienterne. Formålet med sundhedsvæsenet er jo ikke at udskrive ny medicin, men skabe gode leveår for patienterne,” siger professor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet og leder af Danish Center for Healthcare Improvements, Lars Ehlers.

Uanset om man taler om gode leveår eller forbedret livskvalitet, så hedder målestokken QALY, der står for quality-adjusted life-year eller kvalitetsjusterede leveår. Den anvendes allerede i dag på en lang række områder inden for sundhedsvæsenet.

Selvoplevet sundhed

For at måle, om en behandling forbedrer patienters livskvalitet, bliver der stillet i alt 15 spørgsmål til patienten før en behandling. De samme 15 spørgsmål stilles igen efter behandlingen, og forskellen bruges til at vurdere en behandlings kvalitet. Se figur 2.

Lars Ehlers har stået i spidsen for en evaluering af to telemedicinske projekter i Nordjylland, hvor spørgsmålet netop har været, om eller i hvilket omfang projekterne forbedrer patienternes livskvalitet. Det er sket med udgangspunkt i QALY.

”Behandlingen skulle gerne forøge patienternes livskvalitet, så de bedre kan håndtere hverdagens forskellige funktioner. Det er for eksempel vigtigt at vide, om en behandling formindsker en patients smerte eller angst,” siger Lars Ehlers.

Selv om de 15 spørgsmål stammer fra en europæisk standard for måling af patienters livskvalitet, så vurderer forskere som Lars Ehlers patienternes svar ud fra en tilpasset dansk skala. Det er for eksempel erfaringen, at danskerne tillægger psykiske forhold lidt større betydning end borgere i andre europæiske lande. Det tillægges derfor mere vægt i den danske måling, om en behandling forøger danske patienters livskvalitet på det psykiske område.

Netop nu står Lars Ehlers og Danish Center for Healthcare Improvements i spidsen for en ny runde af interviews med danske borgere for at undersøge, om danskerne stadig tillægger de samme forhold betydning for den samlede livskvalitet. Undersøgelserne kan føre til en revision af den skala, man måler patienters livskvalitet på i Danmark.

Både England og Norge måler forbedringer af patienters livskvalitet efter nøjagtig samme QALY-metode som danske forskere. Men denne type vurderinger indgår (endnu) ikke i vurderingen af ny medicin til hospitalerne i Danmark.