Sæt den professionsfaglige nysgerrighed fri

Velfærdssamfundets professionsarbejde skal nytænkes på en sådan måde, at det giver pædagogen, læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren mulighed for og ret til at være nysgerrig over for, hvad der kommer ud af deres arbejde.

Der er efterhånden så mange eksempler på, at krav om dokumentation og registrering er gået amok i de offentlige institutioner. Det hyppigst omtalte eksempel er socialrådgivernes administrationsarbejde, men også lærerne, pædagogerne, sygeplejerskerne og lægerne oplever krav om registrering af forhold, som de ikke selv skal bruge eller kan se fornuften i.

Men det må ikke betyde, at vi opgiver tanken om dokumentation af de fagprofessionelles arbejde. Tværtimod skal dokumentation tænkes om og frigøres fra de ofte meningsløse og økonomisk fokuserede styringssammenhænge. Det kan kun ske i tæt samarbejde mellem dem, som har domænefaglig indsigt, de borgere – børn, unge og voksne – der laves indsatser sammen med, og den lokale institutionsledelse. Og det skal gøres ved at frisætte den professionsfaglige nysgerrighed. Så lad os tænke i nye baner og give læreren, pædagogen og socialrådgiveren mulighed for at lave deres egne forskningsprojekter i det små. Lad os skabe en ny form for vidensudvikling, baseret på det man passende kan kalde fagprofessionernes mikroforskning.

Mål fastsat ovenfra virker ikke

Den måde, dokumentationsregimet er opbygget på i dag, har ikke ført til gode resultater, hverken vurderet i forhold til et ønske om en billigere og bedre offentlig sektor, eller i forhold til hvordan den offentlige sektor løser sine opgaver over for samfundets svageste.

Over de seneste år er der kommet forskningsresultater, som alle peger i retning af, at styring gennem ovenfra fastsatte performancemål ikke fører til hverken en mere effektiv offentlig sektor eller til en reel forbedring for de borgere, som er i kontakt med den offentlige sektor. Dertil kommer, at udviklingen også har undergravet muligheden for demokratisk indflydelse og parlamentarisk kontrol.

Hvis vi begynder med dagtilbudsområdet, er der blevet sat spørgsmålstegn ved, hvad målstyring og dokumentation gør ved den pædagogiske faglighed; om ikke de mål, som fremgår af dagtilbudsloven og de efterfølgende kommunalt fastsatte udmøntninger, kommer til at indsnævre pædagogernes arbejde til det, som lige præcis er funktionelt i forhold til opfyldelse af målsætningen. Altså at vi får præcis det, vi måler på, og ikke meget mere. I pædagogernes fagblad Børn og Unge har der været adskillige artikler om, hvorvidt det at stille krav om måling og dokumentation af børns udvikling og kompetencer er understøttende eller ødelæggende for netop børns udvikling.

I den årlige tillidsundersøgelse fra BUPL fra slutningen af 2015 fremgår det, at 75 pct. af alle pædagoger og ledere mener, at de bruger for meget tid på praktiske opgaver, administration og dokumentation, som ikke tjener pædagogiske formål. Det er en markant stigning i forhold til 2014, hvor kun halvdelen havde den oplevelse (selv om det tal også var alarmerende).

Tilsvarende viser en stor spørgeskemaundersøgelse, ”Fællesskabet før forskellene”, fra 2014, lavet af Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet for FTF og LO, at tæt på fire ud af fem fagprofessionelle medlemmer af FTF oplever øgede krav om dokumentation. For alle offentligt ansatte er det tre ud af fire ansatte. Undersøgelsens forfattere ser, at de øgede dokumentationskrav som udtryk for, ”at det fagprofessionelle arbejde søges underlagt nye økonomiske og administrative styringslogikker.”

Samme tendens internationalt

Allerede i slutningen af 2011 kom der en omfattende forskningsrapport fra Victoria University i New Zealand, der er et af de lande, som har levet under et konsekvent new public management-styre siden begyndelsen af 1990’erne. Rapporten ”Future State: Directions for Public Management in New Zealand” påviste på en lang række områder problemer i form af mangel på helhedsorientering og sammenhæng i den offentlige sektors udvikling. F.eks. har det statslige ledelsessystem mere eller mindre afkoblet sig fra den parlamentariske kontrol, og indførelse af femårige resultatkontrakter har betydet omfattende omstruktureringer med tab af den tavse, faglige viden og undergravning af de offentligt ansattes loyalitet.

Endelig kom i slutningen af 2015 den meget omtalte dokumentation fra C. Hood og R. Dixon,”A Government that worked better and cost less?”, hvor de to forskere på væsentlige punkter påviser, at Storbritannien gennem de sidst 30 års offentlige styringsreformer ikke har opnået en billigere og bedre offentlig sektor. Det har der været skrevet meget om.

Dokumentationen af dokumentationskravenes himmelflugt er således legio. Der stilles for mange og forkerte krav til dokumentation af de fagprofessionelles praksis. At der stilles for mange krav, skyldes som regel, at dokumentationskravene ikke er koordinerede, og at de f.eks. er et resultat af politiske reaktioner på konkrete enkeltsager som Tøndersagen. At der stilles forkerte dokumentationskrav, skyldes, at kravene ikke tager udgangspunkt i professionsfaglig viden, men kun i hvilke data der tilfældigvis indberettes, fordi evt. nye dokumentationskrav – uanset hvor fornuftige de måtte være – altid vil blive mødt med et krav fra kommunerne om økonomisk kompensation for ekstraarbejde.

Ser man på socialrådgivernes arbejde med børnefaglige sager, kan man finde flere eksempler på både for mange og forkerte dokumentationskrav. Socialrådgiverne skal f.eks. dels anvende et meget indberetningstungt it-system (DUBU) udviklet af KL’s it-firma, KOMBIT, og dels overholde nogle tidsfrister, f.eks. i forhold til underretninger og lignende. Det giver socialrådgiverne i kommunernes myndighedsafdeling en hverdag præget af meget belastende arbejdsgange, uden at man af den grund kan se positive resultater for de børn, det hele burde handle om.

Dokumentation giver også mening

Betyder det så, at dokumentation udelukkende er af det onde? Bestemt nej. Ifølge Lars Qvortrup, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, gør man børn en kæmpe tjeneste ved at have styr på, om de har og får de kompetencer og færdigheder, man kan forvente, blandt andet gennem test. Men det skal ske med respekt for barnet og med brug af professionsfagligheden:

”Selvfølgelig skal barnets udvikling kunne måles, og barnet skal stimuleres i forhold til de læringsmål, vi har, for ellers svigter vi barnet. Men hvis vi ikke gør det med dyb respekt for barnets selvudvikling, har vi glemt formålet til fordel for virkemidlerne,” sagde Lars Qvortrup tilBørn & Unge, nr. 17, 2014.

Og det forudsætter, at pædagogen bruger sin professionsfaglighed.

Når man ser på resultaterne for de udsatte børn og unge i Danmark, er der meget, som tyder på, at specielt den gruppe ville have gavn af en bedre opfølgning og dermed dokumentation af, hvordan de udvikler sig. Når kun fire ud af ti anbragte børn får folkeskolens afgangseksamen, er der plads til væsentlig forbedring af indsatsen over for netop den gruppe. Og den skal begynde allerede første gang, hvor det fælles offentlige system har kontakt med det udsatte barn.

Lokalt i stedet for centralt

97,4 pct. af alle 3- til 5-årige går i daginstitution. Det betyder, at det er her, vi skal sætte ind. Samtidig har jeg lige fremhævet, at man som pædagog er ved at vælte i dokumentation, og at mange føler deres faglighed truet af netop dokumentation og kontrol. SÅ, hvad så?

Her kunne man overveje at starte på ny og med pædagogen, forældrene og barnet i hånden finde på nye måder at følge det enkelte barn på – og måske især det enkelte sårbare barn. Det forudsætter, at man opgiver en række af de centralt fastsatte mål til fordel for lokalt fastsatte mål.

En institution, der ligger i et boligområde med mange børn af anden etnisk herkomst end dansk, vil altid have fokus på sproglig udvikling. De steder, jeg har set, bliver ofte ret gode til at udvikle lille Muhammeds sprog, fra han kommer som treårig, til han begynder i skolen. Men pædagogerne får som regel ikke mulighed for at videreudvikle deres faglige nysgerrighed i det daglige. De får ikke mulighed for at lave resultatopfølgning i det små, f.eks. ved at få informationer om, hvordan Muhammed så klarede sig i indskolingen, og dermed kommer de ikke til at reflektere over, hvorfor Muhammed klarede sig væsentlig bedre end Abdullah. Pædagogerne får med andre ord ikke stimuleret den professionsfaglige nysgerrighed, men bliver i stedet sat over for en række konkrete sproglige test og krav om indsatser, som de i sidste ende ikke kan se resultaterne af.

Sammenlignet med lægevidenskaben ville det svare til, at man undlod at se på, hvad der kom ud af en given behandling. Det var sådan cirka det udviklingstrin, lægevidenskaben befandt sig på for 200 år siden. Men netop det at sammenligne resultater af behandling betød, at man opbyggede og videreudviklede sin viden. At man fik en vidensudvikling, der lagde ”sten på sten”. Det er en tilsvarende udvikling, som skal i gang på professionsområderne.

Derfor skal velfærdssamfundets professionsarbejde nytænkes på en sådan måde, at det giver pædagogen, læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren mulighed for og ret til at være nysgerrig over for, hvad der kommer ud af deres arbejde. Udvikling og opbygning af en fagprofessionel mikroforskning med fokus på hjælp og støtte til de dårligst stillede 20 pct. af befolkningen kan være med til at få velfærdssamfundet ind i det 21. århundrede. Det burde de faglige organisationer, uddannelserne og brugerorganisationerne gå sammen om – det kan ikke gå hurtigt nok.

Forrige artikel Danmarks elite bør lytte til Wolfgang Schäuble – ikke Boris Johnson Næste artikel Anerkendelse som ledelsesværktøj er en måde at se verden på

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.