Sæt den professionsfaglige nysgerrighed fri

Velfærdssamfundets professionsarbejde skal nytænkes på en sådan måde, at det giver pædagogen, læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren mulighed for og ret til at være nysgerrig over for, hvad der kommer ud af deres arbejde.

Der er efterhånden så mange eksempler på, at krav om dokumentation og registrering er gået amok i de offentlige institutioner. Det hyppigst omtalte eksempel er socialrådgivernes administrationsarbejde, men også lærerne, pædagogerne, sygeplejerskerne og lægerne oplever krav om registrering af forhold, som de ikke selv skal bruge eller kan se fornuften i.

Men det må ikke betyde, at vi opgiver tanken om dokumentation af de fagprofessionelles arbejde. Tværtimod skal dokumentation tænkes om og frigøres fra de ofte meningsløse og økonomisk fokuserede styringssammenhænge. Det kan kun ske i tæt samarbejde mellem dem, som har domænefaglig indsigt, de borgere – børn, unge og voksne – der laves indsatser sammen med, og den lokale institutionsledelse. Og det skal gøres ved at frisætte den professionsfaglige nysgerrighed. Så lad os tænke i nye baner og give læreren, pædagogen og socialrådgiveren mulighed for at lave deres egne forskningsprojekter i det små. Lad os skabe en ny form for vidensudvikling, baseret på det man passende kan kalde fagprofessionernes mikroforskning.

Mål fastsat ovenfra virker ikke

Den måde, dokumentationsregimet er opbygget på i dag, har ikke ført til gode resultater, hverken vurderet i forhold til et ønske om en billigere og bedre offentlig sektor, eller i forhold til hvordan den offentlige sektor løser sine opgaver over for samfundets svageste.

Over de seneste år er der kommet forskningsresultater, som alle peger i retning af, at styring gennem ovenfra fastsatte performancemål ikke fører til hverken en mere effektiv offentlig sektor eller til en reel forbedring for de borgere, som er i kontakt med den offentlige sektor. Dertil kommer, at udviklingen også har undergravet muligheden for demokratisk indflydelse og parlamentarisk kontrol.

Hvis vi begynder med dagtilbudsområdet, er der blevet sat spørgsmålstegn ved, hvad målstyring og dokumentation gør ved den pædagogiske faglighed; om ikke de mål, som fremgår af dagtilbudsloven og de efterfølgende kommunalt fastsatte udmøntninger, kommer til at indsnævre pædagogernes arbejde til det, som lige præcis er funktionelt i forhold til opfyldelse af målsætningen. Altså at vi får præcis det, vi måler på, og ikke meget mere. I pædagogernes fagblad Børn og Unge har der været adskillige artikler om, hvorvidt det at stille krav om måling og dokumentation af børns udvikling og kompetencer er understøttende eller ødelæggende for netop børns udvikling.

I den årlige tillidsundersøgelse fra BUPL fra slutningen af 2015 fremgår det, at 75 pct. af alle pædagoger og ledere mener, at de bruger for meget tid på praktiske opgaver, administration og dokumentation, som ikke tjener pædagogiske formål. Det er en markant stigning i forhold til 2014, hvor kun halvdelen havde den oplevelse (selv om det tal også var alarmerende).

Tilsvarende viser en stor spørgeskemaundersøgelse, ”Fællesskabet før forskellene”, fra 2014, lavet af Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet for FTF og LO, at tæt på fire ud af fem fagprofessionelle medlemmer af FTF oplever øgede krav om dokumentation. For alle offentligt ansatte er det tre ud af fire ansatte. Undersøgelsens forfattere ser, at de øgede dokumentationskrav som udtryk for, ”at det fagprofessionelle arbejde søges underlagt nye økonomiske og administrative styringslogikker.”

Samme tendens internationalt

Allerede i slutningen af 2011 kom der en omfattende forskningsrapport fra Victoria University i New Zealand, der er et af de lande, som har levet under et konsekvent new public management-styre siden begyndelsen af 1990’erne. Rapporten ”Future State: Directions for Public Management in New Zealand” påviste på en lang række områder problemer i form af mangel på helhedsorientering og sammenhæng i den offentlige sektors udvikling. F.eks. har det statslige ledelsessystem mere eller mindre afkoblet sig fra den parlamentariske kontrol, og indførelse af femårige resultatkontrakter har betydet omfattende omstruktureringer med tab af den tavse, faglige viden og undergravning af de offentligt ansattes loyalitet.

Endelig kom i slutningen af 2015 den meget omtalte dokumentation fra C. Hood og R. Dixon,”A Government that worked better and cost less?”, hvor de to forskere på væsentlige punkter påviser, at Storbritannien gennem de sidst 30 års offentlige styringsreformer ikke har opnået en billigere og bedre offentlig sektor. Det har der været skrevet meget om.

Dokumentationen af dokumentationskravenes himmelflugt er således legio. Der stilles for mange og forkerte krav til dokumentation af de fagprofessionelles praksis. At der stilles for mange krav, skyldes som regel, at dokumentationskravene ikke er koordinerede, og at de f.eks. er et resultat af politiske reaktioner på konkrete enkeltsager som Tøndersagen. At der stilles forkerte dokumentationskrav, skyldes, at kravene ikke tager udgangspunkt i professionsfaglig viden, men kun i hvilke data der tilfældigvis indberettes, fordi evt. nye dokumentationskrav – uanset hvor fornuftige de måtte være – altid vil blive mødt med et krav fra kommunerne om økonomisk kompensation for ekstraarbejde.

Ser man på socialrådgivernes arbejde med børnefaglige sager, kan man finde flere eksempler på både for mange og forkerte dokumentationskrav. Socialrådgiverne skal f.eks. dels anvende et meget indberetningstungt it-system (DUBU) udviklet af KL’s it-firma, KOMBIT, og dels overholde nogle tidsfrister, f.eks. i forhold til underretninger og lignende. Det giver socialrådgiverne i kommunernes myndighedsafdeling en hverdag præget af meget belastende arbejdsgange, uden at man af den grund kan se positive resultater for de børn, det hele burde handle om.

Dokumentation giver også mening

Betyder det så, at dokumentation udelukkende er af det onde? Bestemt nej. Ifølge Lars Qvortrup, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, gør man børn en kæmpe tjeneste ved at have styr på, om de har og får de kompetencer og færdigheder, man kan forvente, blandt andet gennem test. Men det skal ske med respekt for barnet og med brug af professionsfagligheden:

”Selvfølgelig skal barnets udvikling kunne måles, og barnet skal stimuleres i forhold til de læringsmål, vi har, for ellers svigter vi barnet. Men hvis vi ikke gør det med dyb respekt for barnets selvudvikling, har vi glemt formålet til fordel for virkemidlerne,” sagde Lars Qvortrup tilBørn & Unge, nr. 17, 2014.

Og det forudsætter, at pædagogen bruger sin professionsfaglighed.

Når man ser på resultaterne for de udsatte børn og unge i Danmark, er der meget, som tyder på, at specielt den gruppe ville have gavn af en bedre opfølgning og dermed dokumentation af, hvordan de udvikler sig. Når kun fire ud af ti anbragte børn får folkeskolens afgangseksamen, er der plads til væsentlig forbedring af indsatsen over for netop den gruppe. Og den skal begynde allerede første gang, hvor det fælles offentlige system har kontakt med det udsatte barn.

Lokalt i stedet for centralt

97,4 pct. af alle 3- til 5-årige går i daginstitution. Det betyder, at det er her, vi skal sætte ind. Samtidig har jeg lige fremhævet, at man som pædagog er ved at vælte i dokumentation, og at mange føler deres faglighed truet af netop dokumentation og kontrol. SÅ, hvad så?

Her kunne man overveje at starte på ny og med pædagogen, forældrene og barnet i hånden finde på nye måder at følge det enkelte barn på – og måske især det enkelte sårbare barn. Det forudsætter, at man opgiver en række af de centralt fastsatte mål til fordel for lokalt fastsatte mål.

En institution, der ligger i et boligområde med mange børn af anden etnisk herkomst end dansk, vil altid have fokus på sproglig udvikling. De steder, jeg har set, bliver ofte ret gode til at udvikle lille Muhammeds sprog, fra han kommer som treårig, til han begynder i skolen. Men pædagogerne får som regel ikke mulighed for at videreudvikle deres faglige nysgerrighed i det daglige. De får ikke mulighed for at lave resultatopfølgning i det små, f.eks. ved at få informationer om, hvordan Muhammed så klarede sig i indskolingen, og dermed kommer de ikke til at reflektere over, hvorfor Muhammed klarede sig væsentlig bedre end Abdullah. Pædagogerne får med andre ord ikke stimuleret den professionsfaglige nysgerrighed, men bliver i stedet sat over for en række konkrete sproglige test og krav om indsatser, som de i sidste ende ikke kan se resultaterne af.

Sammenlignet med lægevidenskaben ville det svare til, at man undlod at se på, hvad der kom ud af en given behandling. Det var sådan cirka det udviklingstrin, lægevidenskaben befandt sig på for 200 år siden. Men netop det at sammenligne resultater af behandling betød, at man opbyggede og videreudviklede sin viden. At man fik en vidensudvikling, der lagde ”sten på sten”. Det er en tilsvarende udvikling, som skal i gang på professionsområderne.

Derfor skal velfærdssamfundets professionsarbejde nytænkes på en sådan måde, at det giver pædagogen, læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren mulighed for og ret til at være nysgerrig over for, hvad der kommer ud af deres arbejde. Udvikling og opbygning af en fagprofessionel mikroforskning med fokus på hjælp og støtte til de dårligst stillede 20 pct. af befolkningen kan være med til at få velfærdssamfundet ind i det 21. århundrede. Det burde de faglige organisationer, uddannelserne og brugerorganisationerne gå sammen om – det kan ikke gå hurtigt nok.

Forrige artikel Danmarks elite bør lytte til Wolfgang Schäuble – ikke Boris Johnson Næste artikel Anerkendelse som ledelsesværktøj er en måde at se verden på
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.