Hvilken sejr – hvilket Danmark?

DANSK FOLKEPARTIS FORMAND, Kristian Thulesen Dahl, kan hæve armene over hovedet: Yes, vi har vundet. Mandag Morgens store vælgerundersøgelse viser, at stadig flere vælgere mener, at indvandringen truer vor nationale egenart. Dertil kommer, at et flertal ikke mener, at skiftende regeringer har strammet udlændingepolitikken nok.

Lige nu ligger flere og flere danskeres holdninger meget tæt på Dansk Folkepartis.

Efter 20 års politisk kamp under DF’s faner ser det ud, som om Kristian Thulesen Dahl er dansk politiks helt store vinder. Ikke bare har han ført sit parti helt til tops. Mandag Morgens vælgerundersøgelse viser også, at partiets holdninger ikke længere er forbeholdt et højtråbende mindretal på en af fløjene i dansk politik – de er blevet mainstream.

Samtidig har partiet kapitaliseret dygtigt på den understrøm af utryghed og uvilje over for københavneriet i de egne af Danmark, hvor der ikke står vækst men snarere afvikling på programmet.

Men hvad er det for en sejr, Thulesen Dahl har vundet? Og hvilken vision har han at tilbyde danskerne? Kan han andet end at nære frygt og bekymring? Kan han skabe resultater og levere løsninger?

Der er ingen tvivl. Danmark er som de fleste andre europæiske lande under et pres af historiske dimensioner. Når flygtninge er villige til at sejle over Middelhavet i synkefærdige både og nærmest gå i kø op gennem Balkanlandene på vej mod Tyskland, Danmark og andre lande i det nordlige Europa, er der tale om en helt ekstraordinær situation.

Helt på linje med andre lande må Danmark overveje, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Det er særligt vigtigt, fordi vi indtil nu ikke har haft det store held med integrationen.

Vi bør også i langt større omfang end nu støtte landene i nærområdet. Det siger Dansk Folkeparti igen og igen og får verbal støtte fra Lars Løkke Rasmussen og Venstre. Men heller ikke mere. For Folketingets hasteindgreb over for flygtninge og indvandrere i form af den såkaldte integrationsydelse handler om at begrænse deres adgang til velfærdsydelser, og ikke om hvordan Danmark bedst muligt kan hjælpe i nærområderne.

Det er bekymrende, hvis Dansk Folkeparti opfatter sejren som en retfærdiggørelse af en politik, som alene fokuserer på at begrænse og lukke af, og ikke som et lige så tydeligt ja til at udvikle løsninger, så Danmark for alvor kan hjælpe i nærområderne.

Bekymringen for antallet af flygtninge og indvandrere skal bestemt tages alvorligt. Men det virkeligt bekymrende er, hvis vi taler bekymring og frygt op og lader dem dominere den politiske diskussion. Og det er der desværre alt for mange tegn på er ved at ske.

NÅR VI HØRER POLITIKERE tale om, at de vil støtte i nærområderne, vil de fleste samtykke, fordi det store flertal af flygtningene befinder sig netop dér. Men ingen påtager sig ansvaret for at sende en invitation til de organisationer og de virksomheder, der kunne bidrage til at udvikle løsninger. Det er heller ikke det, den offentlige debat drejer sig om.

Når repræsentanter for virksomhederne beder os om at tænke på flygtninge og indvandrere som potentielle fremtidige samfundsborgere med de kvalifikationer, et kompetencehungrende erhvervsliv har brug for, så bliver de hånet. Det virker ikke, som om Dansk Folkeparti og regeringen tænker på flygtninge og indvandrere som en ressource, men kun som en endeløs række af problemer.

Når virksomheder som Microsoft og Grundfos blander sig i debatten om de annoncer, som regeringen i løbet af september vil indrykke i udenlandske medier for at fortælle om de nye lavere velfærdsydelser til flygtninge og indvandrere, bliver de med kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsteds ord ”svinet til”. Han undrer sig over at blive kaldt landsforræder og udansk, når han på vegne af Grundfos bidrager til debatten.

Men det er meget dansk at blande sig i en debat. Det er også meget dansk at tage ordet, når man ikke er enig, og det er også meget dansk at tage ordet, når man ikke er enig i Dansk Folkepartis politik. For der kan ikke sættes lighedstegn mellem at tage danskernes bekymring alvorligt og så at ville lukke ned for både grænser og debat.

Dansk Folkepartis repræsentanter er i særlig grad stålsatte. Udenrigsordfører Søren Espersen skriver f.eks. i debatten om annoncekampagnen, at ”I Dansk Folkeparti føler vi en stærk personlig forpligtelse overfor fædrelandet og for det danske folk”. Det er al ære og respekt værd. Men lige præcis den holdning deler Dansk Folkeparti med Stine Bosse, Kim Nøhr Skibsted og rigtigt mange andre erhvervsfolk. De deltager netop også i debatten, fordi de også føler en stærk personlig forpligtelse over for fædrelandet, og så selvfølgelig fordi den samme forpligtelse fører dem til vurderinger og holdninger, der bare ikke flugter med Dansk Folkepartis.

På lange stræk er Dansk Folkeparti ved at blive lige så politisk korrekt, som de med rette har kritiseret andre for at være. Der var f.eks. engang, hvor partiet ifølge Poul Nyrup ikke var ”stuerent”. Når man har fået det stempel, er det til at forstå, hvorfor man griber til grovere værktøjer i en debat. Men lige nu er det altså Dansk Folkeparti, der sætter tonen i debatten. Og når man stempler andre for at være hellige, udanske eller landsforrædere, inviterer det ikke til debat.

Det er under lavmålet at udlægge danske virksomheders bekymring for, at den bebudede kampagne ikke bare fortæller den konkrete historie om de reducerede ydelser, men også vil bidrage til en opfattelse af Danmark som et land, der lukker sig om sig selv, som om erhvervslivet bare vil åbne grænserne på vid gab. Mon ikke virksomhederne tager emnet op, fordi de rent faktisk mener, hvad de siger, nemlig at regeringens kampagne kan få nogle utilsigtede effekter, som kan gøre det sværere for dem at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for.

Virksomhedernes opfattelse går tankevækkende nok igen i en aktuel undersøgelse blandt 240 danske erhvervsfolk, der er bosat over hele verden. Også de mener, at udlændingepolitikken belaster Danmarks omdømme i verden.

MEN DEN DYBE SKEPSIS over for udlændinge og udland viser sig ikke bare i forholdet til flygtninge og indvandrere. Det gælder også i forholdet til EU.

Igen begynder diskussionen med et problem – at danske ministerier kan håndhæve EU-regulering mere nidkært end tilsigtet. Det er der gode eksempler på. Indtil den tiltrængte revision af udbudsloven indeholdt den langt mere detaljerede krav end tilsvarende lovgivning i Sverige, Tyskland og Storbritannien.

Den uhyre detaljerede lovgivning har i sig selv gjort udbud af offentlige opgaver til en langt mere kompliceret affære end nødvendigt. Så jo, implementeringen af europæisk lovgivning kan blive for nidkær og så detaljeret, at den ikke fremmer, men hæmmer aktiviteter.

Samtidig med at Lars Løkke Rasmussen sætter fokus på overimplementeringen, sætter han det danske forbehold over for deltagelse i EU’s retspolitiske samarbejde til folkeafstemning. Fremover skal Danmark kunne deltage i noget, der ligner halvdelen af samarbejdet, men ikke for eksempel den fælles asylpolitik. Den opdeling er foretaget for ikke at udfordre danskernes latente EU-skepsis, der i en kombination med bekymringen over for at modtage flygtninge og asylansøgere kunne katalysere et nej ved folkeafstemningen.

Det interessante er, at danskerne ikke nødvendigvis er skeptiske over for EU. En Gallup i Berlingske har netop vist, at danskerne bakker op om den fælles asylpolitik.

Dansk Folkeparti har på mange områder vundet kampen om danskernes holdninger. Det er uholdbart, hvis det kun er dem, der tager danskernes bekymringer alvorligt. Men det er lige så uholdbart, hvis det er DF’s løsninger, der vinder danskernes hjerter.

Hvis det sker, vil det gøre det mere vanskeligt for virksomhederne at skaffe den arbejdskraft, de har brug for og dermed mere vanskeligt at skabe den værdi, som velfærden bygger på. Det vil også gøre det mere vanskeligt at være et af de medlemmer, der i EU kæmper mest aktivt for at påvirke den fælles dagsorden og ikke blot være et af de medlemmer, der tænker mest på at forsvare sine egne interesser.

Den diskussion begynder med erkendelsen af, at Dansk Folkeparti har ret, når de taler om befolkningens bekymringer. Dansk Folkeparti har bedre end andre partier rettet spotlyset mod dårlig integration, islamistisk intolerance, såkaldte æresdrab, kriminelle indvandrerbander og nogle af de andre problemer, der relaterer sig til den hastigt voksende andel af muslimer i den danske befolkning.

Kun ved at se sandheden i øjnene og ved at tale Dansk Folkeparti midt imod, når partiet nærer bekymrede borgeres naturlige anlæg for angst, kan vi udvikle nødvendige og realistiske løsninger på tidens udfordringer.

Danmark har ikke råd til at lukke sig inde. Kun ved åbent og engageret at handle og agere med resten af verden sikrer vi Danmarks fremtidige velstand og de danske værdiers overlevelse.

Forrige artikel Erhvervsledere er blevet værdikampens frontsoldater Næste artikel Bankerne har efterladt et hul i kapitalmarkedet
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.