Hvilken sejr – hvilket Danmark?

DANSK FOLKEPARTIS FORMAND, Kristian Thulesen Dahl, kan hæve armene over hovedet: Yes, vi har vundet. Mandag Morgens store vælgerundersøgelse viser, at stadig flere vælgere mener, at indvandringen truer vor nationale egenart. Dertil kommer, at et flertal ikke mener, at skiftende regeringer har strammet udlændingepolitikken nok.

Lige nu ligger flere og flere danskeres holdninger meget tæt på Dansk Folkepartis.

Efter 20 års politisk kamp under DF’s faner ser det ud, som om Kristian Thulesen Dahl er dansk politiks helt store vinder. Ikke bare har han ført sit parti helt til tops. Mandag Morgens vælgerundersøgelse viser også, at partiets holdninger ikke længere er forbeholdt et højtråbende mindretal på en af fløjene i dansk politik – de er blevet mainstream.

Samtidig har partiet kapitaliseret dygtigt på den understrøm af utryghed og uvilje over for københavneriet i de egne af Danmark, hvor der ikke står vækst men snarere afvikling på programmet.

Men hvad er det for en sejr, Thulesen Dahl har vundet? Og hvilken vision har han at tilbyde danskerne? Kan han andet end at nære frygt og bekymring? Kan han skabe resultater og levere løsninger?

Der er ingen tvivl. Danmark er som de fleste andre europæiske lande under et pres af historiske dimensioner. Når flygtninge er villige til at sejle over Middelhavet i synkefærdige både og nærmest gå i kø op gennem Balkanlandene på vej mod Tyskland, Danmark og andre lande i det nordlige Europa, er der tale om en helt ekstraordinær situation.

Helt på linje med andre lande må Danmark overveje, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Det er særligt vigtigt, fordi vi indtil nu ikke har haft det store held med integrationen.

Vi bør også i langt større omfang end nu støtte landene i nærområdet. Det siger Dansk Folkeparti igen og igen og får verbal støtte fra Lars Løkke Rasmussen og Venstre. Men heller ikke mere. For Folketingets hasteindgreb over for flygtninge og indvandrere i form af den såkaldte integrationsydelse handler om at begrænse deres adgang til velfærdsydelser, og ikke om hvordan Danmark bedst muligt kan hjælpe i nærområderne.

Det er bekymrende, hvis Dansk Folkeparti opfatter sejren som en retfærdiggørelse af en politik, som alene fokuserer på at begrænse og lukke af, og ikke som et lige så tydeligt ja til at udvikle løsninger, så Danmark for alvor kan hjælpe i nærområderne.

Bekymringen for antallet af flygtninge og indvandrere skal bestemt tages alvorligt. Men det virkeligt bekymrende er, hvis vi taler bekymring og frygt op og lader dem dominere den politiske diskussion. Og det er der desværre alt for mange tegn på er ved at ske.

NÅR VI HØRER POLITIKERE tale om, at de vil støtte i nærområderne, vil de fleste samtykke, fordi det store flertal af flygtningene befinder sig netop dér. Men ingen påtager sig ansvaret for at sende en invitation til de organisationer og de virksomheder, der kunne bidrage til at udvikle løsninger. Det er heller ikke det, den offentlige debat drejer sig om.

Når repræsentanter for virksomhederne beder os om at tænke på flygtninge og indvandrere som potentielle fremtidige samfundsborgere med de kvalifikationer, et kompetencehungrende erhvervsliv har brug for, så bliver de hånet. Det virker ikke, som om Dansk Folkeparti og regeringen tænker på flygtninge og indvandrere som en ressource, men kun som en endeløs række af problemer.

Når virksomheder som Microsoft og Grundfos blander sig i debatten om de annoncer, som regeringen i løbet af september vil indrykke i udenlandske medier for at fortælle om de nye lavere velfærdsydelser til flygtninge og indvandrere, bliver de med kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsteds ord ”svinet til”. Han undrer sig over at blive kaldt landsforræder og udansk, når han på vegne af Grundfos bidrager til debatten.

Men det er meget dansk at blande sig i en debat. Det er også meget dansk at tage ordet, når man ikke er enig, og det er også meget dansk at tage ordet, når man ikke er enig i Dansk Folkepartis politik. For der kan ikke sættes lighedstegn mellem at tage danskernes bekymring alvorligt og så at ville lukke ned for både grænser og debat.

Dansk Folkepartis repræsentanter er i særlig grad stålsatte. Udenrigsordfører Søren Espersen skriver f.eks. i debatten om annoncekampagnen, at ”I Dansk Folkeparti føler vi en stærk personlig forpligtelse overfor fædrelandet og for det danske folk”. Det er al ære og respekt værd. Men lige præcis den holdning deler Dansk Folkeparti med Stine Bosse, Kim Nøhr Skibsted og rigtigt mange andre erhvervsfolk. De deltager netop også i debatten, fordi de også føler en stærk personlig forpligtelse over for fædrelandet, og så selvfølgelig fordi den samme forpligtelse fører dem til vurderinger og holdninger, der bare ikke flugter med Dansk Folkepartis.

På lange stræk er Dansk Folkeparti ved at blive lige så politisk korrekt, som de med rette har kritiseret andre for at være. Der var f.eks. engang, hvor partiet ifølge Poul Nyrup ikke var ”stuerent”. Når man har fået det stempel, er det til at forstå, hvorfor man griber til grovere værktøjer i en debat. Men lige nu er det altså Dansk Folkeparti, der sætter tonen i debatten. Og når man stempler andre for at være hellige, udanske eller landsforrædere, inviterer det ikke til debat.

Det er under lavmålet at udlægge danske virksomheders bekymring for, at den bebudede kampagne ikke bare fortæller den konkrete historie om de reducerede ydelser, men også vil bidrage til en opfattelse af Danmark som et land, der lukker sig om sig selv, som om erhvervslivet bare vil åbne grænserne på vid gab. Mon ikke virksomhederne tager emnet op, fordi de rent faktisk mener, hvad de siger, nemlig at regeringens kampagne kan få nogle utilsigtede effekter, som kan gøre det sværere for dem at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for.

Virksomhedernes opfattelse går tankevækkende nok igen i en aktuel undersøgelse blandt 240 danske erhvervsfolk, der er bosat over hele verden. Også de mener, at udlændingepolitikken belaster Danmarks omdømme i verden.

MEN DEN DYBE SKEPSIS over for udlændinge og udland viser sig ikke bare i forholdet til flygtninge og indvandrere. Det gælder også i forholdet til EU.

Igen begynder diskussionen med et problem – at danske ministerier kan håndhæve EU-regulering mere nidkært end tilsigtet. Det er der gode eksempler på. Indtil den tiltrængte revision af udbudsloven indeholdt den langt mere detaljerede krav end tilsvarende lovgivning i Sverige, Tyskland og Storbritannien.

Den uhyre detaljerede lovgivning har i sig selv gjort udbud af offentlige opgaver til en langt mere kompliceret affære end nødvendigt. Så jo, implementeringen af europæisk lovgivning kan blive for nidkær og så detaljeret, at den ikke fremmer, men hæmmer aktiviteter.

Samtidig med at Lars Løkke Rasmussen sætter fokus på overimplementeringen, sætter han det danske forbehold over for deltagelse i EU’s retspolitiske samarbejde til folkeafstemning. Fremover skal Danmark kunne deltage i noget, der ligner halvdelen af samarbejdet, men ikke for eksempel den fælles asylpolitik. Den opdeling er foretaget for ikke at udfordre danskernes latente EU-skepsis, der i en kombination med bekymringen over for at modtage flygtninge og asylansøgere kunne katalysere et nej ved folkeafstemningen.

Det interessante er, at danskerne ikke nødvendigvis er skeptiske over for EU. En Gallup i Berlingske har netop vist, at danskerne bakker op om den fælles asylpolitik.

Dansk Folkeparti har på mange områder vundet kampen om danskernes holdninger. Det er uholdbart, hvis det kun er dem, der tager danskernes bekymringer alvorligt. Men det er lige så uholdbart, hvis det er DF’s løsninger, der vinder danskernes hjerter.

Hvis det sker, vil det gøre det mere vanskeligt for virksomhederne at skaffe den arbejdskraft, de har brug for og dermed mere vanskeligt at skabe den værdi, som velfærden bygger på. Det vil også gøre det mere vanskeligt at være et af de medlemmer, der i EU kæmper mest aktivt for at påvirke den fælles dagsorden og ikke blot være et af de medlemmer, der tænker mest på at forsvare sine egne interesser.

Den diskussion begynder med erkendelsen af, at Dansk Folkeparti har ret, når de taler om befolkningens bekymringer. Dansk Folkeparti har bedre end andre partier rettet spotlyset mod dårlig integration, islamistisk intolerance, såkaldte æresdrab, kriminelle indvandrerbander og nogle af de andre problemer, der relaterer sig til den hastigt voksende andel af muslimer i den danske befolkning.

Kun ved at se sandheden i øjnene og ved at tale Dansk Folkeparti midt imod, når partiet nærer bekymrede borgeres naturlige anlæg for angst, kan vi udvikle nødvendige og realistiske løsninger på tidens udfordringer.

Danmark har ikke råd til at lukke sig inde. Kun ved åbent og engageret at handle og agere med resten af verden sikrer vi Danmarks fremtidige velstand og de danske værdiers overlevelse.

Forrige artikel Erhvervsledere er blevet værdikampens frontsoldater Næste artikel Bankerne har efterladt et hul i kapitalmarkedet

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.