Hvilken sejr – hvilket Danmark?

DANSK FOLKEPARTIS FORMAND, Kristian Thulesen Dahl, kan hæve armene over hovedet: Yes, vi har vundet. Mandag Morgens store vælgerundersøgelse viser, at stadig flere vælgere mener, at indvandringen truer vor nationale egenart. Dertil kommer, at et flertal ikke mener, at skiftende regeringer har strammet udlændingepolitikken nok.

Lige nu ligger flere og flere danskeres holdninger meget tæt på Dansk Folkepartis.

Efter 20 års politisk kamp under DF’s faner ser det ud, som om Kristian Thulesen Dahl er dansk politiks helt store vinder. Ikke bare har han ført sit parti helt til tops. Mandag Morgens vælgerundersøgelse viser også, at partiets holdninger ikke længere er forbeholdt et højtråbende mindretal på en af fløjene i dansk politik – de er blevet mainstream.

Samtidig har partiet kapitaliseret dygtigt på den understrøm af utryghed og uvilje over for københavneriet i de egne af Danmark, hvor der ikke står vækst men snarere afvikling på programmet.

Men hvad er det for en sejr, Thulesen Dahl har vundet? Og hvilken vision har han at tilbyde danskerne? Kan han andet end at nære frygt og bekymring? Kan han skabe resultater og levere løsninger?

Der er ingen tvivl. Danmark er som de fleste andre europæiske lande under et pres af historiske dimensioner. Når flygtninge er villige til at sejle over Middelhavet i synkefærdige både og nærmest gå i kø op gennem Balkanlandene på vej mod Tyskland, Danmark og andre lande i det nordlige Europa, er der tale om en helt ekstraordinær situation.

Helt på linje med andre lande må Danmark overveje, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Det er særligt vigtigt, fordi vi indtil nu ikke har haft det store held med integrationen.

Vi bør også i langt større omfang end nu støtte landene i nærområdet. Det siger Dansk Folkeparti igen og igen og får verbal støtte fra Lars Løkke Rasmussen og Venstre. Men heller ikke mere. For Folketingets hasteindgreb over for flygtninge og indvandrere i form af den såkaldte integrationsydelse handler om at begrænse deres adgang til velfærdsydelser, og ikke om hvordan Danmark bedst muligt kan hjælpe i nærområderne.

Det er bekymrende, hvis Dansk Folkeparti opfatter sejren som en retfærdiggørelse af en politik, som alene fokuserer på at begrænse og lukke af, og ikke som et lige så tydeligt ja til at udvikle løsninger, så Danmark for alvor kan hjælpe i nærområderne.

Bekymringen for antallet af flygtninge og indvandrere skal bestemt tages alvorligt. Men det virkeligt bekymrende er, hvis vi taler bekymring og frygt op og lader dem dominere den politiske diskussion. Og det er der desværre alt for mange tegn på er ved at ske.

NÅR VI HØRER POLITIKERE tale om, at de vil støtte i nærområderne, vil de fleste samtykke, fordi det store flertal af flygtningene befinder sig netop dér. Men ingen påtager sig ansvaret for at sende en invitation til de organisationer og de virksomheder, der kunne bidrage til at udvikle løsninger. Det er heller ikke det, den offentlige debat drejer sig om.

Når repræsentanter for virksomhederne beder os om at tænke på flygtninge og indvandrere som potentielle fremtidige samfundsborgere med de kvalifikationer, et kompetencehungrende erhvervsliv har brug for, så bliver de hånet. Det virker ikke, som om Dansk Folkeparti og regeringen tænker på flygtninge og indvandrere som en ressource, men kun som en endeløs række af problemer.

Når virksomheder som Microsoft og Grundfos blander sig i debatten om de annoncer, som regeringen i løbet af september vil indrykke i udenlandske medier for at fortælle om de nye lavere velfærdsydelser til flygtninge og indvandrere, bliver de med kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsteds ord ”svinet til”. Han undrer sig over at blive kaldt landsforræder og udansk, når han på vegne af Grundfos bidrager til debatten.

Men det er meget dansk at blande sig i en debat. Det er også meget dansk at tage ordet, når man ikke er enig, og det er også meget dansk at tage ordet, når man ikke er enig i Dansk Folkepartis politik. For der kan ikke sættes lighedstegn mellem at tage danskernes bekymring alvorligt og så at ville lukke ned for både grænser og debat.

Dansk Folkepartis repræsentanter er i særlig grad stålsatte. Udenrigsordfører Søren Espersen skriver f.eks. i debatten om annoncekampagnen, at ”I Dansk Folkeparti føler vi en stærk personlig forpligtelse overfor fædrelandet og for det danske folk”. Det er al ære og respekt værd. Men lige præcis den holdning deler Dansk Folkeparti med Stine Bosse, Kim Nøhr Skibsted og rigtigt mange andre erhvervsfolk. De deltager netop også i debatten, fordi de også føler en stærk personlig forpligtelse over for fædrelandet, og så selvfølgelig fordi den samme forpligtelse fører dem til vurderinger og holdninger, der bare ikke flugter med Dansk Folkepartis.

På lange stræk er Dansk Folkeparti ved at blive lige så politisk korrekt, som de med rette har kritiseret andre for at være. Der var f.eks. engang, hvor partiet ifølge Poul Nyrup ikke var ”stuerent”. Når man har fået det stempel, er det til at forstå, hvorfor man griber til grovere værktøjer i en debat. Men lige nu er det altså Dansk Folkeparti, der sætter tonen i debatten. Og når man stempler andre for at være hellige, udanske eller landsforrædere, inviterer det ikke til debat.

Det er under lavmålet at udlægge danske virksomheders bekymring for, at den bebudede kampagne ikke bare fortæller den konkrete historie om de reducerede ydelser, men også vil bidrage til en opfattelse af Danmark som et land, der lukker sig om sig selv, som om erhvervslivet bare vil åbne grænserne på vid gab. Mon ikke virksomhederne tager emnet op, fordi de rent faktisk mener, hvad de siger, nemlig at regeringens kampagne kan få nogle utilsigtede effekter, som kan gøre det sværere for dem at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for.

Virksomhedernes opfattelse går tankevækkende nok igen i en aktuel undersøgelse blandt 240 danske erhvervsfolk, der er bosat over hele verden. Også de mener, at udlændingepolitikken belaster Danmarks omdømme i verden.

MEN DEN DYBE SKEPSIS over for udlændinge og udland viser sig ikke bare i forholdet til flygtninge og indvandrere. Det gælder også i forholdet til EU.

Igen begynder diskussionen med et problem – at danske ministerier kan håndhæve EU-regulering mere nidkært end tilsigtet. Det er der gode eksempler på. Indtil den tiltrængte revision af udbudsloven indeholdt den langt mere detaljerede krav end tilsvarende lovgivning i Sverige, Tyskland og Storbritannien.

Den uhyre detaljerede lovgivning har i sig selv gjort udbud af offentlige opgaver til en langt mere kompliceret affære end nødvendigt. Så jo, implementeringen af europæisk lovgivning kan blive for nidkær og så detaljeret, at den ikke fremmer, men hæmmer aktiviteter.

Samtidig med at Lars Løkke Rasmussen sætter fokus på overimplementeringen, sætter han det danske forbehold over for deltagelse i EU’s retspolitiske samarbejde til folkeafstemning. Fremover skal Danmark kunne deltage i noget, der ligner halvdelen af samarbejdet, men ikke for eksempel den fælles asylpolitik. Den opdeling er foretaget for ikke at udfordre danskernes latente EU-skepsis, der i en kombination med bekymringen over for at modtage flygtninge og asylansøgere kunne katalysere et nej ved folkeafstemningen.

Det interessante er, at danskerne ikke nødvendigvis er skeptiske over for EU. En Gallup i Berlingske har netop vist, at danskerne bakker op om den fælles asylpolitik.

Dansk Folkeparti har på mange områder vundet kampen om danskernes holdninger. Det er uholdbart, hvis det kun er dem, der tager danskernes bekymringer alvorligt. Men det er lige så uholdbart, hvis det er DF’s løsninger, der vinder danskernes hjerter.

Hvis det sker, vil det gøre det mere vanskeligt for virksomhederne at skaffe den arbejdskraft, de har brug for og dermed mere vanskeligt at skabe den værdi, som velfærden bygger på. Det vil også gøre det mere vanskeligt at være et af de medlemmer, der i EU kæmper mest aktivt for at påvirke den fælles dagsorden og ikke blot være et af de medlemmer, der tænker mest på at forsvare sine egne interesser.

Den diskussion begynder med erkendelsen af, at Dansk Folkeparti har ret, når de taler om befolkningens bekymringer. Dansk Folkeparti har bedre end andre partier rettet spotlyset mod dårlig integration, islamistisk intolerance, såkaldte æresdrab, kriminelle indvandrerbander og nogle af de andre problemer, der relaterer sig til den hastigt voksende andel af muslimer i den danske befolkning.

Kun ved at se sandheden i øjnene og ved at tale Dansk Folkeparti midt imod, når partiet nærer bekymrede borgeres naturlige anlæg for angst, kan vi udvikle nødvendige og realistiske løsninger på tidens udfordringer.

Danmark har ikke råd til at lukke sig inde. Kun ved åbent og engageret at handle og agere med resten af verden sikrer vi Danmarks fremtidige velstand og de danske værdiers overlevelse.

Forrige artikel Erhvervsledere er blevet værdikampens frontsoldater Næste artikel Bankerne har efterladt et hul i kapitalmarkedet

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.